SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 150, at vurdere, hvor stor en procentdel af henholdsvis håndværkere, folkeskolelærere og sygeplejersker, der – forudsat at der ikke sker yderligere ændringer af topskattegrænsen og –beregningen – vil betale topskat, når skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150

Offentligt

22. oktober 2015

J.nr. 15-2839265

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 150 af 24. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Paulsen (SF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 150, at vurdere, hvor stor en procentdel af henholdsvis håndværkere, folkeskolelærere og sygeplejersker, der – forudsat at der ikke sker yderligere ændringer af topskattegrænsen og –beregningen – vil betale topskat, når skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en procentdel af henholdsvis håndværkere, folke-

skolelærere og sygeplejersker der betalte topskat i 2014, 2013 og 2012?

Svar

I 2012 var topskattegrænsen 402.800 kr. (2015-niveau). I 2013 blev den som led i 2012-

skattereformen forøget til 434.900 kr. og i 2014 til 455.700 kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Topskattegrænse 2012-2014

2015-niveau

2012

2013

2014

Topskattegrænse (kr.)

402.800

434.900

455.700

Spørgsmålet opfattes således, at når det bl.a. ønskes belyst, hvor mange sygeplejersker,

der betaler topskat, skal det omfatte personer, der både er uddannet som sygeplejersker

og som arbejder som sygeplejersker. Det vil sige, at uddannede sygeplejersker, der fx har

en helt anden jobfunktion eller ikke er i beskæftigelse, ikke medtages. Det betyder også, at

personer, der har en arbejdsfunktion som håndværker, men ikke er uddannet som hånd-

værker, ligeledes ikke medtages.

For at opnå en afgrænsning, der opfylder dette, er der kigget på en kombination af hen-

holdsvis uddannelse, arbejdsfunktion og branche. Med udgangspunkt heri skønnes, at ca.

20 pct. af sygeplejerskerne betalte topskat i 2012. I 2013 var andelen faldet til ca. 13 pct.

og i 2014 til ca. 8 pct.,

jf. tabel 2.

Endvidere skønnes, at ca. 41 pct. af folkeskolelærerne i

2012 betalte topskat. I 2013 var andelen faldet til 17 pct. i 2013 og i 2014 til 11 pct. Stort

set hele reduktionen i andelen af topskatteydere vurderes at kunne henføres til forhøjel-

serne af topskattegrænsen.

Mht. opgørelsen for håndværkere findes der ikke en enkel afgrænsning. Betragtes fx er-

hvervsfaglige uddannelser, omfatter det meget andet end hvad der traditionelt opfattes

som håndværk, fx visse kontoruddannelser. Tilsvarende er der ansatte i bygge- og anlægs-

branchen, der ikke har en håndværksmæssig uddannelse.

I det følgende er håndværkere afgrænset til personer med en erhvervsfaglig uddannelse

inden for bygge- og anlæg, og som er ansat i bygge- og anlægsbranchen. Denne afgræns-

ning er forholdsvis snæver, men det vurderes, at den giver et godt sammenligningsgrund-

lag med sygeplejersker og folkeskolelærere.

Med udgangspunkt heri skønnes, at ca. 15 pct. af de ansatte inden for bygge- og anlægs-

branchen, og som samtidig havde en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og an-

læg, betalte topskat i 2012. I 2013 skønnes andelen faldet til 10 pct. og i 2014 til 8 pct.

Side 2 af 3

Tabel 2. Andel topskatteydere for udvalgte brancher

Faglærte mv. i

bygge- og anlægs

branchen

Andel

topskatte-

ydere

(pct.)

Sygeplejersker

Andel

topskatte-

ydere

(pct.)

Folkeskolelærere

Andel

topskatte-

ydere

(pct.)

Antal

i alt

2012

2013

2014

56.000

57.000

Antal

i alt

72.000

Antal

i alt

75.000

74.000

76.000

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Tallene for 2012 er baseret på indkomstdata fra

2012. Tallene for 2013 og 2014 er baseret på indkomstdata for 2013. 2014-tallene er således baseret på indkomster fra

2013 fremskrevet til 2014 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2015.

Side 3 af 3