Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2015-16

Spørgsmål 95

De tyske grænsehandelsbutikker i Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern har siden tysk indførsel af pant på dåser indeholdende øl og sodavand m.v. været omfattet af en undtagelse, så borgere bosiddende i et skandinavisk land har kunne udfylde en såkaldt tysk eksporterklæring. Som kunde bekræfter man med sin underskrift, at varerne udføres af Tyskland samme dag, at de kun anvendes i privat sammenhæng, at man ikke konsumerer drikkevarerne på tysk grund og at de tomme emballager ikke returneres til Tyskland. Vil ministeren redegøre for, hvilken bestemmelse i den tyske lovgivning og/eller i EU-lovgivningen, der muliggør dette ”eksport”-salg uden tysk pant, idet borgere – uanset nationalitet – betaler tysk pant, hvis de foretager indkøb af øl og sodavand m.v. ved de øvrige tyske landegrænser? Ministeren bedes desuden oplyse, om bestemmelsen har været prøvet ved en domstol i Tyskland og/eller ved EU-Domstolen og i bekræftende fald oversende dommen til udvalgets og spørgers orientering. Hvis det tyske pantfri salg sker med henvisning til EU-retten, vil ministeren i så fald kunne tillade danske detailhandlende pantfrit salg af drikkevarer omfattet af de danske pantregler til andre skandinaviske borgere fra danske grænsebyer som f.eks. Helsingør, Frederikshavn og Grenå?
Dato: 09-11-2015
Status: Tilbagetaget
Emne: punktafgifter

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-11-2015
Modtaget: 09-11-2015
Omdelt: 09-11-2015

Spørgsmålet tilbagetaget

Spørgsmålet tilbagetaget (pdf-version)
Html-version