Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1572314_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 14
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Att.: Tina Grønlund
København, den 16. oktober 2015
Fri eksport og import af investeringsfonde – Investeringsfondsbranchens
foretræde for Folketingets Skatteudvalg
Baggrunden for Investeringsfondsbranchens (IFB) anmodning om foretræde er, at Skatteministeriet inden
for ganske kort tid vil offentliggøre en analyse af skattereglerne for danske og udenlandske investeringsfor-
eninger og deres investorer. Dette arbejde blev igangsat af daværende Skatteminister Thor Möger Peder-
sen og har nu været mere end tre år undervejs.
Analysen har været ventet med stor spænding fra branchen, da de nuværende danske skatteregler funge-
rer som en skattemur, der kraftigt begrænser eksport og import af investeringsbeviser. Derfor fungerer
EU's indre marked for investeringsfonde ikke i Danmark.
I dag kan branchen ikke udnytte det store eksportpotentiale, der knytter sig til, at danske investeringsfonde
giver nogle af de højeste afkast i Europa. Det betyder reelt, at Danmark hver dag går glip af investeringer,
der kan skabe vækst og beskæftigelse, jf. nærmere om fakta og tal om investeringsfondsbranchen i ved-
lagte bilag. Det betyder også, at danske forbrugere ikke har adgang til at investere i udenlandske fonde,
som er tilpasset til de danske skatteregler. Årsagen er, at de danske skatteregler er så indviklede, at kun én
enkelt større udenlandsk udbyder har valgt at tilpasse sig de danske skatteregler. De øvrige har valgt Dan-
mark og danske investorer fra.
IFB vurderer, at en forenkling af skattereglerne vil medføre øget eksport af danske investeringsfonde og
kapitalforvaltningsydelser, der over en periode på fem år forventes at skabe et betydeligt antal højproduk-
tive arbejdspladser.
IFB mener derfor, at skattereglerne bør ændres, så danske investeringsfonde kan sælge deres produkter i
udlandet, og så udenlandske investeringsfonde tilsvarende kan sælge deres produkter til danske forbru-
gere. Det vil skabe vækst og beskæftigelse i Danmark og samtidig give danske opsparere flere valgmulighe-
der. De eksportorienterede ændringer kan efter IFB’s vurdering gennemføres provenu-neutralt. Der kan
etableres værnsregler, der imødekommer Skatteministeriets bekymringer om, at enkelte regler kan udnyt-
tes af andre aktører.
For at nå dette mål foreslår IFB fem konkrete ændringer af skattereglerne:
Foretræde FT Skatteudvalg 151016 (E)
Side 1 af 4
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvor mange udenlandske investorer og investeringsforeninger vil efter ministerens vurdering investere i Danmark, såfremt der sker en ændring af lovgivningen som foreslået af Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1572314_0002.png
1. Udenlandske investorer skal fremover ikke betale udbytteskat på udbytter fra danske investe-
ringsfonde
Hvis en investor fra Hamburg eller Helsinki køber et dansk investeringsbevis med globale aktier,
skal han i dag betale dansk udbytteskat af et udbytte fra fonden. Hvis den udenlandske investor i
stedet køber de samme aktier ved en direkte investering eller via en udenlandsk investeringsfond,
er der ingen dansk udbytteskat. Det afholder udenlandske investorer fra at købe beviser i danske
investeringsfonde. En lang række europæiske lande har ikke denne skat på udenlandske investorer,
der modtager udbytte fra investeringsfonde.
2.
Forskellige investorers behov skal fremover kunne dækkes af den samme investeringsfond via
andelsklasser.
Nogle investorer foretrækker at modtage et årligt udbytte, mens andre ønsker at
akkumulere deres afkast. Nogle investorer ønsker at afdække valutakursrisici, mens andre ikke øn-
sker denne afdækning. Det kan danske investeringsfonde ikke tilbyde i den samme investeringsfond
med de gældende skatteregler. Udbyderne må derfor oprette flere produkter for at dække forskel-
lige investorers behov, selv om investeringerne er de samme. Det øger investeringsforeningens om-
kostninger, og det reducerer eksportpotentialet. Problemet kan løses ved at ændre skattereglerne,
så investorerne kan tilbydes forskellige andelsklasser, som tager hensyn til investorernes individu-
elle præferencer. IFB foreslår en sådan ændring, der i øvrigt også er nødvendig for udenlandske in-
vesteringsfonde, som ønsker at sælge her i landet.
3.
Ændring så branchen kan skabe arbejdspladser ved at administrere europæiske investerings-
fonde fra Danmark.
I dag får udenlandske investeringsfonde, som administreres fra Danmark, le-
delsens sæde og dermed skattemæssigt hjemsted i Danmark. Derved er de ikke længere attraktive
for deres investorer. Det skyldes blandt andet den danske udbytteskat, og at der kan opstå tvivl om
den udenlandske investeringsfonds skattemæssige hjemsted. Det betyder, at den danske investe-
ringsfondsbranche ikke kan opnå stordriftsfordele ved at samle administrationen af deres uden-
landske investeringsfonde i Danmark. IFB foreslår, at Danmark i lighed med en række europæiske
land præciserer skattelovgivningen, så branchen kan flytte administrationen af deres udenlandske
investeringsfonde hjem til Danmark til gavn for produktivitet, vækst og beskæftigelse.
4.
Investorer i en værdipapirfond skal fremover kunne beskattes på samme måde som i en investe-
ringsforening.
IFB foreslår, at udbyderen af en værdipapirfond får de samme muligheder for at
vælge beskatningsform som en investeringsforening. Det vil betyde, at investorerne bliver beskat-
tet på samme måde som i en investeringsforening. Ellers er værdipapirfonde ikke attraktive for in-
vestorerne. Ændringen vil gøre værdipapirfonde konkurrencedygtige både overfor private og insti-
tutionelle investorer.
5.
Udenlandske fonde skal fremover have nemmere ved at konkurrere om danske investorer
På importsiden er udfordringen, at de danske skatteregler kræver, at investeringsfonde for at være
skattemæssigt optimale skal opgøre en særlig minimumsindkomst, som beskattes årligt hos inve-
storerne. De særlige danske skatteregler afholder udenlandske udbydere fra at markedsføre deres
produkter i Danmark til skade for de danske forbrugere. IFB foreslår derfor, at de danske skattereg-
ler forenkles, så danske investorer også får mulighed for at benytte udenlandske investeringsfor-
eninger, når de skal pleje deres opsparing.
Foretræde FT Skatteudvalg 151016 (E)
Side 2 af 4
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvor mange udenlandske investorer og investeringsforeninger vil efter ministerens vurdering investere i Danmark, såfremt der sker en ændring af lovgivningen som foreslået af Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1572314_0003.png
Forslag 1-4 kan efter IFB’s vurdering gennemføres provenuneutralt. Som følge af, at investeringsfondsbran-
chens eksportpotentiale kan udnyttes fuldt ud, vil de medvirke til sikre vækst og beskæftigelse med øget
skatteprovenu til følge. Det femte forslag vil fastholde beskatningen af danske investorer, men forenklingen
kan dog føre til en senere beskatning, selv om provenuet bliver fastholdt på lang sigt.
IFB vil på foretrædet uddybe disse synspunkter. IFB vil være repræsenteret af administrerende direktør An-
ders Klinkby, direktør Jens Jørgen Holm Møller og skattekonsulent Henrik Laust Poulsen.
Med venlig hilsen
Investeringsfondsbranchen
Anders Klinkby
Administrerende direktør
Foretræde FT Skatteudvalg 151016 (E)
Side 3 af 4
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvor mange udenlandske investorer og investeringsforeninger vil efter ministerens vurdering investere i Danmark, såfremt der sker en ændring af lovgivningen som foreslået af Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1572314_0004.png
Bilag: Fakta og tal om investeringsfondsbranchen
De seneste 15-20 år er der skabt en stærk kompetenceklynge inden for kapitalforvaltning i Danmark, og
dansk kapitalforvaltning er blevet en vigtig dansk eksportvare. De største danske kapitalforvaltere passer
værdipapirer for ca. 750 mia. kroner for udenlandske investorer. Det tal er steget cirka 200 mia. kroner de
seneste fire år.
Europæerne investerer i stigende omfang på tværs af landegrænser via investeringsfonde, og den udvikling
ser ud til at fortsætte. EU har netop fremlagt en flerårig handlingsplan om en kapitalmarkedsunion, der
blandt andet skal sikre, at kapitalen kan bevæge sig frit over landegrænser. Det kan Danmark udnytte alle-
rede nu, hvis vi udvikler reglerne og gør det nemmere at tiltrække kapital.
Skattemur hæmmer eksportsucces
Danske kapitalforvaltere har fordoblet deres europæiske markedsandel fra ca. 1 % i 2004 til ca. 2 % i 2014.
Men eksporten kunne være væsentlig større og skabe mere vækst og velstand til gavn for Danmark. Proble-
met er, at de danske skatteregler fungerer som en skattemur, der kraftigt begrænser import og eksport af
investeringsfonde. Derfor sker eksporten af kapitalforvaltning især i forvaltningsaftaler til store kunder. Så
EU's indre marked for investeringsfonde fungerer ikke i Danmark, fordi de danske skatteregler afviser kapi-
tal ved grænsen.
Danske kapitalforvaltere har behov for lige konkurrencevilkår med udenlandske konkurrenter. Hvis skatte-
muren væltes, forventes de største danske udbydere af investeringsfonde flytte administration af mere end
200 mia. kroner til Danmark fra udlandet. Bedre vilkår vurderes at ville medføre flere hundrede højtbetalte
job i Danmark inden for kapitalforvaltning, fondsadministration og service. For nylig har Nordea samlet de-
res fondsadministration i Luxembourg og Finland. Danmark var ude af billedet, blandt andet fordi danske
skatteregler gør det umuligt at betjene udenlandske investorer med de produkter, de gerne vil have. I dag
har Nordea ca. 120 personer beskæftiget med fondsadministration i Luxembourg.
Velfungerende kapitalmarked understøtter vækst
Danske virksomheder, danske boligejere og hele det danske samfund er afhængig af adgang til kapital. Så
der er behov for et stærkt dansk erhverv inden for kapitalforvaltning, der kender til de danske forhold og
kan fungere som formidler mellem kundernes opsparing og virksomhedernes og boligejernes finansierings-
behov. Den samlede formue under forvaltning i den danske investeringsfondsbranche udgør ca. 1.800 mia.
kr. Heraf er ca. 500 mia. kr. investeret i danske realkreditobligationer og ca. 100 mia. kr. i danske aktier.
Tid til politisk handling
Kapitalforvaltning har historisk været et hjemmemarkedserhverv, så skattereglerne skulle blot sikre hen-
sigtsmæssig beskatning af danskere, som ejer danske investeringsfonde. Siden er kapitalforvaltning blevet
international, så nu må skattereglerne justeres og tilpasses de nye markedsforhold. Reformarbejdet på
denne del af skatteområdet er derfor tiltrængt. Derfor efterlyser vi nu politisk handling: Vælt skattemuren.
Foretræde FT Skatteudvalg 151016 (E)
Side 4 af 4
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk