SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvor mange udenlandske investorer og investeringsforeninger vil efter ministerens vurdering investere i Danmark, såfremt der sker en ændring af lovgivningen som foreslået af Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

24. november 2015

J.nr. 15-3090496

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 92 af 4. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jan Rytkjær Callesen (DF).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvor mange udenlandske investorer og investeringsforeninger vil efter ministerens vurdering investere i Danmark, såfremt der sker en ændring af lovgivningen som foreslået af Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor mange udenlandske investorer og investeringsforeninger vil efter ministeren vurde-

ring investere i Danmark, såfremt der sker en ændring af lovgivningen som foreslået af

Investeringsfondsbranchen, jf. SAU alm. del – bilag 4 og 20? Hvad vil det forventede

provenu være af sådanne investeringer samt af de arbejdspladser, som det vil genere, og

hvad udgør det i dag?

Svar

Indledningsvist kan jeg oplyse, at Skatteministeriet den 6. november offentliggjorde en

omfattende analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer. Analy-

sen blev samme dag sendt til Skatteudvalget til orientering. Analysen kan desuden findes

på Skatteministeriets hjemmeside.

Derudover kan jeg henvise til mit svar på SAU alm. del spørgsmål 31 (2015-16), hvor

Investeringsfondsbranchens (IFB) henvendelse vedrørende foretræde er kommenteret

uddybende i forhold til de konkrete forslag fra IFB.

Skatteministeriets

”Analyse om beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer”

konklude-

rer overordnet, at styrkede rammevilkår for opsparing, formueforvaltning og investering i

Danmark ikke bør søges opnået gennem selektive ændringer af skattereglerne for speci-

fikke anbringelsesformer, herunder investeringsinstitutter. Derimod bør det ske ”ad for-

døren”, dvs. ved generelt at nedsætte beskatningen af personers aktie- og kapitalind-

komst.

I forhold til udbyttebeskatningen af udenlandske investorer konkluderer analysen, at

dansk udbyttebeskatning ikke vurderes at reducere investeringerne i Danmark i nævne-

værdigt omfang.

En lempelse af udbyttebeskatningen bevirker i mange tilfælde, at Danmark blot afgiver

beskatningsretten til investors hjemland. Det er således kun investorer, der er skattefri

efter særlige regler eller hjemmehørende i lavskattelande, der vil opnå en skattemæssig

fordel. Herudover vil en lempelse af udbyttebeskatningen for udlændinge kunne gøre det

lettere at undgå dansk beskatning i andre sammenhænge. Lempelsen vil derfor kunne

medføre et væsentligt mindreprovenu uden at tiltrække væsentligt flere investeringer.

For udenlandske pensionskasser, som ofte vil kunne være skattefri, kan problemstillingen

vedrørende udbytteskatten løses vis dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark

og pensionskassens hjemland, hvor det er muligt at aftale, at der ikke sker beskatning af

udbytter til udenlandske pensionskasser.

Danske pensionskasser vil i sådanne tilfælde ligeledes være skattefri af udbytter, der mod-

tages fra det pågældende land. I sådanne tilfælde er der således gensidighed, da den udbyt-

teskat, som Danmark opgiver over for udenlandske pensionskasser, modsvares af, at

danske pensionskasser tilsvarende undgår udenlandsk udbyttebeskatning. Danmark har fx

Side 2 af 3

sådan en særlig bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA, og Dan-

mark tilbyder altid en sådan bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I forhold til effekten på beskæftigelsen så konkluderer analysen, at hvis investeringsinsti-

tutterne kan øge deres omsætning og ”volumen” ved at tiltrække flere investorer danskere

såvel som udlændinge, kan beskæftigelsen i branchen øges.

Den

samlede

beskæftigelse i Danmark er imidlertid bestemt af det samlede arbejdsudbud

og arbejdsmarkedets rammevilkår. Det indebærer, at øget beskæftigelse, herunder højtud-

dannet arbejdskraft, inden for investeringsforvaltning på lang sigt må forventes at blive

modsvaret af tilsvarende lavere beskæftigelse i andre brancher.

Disse ændringer i branchesammensætning vil som udgangspunkt have negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, hvis de skyldes særlige skattefordele til investeringsinsti-

tutter, med mindre der er særlige, positive samfundsøkonomiske eksternaliteter ved den

aktivitet, som branchen udfører.

Der er imidlertid ikke umiddelbart belæg for, at der findes eksterne effekter, som kan

begrunde selektive ændringer i beskatningen med henblik på at gøre Danmark til et kapi-

talgennemstrømningsland.

Side 3 af 3