SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at vurdere de provenumæssige effekter af Investeringsfondsbranchens konkrete forslag til ændringer af skattelovgivningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

30. november 2015

J.nr. 15-3078530

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 78 af 2. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at vurdere de provenumæssige effekter af Investeringsfondsbranchens konkrete forslag til ændringer af skattelovgivningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes vurdere de provenumæssige effekter af Investeringsfondsbranchens

konkrete forslag til ændringer af skattelovgivningen, herunder om de eksportorienterede

ændringer kan gennemføres provenuneutralt, jf. SAU alm. del – bilag 14 og SAU alm. del

– bilag 20.

Svar

Indledningsvis kan jeg kan oplyse, at Skatteministeriet den 6. november offentliggjorde en

omfattende analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer. Analy-

sen blev samme dag sendt til Skatteudvalget til orientering. Analysen kan desuden findes

på Skatteministeriets hjemmeside.

Derudover kan jeg henvise til mit svar på SAU alm. del spørgsmål 31 (2015-16), hvor

Investeringsfondsbranchens (IFB) henvendelse vedrørende foretræde er kommenteret

uddybende i forhold til de konkrete forslag fra IFB.

Ifølge IFB kan hovedparten af forslagene gennemføres provenuneutralt. Et enkelt forslag

om forenkling af opgørelsen af den såkaldte minimumsindkomst vil dog ifølge IFB føre

til en senere beskatning, men provenuet vil ifølge IFB blive fastholdt på sigt.

Som det også fremgår af Skatteministeriets ”Analyse

om beskatningen af investeringsinstitutter og

deres investorer”,

så er Skatteministeriet ikke enig med IFB i, at de foreslåede ændringer kan

gennemføres provenuneutralt.

Analysen konkluderer blandt andet, at en skattefritagelse af udbytter fra danske investe-

ringsinstitutter til udenlandske investorer potentielt vil kunne have store negative prove-

numæssige konsekvenser, som det er vanskeligt at sætte præcise tal på. Der er således en

betydelig risiko for, at andre brancher vil benytte investeringsinstitutter til at reducere

beskatningen af udbytter fra investeringer i Danmark.

Dermed risikerer mindreprovenuet at blive betydeligt, da der ikke har kunnet peges på et

tilstrækkeligt effektivt værn, der målretter lempelsen til investeringer i investeringsinstitut-

ter, således at fx investorer hjemmehørende i lavskattelande, herunder kapitalfondsdelta-

gere, ikke også omfattes af lempelsen af udbyttebeskatningen.

Det gælder også for IFB’s forslag om, at investeringsfonde ikke får ledelsens sæde i

Danmark og dermed undgår dansk skattepligt. Hvis værdipapirfonde, der administreres

fra Danmark, ikke undergives dansk beskatning, vil det skabe et incitament til, at andre

danske investeringsinstitutter omdanner sig til udenlandsk registrerede værdipapirfonde,

der administreres af danske investeringsforvaltningsselskaber. En evt. særregel, som und-

tager dansk administrerede værdipapirfonde fra dansk beskatning, vil således betyde, at

Danmark generelt vil have opgivet beskatningsrettet til udbytte fra danske investeringsin-

stitutter til udenlandske investorer. Dermed risikerer forslaget at indebære et betydeligt

mindreprovenu,

jf. ovenfor.

Side 2 af 3

IFB foreslår også at forenkle opgørelsen af den såkaldte minimumsindkomst, som danner

grundlag for beskatningen af investor. Det fremgår ikke af henvendelsen, hvordan for-

enklingen konkret skal gennemføres, men IFB har tidligere foreslået, at avancer udgår af

minimumsindkomsten.

Det vil bryde med princippet om neutralitet i beskatningen, som indebærer, at afkastet

beskattes ens på tværs af anbringelsesformer. IFB’s forslag medfører, at investor kan

udskyde beskatningen af realiserede avancer, indtil vedkommende realiserer sit investe-

ringsbevis. Ved direkte investering i fx danske aktier er det ikke muligt at akkumulere

afkastet og udskyde beskatningen af realiserede avancer. Dermed bliver investeringsinsti-

tutter markant gunstigere behandlet end en direkte investering, og det vil forvride investe-

ringsbeslutningen.

Derudover tilskyndes investor til at holde sit investeringsbevis længere end tidligere, da

skatten derved udskydes længst muligt. Det er uhensigtsmæssigt, da investor får et skat-

temæssigt incitament til at fastholde mindre konkurrencedygtige investeringsbeviser. Sam-

tidig indebærer det et adfærdsbetinget mindreprovenu af betydeligt omfang.

I analysen er det antaget, at en ændring som beskrevet ovenfor vil medføre, at de mini-

mumsbeskattede institutter fremover vil tiltrække halvdelen af personers direkte investe-

ringer i aktier og en fjerdedel af deres investeringer i aktiebaserede investeringsselskaber.

På den baggrund vurderes forslaget at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 215 mio.

kr. efter tilbageløb og adfærd. Skatteministeriet er derfor ikke enig i IFB’s vurdering af, at

provenuet på længere sigt vil blive fastholdt.

I forhold til beskæftigelseseffekterne så konkluderer analysen, at hvis investeringsinstitut-

terne kan øge deres omsætning og ”volumen” ved at tiltrække flere investorer – danskere

såvel som udlændinge, kan beskæftigelsen i branchen øges.

Den

samlede

beskæftigelse i Danmark er imidlertid bestemt af det samlede arbejdsudbud

og arbejdsmarkedets rammevilkår. Det indebærer, at øget beskæftigelse, herunder højtud-

dannet arbejdskraft inden for investeringsforvaltning, på langt sigt må forventes at blive

modsvaret af tilsvarende lavere beskæftigelse i andre brancher.

Disse ændringer i branchesammensætning vil som udgangspunkt have negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, hvis de skyldes særlige skattefordele til investeringsinsti-

tutter, medmindre der er særlige, positive samfundsøkonomiske eksternaliteter ved den

aktivitet, som branchen udfører.

Der er imidlertid ikke umiddelbart belæg for, at der findes eksterne effekter, som kan

begrunde selektive ændringer i beskatningen med henblik på at gøre Danmark til et kapi-

talgennemstrømningsland. Analysen konkluderer derfor også, at hvis det ønskes at styrke

rammevilkår for opsparing, formueforvaltning og investering i Danmark, så bør det ske

”ad fordøren”, dvs. ved generelt at nedsætte beskatningen af personers aktie- og kapital-

indkomst.

Side 3 af 3