Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1573874_0001.png
30. november 2015
J.nr. 15-3076529
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 2. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at oplyse, hvad miljøgevinsten ved at afskaffe reparationsgrænsen for trafikskadede biler vil være, til skatteministeren
1573874_0002.png
Spørgsmål 76
Ministeren bedes oplyse, hvad miljøgevinsten ved at afskaffe reparationsgrænsen for tra-
fikskadede biler vil være?
Svar
En afskaffelse af reparationsgrænsen vil ikke give miljøgevinster. Tværtimod må en af-
skaffelse forventes at medføre en miljøforringelse. Det skyldes, at bilparken vil blive mar-
ginalt ældre og marginalt større.
De biler, der i dag skrottes som følge af reparationsgrænsen, erstattes af biler, der i gen-
nemsnit er nyere, end dem de erstatter. Uden reparationsgrænsen vil der derfor ske en
forældelse af bilparken. Ældre biler har gennemgående dårligere energieffektivitet og
dermed højere CO
2
-udledning end nyere biler. Og med hensyn til luftforurening stilles
der strammere krav til udledningen af skadelige stoffer fra nyere biler.
Uden reparationsgrænsen vil en bil, der er skadet for fx 70 pct. af værdien, blive repareret
frem for skrottet. Forsikringsselskabet, der ellers skulle have erstattet hele bilens værdi,
sparer således 30 pct. Forsikringsselskabernes besparelser vil med tiden aflede besparelser
på bilforsikringspræmierne, og herunder ansvarsforsikringsafgiften. Lavere forsikrings-
præmier vil gøre det billigere at holde bil og dermed resultere i en større bilpark end el-
lers. En marginalt større bilpark vil medføre marginalt højere udledninger af CO
2
. Samti-
digt vil også forurening og støj mv. øges.
Side 2 af 2