SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om der i antagelserne om adfærdsvirkninger ved at sænke topskatten er inddraget erfaringer fra de seneste sænkelser af marginalskatten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19

Offentligt

21. oktober 2015

J.nr. 15-2973687

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 9. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om der i antagelserne om adfærdsvirkninger ved at sænke topskatten er inddraget erfaringer fra de seneste sænkelser af marginalskatten, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste staten i tabt provenu, hvis topskatteprocenten

sænkes med 1, 3, 5 og 10 procentpoint

Svar

Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtløn-

net arbejde bliver større, og har også en ambition om at sænke skatten i toppen, så flere

vil arbejde mere, jf. regeringsgrundlaget.

Derudover skal det understreges, at en eventuel nedsættelse af topskatten skal ses i sam-

menhæng med de positive dynamiske effekter, som sådan en nedsættelse kan have. Det

kan fx styrke arbejdsudbuddet og produktiviteten, ligesom det kan gøre det mere attrak-

tivt at uddanne sig. Disse fordele skal afvejes overfor fordelingspolitiske hensyn. Det

bemærkes, at regeringen endnu ikke har taget stilling til indholdet i den kommende skatte-

reform.

Topskattesatsen er efter gældende regler 15 pct. Dog medfører det skrå skatteloft et ned-

slag, således at topskattesatsen i en gennemsnitskommune er 14,97 pct.

Topskattegræn-

sen er i 2022, når 2012-skattereformen er fuldt indfaset, 482.500 kr. (2015-niveau).

Topskatten skønnes at medføre et provenu på ca. 14,0 mia. kr. i 2022 (2015-niveau), når

2012-skattereformen er fuldt indfaset. En reduktion af satsen samt en parallel reduktion

af det skrå skatteloft på 1 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 0,9 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca.

0,5 mia. kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en reduktion af topskattesatsen

Reduktion af topskattesats (pct.-point)

Mia. kr. (2015-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Virkning efter tilbageløb

Adfærd

Virkning efter tilbageløb og effekt på ar-

bejdsudbud

-0,9

-0,7

0,2

-0,5

-2,8

-2,1

0,7

-1,4

-4,7

-3,5

1,1

-2,4

-9,4

-7,1

1,9

-5,2

Anm: Forudsat parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst. Der er set bort fra eventuelle deltagelseseffekter, der vurderes kun

at have marginal betydning ved en topskatteændring.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Baseret på indkomstdata fra 2013.

Der gøres opmærksom på, at beregningen af det dynamiske provenu i det aktuelle svar er

baseret på ændrede forudsætninger i forhold til tidligere skøn over konsekvenserne af en

ændring af topskatten. Således blev der ved forhøjelsen af topskattegrænsen i 2012-

Den gennemsnitlige skattenedsættelse af topskatten som følge af det skrå skatteloft er beregnet ud fra den gennemsnitlige

kommunale skattesats, dvs. de kommunale skattesatser vægtet med det kommunale udskrivningsgrundlag.

Side 2 af 3

skattereformen med udgangspunkt i de på det tidspunkt gældende regler og satser mv.

anvendt en selvfinansieringsgrad på ca. 45 pct.

I nærværende svar er der gennemført konkrete beregninger af arbejdsudbudsvirkningen

med udgangspunkt i de regler og satser mv., der vil gælde, når 2012-skattereformen er

fuldt indfaset (dvs. i 2022). Disse beregninger giver anledning til noget mindre selvfinan-

sieringsgrader på ca. 27-35 pct. Det afspejler bl.a., at udgangspunktet for beregningen er

ændret i forhold til tidligere (bl.a. fordi topskattegrænsen er forhøjet som følge af 2012-

skattereformen), samt at selvfinansieringsgraden af de hypotetiske nedsættelser af top-

skattesatsen (på hhv. 1, 3, 5 og 10 pct.point) må antages at være marginalt aftagende med

størrelsen af nedsættelsen.

Der er endvidere set bort fra eventuelle deltagelseseffekter, der vurderes kun at have mar-

ginal betydning for en topskatteændring.

Dertil kommer, at beregningerne af adfærd er foretaget på lovmodellen, hvilket ligeledes kan medføre justeringer i forhold

til tidligere beregninger foretaget på Skatteministeriets StØV-model.

Side 3 af 3