SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om at redegøre for effekten af, hvis skattestoppet på boliger fastholdes frem til 2025, jf. Stol på Danmark. Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

3. april 2017

J.nr. 2017-808

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 716 af 28. september (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om at redegøre for effekten af, hvis skattestoppet på boliger fastholdes frem til 2025, jf. Stol på Danmark. Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for effekten af, hvis skattestoppet på boliger fastholdes frem

til 2025,

jf. ”Stol på Danmark. Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regerin-

gens 2025-plan”

offentliggjort

dem 21. september 2016 på Socialdemokratiets hjemme-

side. Effekten bedes opgjort for henholdsvis gini-koefficienten og som ændringen i ind-

komstandele for indkomstdeciler.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar.

Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale

om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det nu-

værende skattestop desværre ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige mar-

kant fremadrettet, hvis de nuværende regler videreføres. Derfor har regeringen foreslået,

at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra 2021, som

gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden, samt at grundskylden for ejerboliger

fastfryses, indtil et nyt og forbedret boligskattestop træder i kraft.

Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-

ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til en videre-

førelse af gældende regler. Samtidigt aflyses de store stigninger i grundskylden, som bolig-

ejerne ellers havde i udsigt.

En videreførelse af skattestoppet for boligbeskatningen efter 2020 og frem til 2025 skøn-

nes at medføre en stigning i den gennemsnitlige ejendomsbeskatning pr. person. Det skal

ses i lyset af, at der i 2020 forventes at være et betydeligt efterslæb i grundskyldsbetalin-

gerne under stigningsbegrænsningsreglen.

Det forventede efterslæb skyldes bl.a. de nye, under ét højere grundvurderinger, der træ-

der i kraft for ejerboliger i 2019 og for erhvervsejendomme i 2020. Efterslæbet i grund-

skyldsbetalingerne indhentes gradvist efter 2020. Det løfter grundskyldsbetalingen i et

omfang, som mere end opvejer den fortsatte, reale udhuling af provenuet fra ejendoms-

værdiskatten, der følger af en videreførelse af gældende regler. I forhold til lejere medfø-

rer højere grundskyld alt andet lige højere husleje, hvorfor en videreførelse af gældende

regler typisk også vil påvirke denne gruppe negativt.

Samlet set skønnes udviklingen i boligskatterne ved en videreførelse af gældende regler

fra 2020 til 2025 isoleret set at medføre en reduktion af den disponible indkomst på knap

0,2 pct. Reduktionen er med knap 0,4 pct. størst for personer i 1. indkomstdecil, mens re-

duktionen for personer i de øvrige indkomstdeciler skønnes til mellem 0,1-0,2 pct.-point,

jf. figur 1.

Det bemærkes, at de opgjorte konsekvenser svarer til en sammenligning af at videreføre gældende regler, herunder ejen-

domsværdiskattestoppet, frem til 2025 set i forhold til det beregningstekniske grundforløb, hvor skatterne er forudsat at

følge BNP efter 2020.

Side 2 af 3