Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1676918_0001.png
14. oktober 2016
J.nr. 16-1445890
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 710 af 23. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Mette Tronborg Petersen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/9-16 fra Nurses Gambian Project vedrørende skatte- og momsfritagelse i forbindelse med hjælpearbejde, til skatteministeren
1676918_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. september 2016 fra Nurses
Gambian Project, jf. SAU alm. del – bilag 284, herunder særligt redegøre for
reglerne vedrørende skatte- og momsfritagelse i forbindelse med hjælpearbejde.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT kan ikke kommentere den konkrete sag, men vil generelt redegøre for de regler,
der kan have betydning for skat og moms i forbindelse med foreningers hjælpearbejde.
Hvis hjælpearbejde udføres af en forening, skal den kun beskattes af erhvervsmæssige
indtægter. Gaver er ikke skattepligtige. En sådan forening har endvidere fradrag for udde-
linger til almenvelgørende og almennyttige formål.
En forening kan søge om at blive godkendt til at modtage gaver med fradragsret for give-
ren. Foreningen skal - for at blive godkendt - opfylde en række betingelser om bl.a. an-
vendelsen af midlerne og antal gavegivere. En godkendelse har virkning for det kalender-
år, der søges godkendelse for, hvis ansøgningen er modtaget af SKAT senest den 1. ok-
tober. Betingelserne for godkendelse af foreningerne mv., fremgår nærmere af Den juridi-
ske vejledning 2016-2, afsnit C.A.4.3.5.
Som udgangspunkt skal en forening momsregistreres og betale moms af deres salg af
varer og ydelser, når den årlige omsætning overstiger 50.000 kr.
Foreninger kan efter forudgående ansøgning til SKAT meddeles momsfritagelse for varer
og ydelser, der sælges i forbindelse med velgørende arrangementer. Indsamling og salg af
brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages - under
visse betingelser - også for moms efter forudgående ansøgning til SKAT.
Der er momsfritagelse for varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under
forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er
en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at over-
skuddets anvendelse på anmodning af SKAT kan dokumenteres. Reglerne kan bruges
uden forudgående ansøgning til SKAT.
Endelig skal det nævnes, at humanitære organisationer mv., der udfører varer til steder
uden for EU, under visse betingelser kan få godtgørelse af den moms, som er betalt for
varerne her i landet.
Det er altid muligt at rette henvendelse til SKAT for en nærmere uddybning.”
Side 2 af 2