Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1677918_0001.png
19. oktober 2016
J.nr. 16-1435649
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 708 af 22. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om, hvordan provenuskønnet i lovforslag nr. L 61 vil se ud, hvis salget for 2016 de facto bliver henholdsvis 800 stk., 1.000 stk., 1.200 stk. og 1.500 stk., til skatteministeren
1677918_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan provenuskønnet i lovforslag nr. L61 vil se ud,
hvis salget for 2016 de facto bliver henholdsvis 800 stk., 1.000 stk., 1.200 stk., og 1.500
stk.
Svar
Registreringsafgiften på motorkøretøjer er værdibaseret. Derfor afhænger provenuet fra
registreringsafgiften hovedsageligt af nyregistrerede køretøjers pris og dets dertilhørende
afgiftsgrundlag.
Indfasningen af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i registreringsafgiften medfø-
rer et mindreprovenu, da der ikke betales fuld afgift i indfasningsperioden. Af tabel 1 i
L61 fremgår det, at mindreprovenuet ved indfasningen af elbilerne i 2016 skønnes at
udgøre 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne,
at gennemsnitsprisen i 2016 for et eldrevet køretøj skønnes at udgøre ca. 260.000 kr. inkl.
moms og registreringsafgift, og at det blev lagt til grund, at der ville blive nyregistreret
1.800 eldrevne køretøjer.
Det er heri forudsat, at køb af et eldrevet køretøj til 260.000 kr. inkl. moms og registre-
ringsafgift i 2016 erstatter købet af et konventionelt køretøj til samme pris inkl. moms og
registreringsafgift. Således beregnes det umiddelbare mindreprovenu pr. eldrevet køretøj
som forskellen i registreringsafgiften for en konventionel bil og en eldreven bil i samme
prisklasse.
Hvis gennemsnitsprisen fastholdes på de ca. 260.000 kr. inkl. moms og registreringsafgift,
skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at være omtrent proportionalt med
antallet af solgte elbiler. Det vil sige, at hvis der kun sælges 800 stk., vil mindreprovenuet
udgøre ca. 70 mio. kr. (150*800/1800), mens det vil udgøre ca. 125 mio. kr., hvis der
sælges 1.500 stk. (150*1500/1800).
Det skal imidlertid bemærkes, at den forudsatte gennemsnitspris er meget central for
provenuberegningen, og hvis den bliver større end forudsat i L61, vil mindreprovenuet
pr. elbil som udgangspunkt også blive større.
Det er altså ikke blot antallet af elbiler, men også deres gennemsnitlige pris der har betyd-
ning for mindreprovenuet. Betydningen af denne sammenhæng blev meget tydelig ved
den seneste afgiftsfritagelse i 2013-2015, hvor fremkomsten af de luksusprægede elbiler
trak gennemsnitprisen for elbilerne op og dermed også mindreprovenuet ved afgiftsfrita-
gelsen, jf. besvarelsen af SAU alm. del – spm. 244.
Det vil således først ved udgangen af 2016 være muligt at skønne over det eventuelle
faktiske mindreprovenu ved indfasningen af elbilerne i 2016.
Side 2 af 2