Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1564804_0001.png
6. november 2015
J.nr. 15-3065808
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 70 af 28. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om grundlaget for antagelserne om adfærdsvirkninger ved at sænke topskatten, til skatteministeren
1564804_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 19 (2015-16)
redegøre for grundlaget for antagelserne om adfærdsvirkninger ved at sænke topskatten,
herunder hvad det empiriske grundlag for antagelserne er?
Svar
Besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 19 af 9. oktober 2015 baserer sig på de samme
beregningsprincipper for adfærdsvirkninger af skat på arbejde, som bl.a. har været an-
vendt af Skattekommissionen, jf. Skattekommissionens rapport
Lavere skat på arbejde,
fe-
bruar 2009, og som normalt anvendes af de økonomiske ministerier. Metoden er doku-
menteret bl.a. i
Fordeling og Incitamenter 2002,
Finansministeriet, juni 2002.
Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra et studie på danske data fra
2001:
Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation,
Frederiksen, Graversen og Smith,
2001. Dette studie har bl.a. også været anvendt af De Økonomiske Råd. Parametrene i
arbejdsudbudsfunktionen er skaleret, så der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substituti-
onselasticitet på 0,1, hvilket svarer til resultaterne i det omtalte studie af Frederiksen m.fl.
(2001). Det vil sige, at en stigning i marginallønnen efter skat på 1 pct. isoleret set øger
den gennemsnitlige arbejdstid med 0,1 pct.
Side 2 af 2