Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1676916_0001.png
14. oktober 2016
J.nr. 16-1424822
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 699 af 21. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 699: MFU spm. om at redegøre for, hvorledes FN’s bæredygtighedsmål 10 om at reducere uligheden sikres i regeringens 2025-plan, til skatteministeren
1676916_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes FN’s bæredygtighedsmål 10 om at reducere
uligheden sikres i regeringens 2025-plan.
Svar
På FN’s generalforsamling i september 2015 har Danmark – sammen med de øvrige
medlemslande – tilsluttet sig FN’s 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling, herunder 17
verdensmål, der skal opfyldes frem mod 2030. Verdensmål nr. 10 handler blandt andet
om at reducere uligheden ved, at indkomstfremgangen for de 40 pct. med de laveste ind-
komster skal være større end indkomstfremgangen for hele befolkningen.
FN’s verdensmål er ikke en integreret del af regeringens 2025-plan.
Regeringens 2025-plan indeholder en række delelementer med betydning for udviklingen i
indkomstforskellene i Danmark, herunder særligt
JobReform fase II.
Fordelingsvirkningerne
af
JobReform fase II
skønnes isoleret set at svare til en stigning i indkomstforskellene på 0,4
pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Vækst 2016
og videreførelse af
skattestoppet for visse
punktafgifter
vurderes, isoleret set, at indebære en marginal reduktion af indkomstforskelle-
ne.
SU-udspillet
og
den obligatoriske pensionsopsparing
vil umiddelbart indebære en forøgelse af
indkomstforskellene opgjort i et enkelt år, men fordelingsvirkningerne skal ses i sammen-
hæng med virkningen over en længere tidshorisont. Derfor kan de umiddelbare effekter
af
SU-udspillet
og
den obligatoriske pensionsopsparing
ikke meningsfuldt sammenlignes direkte
med fordelingsvirkningerne af
JobReform fase II.
Set over et livsforløb forventes fordelings-
virkningerne således at være omtrent neutrale.
I svaret på FIU (folketingsåret 2015-16) alm. del – spørgsmål 483 fremgår detaljerede
skøn over fordelingsvirkningerne af 2025-planen og regeringens finanslovsforslag.
Indkomstforskellene stiger typisk, når skatten på arbejde sættes ned, idet beskæftigede
typisk har højere indkomst end ikke-beskæftigede. Men regeringens mål er netop at sænke
skatten på arbejde for de laveste indkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver
større. Herved kommer flere i job frem for at være på offentlig forsørgelse. Når flere
kommer i job, øges den samlede velstand, og indkomstforskellene reduceres isoleret set.
Det påpeges, at de 17 verdensmål er globale, og at hvert land vil definere sin opfølgning
under hensyntagen til den nationale kontekst.
Danmarks bidrag til den globale opnåelse af
FN’s
verdensmål nr. 10 skal derfor ses i lyset af, at Danmark i forvejen er et af de lande i
verden, hvor indkomstforskellene er allermindst. Ifølge den nyeste internationale sam-
menligning af indkomstforskelle fra OECD var Danmark i 2013 det land, som havde det
3. laveste niveau for indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten,
jf. figur 1.
Danmark
vil også efter gennemførelse af 2025-planen være et af de lande i OECD, hvor indkomst-
forskellene målt ved Gini-koefficienten er mindst.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 699: MFU spm. om at redegøre for, hvorledes FN’s bæredygtighedsmål 10 om at reducere uligheden sikres i regeringens 2025-plan, til skatteministeren
1676916_0003.png
Figur 1. Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande i 2013
Anm.: OECD’s metode til opgørelse af disponibel indkomst adskiller sig på visse punkter fra de nationale danske opgørelser. Blandt andet
indregner OECD ikke imputeret afkast af ejerbolig eller negativ kapitalindkomst mv.
Kilde: OECD (2016), "Income distribution",
OECD Social and Welfare Statistics
(database).
Det bemærkes, at FN’s verdensmål afspejler en global dagsorden. Udfordringer vedrø-
rende indkomstforskelle er ikke de samme i Danmark som i mange andre lande.
Regeringen er i gang med at udarbejde en handlingsplan for opfølgning på verdensmåle-
ne, som det forventes, vil blive offentliggjort ultimo 2016.
Side 3 af 3