Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1679029_0001.png
24. oktober 2016
J.nr. 16-1440103
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 698 af 26. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om, hvor mange hhv. ejerlejligheder og personer i ejerlejligheder vil skulle betale mere i skat, hvis boligskatterne ikke er omfattet af skattestoppet efter år 2020, til skatteministeren
1679029_0002.png
Spørgsmål
Hvor mange hhv. ejerlejligheder og personer i ejerlejligheder vil skulle betale mere i skat,
hvis boligskatterne ikke er omfattet af skattestoppet efter år 2020?
Svar
Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-
princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det
mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5
pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-
minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig
fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-
gen i kr. og øre – er fastholdt. Grundskylden har siden 2003 været omfattet af en stig-
ningsbegrænsningsregel, der begrænser stigninger til makismalt 7 pct. årligt.
Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale
om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det
nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige
markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen
foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra
2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.
Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-
ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende
regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i
udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10
mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler.
En vurdering af effekten af ikke at fortsætte nominalprincippet for ejendomsværdiskatten
efter 2020 forudsætter en stillingtagen til, hvad der konkret skal ske med boligskatterne
efter 2020.
I nedenstående beregninger er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af
nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende:
Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten,
dog med en årlig stigningsbegrænsning (§9a).
Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-
gressionsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens §20 fra 2002 og frem. Der-
ved bliver progressionsgrænsen 4.380.000 kr. i 2021.
Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.
Det forudsættes, at der kommer nye ejendomsvurderinger i 2018. I beregningerne er der
anvendt nye foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Implementeringscenter
for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvik-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om, hvor mange hhv. ejerlejligheder og personer i ejerlejligheder vil skulle betale mere i skat, hvis boligskatterne ikke er omfattet af skattestoppet efter år 2020, til skatteministeren
1679029_0003.png
ling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregningstekniske forudsætninger
i 2025-planen.
På baggrund af de ovenstående forudsætninger skønnes det, at 98 pct. af lejlighedsejerne
– svarende til 159.500 personer blandt de nuværende lejlighedsejere – vil komme til at
betale en højere ejendomsværdiskat i 2021, såfremt nominalprincippet for ejendomsvær-
diskatten ophæves efter 2020, og de nuværende skattesatser fastholdes uændrede,
jf. tabel
1.
Ligeledes vil 97 pct. af ejerlejlighederne blive højere beskattet svarende til 119.200 lej-
ligheder.
Tabel 1. Antal personer i ejerlejligheder og antal ejerlejligheder, hvor de samlede boligskatter stiger i
2021 såfremt nominalprincippet for ejendomsværdiskatten ophæves, og nuværende skattesatser
fastholdes uændrede, sammenlignet med et forløb, hvor ejendomsværdiskatten er nominelt fast-
holdt.
Andel
Boligejere i ejerlejligheder
Ejerlejligheder
98 pct.
97 pct.
Antal
159.500
119.200
Anm: Opgørelsen er foretaget på baggrund af personer, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2014, hvor ejendomsvurde-
ringer og skattebetalinger er fremskrevet til 2021. Beregningen tager således ikke hensyn til ændringer i demografien,
boligmassen og til- og fraflytningsmønstre mod 2021.
Kilde: Lovmodellen
Den store andel af lejlighedsejere, som kommer til at betale højere ejendomsværdiskat
ved ophævelsen af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, hvor de nuværende
skattesatser samtidig fastholdes uændrede, er en konsekvens af, at ejendomsværdibeskat-
ningen for langt de fleste boligejere skifter fra at være baseret på SKAT’s 2001/2002
vurderinger til den aktuelle – og typisk væsentligt højere – vurdering, uden at skattesat-
serne sættes tilsvarende ned.
Stigningen begrænses dog på kort sigt delvist af den stigningsbegrænsningsregel, der er i
ejendomsværdibeskatningsloven (§9a). Denne regel begrænser typisk de årlige stigninger i
ejendomsværdiskatten til 20 pct.
De lejlighedsejere, som på trods af skiftet ikke oplever en stigning, er dem, hvor den ak-
tuelle vurdering er grundlaget for beskatningen. Dvs. ejendomme, hvor den aktuelle vur-
dering ligger under SKAT’s 2001/2002-vurdering.
Side 3 af 3