SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om, hvor mange flere kroner og øre vil den gennemsnitlige boligejer i de ti danske kommuner, hvor gennemsnitsejeren i dag betaler mest i grundskyld, skulle betale i hhv. perioderne 2020-2025, 2020-2030 og 2020-2035, hvis hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden er omfattet af et skattestop eller en fastfrysning efter år 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

24. oktober 2016

J.nr. 16-1440098

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 697 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om, hvor mange flere kroner og øre vil den gennemsnitlige boligejer i de ti danske kommuner, hvor gennemsnitsejeren i dag betaler mest i grundskyld, skulle betale i hhv. perioderne 2020-2025, 2020-2030 og 2020-2035, hvis hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden er omfattet af et skattestop eller en fastfrysning efter år 2020, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor mange flere kroner og øre vil den gennemsnitlige boligejer i de ti danske kommu-

ner, hvor gennemsnitsejeren i dag betaler mest i grundskyld, skulle betale i hhv. perioder-

ne 2020-2025, 2020-2030 og 2020-2035, hvis hverken ejendomsværdiskatten eller grund-

skylden er omfattet af et skattestop eller en fastfrysning efter år 2020?

Svar

Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-

princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det

mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5

pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-

minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig

fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-

gen i kr. og øre – er fastholdt. Grundskylden har siden 2003 været omfattet af en stig-

ningsbegrænsningsregel, der begrænser stigninger til makismalt 7 pct. årligt.

Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale

om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det

nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige

markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen

foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra

2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-

ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende

regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i

udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10

mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler.

En vurdering af effekten af ikke at fortsætte nominalprincippet for ejendomsværdiskatten

efter 2020 forudsætter en stillingtagen til, hvad der konkret skal ske med boligskatterne

efter 2020.

I nedenstående beregninger er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af

nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende:



Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten,

dog med en årlig stigningsbegrænsning (§9a).



Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-

gressionsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens §20 fra 2002 og frem. Der-

ved bliver progressionsgrænsen 4.380.000 kr. i 2021.



Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.

Dette forløb sammenlignes med et forløb, hvor ejendomsværdiskatten følger gældende

regler, mens reguleringsprocenten i stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld sættes til

Side 2 af 5

0. Derved bliver begge boligskatter for langt de fleste boligejere nominelt fastholdt.

Det

betyder endvidere, at de forskelle, der er i boligejernes effektive grundskyldsbetaling i

2021, bliver gjort permanente. Eksempelvis vil nogle boligejere i 2021 betale grundskyld

af deres faktiske grundvurdering, mens andre vil betale grundskyld af fx 50 pct. af vurde-

ringen.

I begge forløb forudsættes det, at der kommer nye ejendomsvurderinger i 2018. I bereg-

ningerne er der anvendt nye foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Im-

plementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den for-

udsatte boligprisudvikling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregnings-

tekniske forudsætninger i 2025-planen.

På baggrund af de ovenstående forudsætninger skønnes det, at den gennemsnitlige bolig-

ejer i de ti danske kommuner, hvor gennemsnitsejeren i dag betaler mest i grundskyld, i

forløbet, hvor nominalprincippet for ejendomsværdiskatten ophæves og nuværende skat-

tesatser fastholdes uændrede, vil skulle betale 20.300-51.800 kr. mere samlede boligskatter

i 2025 sammenlignet med 2020 og 35.600-104.200 kr. mere i 2035.

I 2025 er skatten mellem 24.700-58.200 højere end i forløbet, hvor nominalprincippet for

ejendomsværdiskatten fastholdes, og reguleringsprocenten for stigningsbegrænsningsreg-

len sættes til 0. I 2035 er forskellen steget til 48.900-120.900 kr.,

jf. tabel 1.

For ejendomsværdiskatten kan skattebetalingen under gældende regler stige, hvis vurderingen i udgangspunktet ligger

under 2001-02 vurderingen. For grundskylden indebærer en reguleringsprocent på 0, at grundskyldsbetalingen kan falde

men aldrig stige.

Side 3 af 5