Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1679035_0001.png
24. oktober 2016
J.nr. 16-1440083
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 693 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om, for hvor mange boligejere er deres boligskat netto steget i kroner og øre siden 2001, til skatteministeren
1679035_0002.png
Spørgsmål
For hvor mange boligejere er deres boligskat netto steget i kroner og øre siden 2001?
Svar
Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-
princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det
mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5
pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-
minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig
fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-
gen i kr. og øre – er fastholdt. Grundskylden har siden 2003 været omfattet af en stig-
ningsbegrænsningsregel, der begrænser stigninger til makismalt 7 pct. årligt.
1
Skattestoppet har således bidraget til at sikre tryghed for boligejere ved at begrænse de
stigninger i boligskatten, som den enkelte boligejer kan opleve. Omvendt har det ikke
været hensigten med skattestoppet, at de samlede boligskatter ikke kunne stige i kr. og
øre, ligesom hensigten med skattestoppet heller ikke har været, at indkomstskatterne ikke
kunne stige i kr. og øre.
Det er således forventeligt, at langt de fleste boligejere betaler mere i boligskat i dag sam-
menlignet med starten af 2000’erne alene som følge af den løbende pris- og lønudvikling,
der er i samfundet. Dertil kommer, at der er mange andre faktorer, som påvirker den
enkelte persons boligskatter – eksempelvis skift af bolig, større til- og ombygninger på
den eksisterende bolig, køb af sommerhus og overgang til pension, som typisk også med-
fører ændring i boligskatterne.
I 2014 var der godt 2,1 mio. boligejere, hvoraf godt 1,0 mio. svarende til 49 pct. har ejet
den samme bolig siden 2003.
2
Af disse har 926.000 svarende til 88 pct. oplevet en stigning
i de samlede boligskatter (i løbende priser), mens 123.000 har oplevet faldende boligskat-
ter,
jf. tabel 1.
Stigningsbegrænsningsreglen omfatter stigninger i grundlaget for grundskylden og ikke selve grundskyldsbetalingen. Det
betyder, at ændringer i grundskyldspromillen slår direkte igennem på skattebetalingen.
2
Det er på grund af begrænsninger i datagrundlaget ikke umiddelbart muligt at føre beregningerne længere tilbage end
2003. Ligeledes er det ikke muligt at føre beregningerne længere frem end 2014, som er det seneste år, hvor de nødvendi-
ge registeroplysninger foreligger.
1
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om, for hvor mange boligejere er deres boligskat netto steget i kroner og øre siden 2001, til skatteministeren
1679035_0003.png
Tabel 1. Antallet af boligejere i 2014 opdelt på, om de har ejet deres bolig siden 2001 og om deres
boligskatter er steget i perioden
Antal
(1.000)
Boligejere i 2014
- Heraf boligejere, som har
ejet den samme bolig siden
2003
- Heraf boligejere, som beta-
ler mere i samlede boligskat-
ter i 2014 end i 2003
- Heraf boligejere, som beta-
ler mindre i samlede bolig-
skatter i 2014 end i 2003
2.145
1.049
Gns. bolig-
skat i 2003
-
9.500 kr.
Gns. bolig-
skat i 2014
13.300 kr.
12.400 kr.
Ændring i
disponibel
indkomst
-
38 pct.
Pct.
100
49
Ændring
-
31 pct.
926
88
9.700 kr.
13.300 kr.
37 pct.
39 pct.
123
12
7.400 kr.
5.500 kr.
-26 pct.
37 pct.
Anm.: Alle beløb er opgjort i løbende priser. Den disponible indkomst er opgjort efter Danmarks statistiks definition.
Kilde: Egne beregninger
I gennemsnit er boligskatterne steget med 31 pct. (løbende priser) fra 2003 til 2014 for de
boligejere, der har ejet den samme bolig i hele perioden. Til sammenligning er deres di-
sponible indkomst i gennemsnit steget 38 pct. over perioden,
jf. tabel 1.
Boligskatterne
udgør således en mindre andel af den disponible indkomst for denne gruppe i 2014 sam-
menlignet med 2003.
Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale
om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det
nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige
markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen
foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra
2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.
Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-
ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende
regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i
udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10
mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler.
Side 3 af 3