SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om, hvor meget mere vil boligejerne skulle betale til statskassen i hhv. perioderne 2020-2025, 2020-2030 og 2020-2035, hvis skattestoppet på ejendomsværdiskatten ophører efter år 2020 og grundskylden kan stige, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

24. oktober 2016

J.nr. 16-1440077

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 692 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om, hvor meget mere vil boligejerne skulle betale til statskassen i hhv. perioderne 2020-2025, 2020-2030 og 2020-2035, hvis skattestoppet på ejendomsværdiskatten ophører efter år 2020 og grundskylden kan stige, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor meget mere vil boligejerne skulle betale til statskassen i hhv. perioderne 2020-2025,

2020-2030 og 2020-2035, hvis skattestoppet på ejendomsværdiskatten ophører efter år

2020 og grundskylden kan stige, fordi den ikke er fastfrosset, end en situation med et

nominelt skattestop for både ejendomsværdiskat og grundskyld?

Svar

Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-

princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det

mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5

pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-

minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig

fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-

gen i kr. og øre – er fastholdt. Grundskylden har siden 2003 været omfattet af en stig-

ningsbegrænsningsregel, der begrænser stigninger til makismalt 7 pct. årligt.

Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale

om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det

nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige

markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen

foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra

2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-

ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende

regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i

udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10

mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler.

En vurdering af effekten af ikke at fortsætte nominalprincippet for ejendomsværdiskatten

efter 2020 forudsætter en stillingtagen til, hvad der konkret skal ske med boligskatterne

efter 2020.

I nedenstående beregninger er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af

nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende:



Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten,

dog med en årlig stigningsbegrænsning (§9a).



Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-

gressionsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens §20 fra 2002 og frem. Der-

ved bliver progressionsgrænsen 4.380.000 kr. i 2021.



Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.

Det forudsættes, at der kommer nye ejendomsvurderinger i 2018. I beregningerne er der

anvendt nye foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Implementeringscenter

Side 2 af 4

for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvik-

ling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregningstekniske forudsætninger

i 2025-planen.

På baggrund af de ovenstående forudsætninger skønnes det, at provenuet fra ejendoms-

skatterne fra ejerboligejerne stiger fra 29 mia. kr. (2017-niveau) i 2020 til i 46 mia. kr. i

2025 og 59 mia. kr. i 2035, hvis nominalprincippet for ejendomsværdiskatten ophæves

efter 2020, og de nuværende skattesatser samtidig fastholdes uændrede,

jf. tabel 1.

Hertil

kommer ejendomsskatterne fra ikke-ejerboliger.

Tabel 1. Udviklingen i ejendomsskatteprovenuet fra ejerboliger 2020-2035 ved forskellige scenarier

Mia. kr. (2017-niveau)

Nominelt skattestop på begge boligskatter

- heraf grundskyld og dækningsafgifter

- heraf ejendomsværdiskat

Ophævelse af nominalprincippet efter 2020

og uændrede skattesatser

- heraf grundskyld og dækningsafgifter

- heraf ejendomsværdiskat

Forskel

- heraf grundskyld og dækningsafgifter

- heraf ejendomsværdiskat

2020

29,0

16,8

12,2

29,0

16,8

12,2

0,0

2025

25,4

14,4

11,0

46,0

19,4

26,7

20,7

5,0

15,7

2030

22,6

12,5

10,1

54,9

22,3

32,6

32,3

9,7

22,5

2035

20,3

11,1

9,3

59,0

25,5

33,5

38,7

14,5

24,2

Anm.: Ophævelse af nominelt skattestop er beregnet under forudsætning af, at de gældende skattesatser fastholdes.

Kilde: Egne beregninger

De højere boligskatter i forløbet med ophævelsen af nominalprincippet for ejendomsvær-

diskatten, hvor de nuværende skattesatser fastholdes uændrede, er en konsekvens af, at

ejendomsværdibeskatningen for langt de fleste boligejere skifter fra at være baseret på

SKAT’s 2001/2002-vurderinger til den aktuelle – og typisk væsentligt højere – vurdering,

uden at skattesatserne sænkes tilsvarende.

Stigningen begrænses dog på kort sigt delvist af den stigningsbegrænsningsregel, der er i

ejendomsværdibeskatningsloven (§9a). Denne regel begrænser typisk de årlige stigninger i

ejendomsværdiskatten til 20 pct. og indebærer, at den umiddelbart forventede stigning i

provenuet fra ejendomsværdiskatten indtræffer gradvist over en 10-årig periode efter

2020.

Til sammenligning indebærer et forløb, hvor nominalprincippet på ejendomsværdiskatten

fortsættes og reguleringsprocenten for grundskylden sættes til 0, en real udhuling af pro-

venuet fra 29,0 mia. kr. (2017-niveau) i 2020 til godt 20 mia. kr. i 2035. Dvs. et fald på

knap 9 mia. kr.,

jf. tabel 1.

En reguleringsprocent på 0 for grundskylden indebærer, at grundskylden for den enkelte

bolig fastholdes nominelt uændret efter 2020 (med mindre grundvurderingen sættes ned

Side 3 af 4

under beskatningsgrundlaget). Dermed gøres de forskelle, der i øjeblikket er i beskatnin-

gen mellem ellers sammenlignelige ejendomme som følge af stigningsbegrænsningsreglen

for grundskyld, permanente.

En reguleringsprocent på 0 for grundskylden indebærer et mindreprovenu, som vil skulle

modgås af en tilsvarende finanspolitisk konsolidering for at undgå en svækkelse af de

offentlige finanser.

Side 4 af 4