Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1674365_0001.png
10. oktober 2016
J.nr. 16-1424059
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 666 af 20. september 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om at opgøre, hvor meget det samlet set vil koste statskassen frem til år 2025 at give fuld børne- og ungeydelse til indvandrerfamilier med tre børn eller mere, til skatteministeren
1674365_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor meget det samlet set vil koste statskassen frem til år 2025 at
give fuld børne- og ungeydelse til indvandrerfamilier med tre børn eller mere?
Svar
Regeringen har fremlagt
Helhedsplan for et stærkere Danmark,
som vil give den helt alminde-
lige hårdtarbejdende dansker højere indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og
flere muligheder. I helhedsplanen indgår anden fase af JobReformen, som indeholder
markante lettelser af skatten på arbejde. Bl.a. foreslås et målrettet jobfradrag til lavtlønne-
de fuldtidsbeskæftigede, som vil øge den økonomiske gevinst ved beskæftigelse og selv-
forsørgelse.
Som et led i finansieringen af en nedsættelse af skatten på arbejde, foreslår regeringen et
gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvor ydelsen pr. barn reduceres fra det tredje
barn. Således foreslås, at det yngste og næstyngste barn får 100 pct. af ydelsen, mens det
tredjeyngste barn får 75 pct. af ydelsen. Der gives ikke ydelse for yderligere børn.
Det skønnes, at forslaget om et gradueret loft vil berøre ca. 95.600 modtagere af børne-
og ungeydelse, der får ydelse for tre eller flere børn, og som samlet får reduceret ydelsen
med ca. 470 mio. kr. årligt (2017-niveau) i umiddelbar virkning,
jf. tabel 1.
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af virkningen af loftet for indvan-
drerfamilier med tre eller flere børn. Det skønnes, at loftet vil berøre ca. 15.400 indvan-
drerfamilier, der samlet får reduceret ydelsen med ca. 120 mio. kr. årligt (2017-niveau) i
umiddelbar virkning.
Ifølge regeringens udspil foreslås loftet at få virkning fra 2. halvår 2017. Frem til og med
2025 vil loftet således have virkning i 8�½ år, svarende til en samlet reduktion i udgifterne
på ca. 4,0 mia. kr. (2017-niveau), hvoraf ca. 1,0 mia. kr. vedrører indvandrerfamilier.
Tabel 1. Antal berørte samt mindreudgifter ved loft over børne- og ungeydelsen
I alt
Antal berørte i alt
Årlig mindreudgift som følge af loft (mio. kr., 2017-niveau)
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen
Heraf
indvandrerfamilier
15.400
120
95.600
470
I opgørelsen er en familie, hvor modtageren er enlig, anset som indvandrerfamilie, hvis
modtageren er indvandrer eller efterkommer. Et par (gift, registreret partnerskab eller
ugift samlevende) er anset som indvandrerfamilie, hvis begge personer er indvandrere
eller efterkommere. Er kun den ene person i parret indvandrer eller efterkommer, anses
familien ikke som en indvandrerfamilie.
1
1
For en definition af indvandrere og efterkommer henvises til Danmarks Statistik, jf.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere?tab=dok
Side 2 af 2