Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1675118_0001.png
12. oktober 2016
J.nr. 16-1409821
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 645 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 645: MFU spm. om, hvad baggrunden er for, at regeringens forslag om besparelser på børne- ungeydelsen, jf. regeringens udspil Et stærkere Danmark – Jobreform offentliggjort den 30. august 2016, er forskellig fra det loft over børnefamilieydelsen, som den tidligere VK-regering indførte med Genopretningspakken i 2010, til skatteministeren
1675118_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad baggrunden er for, at regeringens forslag om bespa-
relser på børne- ungeydelsen, jf. regeringens udspil ”Et stærkere Danmark – Jobreform”
offentliggjort den 30. august 2016, er forskellig fra det loft over børnefamilieydelsen, som
den tidligere VK-regering indførte med Genopretningspakken i 2010. I forlængelse heraf
bedes ministeren redegøre for forskellene mellem det loft over børnefamilieydelsen, som
den tidligere VK-regering indførte med Genopretningspakken i 2010, og som den tidlige-
re socialdemokratiskledede regering fjernede i 2012, og det loft som regeringen har fore-
slået, herunder i forhold til antal familier, der forventes at blive berørt, og i hvilken grad
familierne berøres økonomisk.
Svar
Regeringen har fremlagt
Helhedsplan for et stærkere Danmark,
som vil give den helt alminde-
lige hårdtarbejdende dansker højere indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og
flere muligheder. I helhedsplanen indgår anden fase af JobReformen, som indeholder
markante lettelser af skatten på arbejde. Bl.a. foreslås et målrettet jobfradrag til lavtlønne-
de fuldtidsbeskæftigede, som vil øge den økonomiske gevinst ved beskæftigelse og selv-
forsørgelse.
Som et led i finansieringen af en nedsættelse af skatten på arbejde, foreslår regeringen et
gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvor ydelsen pr. barn reduceres fra det tredje
barn. Det foreslås således, at det yngste og næstyngste barn får 100 pct. af ydelsen, mens
det tredje yngste barn får 75 pct. af ydelsen. Der gives ikke børne- og ungeydelse for yder-
ligere børn. Det graduerede loft over børne- og ungeydelsen afspejler, at en familie har et
gradvist aftagende forbrugsbehov for hvert ekstra barn.
Det loft, der blev indført som en del af Genopretningspakken i 2010, gik nærmere ud på,
at en ydelsesmodtager maksimalt kunne modtage 35.000 kr. årligt i samlet børnefamilie-
ydelse, dog således at loftet først var fuldt indfaset fra og med 2020. Tilsvarende det loft,
der nu foreslås, var baggrunden, at børnefamilier typisk ikke har lige så store udgifter
forbundet med efterfølgende børn som med det første barn.
Det tidligere loft var således uafhængigt af børnenes alder. Det loft, der nu er foreslået, er
ikke på samme måde fast i kroner og øre, men afhænger af børnenes alder. Således vil en
modtager med tre børn under tre år kunne få ca. 49.400 kr. i ydelse, mens fx en modtager
med tre børn over seks år maksimalt kan få ca. 30.800 kr.
En anden forskel er, at det nye loft kan virke løbende. Betragtes fx en vandrende arbejds-
tager med kort ophold i Danmark, ville vedkommende med det tidligere loft i princippet
kunne få op til 35.000 kr. i børne- og ungeydelse for et enkelt kvartal, hvis ellers ved-
kommende havde tilstrækkeligt mange børn. Med det nye loft vil vedkommende maksi-
malt kunne få ca. 12.400 kr. i et kvartal.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at den enkelte ydelsesmodtager vil have lettere
ved at forudse, hvilket børne- og ungeydelsesbeløb, der på årsbasis kommer til udbeta-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 645: MFU spm. om, hvad baggrunden er for, at regeringens forslag om besparelser på børne- ungeydelsen, jf. regeringens udspil Et stærkere Danmark – Jobreform offentliggjort den 30. august 2016, er forskellig fra det loft over børnefamilieydelsen, som den tidligere VK-regering indførte med Genopretningspakken i 2010, til skatteministeren
1675118_0003.png
ling, når loftet baseres på en graduering efter antallet af modtagerens børn fremfor en
beløbsmæssig grænse.
Det skønnes, at det foreslåede graduerede loft over børne- og ungeydelsen vil berøre ca.
95.600 modtagere, der får ydelsen reduceret med i gennemsnit ca. 4.900 kr.
Det tidligere loft på 35.000 kr. i 2011-niveau svarer til ca. 37.000 kr. i 2017-niveau. Det
skønnes, at hvis dette loft havde været gældende i dag, ville det fuldt indfaset berøre ca.
44.900 modtagere, der i gennemsnit ville få ydelsen reduceret med ca. 8.700 kr.
Det foreslåede graduerede loft berører således flere modtagere, men med et gennemsnit-
ligt lavere beløb.
Side 3 af 3