SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 634: Spm. om, at overlade at inddrive restancer til forsyningsselskaberne selv, som er overdraget eller skal overdrages til SKAT, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

7. oktober 2016

J.nr. 16-1378547

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 634 af 13. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 634: Spm. om, at overlade at inddrive restancer til forsyningsselskaberne selv, som er overdraget eller skal overdrages til SKAT, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren overveje – indtil en endelig løsning i SKAT er på plads – at overlade til

forsyningsselskaberne selv at inddrive restancer, som er overdraget eller skal overdrages

til SKAT? I forlængelse heraf bedes det oplyst, hvad der efter ministerens mening taler

for og imod en sådan midlertidig løsning

Svar

Jeg har stor forståelse for, at de kommunalt ejede forsyningsselskaber gerne selv vil for-

søge at inddrive deres restancer, den nuværende inddrivelsessituation taget i betragtning.

Når Skatteministeriet ikke bare åbner for en sådan løsning, skyldes det, at en overdragelse

af inddrivelsesopgaven på nuværende tidspunkt vil være særdeles kompleks. Som allerede

oplyst i regeringens handleplan ”SKAT ud af krisen” fra september 2015 er der store

problemer med datakvaliteten af fordringerne i EFI og DMI. Dette indebærer, at der er

usikkerhed om gyldigheden (retskraften) af en stor gruppe af fordringer, som ikke må

inddrives, før deres gyldighed er valideret. Det skal sikres, at alle fordringer står registreret

med korrekte data, er retskraftige og kan inddrives på lovligt grundlag. En eventuel over-

dragelse af inddrivelsesopgaven forudsætter, at dette er på plads.

Herudover har de kommunale forsyningsselskaber i dag ikke de nødvendige systemer og

værktøjer til at løse opgaven. F.eks. er to af de mest effektive inddrivelsesredskaber –

modregning og lønindeholdelse – baseret på en omfattende it-understøttelse med integra-

tioner mellem flere af SKATs systemer, og de kan derfor ikke gennemføres manuelt.

Lønindeholdelse gennemføres således via SKATs forskudssystem ved at forhøje trækpro-

centen, som arbejdsgiverne indeholder skat af indkomsten med. Mange skyldnere har lav

indkomst, der medfører, at de lovgivningsmæssigt er beskyttet mod at få inddrevet deres

restancer til det offentlige. Dette lavindkomstværn vil skulle respekteres og kunne håndte-

res af forsyningsselskaberne ved en opgaveovertagelse, ligesom hensynet til ensartet be-

handling og retssikkerhed for den enkelte skyldner skal opretholdes. Sidstnævnte hensyn

var et væsentligt argument for i 2005 at samle inddrivelsesopgaven hos én statslig myn-

dighed for at sikre, at de mange borgere og virksomheder med flere forskellige gældspo-

ster til det offentlige ikke blev udsat for samtidig og ukoordineret inddrivelse fra flere

offentlige inddrivelsesmyndigheder.

Den gældende lovgivning forudsætter, at inddrivelsesopgaven varetages af staten. En

uddelegering af inddrivelsesopgaven til de kommunalt ejede forsyningsselskaber vil derfor

under alle omstændigheder forudsætte en lovændring.

Jeg kan endelig oplyse, at Skatteministeriet allerede er i dialog med forsyningsselskaberne

om udfordringerne og andre løsningsmuligheder vedr. inddrivelse af deres restancer. I

denne dialog vil også indgå en drøftelse af forsyningsselskabernes egne muligheder for at

intensivere opkrævningsarbejdet i en periode med nedsat inddrivelse, f.eks. ved indgåelse

af frivillige afdragsaftaler med kunderne eller iværksættelse af forebyggende tiltag, der

hindrer, at restancerne overhovedet opstår.

Side 2 af 2