Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1676783_0001.png
14. oktober 2016
J.nr. 16-1425343
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 626 af 7. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 626: MFU spm. om, i tabelform fordelt på kommuner oplyse, hvor meget antallet af økonomisk fattige børn ventes at stige som følge af indførelsen af et gradueret loft over børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
1676783_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform fordelt på kommuner oplyse, hvor meget antallet af økonomisk
fattige børn ventes at stige som følge af indførelsen af et gradueret loft over børne- og
ungeydelsen? Ministeren bedes i sin besvarelse benytte samme definition på fattigdom
som i ”Familiernes Økonomi 2015 – fordeling, fattigdom og incitamenter” fra det davæ-
rende Økonomi- og Indenrigsministerium.
Svar
Regeringen har fremlagt
Helhedsplan for et stærkere Danmark,
som vil give den helt alminde-
lige hårdtarbejdende dansker højere indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og
flere muligheder. I helhedsplanen indgår anden fase af
Et stærkere Danmark – JobReform,
som indeholder markante lettelser af skatten på arbejde. Det er regeringens ønske, at det
bedre skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Blandt andet foreslås et
målrettet jobfradrag til lavtlønnede fuldtidsbeskæftigede, som vil øge den økonomiske ge-
vinst ved beskæftigelse og selvforsørgelse.
Regeringen har som en del af
Et stærkere Danmark – JobReform
foreslået et gradueret loft
over børne- og ungeydelsen, hvor ydelsen pr. barn reduceres fra og med det tredje barn.
Med regeringens forslag udbetales 100 pct. af ydelsen for det yngste og næstyngste barn
og 75 pct. af ydelsen for det tredje-yngste barn. Der udbetales ikke ydelse for yderligere
børn.
Det er efter regeringens opfattelse ikke meningsfuldt at betragte virkningen af et gradue-
ret loft over børne- og ungeydelsen løsrevet fra de øvrige elementer i
Helhedsplan – Et stær-
kere Danmark,
herunder elementer der isoleret set bidrager til at øge familiernes forbrugs-
muligheder.
Hertil kommer, at regeringen i 2015 afskaffede den tidligere regerings definition af ’øko-
nomisk fattige’ som et objektivt mål for fattigdom i Danmark. Det er regeringens opfat-
telse, at fattigdom ikke kun måles i kroner og øre. Der er fx sårbare medborgere, som
ikke er ’økonomisk fattige’ ifølge en teknisk indkomstgrænse, men ikke desto mindre er
socialt udsatte. Det socialpolitiske fokus bør derfor ligge et andet sted end ved en økono-
misk bundlinje. Det handler i større grad om at sikre mennesker lige muligheder i livet og
at give dem det nødvendige rygstød til at gribe mulighederne – til glæde for dem selv og
deres børn. Det handler fx om øget tilskyndelse til at uddanne sig og til at komme i ar-
bejde, og det hjælper en økonomisk fattigdomsgrænse ikke på.
I ovenstående lys vil det efter regeringens opfattelse ikke give mening eller være retvi-
sende at svare med udgangspunkt i præmisserne i det stillede spørgsmål.
Side 2 af 2