Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1666755_0001.png
21. september 2016
J.nr. 16-137876
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 621 af 7. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om at oplyse, fra hvilket år regeringen medregner de dynamiske effekter af elementerne i Et stærkere Danmark - Jobreform, til skatteministeren
1666755_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, fra hvilket år regeringen medregner de dynamiske effekter af ele-
menterne i ”Et stærkere Danmark – Jobreform”?
Svar
De dynamiske effekter – fx i form af øgede skatteindtægter som følge af et øget arbejds-
udbud – afspejler den skønnede strukturelle virkning på de offentlige finanser som følge
af en given regelændring. Der er usikkerhed forbundet med, hvornår de dynamiske effek-
ter realiseres, men dette vil typisk ske over en årrække, og forbedringen af den
faktiske
saldo vil dermed komme gradvist.
Det centrale styringsmål i finanspolitikken er den
strukturelle
saldo. I opgørelsen af virk-
ningen på den strukturelle saldo forudsættes det, at de dynamiske effekter indtræffer på
det tidspunkt, hvor regelændringen har effekt – og dermed påvirker tilskyndelsen til be-
skæftigelse, opsparing mv.
I forbindelse med beregningerne til ”Et stærkere Danmark – Jobreform” indgår de dyna-
miske effekter, således i virkningen på råderummet i det år regelændringen har effekt.
Denne fremgangsmåde afspejler de normale regneprincipper, som de økonomiske mini-
sterier anvender, og som også blev anvendt under den tidligere regering.
Side 2 af 2