Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1666483_0001.png
21. september 2016
J.nr. 16-1337972
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 610 af 2. september 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 610: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for henholdsvis saldoen i 2016 og provenuskønnet for 2017, hvis det antages, at det reelle skattegab i 2016 og 2017 er 2,7 pct. af skattepotentialet fremfor 2 pct. som anført i regeringens forslag til finanslov for 2017, til skatteministeren
1666483_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have for henholdsvis saldoen i
2016 og provenuskønnet for 2017, hvis det antages, at det reelle skattegab i 2016 og 2017
er 2,7 pct. af skattepotentialet fremfor 2 pct. som anført i regeringens forslag til finanslov
for 2017.
Svar
Skattegabet, som fremgår af regeringens forslag til finanslov for 2017, viser skattegabet
som andel af det beregnede skattepotentiale. Der er tale om måltal for årene 2016-20 og
faktiske tal for årene 2012-15. Skattegabet svarer til den ikke-betalte skat, mens skattepo-
tentialet svarer til summen af den ikke-betalte skat og den betalte skat.
Skattegabet opgøres som summen af provenutab og restancer. Provenutabet beregnes
som skattevirkningen af manglende regelefterlevelse blandt borgere og virksomheder
(med op til 250 medarbejdere) i indkomståret baseret på SKATs stikprøveundersøgelser
(complianceundersøgelser). Restancerne beregnes som forskellen mellem til- og afgang
(nettotilgang) af skatte- og afgiftsrestancer i kalenderåret.
Opgørelsen af skattegabet i et historisk år påvirkes blandt andet af den bagvedliggende
metode. Provenutabet beregnes som nævnt på baggrund af stikprøveundersøgelser, mens
restancerne beregnes som et nettotal. En ændring i den samlede restancebeholdning med-
fører dog ikke nødvendigvis en tilsvarende modsatrettet ændring i den offentlige saldo.
Opgørelsen af skattegabet i et skønnet år afhænger desuden af en række antagelser om
udviklingen i provenutabet og restancerne.
Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem udviklingen i skattegabet og ud-
viklingen i den offentlige saldo. På den baggrund vurderes det ikke umiddelbart muligt at
skønne over konsekvenserne for den offentlige saldo i en situation, hvor det antages, at
skattegabet i 2016 og 2017 er 2,7 pct. af skattepotentialet fremfor 2 pct. som anført i rege-
ringens forslag til finanslov for 2017.
I forbindelse med en kommende revision af skattegabsmålet vil muligheden for at etab-
lere en nærmere sammenhæng mellem skattegabet og den offentlige saldo blive undersøgt
nærmere.
Der henvises desuden til Skatteministeriets svar til Finansudvalget vedrørende spørgsmål
347 af den 9. juni 2016 (alm. del), hvor der spørges til effekten på henholdsvis den struk-
turelle saldo og den offentlige saldo ved en halvering af skattegabet.
Side 2 af 2