Spørgsmål
Finder regeringen det realistisk at holde skattegabet på 2 pct. af skattepotentialet i 2017
som anført i regeringens forslag til finanslov for 2017.
Svar
På regeringens forslag til finanslov for 2017 er målet om et skattegab på højst 2 pct. fast-
holdt, men resultatet for 2017 er på nuværende tidspunkt usikkert.
Det fremgår af forslaget til finanslov for 2017, at suspenderingen af al automatisk inddri-
velse og beslutningen om at lukke inddrivelsessystemet betyder, at SKATs restanceinddri-
velse i en længere periode vil være baseret på manuel sagsbehandling, hvilket vil betyde et
reduceret inddrivelsesprovenu og en stigning i restancerne.
Skattegabet påvirkes af udviklingen i provenutab og restancer, hvor restancerne beregnes
som forskellen mellem til- og afgang (nettotilgang) af skatte- og afgiftsrestancer i kalen-
deråret. En stigning i restancerne indebærer derfor isoleret set en risiko for en stigning i
skattegabet.
For en nærmere beskrivelse af opgørelsen af skattegabet henvises til svar på Skatteudval-
gets spørgsmål 610 af den 2. september 2016 (alm. del).
Det bemærkes, at der som led i opsplitningen af SKAT i en række styrelser vil ske en æn-
dring af kontostrukturen på § 9 Skatteministeriet og de tilhørende finanslovsmål.
Side 2 af 2