SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om, hvor stort råderummet ville være i 2025, hvis reformerne under VK-regeringen, herunder Tilbagetrækningsreformen, Genopretningsaftalen og Forårspakke 2.0, ikke var blevet gennemført, til finansministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

28. oktober 2016

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608 (Alm. del) af 31.

august 2016 (Omtryk - 29-09-2016 - Ændret adressat)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stort råderummet ville være i 2025, hvis reformerne

under VK-regeringen, herunder Tilbagetrækningsreformen, Genopretningsaftalen

og Forårspakke 2.0, ikke var gennemført? I forlængelse heraf bedes ministeren

oplyse, hvor stor råderummet ville være i 2025, hvis reformerne under Thorning-

regeringerne ikke var blevet gennemført.

Svar

Der er gennemført et betydeligt antal reformer både under VK-regeringerne fra

2001 til 2011 og under S-RV-SF- og S-RV-regeringerne fra 2011 til 2015. Refor-

merne har forfulgt en række forskellige mål, herunder om øget vækst og beskæfti-

gelse, og har i varierende grad haft til formål at styrke de offentlige finanser.

Det lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til råderummet til offentligt

forbrug i 2025 (inden for et givet mål for den strukturelle saldo). I besvarelsen

fokuseres på de større enkeltstående reformer. Råderumsvirkningen opgøres ved

reformernes bidrag til den primære strukturelle saldo i 2025.

For reformerne under VK-regeringen tages der udgangspunkt i de nævnte konkre-

te reformer, dvs. skattereformen i

Forårspakke 2.0,

2009, dagpengereformen i

Gen-

opretningsaftalen,

2010 samt

Tilbagetrækningsreformen,

2011. I

tabel 1

er vist de tre re-

formers effekt på den offentlige saldo i 2025.

Tabel 1

Skønnet effekt på den primære strukturelle saldo af udvalgte reformer under VK-regeringerne

2025

Pct. af BNP

Forårspakke 2.0, 2009 (skattereform)

Genopretningsaftalen, 2010 (dagpengereform)

Aftale om en senere tilbagetrækning, 2011

I alt

0,3

0,2

0,9

1,4

Kilde: Egne beregninger

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om, hvor stort råderummet ville være i 2025, hvis reformerne under VK-regeringen, herunder Tilbagetrækningsreformen, Genopretningsaftalen og Forårspakke 2.0, ikke var blevet gennemført, til finansministeren

Side 2 af 2

Samlet vurderes de tre reformer at styrke de offentlige finanser med ca. 1,4 pct. af

BNP i 2025 svarende til ca. 28 mia. kr.

I fravær af de tre reformer ville der således

isoleret set givet det nuværende niveau for det offentlige forbrug og balance på

den strukturelle saldo i 2025 være ca. 28 mia. kr. mindre til offentligt forbrug i

2025 end i grundforløbet i

DK2025 – Et stærkere Danmark,

hvor det finanspolitiske

råderum er opgjort til knap 40 mia. kr. i 2025 givet balance på den strukturelle

saldo i 2025.

Reformerne under S-RV-SF- og S-RV-regeringerne fra 2011 til 2015 havde som

primære mål at styrke produktivitet, erhvervsdeltagelse og beskæftigelse. Refor-

merne blev aftalt inden for rammerne af budgetloven og forsigtighedsprincippet,

dvs. inden for rammer, hvor de mellemfristede finanspolitiske mål løbende er

opfyldt fordi der kun kan planlægges den udgiftsvækst, der er finansiering til.

For de elementer i reformerne, der øger den strukturelle beskæftigelse, bidrager de

dynamiske virkninger isoleret set til at styrke de offentlige finanser. Reformerne

indeholdt dog typisk også andre prioriterede tiltag, hvor det ekstra råderum blev

anvendt

. Det vurderes på den baggrund at et fravær af disse reformaftaler kun i

mindre grad vil påvirke råderummet til offentligt forbrug. Et fravær af reformerne

ville derimod svække beskæftigelsen og produktiviteten.

Afsluttende kan det bemærkes, at der i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 381

(Alm. del) af 29. juni 2016

er oplyst, hvordan større reformer gennemført efter 2001

skønnes at påvirke den strukturelle beskæftigelse i 2025.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

I Genopretningsaftalen indgik også en lavere realvækst i det offentlige forbrug i 2011-13 end tidligere planlagt. Den lavere

udgiftsvækst har bidraget til at styrke finanserne, men da saldoforbedringen opnås via lavere udgifter har den ikke øget

råderummet til offentligt forbrug. Der er i besvarelsen endvidere set bort fra skatteforhøjelserne i Genopretningsaftalen

ligesom der er set bort fra både skattetiltag og reformer gennemført i perioden 2001-2007. Det sidste afspejler, at der ved

overgangen til 2015-planen i 2007 var opnået en finanspolitisk holdbarhedsindikator på ca. 0 og udsigt til omtrent struktu-

rel balance inden for planlægningsperioden uden krav om nye strukturpolitiske initiativer,

jf. Reformpakken 2020, s. 289ff, og

Mod Nye Mål – Danmark 2015, s. 58ff.

Fx medgik provenu fra kontanthjælps- og SU-reformer i 2013 i samlet aftale om

Vækstplan DK,

2013, som bl.a. også

indeholdt højere offentlige investeringer og lavere erhvervsbeskatning. De samlede rammer til offentligt forbrug blev

reduceret med VP13.

Skatteaftale 2012

indeholdt dynamiske virkninger, som medgik til et højere offentligt forbrug, men

samtidig reduceredes forsvarsudgifterne, som også indgår i det offentlige forbrug.

Reform af førtidspension og fleksjob,

2012,

øgede råderummet til offentligt forbrug. Effekterne er opsummeret i

Vækstplan DK, Teknisk baggrundrapport, Finansministeriet

2013, s. 68ff.

Samlet reduceredes stigningen i det offentlige forbrug fra 2014 til 2020 med godt 1 mia. kr.