Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1568150_0001.png
16. november 2015
J.nr. 15-3056747
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 60 af 27. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvor stort et skatteprovenu det indbringer for så vidt angår bidrag, der ligger over normalbidraget, til skatteministeren
1568150_0002.png
Spørgsmål
Det følger af ligningslovens § 10, at det alene er den del af bidragene til underhold af et
barn, der overstiger det fastsatte normalbidrag, der medregnes i barnets skattepligtige
indkomst. Ministeren bedes redegøre for, hvor stort et skatteprovenu det indbringer for
så vidt angår bidrag, der ligger over normalbidraget?
Svar
Børnebidrag, der er udredt efter ligningsloven § 10, som omfatter børn inden for ægte-
skab, og ligningsloven § 11, som omfatter børn uden for ægteskab, medregnes til barnets
skattepligtige indkomst for den del af bidraget, der overstiger normalbidraget. Det er ikke
muligt at skelne mellem bidrag modtaget efter de to paragraffer.
På grundlag af oplysninger om den samlede skattepligtige indkomst vedrørende under-
holdsbidrag skønnes børnebidrag ud over normalbidraget at udgøre ca. 500 mio. kr. Stør-
stedelen af dette beløb bliver dog ikke beskattet, da børnebidragene - evt. i kombination
med anden indkomst (fritidsarbejde) – ofte ikke overstiger modtagernes personfradrag.
Det skønnes, at der faktisk betales skat af knap 50 mio. kr. af de ca. 500 mio. kr.
På denne baggrund skønnes det med en vis usikkerhed, at skatteprovenuet vedrørende
skattepligtig indkomst i børnebidrag udgør knap 20 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at provenuskønnet afviger fra tidligere skøn, hvor den umiddelbare pro-
venuvirkning af en afskaffelse af skattepligten blev skønnet til ca. 90 mio. kr. (svar på
SAU alm. del spørgsmål 485 af 28. marts 2012).
Dette skyldes, at der fra 1. januar 2013 er indført oplysningspligt om bidragsmodtagerens
identitet, der muliggør beregninger foretaget direkte på bidragsmodtagerens skattepligtige
indkomst. Tidligere var beregningerne foretaget på grundlag af bidragydernes skønnede
fradrag for børnebidrag. De nye beregninger viser, at der betales skat af en mindre del af
bidragene end hidtil antaget.
Side 2 af 2