SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om, hvad en person med en lønindkomst, der svarer til statsministerens vil få i samlet akkumuleret skattelettelse i antal kr. i perioden 2017-2022, hvis topskatteprocenten nedsættes med 5 procentpoint, jf. regeringsgrundlaget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

12. september 2016

J.nr. 16-1198361

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 599 af 25. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om, hvad en person med en lønindkomst, der svarer til statsministerens vil få i samlet akkumuleret skattelettelse i antal kr. i perioden 2017-2022, hvis topskatteprocenten nedsættes med 5 procentpoint, jf. regeringsgrundlaget, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad en person med en lønindkomst, der svarer til statsministerens

vil få i samlet akkumuleret skattelettelse i antal kr. i perioden 2017-2022, hvis topskatte-

procenten nedsættes med 5 procentpoint, jf. regeringsgrundlaget? I svaret bedes opgjort

den samlede akkumulerede skattelettelse i antal kr. i 6 år samlet set, hvis en statsminister

er statsminister i 3 år med statsministerløn samt 3 års efterfølgende statsministerefterve-

derlag.

Svar

Efter gældende regler er topskattesatsen 15 pct. Dog medfører det skrå skatteloft et ned-

slag, således at topskattesatsen i en gennemsnitskommune er 14,97 pct. Topskattegrænsen

er 479.600 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) i 2017. Frem mod 2022 øges den til 499.700

kr. (2017-niveau).

Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtløn-

net arbejde bliver større, og har også en ambition om at sænke skatten i toppen, så flere

vil arbejde mere, jf. regeringsgrundlaget.

Regeringen har derfor med

Et stærkere Danmark - JobReform

foreslået, at topskatten reduce-

res med 5 pct.-point fra 15 pct. til 10 pct. for indkomster i intervallet mellem den nuvæ-

rende topskattegrænse og 1 mio. kr. (2017-niveau, før arbejdsmarkedsbidrag). Det bety-

der, at topskatteydere med arbejdsindkomster mellem 543.200 kr. og 1 mio. kr. vil få en

lavere marginalskat på den sidst tjente krone.

Skatteministeriet offentliggør ikke oplysninger om enkeltpersoners skatteforhold. Ministre

får imidlertid et vederlag, der er fastsat ved lov, og som er uafhængig af, hvilken person

der besidder en given ministerpost. Spørgsmålet kan kun besvares med udgangspunkt i

størrelsen af dette vederlag.

Med den seneste regulering pr. 1. april 2016 udgør statsministerens vederlag 1.513.589 kr.

(2017-niveau)

. I perioden 2011-2019 er der en midlertidig nedsættelse af vederlagene på

5 pct. Fra 2020 og frem vil statsministerens vederlag derfor udgøre 1.589.268 kr. (2017-

niveau).

Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en

periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende i alt har

været minister. Dog ydes der eftervederlag mindst i 18 måneder og højst i 36 måneder.

Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag. Dog nedsættes eftervederla-

get med summen af evt. indtægter, personen modtager som folketingsmedlem eller lig-

nende.

Beregningsteknisk er der forudsat en regulering af ministervederlag fra 2016 til 2017 på 2,1 pct. svarende til den skønnede

lønudvikling for private ansatte.

Side 2 af 3

I det følgende er det i henhold til spørgsmålet antaget, at statsministerens vederlag udgør

1.513.589 kr. årligt i perioden 2017-2019, og at eftervederlaget udgør 1.589.268 kr. årligt i

perioden 2020-2022.

En reduktion af topskattesatsen med 5 pct.-point fra 15 pct. til 10 pct. for indkomster i

intervallet mellem den nuværende topskattegrænse og 1 mio. kr. (2017-niveau, før ar-

bejdsmarkedsbidrag) vil for en person med en personlig indkomst før arbejdsmarkedsbi-

drag svarende til vederlaget for statsministeren medføre en akkumuleret skattenedsættelse

på ca. 117.300 kr. (2017-niveau). Det svarer til en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca.

19.600 kr. årligt.

Til sammenligning vil en generel nedsættelse af topskattesatsen med 5 pct. point for en

person med en tilsvarende personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag medføre en

skattenedsættelse på ca. 280.500 kr. (2017-niveau). Det svarer til en gennemsnitlig skatte-

nedsættelse på ca. 46.800 kr. årligt.

Det er forudsat, at der ikke er anden indkomst end ministervederlaget. Endelig forudsættes, at vederlaget fastholdes

gennem hele indkomståret, selv om vederlaget bliver reguleret pr. 1. april. Beregningerne er foretaget i 2017-niveau af

hensyn til sammenlignelighed med øvrige beregninger på området.

Ekskl. den foreslåede afskaffelse af topskat på kapitalindkomst, jf.

Et stærkere Danmark – Vækst 2016.

Det bemærkes i

øvrigt, at den maksimale nedsættelse i topskatten i regeringens forslag er ca. 21.000 kr. i 2025.

Side 3 af 3