Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1666379_0001.png
21. september 2016
J.nr.16-1350156
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 598 af 25. august 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af graf over antallet af henholdsvis selvstændige og lønmodtagere fordelt efter deres indkomstmæssige afstand til topskattegrænsen, til skatteministeren
1666379_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende graf over antallet af henholdsvis selvstændige og lønmodtagere
fordelt efter deres indkomstmæssige afstand til topskattegrænsen. Graferne bedes udar-
bejdet i stil med graferne på side 4 og 5 i præsentationen fra Claus Thustrup Kreiner, De
Økonomiske Råd som brugt ved Skatteudvalgets eksperthøring om de dynamiske effekter
af lettelser i marginalskatterne – herunder topskatten den 22. oktober 2014, jf. SAU alm.
del – bilag 13 (folketingsåret 2014-15, 1. samling).
Svar
Graferne, der er nævnt i spørgsmålet, viser antal selvstændige henholdsvis lønmodtagere
og afstanden til topskattegrænsen i årene 2006-2013 (under ét). Det antages, at der ønskes
en opdatering af de nævnte grafer, dvs. grafer med tal for senere år. Det seneste år, hvor
der er data om skattepligtige indkomster mv., er 2014.
I
figur 1
vises antal selvstændige efter afstand til topskattegrænsen i 2014. Figuren viser
præcis samme billede som graferne, der er refereret til. Der er således et relativt stort antal
selvstændige (konkret omkring 9.000 personer) med et indkomstniveau næsten eksakt på
topskattegrænsen. Det hænger sammen med, at selvstændige (i virksomhedsordningen
eller i kapitalafkastordningen) generelt kan bestemme deres personlige indkomst ganske
præcist – enten ved at overføre beløb til virksomhedsopsparingsordningen (hvilket redu-
cerer den personlige indkomst) eller ved at hæve allerede opsparede beløb (hvilket øger
den personlige indkomst).
Figur 1. Antal selvstændige efter afstand til topskattegrænsen (2014)
Antal personer
10.000
9.000
8.000
Antal personer
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
Afstand til topskattegrænsen (1000 kr.)
2.000
1.000
0
Anm.: Selvstændige er afgrænset til personer under folkepensionsalderen, hvis væsentligste indkomstkilde er indkomst fra
selvstændig virksomhed. Personerne er fordelt efter personens personlige indkomst, indplaceret i intervaller af en længde
på 1.000 kr. ”0” angiver således en afstand til topskattegrænsen på mellem -500 kr. og +500 kr.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Der kan ikke konstateres en tilsvarende ”sammenklumpning” af lønmodtagere omkring
topskattegrænsen, hvis der ved en sådan opgørelse ses bort fra lønmodtagere, der har
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af graf over antallet af henholdsvis selvstændige og lønmodtagere fordelt efter deres indkomstmæssige afstand til topskattegrænsen, til skatteministeren
1666379_0003.png
supplerende indkomster fra selvstændig virksomhed (under virksomhedsordningen),
jf.
nederste kurve i figur 2.
Figur 2. Lønmodtagere fordelt efter afstand til topskattegrænsen (2014)
Antal personer
7.000
6.000
5.000
4.000
Antal personer
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
3.000
2.000
1.000
0
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
Afstand til topskattegrænse (1.000 kr.)
Ekskl. lønmodtagere med selvst. indk
Inkl. lønmodtagere med selvst. indk.
Anm.: Lønmodtagere er afgrænset til personer, der har været beskæftiget i hele året uden eller stort set uden ledighed e.l.
Der ses bort fra personer med støttet beskæftigelse, fleksjob e.l. Den nederste kurve viser en opgørelse, hvor der tillige ses
bort fra lønmodtagere med bi-indkomst fra selvstændig virksomhed og lønmodtagere, der er registreret som hovedaktionæ-
rer. Indplacering efter afstand til topskattegrænse sker på samme måde som i figur 1.
Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen
Hvis lønmodtagere med bi-indkomst fra selvstændig virksomhed medtages i opgørelsen,
ses dog en mindre sammenklumpning, i stil med den i præsentationen fra Claus Thustrup
Kreiner,
jf. øverste kurve i figur 2.
De forskellige omfang af ”sammenklumpning” for hhv. selvstændige og lønmodtagere er
kendt fra tidligere undersøgelser og kan ikke ses som direkte udtryk for forskelle på, i
hvilken grad gruppernes arbejdsudbud påvirkes af marginalskatten.
For de ”rene” lønmodtagere kan den manglende sammenklumpning bl.a. tilskrives, at
meget få af disse har mulighed for justere deres indkomst præcist nok til at ramme tops-
kattegrænsen. For de fleste lønmodtagere ville sådan en justering fx kræve et jobskifte
eller et detaljeret løbende regnskab over overarbejde mv., således at årsindkomsten ram-
mer det ønskede niveau.
For lønmodtagere påvirkes indkomstfordelingen også af, at løndannelsen på det danske
arbejdsmarked i stor udstrækning fortsat er præget af centrale lønforhandlinger med ar-
bejdsgivere og fagforeningen. Derved vil lønfastsættelsen i højere grad tage hensyn til
lønmodtagernes ønsker
i gennemsnit,
og ikke nødvendigvis den enkelte lønmodtagers særli-
ge ønsker til løn, arbejdstid mv. Som vist i bl.a. forskningsartiklen:
Adjustment Costs, Firm
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af graf over antallet af henholdsvis selvstændige og lønmodtagere fordelt efter deres indkomstmæssige afstand til topskattegrænsen, til skatteministeren
1666379_0004.png
Responses, and Micro vs. Macro Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax Records
1
kan
det være en af forklaringerne på, hvorfor den observerede ”sammenklumpning” for løn-
modtagere er væsentligt lavere end det, man skulle forvente.
For selvstændige gælder det omvendt, at sammenklumpingen er væsentligt højere end det,
man skulle forvente ud fra en isoleret betragtning af arbejdsudbuddets følsomhed over
for marginalskatten. Det skyldes – som nævnt overfor – at selvstædige har udvidede mu-
ligheder for at flytte indkomst på tværs af skatteår og dermed finjustere deres indkomst til
skattesystemet.
Sammenhængen mellem den observerede sammenklumpning for selvstændige og den
underliggende følsomhed af deres arbejdsudbud i forhold til marginalskatten er bl.a. un-
dersøgt i forskningsartiklen
Tax Bunching, Income Shifting and Selfemployment.
2
Her finder
forfatterne, at den observerede sammenklumpning for selvstændige umiddelbart ville
svare til en arbejdsudbudselasticitet, der ligger væsentligt over de beregningsforudsætnin-
ger, som normalt anvendes af ministerierne. Tages derimod højde for de selvstændiges
muligheder for at flytte indkomst på tværs af skatteårene, ligger arbejdsudbudselasticiteten
på niveau med ministeriernes normale beregningsforudsætninger.
1
Raj Chetty, John N. Friedman, Tore Olsen and Luigi Pistaferri (2011)."Adjustment Costs, Firm Responses, and Micro vs.
Macro Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax Records." The Quarterly Journal of Economics, vol. 126(2):
749-804. Forskningsartiklen er baseret på danske registerdata.
Daniel le Maire and Bertel Schjerning (2013). “Tax Bunching, Income Shifting and Selfemployment.” Journal of Public
Economics, vol. 107, 1-18. Forskningsartiklen er baseret på danske registerdata.
2
Side 4 af 4