Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1665021_0001.png
16. september 2016
J.nr. 16-1344391
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 585 af 19. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Karsten Lauritzen
/ Thea Sand
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 585: MFU spm. om at oplyse om antallet af udsendte rykkerskrivelser for manglende betalinger af regninger til det offentlige er steget siden overgangen til digital post, til skatteministeren
1665021_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om antallet af udsendte rykkerskrivelser for manglende betalinger af
regninger til det offentlige er steget siden overgangen til digital post, og vil ministeren
konkret fremlægge en oversigt over antallet af rykkere, der er fremsendt til borgere for for
sent indbetalt ejerafgift i perioden 2012-2016?
Svar
Skatteministeriet har ikke en samlet opgørelse over rykkerskrivelser for manglende beta-
linger af regninger til det offentlige og har derfor rettet henvendelse til Digitaliseringssty-
relsen. Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at der ikke foreligger centrale data over udviklin-
gen i antallet af rykkerskrivelser for manglende betaling af regninger til det offentlige,
eftersom denne data ejes, administreres og tilgås lokalt hos de enkelte myndigheder.
Vedr. de rykker, som SKAT udsender, kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har
modtaget fra SKAT:
”På erhvervsområdet gik SKAT over til at udsende rykkere ved digital post, samtidig med
at SKAT ændrede måden, der rykkes på. Efter implementeringen af Skattekontoen i au-
gust 2013 rykkes hele kontoen samlet, når en grænse på 5.000 kr. nås. Dette vanskeliggør
en direkte sammenligning. I 2015 blev der sendt 161.999 rykkerskrivelser. Det vurderes,
at antallet af rykkere er lavere end før indførelse af Skattekontoen og overgangen til digi-
tal post.
På borgerområdet håndteres langt de fleste opkrævninger over årsopgørelsen. Rykker-
skrivelser på borgerområdet udsendes med information om, at borgeren skal logge på
TastSelv og se den konkrete rykkerskrivelse. Fra april 2015 er disse sendt som digital post
til eBoks med mindre borgeren er fritaget for digital post. I 2015 blev der sendt 622.850
rykkerskrivelser. Antallet af rykkerskrivelser er konstant.
Motorområdet dækker både borgere og virksomheder. Rykkerskrivelser for ejerafgift er
sendt digitalt til eBoks siden 1. januar 2015. Rykkerne blev sendt fra et tidligere system
indtil 1. juni 2012. Disse data er ikke med i nedenstående tabel 1. Oversigten gælder såle-
des 1. juni 2012 til 31. august 2016.
Tabel 1.Rykkerskrivelser på motorområdet
År
2012*
2013*
2014
2015
2016
Samlet antal
0
13.919
851.447
805.365
575.198
*Udskydelsen af Skattekontoen i 2012 og 2013 medførte, at der ikke blev udsendt rykkere i en periode.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 585: MFU spm. om at oplyse om antallet af udsendte rykkerskrivelser for manglende betalinger af regninger til det offentlige er steget siden overgangen til digital post, til skatteministeren
1665021_0003.png
Tabellen viser borgere og virksomheder samlet. I 2015 udgjorde borgere 90 procent af
rykkerkørslerne. I 2016 udgør rykkerkørslerne vedrørende borgere 82 procent til dato.
SKAT gennemfører i øjeblikket et analysearbejde for at få afdækket i hvilket omfang og
hvornår, SKAT kontakter borgere og virksomheder. Dette arbejde kan også få betydning
for antallet af og indholdet i rykkere fra SKAT fremover.”
Side 3 af 3