Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1663219_0001.png
12. september 2016
J.nr. 16-1174158
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 583 af 19. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om at redegøre for virkningen på provenuet ved en afskaffelse af emballageafgiften på pantbelagte produkter, til skatteministeren
1663219_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for virkningen på provenuet ved en afskaffelse af emballageaf-
giften på pantbelagte produkter. I svaret bedes der ved inddragelse af erfaringer fra de
seneste grænsehandelsrapporter særligt redegjort for selvfinansieringsgraden, dels ved
dynamiske effekter ved ændret grænsehandel herunder afsmittende effekt ved mindre
grænsehandel på andre produktkategorier, dels ved afskaffelse af bureaukrati og admini-
stration i staten, samt ved aflastning af tilsvarende administrative byrder i virksomheder-
ne.
Svar
En afskaffelse af emballageafgiften på pantbelagte emballager er et af de forslag, der skal
analyseres som en del af det saneringsarbejde, regeringen har sat i gang. Regeringen øn-
sker, at det skal være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. Derfor gennem-
føres en analyse af nationale forbrugs- og miljøafgifter med henblik på at vurdere, om en
sanering af disse kan medvirke til at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.
Afgiften på pantbelagte emballager (til fx øl, sodavand og kildevand mv.) afhænger af
rumindholdet i emballagen. Fx udgør afgiften 0,16 kr. pr. stk. for emballager på 0,5 liter.
En afskaffelse af afgiften på pantbelagte emballager skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. En afskaffelse af emballageafgiften skønnes at medfø-
re et fald i grænsehandlen og den illegale handel med øl og sodavand samt et øget salg af
øl og sodavand i Danmark. Dermed vil afskaffelsen af afgiften på pantbelagte emballager
medføre en øget indtægt fra ølafgiften samt øgede momsindtægter fra hjemvendt grænse-
handel. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 150 mio. kr.
I forbindelse med saneringsarbejdet vil der blive set nærmere på de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet og det offentlige. De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser,
samt forholdet til EU-retten vil også blive nærmere analyseret.
Når den endelige afrapportering foreligger, vil jeg orientere Folketinget herom. Analysen
af de nationale forbrugs- og miljøafgifter er planlagt til at være færdig i første halvår 2017.
Side 2 af 2