Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1663721_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72
Offentligt
6. november 2015
J.nr. 15-3065808
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 28. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 581: Spm. om, hvad omkostningen er for en lettelse af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint med en elasticitet på henholdsvis 0.1, 0.2, 0.3 og 0.4, til skatteministeren
1663721_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 19 (2015-16)
oplyse, om der i antagelserne om adfærdsvirkninger ved at sænke topskatten er inddraget
erfaringer fra de seneste sænkelser af marginalskatten, herunder oplyse om der er blevet
realiseret de forventede adfærdsvirkninger f.eks. i form af øget arbejdstid (timeeffekten)?
Svar
Besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 19 af 9. oktober 2015 baserer sig på de samme
beregningsprincipper for adfærdsvirkninger af skat på arbejde, som bl.a. har været an-
vendt af Skattekommissionen, jf. Skattekommissionens rapport
Lavere skat på arbejde,
fe-
bruar 2009, og som normalt anvendes af de økonomiske ministerier.
Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra
Overtime Work, Dual Job Hol-
ding and Taxation,
Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, og parametrene i arbejdsud-
budsfunktionen er skaleret, så der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselastici-
tet på 0,1, jf. også besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål nr. 70 af 28. oktober 2015.
Selvom der er usikkerhed om størrelsen af de afledte adfærdsvirkninger, er der klart empi-
risk belæg for, at lavere marginalskatter har positive adfærdsvirkninger såvel i Danmark,
som i andre sammenlignelige lande.
Der findes ikke empiriske undersøgelser, der direkte belyser arbejdsudbudsvirkningen af
de seneste danske skattereformer. Kleven og Schultz (2014), Bækgaard (2012, 2014) og
Kreiner et. al. (2015) har derimod underøgt effekterne på den skattepligtige indkomst af
danske skattereformer i nyere tid.
1
Undersøgelserne viser, at der er positive effekter på
den skattepligtige indkomst, når marginalskatten nedsættes. Resultaterne af disse studier
viser generelt set, at lavere marginalskatter har afledte adfærdsvirkninger, som isoleret set
styrker skattegrundlaget.
Kleven og Schultz (2014). Estimating Taxable Income Responses Using Danish Tax Reforms,
American Economic Journal.
Bækgaard (2012). Elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst,
Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Bækgaard (2014). The Differ-
ences-in-Differences Approach with overlapping differences - Experimental Verification of Estimation Bias, DREAM
arbejdspapir, maj 2014. Kreiner et. al. (2015). Tax Reforms and Intertemporal Shifting of Wage income: Evidence from
Danish Monthly Payroll Records, Publiceres i
American economic Journal.
1
Side 2 af 2