SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 581: Spm. om, hvad omkostningen er for en lettelse af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint med en elasticitet på henholdsvis 0.1, 0.2, 0.3 og 0.4, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

13. september 2016

J.nr. 16-1164372

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 581 af 18. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 581: Spm. om, hvad omkostningen er for en lettelse af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint med en elasticitet på henholdsvis 0.1, 0.2, 0.3 og 0.4, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad omkostningen er for en lettelse af topskatten med hen-

holdsvis 5, 10 og 15 procentpoint med en elasticitet på henholdsvis 0.1, 0.2, 0.3 og 0.4, og

hvordan disse lettelser påvirker BNP og arbejdsudbud. I svaret bedes udregninger frem-

lægges med og uden satsreguleringen.

Svar

Topskatten beregnes efter gældende regler af et grundlag bestående af den personlige ind-

komst (lønindkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag) med tillæg af positiv nettokapital-

indkomst over en grænse på 42.800 kr. (det dobbelte for ægtefæller), i det omfang sum-

men overstiger topskattegrænsen på 477.600 kr. (2017-niveau). Som led i 2012-skattere-

formen forhøjes topskattegrænsen frem mod 2022 gradvist til 499.700 kr. (2017-niveau),

svarende til ca. 543.200 kr. i lønindkomst før fradrag af AM-bidrag.

Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft på hhv. 51,95 pct. for personlig ind-

komst

og 42,0 pct. for positiv nettokapitalindkomst kan medføre nedslag i topskatten,

hvorved den effektive topskattesats for topskatteydere i mange kommuner reelt er mindre

end 15 pct.

Substitutionselasticiteten beskriver forholdet mellem marginallønnen efter skat og ar-

bejdstid. En substitutionselasticitet på 0,1 betyder således, at en stigning i marginallønnen

efter skat på 1 pct. isoleret set øger den gennemsnitlige arbejdstid med 0,1 pct. Denne

værdi for den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet anvendes normalt af de

økonomiske ministerier ved beregning af adfærdsvirkninger af skat på arbejde og svarer

til resultaterne i studiet af Frederiksen m.fl. (2001).

Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form fra studiet af Frederiksen m.fl. (2001) be-

tyder, at substitutionselasticiteten er aftagende over indkomstfordelingen. Topskatteydere

har derved reelt en mindre substitutionselasticitet end den gennemsnitlige, lønvægtede

substitutionselasticitet. Lavere marginalskatter, herunder en lavere topskattesats, antages

at indebære større arbejdsudbud, hvilket isoleret set styrker skattegrundlaget. Det er i tråd

med resultaterne fra de seneste empiriske studier,

jf. besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål nr.

72 af 28. oktober 2015.

En øget substitutionselasticitet vil for en given reduktion af marginalskatten isoleret set

trække i retning af et øget antal arbejdstimer blandt topskatteydere i beskæftigelse, fordi

en reduktion af topskattesatsen øger gevinsten ved en times ekstra arbejde (i forhold til

værdien af fritid) og dermed øger det økonomiske incitament til at arbejde mere, via den

såkaldte

timeeffekt.

Den såkaldte

deltagelseseffekt

(dvs. personer der går fra ikke-beskæftigelse

til beskæftigelse) har kun meget begrænset betydning ved en topskatteændring.

Som følge af finansieringen af afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) med en gradvis forhøjelse af bundskatte-

satsen forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst gradvist frem til 2020 til 51,98 pct.

Frederiksen, A., Graversen, E. K., og Smith, N., (2001).

Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation,

Working Paper Se-

ries, IZA DP No. 323.

Side 2 af 4

En reduktion af topskattesatsen på hhv. 5, 10 og 15 pct.-point (svarende til en afskaffelse)

med en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1 skønnes at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på hhv. ca. 5,1 mia. kr., ca. 10,2 mia. kr. og 15,1 mia. kr. (i

2017-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2023, hvor skatteelementerne i skattere-

formen fra juni 2012 er fuldt indfaset),

jf. tabel 1.

Virkningen efter tilbageløb og adfærd

skønnes til et mindreprovenu på hhv. ca. 2,6 mia. kr., ca. 5,5 mia. kr. og ca. 8,6 mia. kr.

Den isolerede virkning af stigningen i arbejdsudbuddet som følge af en reduktion af top-

skatten med hhv. 5, 10 og 15 pct.-point med en gennemsnitlig lønvægtet substitutionsela-

sticitet på 0,1 skønnes at indebære en stigning i strukturelt BNP på hhv. ca. 4,2 mia. kr.,

ca. 7,8 mia. kr. og 10,7 mia. kr.

Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet antages at være større end

0,1 – som specificeret i spørgsmålet – vil de afledte dynamiske virkninger på arbejdsud-

buddet af en topskattenedsættelse være større. Dermed bliver også de dynamiske prove-

nuvirkninger og virkningerne på BNP større,

jf. tabel 1.

I forbindelse med de skøn, der udarbejdes over de afledte adfærdsvirkninger af skat på ar-

bejde, indregnes alene virkningerne på det ”kvantitative” arbejdsudbud, dvs. arbejdstid og

strukturel beskæftigelse. Der indregnes således ikke et bidrag fra øget produktivitet. En

øget produktivitet vil afspejle sig i højere timelønninger og dermed en øget satsregulering.

Da et eventuelt bidrag fra øget produktivitet ikke indgår i de skønnede afledte virkninger,

er der ikke nogen påvirkning af satsreguleringen.

Side 3 af 4

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser samt BNP-effekt af en reduktion af

topskattesatsen på hhv. 5, 10 og 15 pct.-point (2023-regler)

Gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1

5 pct.-point

10 pct.-point

Mia. kr., 2017-niveau

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenu

Provenu efter tilbageløb og adfærd

BNP-effekt

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

-5,1

-3,8

1,2

-2,6

4,2

3.300

-10,2

-7,7

2,2

-5,5

7,8

6.200

15 pct.-point

-15,1

-11,4

2,8

-8,6

10,7

8.500

Gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,2

Mia. kr., 2017-niveau

5 pct.-point

-5,1

-3,8

2,4

-1,4

8,4

6.600

10 pct.-point

-10,2

-7,7

4,3

-3,4

15,5

12.200

15 pct.-point

-15,1

-11,4

5,6

-5,8

21,4

16.900

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenu

Provenu efter tilbageløb og adfærd

BNP-effekt

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

Gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,3

Mia. kr., 2017-niveau

5 pct.-point

-5,1

-3,8

3,7

-0,2

12,5

9.800

10 pct.-point

-10,2

-7,7

6,5

-1,2

23,3

18.300

15 pct.-point

-15,1

-11,4

8,4

-3,0

32,1

25.200

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenu

Provenu efter tilbageløb og adfærd

BNP-effekt

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

Gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,4

Mia. kr., 2017-niveau

5 pct.-point

-5,1

-3,8

4,9

1,0

16,7

13.100

10 pct.-point

-10,2

-7,7

8,6

0,9

31,0

24.400

15 pct.-point

-15,1

-11,4

11,2

-0,2

42,8

33.600

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenu

Provenu efter tilbageløb og adfærd

BNP-effekt

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

Anm.: Der er forudsat en parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst, mens det skrå skatteloft for kapital-

indkomst forbliver uændret på 42 pct. til og med en reduktion af topskattesatsen på 9,98 pct. point, hvorefter det vil have

samme niveau som det skrå skatteloft for personlig indkomst og bliver sænket i takt hermed.

1) BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt. Denne opregnes til BNP-niveau med udgangspunkt i

bruttoværditilvæksten pr. person i de private byerhverv og lønindkomsten pr. fuldtidsbeskæftiget (ekskl. pension).

Kilde: Lovmodelberegninger på 2013- og 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Øko-

nomisk Redegørelse, august 2016.

Side 4 af 4