Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1662490_0001.png
7. september 2016
J.nr. 16-1183205
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 11. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Holden Heiner
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om i fortrolig form at kommentere SAU alm. del – bilag 247, til skatteministeren
1662490_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes i fortrolig form kommentere SAU alm. del – bilag 247.
Svar
Som skatteminister ligger det mig meget på sinde, at borgerne skal kunne have tillid til, at
alle borgere og virksomheder betaler det rigtige i skat. Regeringen har netop lanceret pla-
nen
Et nyt skattevæsen,
der gennem massive investeringer i og en ny organisering af skatte-
væsenet skal medvirke til at genskabe danskernes tillid og imødegå fejl og snyd. Samtidig
skal det være nemmere og mere gennemskueligt for borgere og virksomheder at betale
den rigtige skat.
Skattevæsenets muligheder for kontrol skal ses i forhold til de byrder, der pålægges virk-
somhederne ved en sådan kontrol. Det er derfor nødvendigt med en løbende afvejning
for at finde den rette balance mellem kontrolmuligheder og byrder.
Et af tiltagene i planen er, at indberetninger til SKAT i højere grad skal ske gennem auto-
matiserede overførsler af information. På den måde vil det på en gang blive sværere at
snyde og nemmere at indberette for de virksomheder, der ønsker at gøre det rigtige.
Jeg kan i øvrigt henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Skatte- og afgiftsområdet er bygget op omkring digital indberetning fra virksomhedernes
side. Generelt hviler skattesystemet på et selvangivelsesprincip, hvor virksomhederne selv
indberetter deres moms mv. Dette sker i udgangspunktet elektronisk via TastSelv-løsnin-
ger.
Skatte- og momsdata indgår som en andel af en større mængde digitale oplysninger, som
SKAT modtager fra virksomheder samt tredjeparter, til digital udvælgelse til kontrol. Det
drejer sig eksempelvis om virksomhedernes momsangivelser, tredjepartsdata fra fx penge-
institutter, registrerede oplysninger om biler og fast ejendom samt oplysninger om krav
og betalinger fra virksomhedernes skattekonto. Blandet andet på baggrund af disse data
udvælger SKAT virksomheder til kontrol, således at kontrolindsatsen i overensstemmelse
med principper fastlagt i finansloven målrettes efter risiko og væsentlighed.
SKAT lytter altid åbent til ideer, der kan sikre en bedre afregning og kontrol på skatteom-
rådet. Umiddelbart vurderer SKAT dog, at forslaget om, at virksomheder skal indberette
til SKAT, hvem der er faktureret til, udbetalt penge til osv. vil give en række brugbare
data, men at det ikke helt vil udelukke muligheden for svindel. Dette skyldes blandt andet,
at den pågældende type virksomheder kan forventes også at ville snyde og koordinere
snyd med samarbejdspartnere med de foreslåede indberetninger. Desuden har SKAT
allerede i dag mulighed for at pålægge en virksomhed at udlevere materiale om andre
virksomheder (kunder, samarbejdspartnere mv.) ud fra en konkret vurdering. Samtidig
vurderes det, at løsningsforslagene vil medføre øgede administrative byrder for erhvervsli-
vet og dermed ramme de mange lovlydige virksomheder, der ønsker at gøre det rigtige.
SKAT/skatteministeriet har dog en langsigtet vision om i højere grad at gøre brug af data
fra virksomhederne, blandt andet til tilrettelæggelse af kontrol og at undgå snyd og har
igangsat flere tiltag på dette område. Her kan nævnes, at SKAT/Skatteministeriet bidrager
aktivt til initiativet ”Automatisk Erhvervsrapportering”, som indgår i den nyligt offentlig-
gjorte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Initiativet skal analysere og teste
grundlaget for at etablere automatisk erhvervsrapportering på området for finansielle og
økonomiske data (bogføring og regnskab).
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om i fortrolig form at kommentere SAU alm. del – bilag 247, til skatteministeren
1662490_0003.png
Samtidig er SKAT ved at udvikle
NemVirksomhed,
som vil gøre det nemmere for danske
virksomheder at overføre momsangivelser direkte til SKAT. Målgruppen er i første om-
gang enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. En lignende model for automatisk indbe-
retning af moms kendes allerede fra landbrugsrådgiverne. Fra landmændenes regnskabs-
systemer overføres data automatisk til et system, hvorfra landbrugsorganisationerne over-
fører moms automatisk videre til SKAT.
SKAT forventer, at
NemVirksomhed
får en mærkbar effekt på regelefterlevelsen, samt at
virksomhederne oplever en lettelse i forhold til de administrative byrder, da det bliver
mere enkelt at bogføre bilag, samt angive og betale moms til SKAT.”
Side 3 af 3