Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1660050_0001.png
31. august 2016
J.nr. 16-1067254
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 575 af 10. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om, hvor stor en andel af de borgere, der i henholdsvis 2014 og 2015 betalte topskat, havde en positiv nettokapitalindkomst over 40.800 kr./41.400 kr. for ugifte og 81.600 kr./82.800 kr. for ægtepar, til skatteministeren
1660050_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af de borgere, der i henholdsvis 2014 og 2015
betalte topskat, havde en positiv nettokapitalindkomst over 40.800 kr./41.400 kr. for
ugifte og 81.600 kr./82.800 kr. for ægtepar.
Svar
Beskatningsgrundlaget for topskat udgøres af den personlige indkomst med tillæg af posi-
tiv nettokapitalindkomst udover et grundbeløb på 41.900 kr. (2016) for ugifte og udover
83.800 kr. for ægtepar.
Topskatteberegningen foretages i to trin. I første trin beregnes topskat af den del af be-
skatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst. I andet trin beregnes topskat af
den del af beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst ud over beløbsgrænsen. Topskatten af personlig indkomst udgør
det først beregnede beløb, mens topskat af positiv nettokapitalindkomst udgøres af for-
skellen mellem de to beregnede skattebeløb.
For ægtefæller gælder, at ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, der overstiger
grundbeløbet på 83.800, lægges oveni den personlige indkomst hos den af ægtefællerne,
der har den største personlige indkomst. Herefter beregnes topskat af personlig indkomst
henholdsvis af kapitalindkomst som beskrevet ovenfor. Den herved beregnede topskat af
kapitalindkomst fordeles på ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive
nettokapitalindkomst over grundbeløbet.
Beregningsmetoden indebærer, at der forekommer personer, der ikke betaler topskat af
personlig indkomst, men alene af kapitalindkomst. Det vil fx være tilfældet, hvis den per-
sonlige indkomst er lige under topskattegrænsen, mens indkomsten inklusive nettokapital-
indkomst over grundbeløbet overskrider topskattegrænsen. Ligeledes medfører reglerne
om fordeling af den beregnede topskat af kapitalindkomst for ægtefæller, at personer med
relativt beskedne personlige indkomster vil kunne komme til at betale topskat af kapital-
indkomst.
Der var ca. 494.000 topskatteydere i 2014. Heraf betalte ca. 18.700 topskat af kapitalind-
komst, hvoraf de ca. 8.000 alene betalte topskat af kapitalindkomst, men ikke af personlig
indkomst,
jf. tabel 1,
der viser de tilsvarende tal for 2015.
Tabel 1. Antal topskatteydere i 2014 og 2015
2014
Antal topskatteydere
- heraf topskat af kapitalindkomst
- heraf alene topskat af kapitalindkomst
494.000
18.700
8.000
2015
491.000
14.200
5.300
Kilde: Lovmodelberegninger på data fra 2014 fremskrevet i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Rede-
gørelse, august 2016.
Side 2 af 2