Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1660377_0001.png
1. september 2016
J.nr. 16-1051046
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 566 af 4. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge Rasmussen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 566: MFU spm. om, hvilke økonomiske fordele henholdsvis sælger og køber kan opnå, når en forældrekøbt lejlighed efter studietiden sælges til barnet til 15 pct. under den offentlige vurdering, til skatteministeren
1660377_0002.png
Spørgsmål
Hvilke økonomiske fordele kan henholdsvis sælger og køber opnå, når en forældrekøbt
lejlighed efter studietiden sælges til barnet til 15 pct. under den offentlige vurdering?
Svar
Ved salg af fx en ejerlejlighed fra forældre til børn indebærer den såkaldte +/- 15 pct.-
regel, at parternes værdiansættelse skal lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen, hvis
værdiansættelsen højest er 15 pct. højere eller lavere end den senest bekendtgjorte ejen-
domsvurdering, jf. pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af
aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.
Hvis lejligheden overdrages til barnet inden for dette spænd, vil overdragelsen anses for
overdraget til handelsværdien, og overdragelsen vil således ikke udløse gaveafgift. Denne
værdi vil samtidig udgøre sælgers afståelsessum ved opgørelsen af henholdsvis fortjeneste
eller tab ved salget af lejligheden.
Hvis lejligheden – som det vil være tilfældet ved forældekøb – har været udlejet, og lejlig-
heden derfor er vurderet som udlejet (ifølge praksis 50 pct. af en fri lejlighed), kan værdi-
fastsættelsen imidlertid ikke baseres på den seneste offentlige ejendomsvurdering. Han-
delsværdien skal derfor i stedet ske på grundlag af en konkret vurdering af ejendommen.
Parterne kan eventuelt indhente bindende svar fra SKAT, hvis der ønskes sikkerhed for,
at SKAT ikke efterfølgende tilsidesætter værdiansættelsen.
Sælges en forældrekøbt lejlighed efter studietiden til barnet til en værdi, der afviger fra
handelsværdien, vil der således skulle betales gaveafgift af forskellen mellem salgsprisen
og handelsværdien. Desuden vil sælgers skattemæssige avance ved salget skulle opgøres
på grundlag af handelsværdien.
Side 2 af 2