Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1660379_0001.png
1. september 2016
J.nr. 16-1049962
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 565 af 4. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge Rasmussen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 565: MFU spm. om, hvilken kontrol der udføres for at sikre, at reglerne for forældrekøbte lejligheder overholdes, herunder om der betales husleje, til skatteministeren
1660379_0002.png
Spørgsmål
Hvilken kontrol udføres der for at sikre, at reglerne for forældrekøbte lejligheder over-
holdes, herunder om der betales husleje?
Svar
Ved forældrekøb er der tale om, at forældre typisk køber en lejlighed med henblik på
udlejning til et eller flere af deres børn, jf. også svaret på SAU alm. del spørgsmål 564
(2015-16).
Såfremt barnet betaler en husleje, der er lavere end markedslejen, anses forældrene for at
have givet en gave til barnet svarende til forskellen mellem den konkret betalte husleje og
markedslejen. Der skal betales gaveafgift af gaven, såfremt den overstiger de fastlagte
gaveafgiftsgrænser. Er huslejen lavere end markedslejen, vil skattemyndighederne endvi-
dere forhøje forældrenes skattepligtige indkomst svarende til den gave, barnet har fået.
Er der derimod tale om, at barnet betaler en husleje, der svarer til markedslejen, foreligger
der ikke en gave fra forældrene til barnet.
Den skattemæssige kontrol af udlejningsvirksomhed, herunder udlejning i forbindelse
med forældrekøbte lejligheder, indgår i SKATs almindelige indsatsarbejde.
Side 2 af 2