SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 564: MFU spm. om, hvilket mindreprovenu staten har som følge af skattefradrag m.v. på forældrekøbte lejligheder, som drives efter virksomhedsordningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

1. september 2016

J.nr. 16-1049962

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 564 af 4. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge Rasmussen (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 564: MFU spm. om, hvilket mindreprovenu staten har som følge af skattefradrag m.v. på forældrekøbte lejligheder, som drives efter virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvilket mindreprovenu har staten som følge af skattefradrag m.v. på forældrekøbte lejlig-

heder, som drives efter virksomhedsordningen?

Svar

Ved forældrekøb er der tale om, at forældrene køber en lejlighed med henblik på udlej-

ning til et eller flere børn. Der er således tale om, at forældrene opnår en indkomst ved

udlejning af fast ejendom. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler for be-

skatning af virksomhed i form af udlejning af fast ejendom. Der er ingen særregler på

området. Det vil bl.a. sige, at lejeindtægten er skattepligtig, ligesom løbende driftsomkost-

ninger, fx i form af vedligeholdelsesudgifter, er fradragsberettigede. Det bemærkes dog, at

et tab, der realiseres ved salg af fast ejendom, ikke kan fradrages i fx lejeindtægten. Tab på

fast ejendom kan alene fradrages i gevinster på fast ejendom.

Ved personlig erhvervsvirksomhed, fx i form af udlejning af fast ejendom, er der mulig-

hed for at blive beskattet efter tre ordninger; virksomhedsordningen, kapitalafkastordnin-

gen, eller efter de almindelige regler i personskatteloven. Forskellen mellem de tre beskat-

ningsordninger består primært i, hvorledes renteudgifter fradrages. I virksomhedsordnin-

gen fradrages renteudgifterne i den personlige indkomst. Ved kapitalafkastordningen

gives der reelt på skematisk vis et fradrag i den personlige indkomst for renteudgifterne

baseret på et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Ved en opgørelse efter

personskattelovens regler indgår renteudgifter som en del af kapitalindkomsten.

Når renteudgifterne fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, vil de have en

skatteværdi på maksimalt 56,4 pct., som er den højeste marginalskattesats for lønind-

komst i 2016 for en topskatteyder. Anvendes personskattelovens regler, vil skatteværdien

af de fradragsberettigede renteudgifter udgøre 25,61 pct., som er den gennemsnitlige

kommuneskat i 2016, mens indtægterne beskattes som personlig indkomst.

Der foreligger ikke i SKATs systemer en registrering af, hvilke ejendomme der udlejes til

ejerens børn. En opgørelse af et mindreprovenu baseret på forskellen i værdien af rente-

fradraget ved forældrekøbslejligheder er således behæftet med stor usikkerhed.

Det Økonomiske Råd og Realkredit Danmark oplyser i forskellige publikationer, at ca. 15

pct. af de solgte ejerlejligheder fra 2011 til april 2016 var forældrekøb. Danmarks Statistik

oplyser, at i 2014 blev ca. 12.600 ejerlejligheder solgt til en gennemsnitspris på ca. 2 mio.

kr. På denne baggrund skønnes det, at ca. 2.000 lejligheder årligt handles som forældre-

køb, og at de beholdes i 5 år.

Som beskrevet ovenfor beskattes udlejning ved forældrekøb efter de generelle regler, der

gælder for udlejning af fast ejendom. Hvis det ønskes at øge beskatningen specifikt ved-

rørende udlejning af fast ejendom fra forældre til børn, vil det indebære et merprovenu på

125 mio. kr., under antagelse af at virksomhedsordningen benyttes ved alle forældrekøb,

og køber udelukkende finansierer sig ved realkreditlån til 2 pct. i rente.

Side 2 af 3

Det bemærkes, at merprovenuet i høj grad påvirkes af udsving i renten. Fx vil merprove-

nuet være 250 mio. kr., under forudsætning af at renten er 4 pct.

Side 3 af 3