SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om ministeren vil opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 369 og 370 (2013-14) med de senest tilgængelige oplysninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2013-14

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369

Offentligt

30. april 2014

J.nr. 14-1628862

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 369 af 26. marts 2014 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Morten Østergaard

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om ministeren vil opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 369 og 370 (2013-14) med de senest tilgængelige oplysninger, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse skyggeprisen på CO2 ved de typer af emissioner, der er afgiftsbe-

lagt, herunder med CO2-afgift, energiafgift, elafgift, brændstofafgifter, vægtafgift, grøn

ejerafgift, registreringsafgift samt belagt med PSO og CO2-kvoter.

Svar

Skyggeprisen på CO2 er en betegnelse for den samfundsøkonomiske omkostning for et

givent virkemiddel ved reduktion af drivhusgasudledningen udtrykt i kroner per ton for-

trængt CO2 (eller CO2-ækvivalent for andre klimagasser end CO2).

De samfundsøkonomiske omkostninger er summen af virkemidlets omkostnin-

ger/gevinster for hhv. staten, private husholdninger og erhverv. Det inkluderer også vær-

dien af effekten på andre eksternaliteter end CO2, fx miljø- og sundhedsomkostninger,

trængsel mv.

Hvis der ses bort fra virkningen på andre eksternaliteter end CO2, svarer skyggeprisen for

det sidste ton fortrængt CO2 som følge af afgifter på CO2-udledning fra en given aktivi-

tet til det samlede afgiftsniveau opgjort pr. ton CO2.

Det skyldes, at det samfundsøko-

nomiske forvridningstab for den marginale CO2-reduktion netop svarer til skattesatsen.

Energibeskatningen i Danmark består af fire hovedelementer:



Energiafgifter på fossile brændsler (kul, gas, olie og affaldsvarme) samt på elfor-

brug

CO2-afgifter på brændsler med CO2-udledning, som ikke er kvoteomfattet

Afgifter på svovl (SO2) og kvælstofoxider (NOx)

PSO-afgifter på forbrug af el og gas

Alle fire elementer i energiafgiftssystemet påvirker prisen på CO2 forstået som den af-

giftsbesparelse, forbrugeren af den udledende aktivitet opnår ved at reducere udlednin-

gerne med ét ton CO2.

Energiafgifterne på fossile brændsler (olie, gas og kul) og affald anvendt som brændsel

samt på el er fastsat ud fra energiindhold (GJ) pr. enhed af varen. CO2-indholdet pr. GJ

energiindhold er forskelligt på tværs af energiprodukterne.

Hertil kommer, at der gælder forskellige satser for energiafgiften for anvendelse af energi-

en til forskellige formål. Der skelnes overordnet mellem:



Rumvarme mv., der beskattes efter den normale sats

Proces i erhverv, der beskattes efter de laveste satser

Vejtransport, der beskattes efter de højeste satser.

Herudover påvirker arbejdsudbudseffekter og grænsehandelseffekter de offentlige finanser og forbruger-

overskuddet og bør principielt medtages.

Af brændsler til elproduktion betales ikke energiafgift, da der i stedet betales energiafgift af den producerede

elektricitet.

Side 2 af 6

Den samlede afgiftsbelastning eller skyggeprisen for CO2 eksklusiv værdien af sideeffek-

ter på andre eksternaliteter varierer derfor betydeligt på tværs af energiprodukter og an-

vendelsesformål,

jf. figur 1.

Figur 1. Samlet afgiftsbelastning pr. ton CO2 fra forskellige emissionskilder

Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO2 omfatter energiafgift, CO2-afgift, NOx-afgift, SO2-afgift og PSO samt CO2-afhængige elementer i

registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Desuden indgår CO2-kvoteprisen på aktuelt ca. 35 kr. pr. ton. PSO-satsen for el fastsættes

kvartalsvis forud. Der anvendes satsen for 2. kvartal 2014 på 22,7 øre pr. kWh.

For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af bilens energiforbrug.

Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin og dieselbiler.

Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet.

For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget af brændsler sker

dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO2-kvoteprisen i stedet for CO2-afgiftten.

CO2-indholdet i marginal elproduktion korrigeret for udenrigshandel antages at udgøre 760 g pr. kWh.

Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metallurgiske

processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog omfattet

af CO2-kvotesystemet.

Omkostningen ved andre eksternaliteter end CO2 er ikke fratrukket. Endvidere indgår arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel i kke. Afgifts-

belastningen er opgjort ekskl. moms.

Kilde: Skatteministeriet.

CO2-udledninger fra benzin og diesel til vejtransport med person- og varebiler er mar-

kant højere beskattet end andre udledninger, når variationen i den grønne ejerafgift og

registreringsafgiften efter brændstoføkonomi medregnes.

Der er imidlertid betydelige eksternaliteter i form af trængsel, ulykker, støj, luftforurening

og slid på infrastruktur forbundet med vejtransport, som ikke eller kun delvist er mere

direkte beskattet på anden vis end gennem afgifter, der kan antages at være omtrent pro-

portionale med CO2-udledning. Effekten af de afgifter, der afhænger af CO2-

udledningen, på disse eksternaliteter skal fraregnes de afgiftsniveauer, der fremgår af figur

1, før der er tale om egentlige skyggepriser. Når værdien af effekter på andre eksternalite-

ter end CO2 medregnes, bliver belastningen pr. ton CO2 væsentligt mindre og i en række

tilfælde negativ,

jf. tabel 1.

Side 3 af 6

Tabel 1. Afgiftsbelastning og eksterne omkostninger opgjort pr. ton CO2

Eks-

terne

omkost-

ninger Skygge-

udover

pris

CO2

i alt

Ener-

giaf-

gift

Til vej-

transport

Benzin -

personbiler

Benzin -

varebiler

Diesel -

personbiler

Diesel -

varebiler

Diesel -

lastbiler

Diesel -

busser

Diesel -

landbrug

El -

personbiler

Til rumvarme Fyringsolie

Naturgas

Kul

Elvarme

El i øvrigt

Til proces

Fyringsolie

Naturgas

Kul

Landbrug og Naturgas

væksthus-

gartnerier

Mineralogiske Naturgas

og metallurgi- El

ske processer

CO2-

afgift

CO2-

kvote-

pris

NOx-

afgift

SO2-

afgift PSO

Kr. pr. ton CO2

299

250

299

Regi-

stre-

rings-

afgift

Grøn

ejer-

aftgift

1.725

989

971

1.259

754

542

1.096

167

2.795

1.976

3.492

3.265

4.484

5.538

4.044

4.929

3.624

3.712

876

2.370

-3.755

-2.450

-5.777

1.138

1.433

921

827

1.430

228

253

214

339

197

339

6.116

Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO2 omfatter energiafgift, CO2-afgift, NOx-afgift, SO2-afgift og PSO samt CO2-afhængige elementer i

registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Desuden indgår CO2-kvoteprisen på aktuelt ca. 35 kr. pr. ton. PSO-satsen for el fastsættes

kvartalsvis forud. Der anvendes satsen for 2. kvartal 2014 på 22,7 øre pr. kWh.

For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af bilens energiforbrug.

Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin og dieselbiler.

Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet.

For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget af brændsler sker

dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO2-kvoteprisen i stedet for CO2-afgiftten.

CO2-indholdet i marginal elproduktion korrigeret for udenrigshandel antages at udgøre 760 g pr. kWh.

Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metallurgiske

processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog omfattet

af CO2-kvotesystemet.

Arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel indgår ikke. Afgiftsbelastningen er opgjort ekskl. moms.

De eksterne omkostninger vedr. transport pr. ton CO2 er opgjort ud fra Transportministeriets

Transportøkonomiske enhedspriser

version 1,4,

november 2013. For andre udledninger end fra transporten er forudsat, at de eksterne omkostninger ud over CO2 svarer til NOx- og svovlafgif-

ten. For så vidt angår ulykker internaliseres den eksterne omkostning tillige gennem værdiafgiften på ansvarsforsikringer. De eksterne omkost-

ninger er ikke korrigeret herfor. Endvidere internaliseres eksterne omkostninger for lastbiler indirekte gennem vægtafgiften og vejbenyttelsesaf-

giften for lastbiler.

Kilde: Skatteministeriet samt Transportministeriets

Transportøkonomiske enhedspriser

version 1,4, november 2013.

Det bemærkes i øvrigt, at CO2-udledninger fra elektricitet er forholdsvis højt beskattet.

Det skyldes, at el har en højere energiafgiftssats pr. energiindhold end brændsler (el til

opvarmning af boliger har dog særlig lavere sats, der svarer til afgifterne for andre rum-

opvarmningsformer). Endelig er energi til proces væsentligt lavere beskattet end energi til

øvrige formål.

Side 4 af 6

For andre afgiftsbelagte udledninger af CO2 end fra brændstof forbrugt til vejtransport

svarer de øvrige eksterne omkostninger bortset fra CO2 omtrent til belastningen fra

NOx-afgiften og svovlafgiften.

Variationen i afgiftsbelastningen opgjort pr. ton CO2 afspejler – ud over variation i øvrige

eksterne omkostninger bortset fra CO2 – at de enkelte elementer i energiafgiftssystemet

tjener en række forskellige formål, samt at afgifterne er differentieret efter forskellige

hensyn. Formålet med udledningsafgifterne på CO2, svovl (SO2) og kvælstofoxider

(NOx) er at internalisere de eksterne omkostninger forbundet med udledningerne samt at

opfylde internationale forpligtigelser til udledningsreduktioner.

CO2-udledninger i Danmark er som udgangspunkt reguleret ved enten EU’s CO2-

kvotesystem eller ved den danske CO2-afgift. For brændsler (kul, olie og gas) samt ikke-

bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel er satsen balanceret omkring 166,9 kr. pr.

ton CO2 i 2014. Der skelnes ikke mellem, om brændslerne anvendes til rumvarme, pro-

ces

eller vejtransport. CO

-udledninger, der er omfattet af kvotesystemet, er som hoved-

regel fritaget for CO

-afgift. Det gælder brændsler til elproduktion (og kraft-varme) og

forbrug af brændsler i kvoteomfattede virksomheder i fremstillingsindustrien. CO2-

afgiften blev i forbindelse med

Energiaftalen 2008

fastlagt til 150 kr. pr. ton i 2008-niveau,

som var den forventede kvotepris, da energiaftalen blev indgået.

Udledningsafgifterne på svovl (SO2) og kvælstofoxider (NOx) opkræves af brændsler,

hvor der ved forbrænding sker udledning af SO2 henholdsvis NOx til luften. Det gælder

fossile brændsler samt biobrændsel (halm, træflis mv.) og affald, der indfyres i produkti-

onsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, når brændslet indeholder over 0,05

pct. svovl.

Afgifterne er differentieret efter de faktiske udledninger til luft og/eller ind-

holdet af de pågældende stoffer i brændslet. NOx- og SO2-afgiften har meget brede

grundlag og er ens på tværs af de forskellige anvendelser (med enkelte undtagelser). De

effektive afgiftssatser udtrykt i kr. pr. ton CO2 er forholdsvis lave, men afspejler i et vist

omfang de skønnede nationale eksterne omkostninger ved SO2 og NOx.

De egentlige energiafgifter (i kr. pr. GJ) er primært fiskale afgifter, men medvirker også til

at opfylde klimapolitiske målsætninger vedr. bl.a. bruttoenergiforbrug. Princippet i diffe-

rentieringen af energiafgifterne for erhverv er overordnet set, at afgiftsniveauerne er fast-

Ikke-kvoteomfattede virksomheder er tildelt et bundfradrag i CO2-afgiften for brændsler til tung proces,

svarende til virksomhedens historiske udledninger. Bundfradraget i CO2-afgiften til tung proces skal ses i

sammenhæng med gratiskvoter for den lækage-udsatte industri indenfor EU’s kvotesystem.

Dermed friholdes benzin og diesel anvendt til vejtransport, idet det er obligatorisk at anvende svovlfri diesel

og svovlfri benzin som følge af EU-krav.

Svovlafgiften udgør 22,60 kr. i 2014 pr. kg afgiftspligtigt indhold af svovl svovlindhold (S) i brændslet eller

11,30 kr. pr. kg svovldioxid (SO2) udledt til luften. NOx-afgiften udgør 25,9 kr. pr. kg i 2014, hvor der sker

måling af udledningerne. Hvis udledningsvirksomheden ikke foretager målinger af den udledte mængde,

betaler den, som leverer brændsler, NOx-afgiften ud fra standardsatser og standardemissionsværdier. Erhverv

kan som hovedregel ikke få godtgjort NOx eller svovlafgiften.

Side 5 af 6

sat under hensyntagen til, a) hvor husholdningslignende anvendelsesformålet er, b) om

energien anvendes til produktion i konkurrenceudsatte erhverv, samt c) om anvendelses-

formålet er energiintensiv produktion i konkurrenceudsatte erhverv.

Regeringen har i forbindelse med klimaplanen fra august 2013 offentliggjort et virkemid-

delkatalog med vurdering af reduktionspotentiale og samfundsøkonomiske fordele og

ulemper udtrykt som en CO2 -skyggepris for 54 konkrete tiltag. Skyggepriserne fra kli-

maplanen og dokumentation af beregningerne findes på

http://www.ens.dk/klima-

co2/regeringens-klimaplan.

Side 6 af 6