SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om at beregne, hvad provenuet og de fordelingsmæssige konsekvenser vil være, hvis henholdsvis: 1) Fradraget for renteudgifter under 50.000 kr. sættes ned til 25,5 pct. 2) Fradraget for renteudgifter over 50.000 kr. sættes ned til 20,5 pct. 3) Både nr. 1 og 2 gennemføres, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

12. oktober 2016

J.nr. 16-0846323

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om at beregne, hvad provenuet og de fordelingsmæssige konsekvenser vil være, hvis henholdsvis: 1) Fradraget for renteudgifter under 50.000 kr. sættes ned til 25,5 pct. 2) Fradraget for renteudgifter over 50.000 kr. sættes ned til 20,5 pct. 3) Både nr. 1 og 2 gennemføres, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes beregne, hvad provenuet og de fordelingsmæssige konsekvenser (pro-

venu fordelt på deciler i kr. og procent af indkomsten) vil være, hvis henholdsvis:

1) Fradraget for renteudgifter under 50.000 kr. sættes ned til 25,5 pct.

2) Fradraget for renteudgifter over 50.000 kr. sættes ned til 20,5 pct.

3) Både nr. 1 og 2 gennemføres.

I forlængelse heraf, bedes beregninger gennemført ud fra forudsætninger om at hen-

holdsvis provenuet fra 1 og 2 bruges på a) at sænke ejendomsskatterne (grundværdi og

ejendomsværdi) og b) sænke topskatteprocenten.

Svar

Skatteministeriet skal beklage den sene besvarelse.

Fra og med 2019 udgør rentefradraget 24,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirke-

skat) for negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægte-

par. For negativ nettokapitalindkomst under disse beløbsgrænser er skatteværdien kom-

muneskatten plus en kompensation på 8 pct., dvs. 32,9 pct. i en gennemsnitskommune.

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes beregninger, hvis skatteværdien af rentefradra-

get nedsættes med 8 pct.-point for renteudgifter under 50.000 kr. Dermed bliver skatte-

værdien i en gennemsnitskommune 24,9 pct. ekskl. kirkeskat og 25,6 pct. inkl. kirkeskat,

hvilket omtrent svarer til den i spørgsmålet nævnte sats. Tilsvarende forstås spørgsmålet

således, at der ønskes beregninger, hvis skatteværdien af rentefradraget nedsættes med 5

pct. for renteudgifter over 50.000 kr., fra 24,9 pct. til 19,9 pct. ekskl. kirkeskat (20,6 inkl.

kirkeskat).

Det skønnes, at en reduktion af skatteværdien af fradraget for negativ nettokapitalind-

komst under 50.000/100.000 kr. med 8 pct.-point vil medføre et umiddelbart merprove-

nu på ca. 5,4 mia. kr. (2025-regler i 2017-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes et

merprovenu på ca. 4,4 mia. kr.,

jf. scenarie (1) i tabel 1.

Tilsvarende skønnes en nedsættelse

af fradraget for negativ nettokapitalindkomst over 50.000/100.000 kr. at medføre et mer-

provenu på ca. 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (scenarie 2). Dermed skønnes en

nedsættelse af begge fradrag at medføre et merprovenu på ca. 5,6 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd (scenarie 3).

Side 2 af 6

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en reduktion af rentefradraget (2025)

Umiddelbart

provenu

5,4

Provenu efter

Provenu efter tilbageløb og

tilbageløb

adfærd

4,1

4,4

Mia. kr. (2017-niveau)

(1) Fradrag for negativ nettokapitalindkomst

under 50.000 kr. sættes ned til 24,9 pct.

(2) Fradrag for negativ nettokapitalindkomst

over 50.000 kr. sættes ned til 19,9 pct.

(3)

Begge ovenstående

1,6

7,0

1,2

5,3

1,3

5,6

Anm: Provenu inkl. kirkeskat

1: Ekskl. kirkeskat

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

En reduktion af rentefradraget for både mindre og større renteudgifter skønnes at medfø-

re, at personer i første indkomstdecil tilsammen vil skulle betale ca. 250 mio. kr. mere i

indkomstskat, svarende til en reduktion på 0,6 pct. af den disponible indkomst. Personer i

tiende indkomstdecil skønnes at skulle betale tilsammen ca. 1.150 mio. kr. mere i ind-

komstskat, svarende til en reduktion på 0,5 pct. af den disponible indkomst,

jf. scenarie (3) i

tabel 2,

der også viser beregningerne for de to øvrige scenarier.

Tabel 2. Fordelingsmæssige konsekvenser af en reduktion af rentefradraget (2025)

(1)

Ændring i fradrag

for negativ nki

under 50.000 kr.

Ændring af

disponibel

Provenu

indkomst

(mio. kr.)

(pct.)

140

290

350

450

570

630

690

740

790

5.440

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,6

-0,5

-0,3

-0,5

(2)

Ændring i fradrag

for negativ nki over

50.000 kr.

Ændring af

disponibel

Provenu

indkomst

(mio. kr.)

(pct.)

140

160

180

210

240

360

1.560

-0,2

-0,1

-0,2

(3)

Ændring i fradrag

for al negativ nki

Ændring af

disponibel

Provenu

indkomst

(mio. kr.)

(pct.)

250

340

410

550

700

790

870

950

1.020

1.150

7.030

-0,6

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

-0,7

-0,5

-0,7

Indkomstdecil

Alle

Anm: Inkl. kirkeskat. nki står for negativ nettokapitalindkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

I det følgende skønnes over de provenumæssige konsekvenser, hvis provenuet fra en

reduktion af rentefradraget anvendes til en reduktion af grundskyld, ejendomsskatter og

topskat. Der er taget udgangspunkt i scenarie (3) ovenfor, hvor fradraget reduceres for

renteudgifter både under og over 50.000/100.000 kr.

Side 3 af 6

a. Reduktion af grundskyld

En provenuneutral omlægning efter tilbageløb og adfærd, hvor grundskylden reduceres,

kan ske ved at reducere grundskylden med ca. 50 pct.

Det er her forudsat, at det alene er

boligejernes grundskyld, der nedsættes, jf. at reduktionen af rentefradraget primært berø-

rer boligejere. Reduktionen af grundskylden skønnes isoleret set at medføre et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 7,5 mia. kr. og ca. 5,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf.

tabel 3.

Målt i umiddelbar virkning skønnes en sådan omlægning at medføre en samlet lempelse

på ca. 450 mio. kr. Personer i første indkomstdecil vil tilsammen skulle betale ca. 160 mio.

kr. mere i indkomstskatter, svarende til 0,4 pct. af den disponible indkomst, mens perso-

ner i tiende indkomstdecil tilsammen vil få en lempelse på godt 1 mia. kr., svarende til ca.

0,4 pct. af den disponible indkomst,

jf. tabel 4.

Denne fordeling afspejler, at i de øverste

indkomstdeciler er der flere boligejere, samtidig med at værdien af ejendommene og

grundene er større end tilfældet er for de lavere indkomstdeciler.

b. Reduktion af ejendomsværdiskatten

En provenuneutral omlægning efter tilbageløb og adfærd, hvor reduktionen af rentefra-

draget kombineres med en reduktion af ejendomsværdiskatten, skønnes at kunne ske ved

at reducere ejendomsværdiskatten med ca. 50 pct.

Reduktionen af ejendomsværdiskatten

skønnes isoleret set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7,4 mia. kr. og ca.

5,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 3.

Målt i umiddelbar virkning vil omlægningen medføre en samlet lempelse på ca. 360 mio.

kr. Personer i første indkomstdecil vil tilsammen skulle betale ca. 140 mio. kr. mere i

indkomstskatter, svarende til 0,4 pct. af den disponible indkomst, mens personer i tiende

indkomstdecil tilsammen vil få en lempelse på ca. 820 mio. kr., svarende til ca. 0,4 pct. af

den disponible indkomst,

jf. tabel 4.

Det afspejler den ovenfor nævnte sammenhæng mel-

lem indkomst og omfanget af boligejerskab.

c. Reduktion af topskattesatsen

En provenuneutral omlægning efter tilbageløb og adfærd, hvor reduktion af rentefradra-

get kombineres med en reduktion af topskatten, skønnes at kunne ske ved en reduktion

af topskattesatsen med 10,1 pct.-point.

Hermed vil topskatten blive reduceret med ca.

10,3 mia. kr. målt i umiddelbar provenuvirkning.

Der er ikke taget eksplicit stilling til, hvordan en nedsættelse af grundskylden for ejerboliger ville skulle udformes. Bereg-

ningsmæssigt er skattelempelsen for boligejere håndteret ved først at beregne grundskylden efter gældende regler (2017),

hvorefter den således beregnede grundskyld er reduceret med ca. 50 pct. Hermed er det i realiteten blot den eksisterende

fordeling af grundskyldsbetaling, der er lagt til grund ved fordelingen af skattereduktionen.

Beregningsmæssig er ejendomsværdiskatten først beregnet efter gældende regler (2017), hvorefter den således beregnede

ejendomsværdiskat er reduceret med ca. 50 pct.

Forudsat en parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,98 til 41,88 samt en mindre reduktion af

det skrå skatteloft for kapitalindkomst fra 42 til 41,88 pct., hvorved topskat af kapitalindkomst beregnes med samme

satser som topskat af personlig indkomst.

Side 4 af 6

Omlægningen fra rentefradrag til topskat medfører således en samlet lempelse på ca. 3,3

mia. kr. i umiddelbar virkning. Det skønnes, at personer i første indkomstdecil tilsammen

skulle betale ca. 240 mio. kr. mere i indkomstskatter, svarende til 0,6 pct. af den disponib-

le indkomst,

jf. tabel 4,

hvilket skyldes, at langt størstedelen af topskatten betales af perso-

ner i 10. indkomstdecil, mens rentefradraget er fordelt på flere deciler

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af en reduktion af rentefradraget kombineret med en re-

duktion af hhv. grundskylden, ejendomsværdiskatten og topskatten (2025)

Umiddelbart

provenu

7,0

Provenu efter

Provenu efter tilbageløb og

tilbageløb

adfærd

5,3

5,6

Mia. kr. (2017-niveau)

Reduktion af rentefradraget, jf. scenarie (3)

Reduktion af grundskyld med ca. 50 pct.

Lempelse af grundskyld

Samlet ændring af rentefradrag og grundskyld

Reduktion af ejendomsværdiskat med ca. 50 pct.

-7,5

-0,4

-5,6

-0,3

-5,6

0,0

Lempelse af ejendomsværdiskat

Samlet ændring af rentefradrag

og ejendomsværdiskat

Reduktion af topskattesats med 10,1 pct.-point

-7,4

-0,4

-5,6

-0,3

-5,6

0,0

Lempelse af topskat

Samlet ændring af rentefradrag og topskat

Anm: Provenu inkl. kirkeskat

1: Omfatter alene boligejernes betaling af grundskyld

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

-10,3

-3,3

-7,8

-2,5

-5,6

0,0

Side 5 af 6

Tabel 4. Fordelingsmæssige konsekvenser af en reduktion af rentefradraget kombineret med en

reduktion af hhv. grundskylden, ejendomsværdiskatten og topskatten (2025)

(a)

Samlet ændring af

rentefradrag og

grundskyld

Ændring af

disponibel

Provenu

indkomst

(mio. kr.)

(pct.)

160

140

100

150

130

-30

-230

-1.030

-450

-0,4

-0,2

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

0,2

0,4

0,0

(b)

Samlet ændring af

rentefradrag og

ejendomsværdiskat

Ændring af

disponibel

Provenu

indkomst

(mio. kr.)

(pct.)

140

160

130

110

-50

-220

-820

-360

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

0,2

0,4

0,0

(c)

Samlet ændring af

rentefradrag og

topskat

Ændring af

disponibel

Provenu

indkomst

(mio. kr.)

(pct.)

240

350

410

540

680

700

640

420

-210

-7.020

-3.250

-0,6

-0,5

-0,6

-0,7

-0,5

-0,3

0,3

3,1

0,3

Indkomstdecil

Alle

Anm: Inkl. kirkeskat

1: Omfatter alene boligejernes betaling af grundskyld

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

Side 6 af 6