Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1734373_0001.png
2. marts 2017
J.nr. 2017-865
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 157 af 5. januar 2017 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om en opdatering af svar på BYB (folketingsåret 2013-14) alm. del – spørgsmål 11, til skatteministeren
1734373_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere svar på BYB alm. del – spørgsmål 11 (folketingsåret 2013-14).
Ministeren bedes i svaret skønne over fordelingsvirkningen.
Svar
Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale
om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det nu-
værende skattestop imidlertid desværre ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil
stige markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor foreslår re-
geringens at indføre et nyt og forbedret boligskattestop fra 2021, som gælder både ejen-
domsværdiskatten og grundskylden.
Indtil de nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysningen af ejendoms-
værdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne.
BYB alm. del spørgsmål 11 omhandlede provenumæssige konsekvenser af skattestoppet
for stigninger i ejendomsværdiskatten i perioden 2010-2015 og omlægning til såkaldt neu-
tral ejendomsværdibeskatning.
De provenumæssige konsekvenser af at afskaffe det nominelle skattestop for ejendoms-
værdiskatten afhænger af afskaffelsesåret, da ejendomsværdiskatten er underlagt en stig-
ningsbegrænsningsregel, hvorved den fulde provenueffekt indfases over en årrække. Der
er i det følgende beregnet provenumæssige konsekvenser af at afskaffe skattestoppet fra
2017 for perioden 2017-2025.
I 2017 skønnes ejendomsværdiskatten at indbringe et provenu på ca. 13,9 mia. kr. (2017-
niveau). I 2025 er provenuet ved gældende regler faldet til 11,6 mia. kr. (2017-niveau). Så-
fremt det nominelle skattestop for ejendomsværdiskatten ophæves
1
med virkning fra den
1. januar 2017, og satserne fastholdes uændrede, skønnes provenuet i 2017 at være 2,1
mia. kr. højere efter tilbageløb. I 2025 skønnes provenuet at være 12,8 mia. kr. højere
(2017-niveau) efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
1
I beregningerne er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i
2017 indebærer følgende: 1) Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, dog
med en årlig stigningsbegrænsning (§9a). 2) Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse
af progressionsgrænsen, der reguleres med udviklingen i boligpriserne i perioden (frem til skattestoppet blev progressions-
grænsen fremskrevet med et indeks baseret på udviklingen i ejendomsvurderingerne). 3) Fastfrosne nedslag (§9b), der blev
oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om en opdatering af svar på BYB (folketingsåret 2013-14) alm. del – spørgsmål 11, til skatteministeren
1734373_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ophævelse af det nominelle skattestop for ejendoms-
værdiskatten, 2017-niveau
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Mia. kr., 2017-niveau
Provenu fra ejendomsvær-
diskatten, gældende regler
Umiddelbart merprovenu i
fravær af skattestop
Merprovenu efter tilbage-
løb i fravær af skattestop
13,9
2,7
2,1
13,6
5,6
4,3
13,3
8,2
6,2
12,9
10,9
8,2
12,6
12,6
9,5
12,4
14,5
11,0
12,1
15,3
11,5
11,9
16,7
12,6
11,6
17,0
12,8
Anm.: Merprov enuet v ed af skaffelse af skattestoppet for ejendomsv ærdiskatten fra 2017 stiger gradv ist, idet stignings-be-
grænsningsregelen (§9a) begrænser, hv or meget ejendomsv ærdiskatten kan stige år f or år (ty pisk med maksimalt 20 pct.).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af f oreløbige 2015-v urderinger f ra Skatteministeriets Implementeringscenter f or Ejen-
domsv urderinger (ICE) f remskrev et.
Sammenlignet med en fortsættelse af gældende regler skønnes en afskaffelse af det nomi-
nelle skattestop for ejendomsværdiskatten fra 2017 uden tilsvarende at sænke skattesat-
serne at medføre en reduktion i den disponible indkomst for alle indkomstdeciler, idet
hovedparten af boligejere, vil opleve en højere skattebetaling. Den største relative reduk-
tion af den disponible indkomst er i de øverste indkomstdeciler,
jf. figur 1.
Figur 1. Øget skattebetaling i 2025 i pct. af disponibel indkomst ved afskaffelse af det nominelle
skattestop for ejendomsværdiskatten fra 2017 sammenlignet med en fortsættelse af gældende
regler opdelt på indkomstdeciler
Pct.
3,5
3,0
2,5
2,0
Pct.
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indkomstdecil
7.
8.
9.
10.
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm: Indkomstdeciler er opdelt på f amilieækv iv aleret disponibel indkomst i 2014.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af f oreløbige 2015-v urderinger f ra Skatteministeriets Implementeringscenter f or Ejen-
domsv urderinger (ICE) f remskrev et.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om en opdatering af svar på BYB (folketingsåret 2013-14) alm. del – spørgsmål 11, til skatteministeren
1734373_0004.png
Samlet skønnes en afskaffelse af det nominelle skattestop for ejendomsværdiskatten fra
2017 sammenlignet med fortsættelse af gældende regler at medføre en mindre reduktion i
Gini-koefficienten på 0,26 i 2025.
En – i skattefaglig forstand – neutral ejendomsværdiskattesats skønnes til godt 1 pct., når
reduktionen af rentefradraget til knap 25 pct. for nettorenteudgifter over 50.000 kr. pr.
person er fuldt indfaset i 2019 og givet et skønnet normalt renteniveau på 4,5 pct. (i Fi-
nansministeriets mellemfristede fremskrivninger).
2
Ved et beskatningssystem med en neutral ejendomsværdiskattesats – dvs. uden særregler
(fx for boliger købt før 2. juli 1998), stigningsbegrænsning for ejendomsværdiskat og pro-
gressiv beskatning – skønnes et merprovenu efter tilbageløb på ca. 11 mia. kr. i 2017 og
18-20 mia. kr. fra 2018 og frem (2017-niveau) i forhold til gældende regler,
jf. tabel 2.
Den
store stigning fra 2017 til 2018 skyldes, at det nye ejendomsvurderingssystem har betyd-
ning for ejendomsværdiskatten fra 2018, samt at det forudsættes, at overgang til neutral
ejendomsværdibeskatning indebærer, at stigningsbegrænsningsreglen for ejendomsværdis-
katten afskaffes.
Forhøjelser af boligbeskatningen vil slå igennem i lavere boligpriser og dermed lavere
grundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld. Der er ikke taget hensyn hertil i provenu-
beregningen, hvorfor virkningerne på ejendomsskatteindtægterne i realiteten vil være
mindre end de angivne.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved en neutral ejendomsværdiskat, mia. kr. 2017-niveau
2017
Neutral sats (pct.)
Umiddelbart merpro-
venu ved neutral
sats
Merprovenu efter til-
bageløb ved neutral
sats
10,8
18,8
18,6
19,7
19,2
20,1
19,6
20,4
20,0
14,4
24,9
24,6
26,0
25,4
26,6
25,9
27,0
26,4
1,2
2018
1,2
2019
1,1
2020
1,1
2021
1,1
2022
1,1
2023
1,1
2024
1,1
2025
1,1
Anm: I beregningerne er det f orudsat, at f radrag, stigningsbegrænsning og progressiv beskatning er af skaf fet. Der er f orud-
sat en rente på 4,5 pct. i alle år, sv arende til Finansministeriets mellemf ristede f remskrivninger og en skattev ærdi af rente-
f radraget på 25 pct.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af f oreløbige v urderinger f ra Skatteministeriets Implementeringscenter f or Ejendoms-
v urderinger (ICE).
Det bemærkes endvidere, at V-regeringens 2025-plan indeholdt en reduktion af rentefra-
draget til 20 pct. (ekskl. kirkeskat) i gennemsnitskommune for nettorenteudgifter over
50.000 kr., hvilket over tid vil indebære en neutral ejendomsværdiskattesats på 0,9 pct.
2
Skatteværdien af rentefradraget (ekskl. kirkeskat) falder fra knap 27 pct. i 2017 for nettorenteudgifter over 50.000 kr. pr.
person faldende til knap 25 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2019. Anvendelsen af den lave sats i beregningen skal ses i lyset af, at
flere og flere over tid vil komme til at få et rentefradrag på 25 pct. Det bemærkes, at De Økonomiske Råd i sin forårsrap-
port 2016 er kommet frem til omtrent samme neutrale sats (1,2 pct.).
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om en opdatering af svar på BYB (folketingsåret 2013-14) alm. del – spørgsmål 11, til skatteministeren
1734373_0005.png
Indførelse af en såkaldt neutral ejendomsværdiskat fra 2017 skønnes at indebære en re-
duktion i den disponible indkomst for alle indkomstdeciler. Den største relative reduktion
af den disponible indkomst er i de øverste indkomstdeciler,
jf. figur 2.
Samlet skønnes ind-
førelse af en neutral ejendomsværdiskat fra 2017 at medføre en mindre reduktion i Gini-
koefficienten med 0,26 i 2025.
Figur 2. Øget skattebetaling i 2025 i pct. af disponibel indkomst ved en neutral ejendomsværdi-
skattesats på nye vurderinger sammenlignet med en fortsættelse af gældende regler opdelt på
indkomstdeciler
Pct.
3,5
3,0
2,5
2,0
Pct.
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indkomstdecil
7.
8.
9.
10.
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm: Indkomstdeciler er opdelt på f amilieækv iv aleret disponibel indkomst i 2014.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af f oreløbige 2015-v urderinger f ra Skatteministeriets Implementeringscenter f or Ejen-
domsv urderinger (ICE) f remskrev et.
Side 5 af 5