Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1572401_0001.png
24. november 2015
J.nr. 15-3056725
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 27. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvor meget en privat bolig skal udlejes, før udlejeren regnes som selvstændigt erhvervsdrivende med udlejning af bolig, til skatteministeren
1572401_0002.png
Spørgsmål
Hvor meget skal en privat bolig skulle udlejes, før udlejeren regnes som selvstændigt er-
hvervsdrivende med udlejning af bolig?
Svar
I forhold til, hvornår man anses som selvstændigt erhvervsdrivende med udlejning af
bolig, har jeg modtaget følgende bidrag fra SKAT, som jeg kan henholde mig til:
”Om en ejer af en privat bolig anses som selvstændig erhvervsdrivende med udlejning af
boligen vurderes for det første ved at se på, om ejeren også selv benytter ejendommen til
beboelse, og for det andet udlejningsperiodens længde.
Der er som udgangspunkt ikke tale om selvstændig erhvervsvirksomhed ved udlejning af
en- og tofamilieshuse til beboelse, når ejeren også selv benytter ejendommen til beboelse.
Dette gælder også ved udlejning af hele helårsboligen, når udlejningen kun omfatter en
kortere periode i indkomståret på under 12 måneder. Lejeperioden kan strække sig over
to indkomstår, men den samlede udlejningsperiode skal være under 12 måneder.
Såfremt en privat helårsbolig ikke benyttes af ejeren selv til beboelse, men udlejes i en
periode på 12 måneder eller længere, vil der være tale om erhvervsmæssig udlejning. Den
erhvervsmæssige udlejning anses i disse situationer for at være startet ved udlejningens
begyndelse.”
Derudover kan jeg generelt oplyse om, at en erhvervsmæssig udlejning beskattes som
personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1, med mulighed for at
fratrække de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde er-
hvervsindkomsten.
Selvom der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning, men om udlejning af en privat
bolig, så er man skattepligtig af lejeindtægten. Lejeindtægten vil i disse situationer blive
beskattet som kapitalindkomst. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 6.
Beskatning af lejeindtægt ved udlejning af privat bolig kan ske på to måder, enten ved
brug af et bundfradrag eller et regnskabsmæssigt fradrag. Der skal ligeledes ses på, om
udlejer er ejer, lejer eller andelshaver, da fradraget her er forskelligt. Reglerne herom
fremgår af ligningslovens § 15 P.
Ved bundfradragsmetoden er lejeindtægten skattefri, så længe lejeindtægten ikke oversti-
ger bundfradraget. Derimod sker der beskatning af den del af lejeindtægten, som oversti-
ger bundfradraget. Ved et bundfradrag er der ikke fradrag for omkostninger.
Ved den regnskabsmæssige metode får man fradrag i lejeindtægten for de udgifter, man
har haft i forbindelse med udlejningen. Disse udgifter kan bl.a. udgøres af de forholds-
mæssige udgifter til el, gas, varme og ejendomsskat. Derudover vil der kunne ske en for-
holdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten.
Side 2 af 2