Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1669506_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 16-0820537
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 530 af 24. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om en opdatering af provenuskønnet i svar på SAU (folketingsåret 2014-15, 1. samling) alm. del - spørgsmål 323, til skatteministeren
1669506_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU (folketingsår 2014-15, 1. sam-
ling) alm. del – spørgsmål 325. Ministeren bedes i sit svar samtidig oplyse provenuet
(nominelt og 17-pl) i hvert af årene 2017-2025.
Svar
I svaret på alm. del spørgsmål 325 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) blev der skønnet
over de provenumæssige konsekvenser af at beskatte kapitalindkomst som arbejdsind-
komst, uden at der også gives fuldt fradrag for negativ nettokapitalindkomst.
En generel beskatning af al positiv nettokapitalindkomst på lige fod med arbejdsindkomst
vil indebære, at aktieindkomst og kapitalindkomst sammenlægges. Er nettokapitalind-
komsten efter denne udvidede definition negativ, indgår den på samme måde som den
nuværende kapitalindkomst i den skattepligtige indkomst, hvorved fradragsretten for bl.a.
renteudgifter i kommune- og kirkeskat samt i sundhedsbidraget bevares.
Er nettokapitalindkomsten efter den nye definition positiv, indgår den på samme måde
som positiv nettokapitalindkomst efter gældende regler i grundlaget for bundskat og top-
skat. Dog er det skrå skatteloft for kapitalindkomst sat lig det skrå skatteloft for personlig
indkomst, og endvidere er bundfradraget for kapitalindkomst i topskatten sat lig nul.
Endelig indgår positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget.
Det skønnes, at en omlægning som beskrevet vil medføre et umiddelbart merprovenu på
ca. 6,7 mia. kr. i 2025 (2017-niveau) og ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den
varige virkning skønnes til ca. 3,7 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst
Årets niveau
Umiddelbar
virkning
6,9
6,8
7,3
7,7
8,0
8,3
8,4
8,7
8,9
Efter
tilbageløb og
adfærd
3,9
3,8
4,1
4,4
4,5
4,7
4,8
4,9
5,1
2017-niveau
Umiddelbar
virkning
6,9
6,5
6,7
6,9
6,8
6,9
6,8
6,7
6,7
Efter
tilbageløb og
adfærd
3,9
3,7
3,8
3,9
3,9
3,9
3,8
3,8
3,8
3,7
Mia. kr.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Anm: Forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct.
Kilde: Lovmodelberegninger på 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk
Redegørelse, august 2016.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om en opdatering af provenuskønnet i svar på SAU (folketingsåret 2014-15, 1. samling) alm. del - spørgsmål 323, til skatteministeren
1669506_0003.png
Til beregningerne skal bemærkes, at der er flere væsentlige usikkerheder tilknyttet. For det
første er skønnene baseret på ét-årige data, i dette tilfælde fra 2014. Der kan imidlertid
være stor variation i aktieindkomster, herunder negative aktieindkomster, fra det ene år til
det andet og afhængig af den aktuelle konjunktursituation. For det andet er beregningerne
baseret på en stikprøve.
Derudover skal bemærkes, at der med gældende regler er en sammenhæng mellem på den
ene side beskatning af aktieindkomst og på den anden side beskatning af indkomst fra
personlig ejet virksomhed. Selskabers overskud beskattes først med selskabskatten på 22
pct. og dernæst med op til 42 pct. i aktieindkomst af resten. Det giver en marginal be-
skatning på ca. 54,8 pct., hvilket omtrent svarer til den højeste marginalskat for indkomst
fra fx egen virksomhed, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag. Dermed er skattesy-
stemet i det store hele robust over for valg af virksomhedsform (personlig ejet virksom-
hed eller selskab).
Med forslaget fjernes denne sammenhæng, idet den højeste marginalskat inkl. selskabs-
skat for aktieindkomst bliver 65,5 pct. (ekskl. kirkeskat).
Side 3 af 3