SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 524: MFU spm. om, hvilke EU-bestemmelser der gjorde det umuligt at indføre en forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsler uden at lægge afgift på alle leverandører af biobrændsler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

30. juni 2016

J.nr. 16-0789955

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 524 af 21. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Karsten Lauritzen

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 524: MFU spm. om, hvilke EU-bestemmelser der gjorde det umuligt at indføre en forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsler uden at lægge afgift på alle leverandører af biobrændsler, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse præcist, hvilke EU-bestemmelser (eller -principper), der gjorde det

umuligt at indføre en forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsler uden at lægge afgift på

alle leverandører af biobrændsler?

Svar

Afgifter på biomasse har været overvejet flere gange. Alle modeller for afgifter på bio-

masse indebærer dog særlige udfordringer, fordi afgiftsgrundlaget er vanskeligt at afgræn-

se, idet der er biomasse overalt i haver, skove osv.

For at få en afgift på biomasse til at fungere i praksis, er det nødvendigt at afgrænse og

definere afgiftsgrundlaget og undtage det, som det ikke er praktisk muligt at lægge afgift

på, fx brænde fra private haver. Sådanne undtagelser indebærer, at noget biomasse ikke

pålægges afgift, mens andet biomasse pålægges afgift. Afgiftsmæssig forskelsbehandling af

de samme produkter, her biomasse, kan indebære statsstøtte og diskrimination efter EU-

reglerne.

Ved fastsættelsen af afgifter på biomasse og de nødvendige afgrænsninger skal EU's reg-

ler om statsstøtte og diskrimination derfor iagttages.

Efter EU’s regelsæt om statsstøtte vil der være tale om statsstøtte, hvis følgende betingel-

ser alle er opfyldt:



Der skal være tale om offentlige midler eller fordele, der kan tilregnes myndighederne

Der skal være en økonomisk fordel

Fordelen skal tilfalde en afgrænset gruppe af modtagere (selektivitet)

Modtageren skal udøve økonomisk virksomhed

Der skal være risiko for fordrejning af konkurrencen

Samhandelen mellem EU's lande skal være påvirket

Der er tale om elementer af diskrimination, hvis en afgift belaster udenlandske EU-

producenter af fx brænde hårdere end nationale producenter af fx sankebrænde.

Indførelse af en ny generel afgift på biomasse til rumvarme (”forsyningssikkerhedsafgift”,

FSA) var en del af Energiaftale 2012. Afgiften skulle bidrage med et betydeligt provenu

på ca. 2,8 mia. kr. i 2020 (2011-priser).

Aftalen indebar, at afgiftsgrundlaget skulle omfatte alt ”handlet” biomasse til opvarm-

ningsformål, dvs. også biomasse til individuelle varmeanlæg, fx brænde, træpiller og halm.

Det betød, at biomasse, der kunne anvendes til opvarmning, skulle omfattes af afgift,

også rafter, halm til hestestrøelse, sankebrænde osv., for at undgå omgåelse og EU-

problemer. Hvis det kunne dokumenteres, at biomasse blev anvendt til andre formål end

opvarmning, kunne afgiften godtgøres. Det var nødvendigt at indføre en række bagatel-

grænser for, at afgiftsmodellen kunne fungere.

Side 2 af 3

Efter lovforslaget om FSA havde været i høring, var der ikke politisk accept af afgiften.

Den blev derfor ikke gennemført. Afgiften indebar desuden en række EU-retlige udfor-

dringer i forhold til de valgte afgrænsninger, men kom aldrig til egentlig vurdering i Euro-

pa-Kommissionen.

Det vil være en langvarig og krævende opgave at finde en afgiftsmodel for en afgift på

biomasse, der kan fungere i praksis og kan godkendes i EU.

Side 3 af 3