SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)

SAU Alm.del Bilag 48

Offentligt

Intern Revision

SKATs administration af udbytteskat og

refusion af udbytteskat



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren

Forord

Intern Revision er den 29. august 2015 blevet bedt om at gennemføre en vurdering

af en række forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen

for refusion af udbytteskat indeholdt i Danmark.

Skatteydere (personer og virksomheder), der er omfattet af udenlandsk skattepligt,

har mulighed for at søge om refusion af den del af den danske indeholdte udbytteskat,

der overstiger beskatningen i henhold til de indgåede dobbeltbeskatningsoverens-

komster (DBO`ere). SKAT er blevet præsenteret for ansøgninger om refusion af

indeholdt udbytteskat. Det har dog efterfølgende vist sig, at ansøgerne angiveligt ikke

er aktionærer i de danske firmaer, for hvilke der søges refusion for udbetalt

udbytteskat. Ansøgerne har ved ansøgningen om refusion for indeholdt dansk

udbytteskat præsenteret SKAT for dokumenter, der formodes at være falske.

Der er fastsat en frist på 4 uger for Intern Revisions undersøgelse. Det er klart, at den

relativt korte tidsfrist i sagens natur medfører, at Intern Revision ikke har kunnet

gennemgå og vurdere samtlige detaljer i forbindelse med ovennævnte sag.

Intern Revision har således måttet fravælge en række forhold, hvor vi har vurderet, at

de enkelte forhold ikke var væsentlige i forhold til at undersøge de områder, der er

omfattet af formålsbeskrivelsen i kapitel 1.

Det skal nævnes, at statsrevisorerne den 16. september 2015 har anmodet

Rigsrevisionen om at undersøge en række forhold i relation til udbytteskat og refusion

heraf. Der er på en række områder sammenfald mellem Rigsrevisionens

undersøgelse og Intern Revisions undersøgelse. Det påregnes, at Rigsrevisionen

fremlægger resultatet af deres undersøgelse primo 2016, hvorfor Rigsrevisionens

undersøgelse må påregnes at være mere omfattende end Intern Revisions

undersøgelse.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Departementet og SKAT løbende har leveret det

af Intern Revision rekvirerede materiale.

København, den 24. september 2015

Kurt Wagner

Revisionschef

_______________________________________________________________

Side 2 af 123

Indholdsfortegnelse

Formål .................................................................................................................................... 5

Omfang ................................................................................................................................... 6

Læsevejledning ...................................................................................................................... 7

Konklusion ............................................................................................................................. 8

Bedrageri – Revisionens rolle ............................................................................................. 12

5.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 13

Bedrageri – Administrationens rolle .................................................................................. 14

6.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 14

Opgørelser – Udbytteskat og refusion ................................................................................ 15

7.1 Udbytteskat og refusioner i tal ........................................................................................... 15

7.2 Analyse af refunderet udbytte ........................................................................................... 22

7.3 Refusion af udbytteskat – Antal årsværk .......................................................................... 29

7.4. Delkonklusion....................................................................................................................30

Generel vurdering af SKATs kontrol-niveau på § 38-området ......................................... 32

8.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 35

Overordnet proces for udbytteskat samt refusion ............................................................. 36

9.1 Overblik over processen ..................................................................................................... 36

9.2 Angivelse ............................................................................................................................. 36

9.3 Indberetning ....................................................................................................................... 37

9.4 Refusion af udbytteskat ..................................................................................................... 41

9.5 En effektiv grundlagskontrol ............................................................................................. 43

9.6 Delkonklusion .................................................................................................................... 44

10.

Organisatorisk forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat ................................ 45

10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau ................................................................... 45

10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar) ......................................................... 45

10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning, herunder vurdering af det

etablerede kontrolniveau ......................................................................................................... 46

10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet ....................................... 46

10.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 47

11.

1. forsvarslinje - kontroller ..............................................................................................48

11.1 Angivelse / indberetning ...................................................................................................48

11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning ............................................................... 49

11.3 Refusioner – anmodninger via blanketordning .............................................................. 50

11.4 Refusioner – bankordningen ........................................................................................... 55

11.5 Refusioner – VP-ordningen.............................................................................................. 57

11.6 Løbende regnskabsgodkendelser ..................................................................................... 58

_______________________________________________________________

Side 3 af 123

11.7 Delkonklusion ................................................................................................................... 63

12.

13.

14.

2. forsvarslinje – kontroller ............................................................................................ 65

Manglende effekt fra væsentlige IT-understøttede kontroller ...................................... 67

Data i eKapital ................................................................................................................. 69

12.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 66

13.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 67

14.1 Fysiske personer ............................................................................................................... 69

14.2 Selskaber ........................................................................................................................... 69

14.3 Omnibusdepoter

.............................................................................................................. 70

14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter

.. 70

14.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 71

15.

SKATs opfølgning på revisionsrapporter ....................................................................... 72

15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning .................................................................. 72

15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter ....................................................................... 72

15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger ....................................................... 73

15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter ....................................... 74

15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 ................ 75

15.6 Delkonklusion ................................................................................................................... 77

16.

17.

Gennemførelse af bedrageri ............................................................................................ 78

Departementets initiativer for at styrke processer og kontroller ................................ 80

16.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 79

.................................................................................................................................................. 80

17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet ........................................................ 80

17.2 God processtyring i SKAT ................................................................................................83

17.3 Delkonklusion ...................................................................................................................83

18.

19.

20.

21.

Oversigt over sager i Skatteministeriet ..........................................................................84

SKATs implementering af lovændringer ........................................................................ 85

Forslag til fremadrettet administration ........................................................................ 88

Bilagsoversigt ...................................................................................................................90

19.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 87

20.1 Delkonklusion...................................................................................................................89

Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning ...................................90

Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet .................................................................... 95

Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i Skatteministeriet

vedrørende refusion af kildeskatter ...................................................................................... 122

_______________________________________________________________

Side 4 af 123

Formål

Undersøgelsen skal omfatte de aktuelle udfordringer i forbindelse med SKATs admi-

nistration af udbytteskat og i hvilket omfang, der er fulgt tilstrækkeligt op på anbe-

falingerne fra tidligere revisionsrapporter. Derudover skal undersøgelsen omfatte for-

slag til, hvorledes den fremadrettede administration af udbytteskat kan tilrettelægges.

Undersøgelsen vil blandt andet indeholde følgende hovedelementer:

•

En redegørelse for den talmæssige udvikling i udbytteskat samt refusion.

En beskrivelse og vurdering af den nuværende proces for administration af

udbytteskat samt refusion heraf. Redegørelsen vil indeholde en beskrivelse af

udfordringerne i den administrative løsning samt en beskrivelse af de

foranstaltninger, som SKAT har iværksat med henblik på at forbedre

administrationen.

En redegørelse for SKATs håndtering af tidligere fremsatte revisionsbemærk-

ninger/anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision, herunder i hvilket

omfang disse er implementeret.

En redegørelse for sager i Skatteministeriet vedrørende refusion af

udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og

departementschef.

En vurdering af, i hvilket omfang lovinitiativerne konkret har forbedret

administrationen af udbytteskat og refusionen heraf.

En redegørelse for hvorledes den formodede svindel, der er rettet mod refusi-

on af udbytteskat, har fundet sted.

En vurdering af hvilke hovedfunktioner i SKAT, der varetager overvågningen

af rutinerne vedrørende udbytteskat og refusion.

•

_______________________________________________________________

Side 5 af 123

2. Omfang

Intern Revision har udført undersøgelsen af SKATs administration af udbytteskat og

refusion af udbytteskat. Formålet med undersøgelsen er beskrevet i kapitel 1. Under-

søgelsen er udført i perioden 29. august - 24. september 2015.

Undersøgelsen har primært omfattet perioden 2012 - 2015, hvor de påståede

bedragerier har fundet sted. På en række områder har det dog været nødvendigt at

gå længere tilbage i tid for at afdække de undersøgte forhold.

Omfanget og arten af vores arbejde i forbindelse med besvarelsen af de spørgsmål,

som fremgår af hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, er fastlagt ud fra en konkret

vurdering samt under hensyntagen til den korte tidsperiode, som vi har haft til

rådighed i forbindelse med undersøgelsen. Vi har i forbindelse med undersøgelsen

interviewet medarbejdere i departementet og SKAT samt indhentet materiale og

dokumentation fra SKAT.

Da de udførte arbejdshandlinger i forbindelse med undersøgelsen hverken er revision

eller review i overensstemmelse med de internationale principper og standarder for

offentlig revision, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om de anvendte

regnskabstal og oplysninger fra SKAT, der er anvendt i besvarelsen. Hvis vi havde

udført yderligere arbejdshandlinger, revideret eller udført review af de anvendte

regnskabstal og oplysninger fra SKAT i overensstemmelse med de internationale

principper og standarder for offentlig revision, kunne andre forhold være fundet og

rapporteret til skatteministeren. Besvarelsen af spørgsmålene er udelukkende

udarbejdet med det formål at understøtte skatteministeren med at vurdere SKATs

administration af udbytte og udbytteprocessen med henblik på at orientere

Skatteudvalget herom. Besvarelsen vedrører kun de spørgsmål, som fremgår af

hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, herunder de regnskabstal og oplysninger, som

er inddraget fra SKATs regnskaber med videre og kan ikke udstrækkes til at omhandle

SKATs regnskaber i undersøgelsesperioden som helhed.

Det skal særskilt anføres, at SKAT den 23. september 2015 har gjort Intern Revision

opmærksom på, at der kan være fejl og mangler i de data, som Intern Revision har

anvendt i forbindelse med analysen i kapitel 7. SKAT har i den forbindelse igangsat

en afstemning mellem DataWarehouse og det bagvedliggende produktionssystem.

Denne afstemning er ikke er afsluttet på tidspunktet for færdiggørelse af nærværende

redegørelse. SKAT vurderer ikke, at datagrundlaget indeholder væsentlige fejl eller

væsentlige mangler.

Det skal endvidere anføres, at SØIK har modtaget en anmeldelse om påstået

bedrageri med refusion af udbytteskat. Af hensyn til SØIKs efterforskning har det

været nødvendigt at udlade en række oplysninger i redegørelsen. Disse udelader har

ikke haft betydning for vores konklusioner i redegørelsen.

Omfanget og arten af det arbejde, som Skatteministeriets departement har udført,

vedrørende lovgivningsinitiativer med videre, fremgår af kapitel 19 og bilag 2A og 2B.

_______________________________________________________________

Side 6 af 123

3. Læsevejledning

Rapportens kapitel 1 indeholder en beskrivelse af formålet med Intern Revisions

undersøgelse, således som denne er meddelt til Skatteudvalget.

I kapitel 2 har vi redegjort for undersøgelsens omfang. Det skal i den forbindelse

påpeges, at vi ikke har udført revision, hvorfor vi ikke kan udtrykke nogen grad af

sikkerhed om de i besvarelsen anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT.

Kapitel 4 indeholder en konklusion af den udførte undersøgelse. Konklusionen

indeholder en besvarelse af de væsentligste spørgsmål, der er fremsat i forbindelse

med det formodede bedrageri.

Konklusionen kan således læses uafhængigt af den øvrige rapport.

Kapitel 5 og 6 er at betragte som generelle afsnit, der kort redegør for revisionens

henholdsvis administrationens rolle i forbindelse med bedrageri. Afsnittene skal

således udgøre et grundlag for forståelsen af de øvrige afsnit i rapporten.

Kapitel 7 indeholder en række opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion.

Afsnittet skal bidrage til en forståelse af udbytteskattens finansielle omfang.

I kapitel 8 redegør vi overordnet for SKATs kontrolniveau på skatteindtægtsområdet.

Afsnittet skal bibringe læseren en forståelse af det generelle kontrolniveau, som tillige

har været gældende for udbyttebeskatningsområdet.

I afsnit 9 redegør vi for den overordnede proces for udbytteskat samt refusion.

Afsnittet skal bibringe læseren et fundament for at forstå, hvorledes det formodede

bedrageri er gennemført.

Formålet med de øvrige kapitler i redegørelsen er at besvare en række væsentlige

spørgsmål vedrørende udbytteskat samt refusion heraf.

_______________________________________________________________

Side 7 af 123

4. Konklusion

Intern Revision har gennemført en undersøgelse af området for udbytteskat samt

refusion heraf i overensstemmelse med det formål, der er defineret i kapitel 1 (se

kapitel 1).

Hvordan har bedrageriet kunnet finde sted?

På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det

Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har

medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKAT´s administration af

udbytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges

i følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering af det overordnede

ansvar (procesejerskab).

Interne kontroller:

Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der i

forretningsgangen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede

hændelser. Generelt vil det i forretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være

ønskeligt med stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for

fejlagtige udbetalinger. Intern Revision har gennemgået og vurderet

forretningsgangene vedrørende refusion af udbytteskat, herunder de interne

kontroller i forretningsgangen. Intern Revision har observeret, at:



SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterfølgende ud-

betaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne refusionsanmod-

ninger er bilagt påkrævet dokumentation.

SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning af refusionsbeløbet med hen-

blik på at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den konkrete

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering af store

udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af refusionsan-

modninger, der fremsendes af nye ukendte mellemmænd.

Godkendelseskontrollen har i begrænset omfang omfattet en efterprøvning af,

hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et aktionærforhold,

samt om refusionsanmodningen kan henføres til en forudgående indeholdelse af

udbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne kontrol p.t. er vanskeliggjort på

grund af datamæssige forhold (se nedenstående).



Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i

forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har været mangelfuld. Vi kan

således konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion

af samme, er godkendt uden forbehold.

Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en

systematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.

_______________________________________________________________

Side 8 af 123

Datastruktur:

En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion af

udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes samlede

udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte

aktionærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på

aktionærniveau, men i stedet på den enkelte depotfører.

En stor del af de danske aktier, der er ejet af personer med begrænset dansk

skattepligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder

IT-systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun oplysninger

til identifikation af omnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det skal

tillige anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte

bankordninger, ikke registreres i IT-systemerne.

På grund af den ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering af data i

de IT-systemer, der understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion heraf,

medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol med

baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at der ligger

et ægte aktionærforhold til grund for anmodningen om udbytterefusion, og at

udbytteskatten er indeholdt.

Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med henblik

på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at kunne

understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.

Procesejerskab:

I SKAT er direktørområderne



Kundeservice,

Inddrivelse,

Indsats samt

inddraget i den løbende administration af udbytteskat og refusion af samme. Det skal

bemærkes, at direktørområderne ”Kundeservice” og ”Inddrivelse” i al overvejende

grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet.

Direktørområdet ”kundeservice” er ansvarlig for system, data og grænseflader til

skatteyderne, og direktørområdet ”Inddrivelse” er ansvarlig for bogførings-,

regnskabs- og udbetalingsrutinerne.

Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrørende

udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative opgaver

ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssige forhold. I praksis har der dog

ikke i SKAT været placeret et overordnet ansvar for hele processen vedrørende

udbytteskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisatorisk

forankret.

_______________________________________________________________

Side 9 af 123

Dette medfører en væsentlig forøget risiko for, at den samlede administration af

udbytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og

vurdering, herunder en løbende vurdering af de indbyggede kontroller i forretnings-

gangene.

Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriske forankring af det samlede

ansvar ikke friholder de enkelte direktørområder for at varetage følgende opgaver:



Løbende overvågning og vurdering af de dele af udbyttebeskatningsprocessen,

der er placeret i eget område

Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delprocesser)

fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udføres af andre

direktørområder



Har lovinitiativerne forbedret administrationen af udbytteskat?

Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra

2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt at fastsætte dato-

erne for angivelse af virksomhedernes udlodning af udbytte samt indberetning af de

enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt skete

sammenfaldende. Hermed kan følgende fordele realiseres:

1. Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger om

udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil modtages

enten på person eller depotniveau.

2. Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning af

udbyttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed om de

samlede udbytter og udbytteskat

3. Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammenholdes

med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat

Ved dateringen af denne redegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de afstem-

ningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for fra 2013.

SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt at udnytte

oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.

Har SKAT fulgt op på revisionsrapporter?

SKAT har etableret procedurer, der tilgodeser en løbende opfølgning på anbefalinger

fra Intern Revisions rapporter.

_______________________________________________________________

Side 10 af 123

SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal

tilgodese følgende:

1. Etablering af et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af

udbytteskat

2. Sikring af at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat

3. Afstemning mellem angivelse og indberetning

Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil

forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de

påkrævede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have

karakter af investering i systemer m.m. og dels karakter af en løbende forøgelse af

de lønomkostninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskat-

ningsprocessen.

Yderligere forhold

For yderligere undersøgte forhold henviser vi til kapitel 7 - 20 i denne rapport.

_______________________________________________________________

Side 11 af 123

5. Bedrageri – Revisionens rolle

Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig revi-

sionsskik. Dette omfatter blandt andet, at der skal indhentes overbevisning om, at

regnskabet er rigtigt, hvilket vil sige uden væsentlige fejl og mangler.

Væsentlige fejl og mangler i regnskabet kan skyldes besvigelser.

Revisionen planlægges og udføres ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko,

herunder foretages ligeledes en vurdering af risikoen for besvigelser.

Revisionsstrategien og de konkrete revisionshandlinger fastlægges ud fra en vurde-

ring af væsentlighed og risiko samt med udgangspunkt i den interne kontrol i virk-

somheden.

En revision kan aldrig give fuldstændig sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder

fejl og mangler som følge af besvigelser. Dette skyldes, at revisionsmetoderne ikke

sigter særligt på at afsløre besvigelser, og at besvigelser ofte søges tilsløret eller holdt

skjult gennem falske bilag med videre. Med mindre der er grund til at antage det mod-

satte, anses registreringer og dokumenter i virksomheden for at være ægte og

gyldige.

Med henblik på at vurdere risikoen for besvigelser skal Intern Revision blandt andet

påse, at forretningsgange og interne kontroller vedrørende sikring af aktiver og ind-

tægter er betryggende. Endvidere forespørges den reviderede virksomheds ledelse

om dennes vurdering af risikoen for besvigelser samt om implementerede kontroller

til forebyggelse og opdagelse af besvigelser.

Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, herunder mangler

som kan medføre en forøget risiko for besvigelser, drøftes risici med den reviderede

virksomheds ledelse og afrapporteres i revisionsrapporter inklusive ledelsens handle-

planer til imødegåelse af risici. Revisionsrapporter fremsendes til såvel de berørte

funktioner og afdelinger som til virksomhedens ledelse.

Intern Revision foretager løbende opfølgning på afgivne anbefalinger i revisionsrap-

porter, herunder om virksomhedens ledelse inden for de aftalte tidsfrister har

implementeret nødvendige tiltag til forbedring af de interne kontroller og forretnings-

gange.

Såfremt det vurderes, at der ikke er implementeret de nødvendige interne kontroller

og forretningsgange til imødegåelse af de identificerede risici, vil dette fortsat blive

rapporteret til den reviderede virksomheds ledelse. Samtidig foretages der en

vurdering af, om forholdet medfører en ændret vurdering af risici, en udvidelse af

revisionen, og om forholdet skal indgå i andre former for rapportering fra Intern

Revision.

_______________________________________________________________

Side 12 af 123

5.1 Delkonklusion

Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig

revisionsskik. Dette medfører, at der skal foretages en vurdering af risikoen for

besvigelser. Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, som

kan medføre en forøget risiko for besvigelser, rapporteres dette til ledelsen i

virksomheden. Intern Revision foretager løbende opfølgning på, at ledelsen

implementerer kontroller, som imødegår de identificerede risici.

_______________________________________________________________

Side 13 af 123

6. Bedrageri – Administrationens rolle

I Skatteministeriets forretningsområde er tilrettelæggelsen af regnskabsgodkend-

elsen inden for ministerområdet og de formaliserede tilsyns- og kontrolfunktioner i

forbindelse hermed beskrevet i Ministerieinstruksen for Skatteministeriet samt i virk-

somhedsinstrukser og regnskabsinstrukser for de enkelte virksomheder i Skattemi-

nisteriets koncern.

Forvaltningen af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de

konkrete forhold. Det vil sige, at væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de

forskellige typer udgifter og indtægter skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af

de konkrete forretningsgange. Hertil kommer, at der skal udvises skyldige økonomi-

ske hensyn.

De enkelte virksomheder i Skatteministeriets koncern er ansvarlige for udgifts- og

indtægtsforvaltningen inden for deres område. Det er virksomhederne, der har an-

svaret for finansiel kontrol og økonomistyring. Der skal være etableret forretnings-

gange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som

er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

I henhold til de generelle regler for statsadministrationens disponering over de bevil-

linger, der er givet på de årlige bevillingslove, skal de enkelte institutioner i forbind-

else med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring, herunder overveje

de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici med henblik

på at eliminere og begrænse tab.

I tilslutning til ovenstående regler har Økonomistyrelsen i maj 2007 udarbejdet en

praktisk guide til, hvordan statslige institutioner kan introducere risikostyring eller

udbygge deres nuværende risikostyring.

6.1 Delkonklusion

Virksomheder i Skatteministeriets koncern skal tilrettelægge tilsyns- og kontrol-

funktioner i overensstemmelser med Ministerieinstruksen for Skatteministeriet,

virksomhedsinstrukser og regnskabsinstrukser. Derudover skal virksomhederne

overveje deres risikostyring til kontrol af risici med henblik på at eliminere og

begrænse tab.

_______________________________________________________________

Side 14 af 123

Opgørelser – Udbytteskat og refusion

I afsnit 7.1 præsenteres forskellige opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion. Vi

gennemfører en række analyser og vurderinger med henblik på at beskrive

udviklingen samt omfanget af indtægter og refusioner.

I afsnit 7.2 analyseres det, hvorvidt refusionerne for konkrete virksomheder udgør en

rimelig andel af udbytteskatten.

Som en del af analyserne i afsnit 7.1 og 7.2 vurderes det, hvorvidt det fulde omfang

af bedrageri er identificeret.

De anvendte data i afsnit 7.1 og 7.2 er leveret af SKAT.

7.1 Udbytteskat og refusioner i tal

Tabel 7.1 omfatter indtægter (udbytteskat), refusioner samt antallet af ansøgninger

vedrørende refusion pr. år fra 2005 til juni 2015.

Tabel 7.1.

Indtægter omfatter den angivne bruttoudbyttebeskatning med den undtagelse, at

refusion via nettoafregningsordningerne direkte er trukket fra forinden indregning i

indtægter. Den andel, der trækkes fra via nettoordningerne, indgår således ikke i

regnskabstal vedrørende refusioner. Nettoafregningsordningerne er nærmere

beskrevet i kapitel 9.

_______________________________________________________________

Side 15 af 123

Graf 7.2, der fremgår nedenfor, omfatter indtægter, refusioner samt antal ansøgninger

om refusioner for årene 2005 til juni måned 2015.

UDBYTTESKAT

Milliarder

20.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014 jun-15

10.000

50.000

40.000

30.000

Indtægter i alt i kr.

Refusioner i alt i kr.

Antal refusioner - Ansøgninger i stk.

Graf 7.2.

Af graf 7.2 fremgår indtægter og refusioner i mia. kr. pr. år. Indtægter og refusioner

kan aflæses på den primære y-akse (venstre side af grafen). På den sekundære y-

akse (højre side af grafen) kan antal ansøgninger om refusion aflæses.

På baggrund af indtægter og refusioner opgøres en refusionsprocent.

Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel refusionerne udgør i forhold til

indtægterne. Det vurderes, at nettoafregningsordningerne ikke øver nævneværdig

indflydelse på de opgjorte refusionsprocenter.

Udviklingen i refusionsprocenten fremgår af graf 7.3:

Refusionsprocent

Milliarder

45,9%

50,0%

47,2%

45,0%

23,9%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

17,7%

20,0%

16,7%

10,8%

6,8%

9,3%

10,7%

11,6%

15,0%

10,0%

2005

2006

2007

5,0%

0,0%

2010

2011

2012

2013

2014

jun-15

2008

2009

Indtægter i alt i kr.

Refusioner i alt i kr.

Refusionsprocent

Graf 7.3.

Refusionsprocenterne er i 2005 og 2006 relativt høje i forhold til perioden 2007 til

2012, mens refusionsprocenter i 2014 og 2015 udgør hhv. 45,9% og 47,2%. Altså en

væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Refusionsprocenten er relativ høj i 2013,

mens refusionsprocenterne i 2014 og 2015 forekommer, umiddelbart vurderet, at

være atypisk høje.

_______________________________________________________________

Side 16 af 123

Som supplement til refusionsprocenten kan det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.

ansøgning opgøres. Indtægter og refusioner, samt gennemsnitlig beløb pr.

refusionsanmodning fremgår af graf 7.4.

Gennemsnitsbeløb

Milliarder

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014 jun-15

100.793

71.213

68.301

82.523

46.266 47.197

45.292 35.343

31.716

300.000

250.000

250.466200.000

145.184

150.000

100.000

50.000

Indtægter i alt i kr.

Refusioner i alt i kr.

Gns. Refusionsanmodning i kr.

Graf 7.4.

Som det fremgår af graf 7.4, er gennemsnitsbeløb pr. refusionsanmodning især øget

fra 2013 til 2014 og igen fra 2014 til 2015.

Ansøgningsordninger

Ansøgninger vedrørende refusion tilgår SKAT via den såkaldte ”bankordning” eller via

den manuelle ordning benævnt ”blanketordningen”. Administrationen af begge

ordninger er nærmere beskrevet i kapitel 9.

Data vedrørende antal ansøgninger fra bankordningen samt blanketordningen

fremgår af tabel 7.5. Tabellen omfatter perioden 2010 til august måned 2015.

Tabel 7.5.

_______________________________________________________________

Side 17 af 123

Indtægter og refusioner samt antallet af ansøgninger pr. ansøgningsordning er vist i

graf 7.6 nedenfor.

Ansøgninger om refusion

Milliarder

2010

2011

Indtægter i alt i kr.

Bankordning - ansøgninger i stk.

2012

2013

2014

jun-15

Refusioner i alt i kr.

Blanketordning - ansøgninger i stk.

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Graf 7.6.

Det bemærkes, at perioden for antal ansøgninger i 2015 ikke stemmer helt overens

med perioden for opgørelse af indtægter og udgifter.

Det fremgår af graf 7.6, at antallet af ansøgninger via bankordningen og

blanketordningen udviser en forholdsvis ens udvikling i perioden fra 2010 til 2015.

Nedenstående graf 7.7 viser de beløbsmæssige refusioner, der vedrører hhv.

bankordningen og blanketordningen.

Refusion via hhv. bankordning og blanketordning

Milliarder

2010

2011

2012

2013

2014

jun-15

Blanketordning i kr. 223.381.107 309.749.741 408.149.261 1.476.367.845 4.131.457.503 6.349.861.176

Bankordning i kr.

456.967.419 814.144.094 1.043.855.828 1.317.938.011 1.931.998.912 2.378.863.767

Bankordning i kr.

Blanketordning i kr.

Graf 7.7.

Det fremgår af graf 7.7, at refusioner via blanketordningen er steget markant siden

2010, hvor blanketordningen var ca. halvt så stor som bankordningen. De

beløbsmæssige refusioner fra blanketordningen udviser en stigning på flere hundrede

procent. Det beløbsmæssige omfang vedrørende bankordningen er også øget, men

ikke så markant som for blanketordningen.

_______________________________________________________________

Side 18 af 123

I graf 7.8 er udviklingen i det gennemsnitlige beløb pr. ansøgningsordning vist i

sammenhæng med omfanget af refusioner pr. år:

Gennemsnitlig refusionsbeløb via

bankordning og blanketordningen

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

Refusioner i alt i mia. kr.

Bankordning i kr.

Blanketordning i kr.

2010

0,68

29.612

37.113

2011

1,12

47.436

43.449

2012

1,45

51.012

39.618

2013

2,79

62.473

115.657

2014

6,06

76.093

252.318

jun-15

8,73

102.511

545.333

Refusioner i alt i mia. kr.

Bankordning i kr.

Blanketordning i kr.

Graf 7.8.

Af graf 7.8 fremgår det, at stigningstakten for blanketordningen var væsentlig større

end bankordningen i perioden 2012 til 2015, mens begge ordninger udgjorde ca.

samme niveau i perioden 2010 til 2012.

Omfang af formodet bedrageri

Af notat af 25. august 2015 til Skatteudvalget benævnt ”Mistanke om omfattende

økonomisk kriminalitet begået mod SKAT”, fremgår bl.a. følgende oplysninger, der er

gengivet i tabel 7.9:

Tabel 7.9.

Af tabel 7.9 fremgår det, at ud af ca. 140.000 ansøgninger om refusion i årene 2012-

2015, er der rettet mistanke mod 2.120 stk. ansøgninger svarende til ca. 1,5% af alle

ansøgninger.

Beløbsmæssigt omfatter denne andel ca. 6,2 mia. kr., der svarer til, at det

gennemsnitlige beløb pr. ansøgning, der er omfattet af mistanke om økonomisk

kriminalitet (formodet bedrageri), andrager ca. 3 mio. kr.

SKAT har over for Intern Revision oplyst, at den politianmeldte andel alene vedrører

blanketordningen. Det vil sige, at der ikke er rettet mistanke mod ansøgninger via

bankordningen.

_______________________________________________________________

Side 19 af 123

Miliarder

kr.

Korrektion af regnskabstal for beløb omfattet af mistanke om formodet bedrageri

Vi har korrigeret regnskabstallene for beløb og antal sager, der er omfattet af formodet

bedrageri. Herefter har vi gennemført en beregning af refusionsprocenter og

ansøgninger om refusion fra blanketordningen. Formålet hermed er at vurdere

udviklingen i regnskabstallene, når disse korrigeres for omfanget af formodet

bedrageri.

De oprindelige og de korrigerede regnskabstal er vist i tabel 7.10.

2012

Refusionsprocent

Refusionsprocent (korrigeret)

Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning

Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning (korrigeret)

16,7

16,3

39.618

36.760

2013

23,9

18,8

115.657

70.031

2014

45,9

27,0

252.318

105.801

2015

jan - juni

47,2

29,9

545.333

293.174

Tabel 7.10.

Den korrigerede refusionsprocent i 2014 og 2015 er ca. 10 procentpoint højere end i

2012 og 2013. Den gennemsnitlige refusionsanmodning, der vedrører

blanketordningen, ses også at være steget kraftigt år for år på trods af, at tallene er

korrigeret for omfanget af det formodede bedrageri.

Det er vores vurdering, at der udestår en forklaring på udviklingen i regnskabstallene,

selvom der korrigeres for omfanget af det formodede bedrageri.

Vi har ikke umiddelbart mulighed for at undersøge årsagen til de stigende beløb pr.

refusionsanmodning. Vi har dog en formodning om, at stigningen i refusionsprocenter

kan skyldes en tilsvarende stigning i den udenlandske andel af danske børsnoterede

aktier. Vi har derfor valgt at undersøge, om udviklingen i refusionsprocenterne kan

forklares ud fra udviklingen i andelen af danske aktier, der ejes af udlandet.

På baggrund af data over de udenlandske ejerandele kan der udledes en

gennemsnitlig ejerandel pr. år. Den gennemsnitlige ejerandel kan sammenstilles med

udviklingen i refusionsprocent pr. år. En sådan sammenstilling på gennemsnitsniveau

tager dog ikke højde for ejerandelen af den enkelte aktie på det faktiske

udbyttetidspunktet. De gennemsnitlige udenlandske ejerandele formodes dog at have

en vis korrelation med udviklingen i refusionsprocenten. I afsnit 7.2 er der foretaget

en nærmere gennemgang af de forhold, der påvirker refusionsprocenten.

_______________________________________________________________

Side 20 af 123

I graf 7.11 har vi vist udviklingen i den udenlandske ejerandel af aktier pr. måned for

perioden 2010 til juni måned 2015.

Udenlandsk ejerandel

60%

55%

50%

45%

40%

35%

30%

apr-2010

apr-2011

apr-2012

apr-2013

apr-2014

okt-2014

jul-2010

okt-2010

jul-2011

okt-2011

jul-2012

okt-2012

jul-2013

okt-2013

jan-2010

jan-2011

jan-2012

jan-2013

jan-2014

jul-2014

jan-2015

Kilde: VP Securities A/S

Graf 7.11.

Den udenlandske ejerandel stiger fra 41,7% i januar 2010 til 56,0% i juni måned 2015.

Den udenlandske ejerandel og den korrigerede refusionsprocent er vist i tabel 7.12

nedenfor. Refusionsprocenten er, ligesom tidligere anført, korrigeret i forhold til det

formodede omfang af bedrageri. Herudover omfatter tabel 7.12 udviklingen i

procentpoint mellem årene.

2012

Udenlandsk ejerandel

Refusionsprocent korrigeret

Udvikling - refusionsprocent pr. år

46,15%

16,30%

2,70%

2,50%

2013

48,88%

18,80%

3,30%

8,20%

2014

52,22%

27,00%

2,80%

2,90%

2015

55,00%

29,90%

Udvikling - udenlandsk ejerandel pr. år

Tabel 7.12.

På baggrund af tabel 7.12 kan det opgøres, at den udenlandske ejerandel er steget

med i alt 8,8 procentpoint, mens refusionsprocenten er steget med i alt 13,6

procentpoint.

På baggrund af ovenstående er det vores umiddelbare vurdering, at udviklingen i

ejerandelen af udenlandske aktier ikke kan forklare udviklingen i refusionsprocenter i

perioden 2012 til 2015.

_______________________________________________________________

Side 21 af 123

apr-2015

En mulig forklaring kan være ændrede ejerforhold blandt udenlandske aktieejere. Vi

har dog ikke haft mulighed for at undersøge dette forhold i indeværende analyse. En

mulig forklaring kan dog også være, at det fulde omfang af bedrageri ikke er

identificeret.

7.2 Analyse af refunderet udbytte

Vi har vurderet omfanget af den refunderede udbytteskat på virksomhedsniveau,

herunder vurderet rimeligheden af refusionen ved at sammenholde refusionen med

udbytteskatten. Analysen omfatter de 15 virksomheder fra C20 indekset, som SKAT

formoder er omfattet af bedrageri.

Variationerne i udbytteskat og refusion på tværs af virksomhederne er illustreret i

nedenstående figur 7.13, 7.14 og 7.15, der omfatter årene 2012-2014. Den enkelte

virksomhed fremgår ved angivelse af et bogstav, så virksomheden ikke kan

identificeres.

Udbytteskat og refusion - 2012

Milliarder kr.

Udbytteskat

Refusion

2012

Figur 7.13.

Udbytteskat og refusion - 2013

Milliarder kr.

Udbytteskat

Refusion

2013

Figur 7.14

_______________________________________________________________

Side 22 af 123

Udbytteskat og refusion - 2014

Milliarder kr.

Udbytteskat

Refusion

2014

Figur 7.15

Refusionsprocenterne for hver virksomhed er angivet i tabel 7.16 nedenfor.

Virksomhed

2012

2013

2014

22%

110%

69%

25%

65%

94%

50%

66%

25%

100%

97%

21%

18%

74%

25%

96%

65%

23%

81%

75%

68%

82%

124%

12%

75%

45%

47%

84%

11%

111%

80%

58%

*) der er udbetalt refusion, men ikke indeholdt udbytteskat

Tabel 7.16

Det fremgår af ovenstående figurer og tabel, at der er store variationer i refusionens

andel af udbytteskatten, både når den enkelte virksomhed vurderes over tid, og når

virksomhederne sammenlignes indbyrdes.

Vi har analyseret refusionens andel af udbytteskatten (benævnt refusionsprocenten)

i nedenstående tabel 7.17 og 7.18. Analysens data er periodiseret efter indkomstår,

således at refusioner og udbytteskat vedrører det samme år. Analysens tabeller

adskiller sig derfor fra tabellerne i afsnit 7.1, der er opgjort på baggrund af det

kalenderår, hvor betalingen er gennemført, hvilket typisk er året efter indkomståret.

_______________________________________________________________

Side 23 af 123

For hver virksomhed har vi opgjort den faktiske refusionsprocent. En refusionsprocent

på 33% er således udtryk for, at refusionsbeløbet udgør 33% af den udbytteskat, der

er indeholdt for den pågældende virksomhed.

SKAT har ikke fastlagt en forventet refusionsprocent, eller et interval herfor, der kan

anvendes til at vurdere de faktiske refusionsprocenter. Vi har derfor beregnet et

vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, som er baseret på DBO-satser og

ejerandele af danske børsnoterede aktiers fordeling på lande. Der er redegjort i

detaljer for datagrundlag, metode og forudsætninger umiddelbart efter figur 7.22.

I henhold til vores beregninger andrager den vægtede refusionsprocent ca. 23%.

Beregningen er baseret på to væsentlige forudsætninger:

1) Den andel af udbytteskatten, der vedrører udlandet, er lig med den

udenlandske ejerandel af de danske børsnoterede aktier. Dvs., hvis 53% af

de børsnoterede aktier ejes af udlandet, forudsættes det, at 53% af den

samlede udbytteskat vedrører udlandet.

2) Den skattesats, som udbyttet er beskattet med i det enkelte land, svarer til

satsen for almindelige aktionærer i henhold til DBO-satserne. Dvs., hvis DBO-

satsen for almindelige aktionærer andrager 15%, forudsættes det, at denne

sats har været anvendt for al udbytte, der vedrører det pågældende land.

Anvendelsen af disse forudsætninger medfører imidlertid en række væsentlige

usikkerheder i opgørelsen.

Vi har derfor opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle meget

forsigtige forudsætninger. Forudsætningerne er her, at udlandets andel af

udbytteskatten vægter dobbelt så højt, som ejerandelen af aktier tilsiger, og at

skattesatsen for udbytte er lig med 0 i DBO-landene (dvs., at der opnås fuld refusion

for udbytteskatten). Denne refusionsprocent kan ses som et yderpunkt med henblik

på at kunne drage konklusioner med større grad af forsigtighed. Vi har beregnet den

alternative refusionsprocent til ca. 67%.

Intervallerne i tabellerne er markeret med farve:

angiver refusionsprocenter, der forekommer rimelige under de givne

forudsætninger

angiver refusionsprocenter, der bør gennemgås nærmere, da der er risiko for,

at en del af refusionen er uretmæssig

angiver at refusionsprocenten er større end virksomhedens udbytteskat,

hvilket ikke bør forekomme. En del af refusionen må derfor være uretmæssig.

De 15 virksomheders refusionsprocenter er henført til intervallerne i tabel 7.17 og

7.18. I tabellerne er anført samlet refunderet udbytteskat for de 15 virksomheder

(opgjort i mio. kr.) og antal virksomheder, der kan henføres til de enkelte intervaller.

_______________________________________________________________

Side 24 af 123

Refusionsprocent = 23%:

2012

2013

2014

I alt

Refusions-

andel af

Refunderet

Antal

Refunderet

Antal

Refunderet

Antal

Refunderet

udbytteskat

virksomheder

udbytteskat

virksomheder

udbytteskat

virksomheder

udbytteskat

0%-23%

169,7

95,5

0,2

265,3

23%-100%

1.159,4

2.227,9

7.744,1

11.131,5

over 100%

487,0

1.327,0

135,6

1.949,5

Hovedtotal

1.816,0

3.650,4

7.879,9

13.346,3

Tabel 7.17.

Refusionsprocent = 67%:

2012

2013

2014

I alt

Refusions-

andel af

Refunderet

Antal

Refunderet

Antal

Refunderet

Antal

Refunderet

udbytteskat

virksomheder

udbytteskat

virksomheder

udbytteskat

virksomheder

udbytteskat

0%-67%

1.249,1

624,8

78,3

1.952,2

67%-100%

80,0

1.698,6

7.666,0

9.444,6

over 100%

487,0

1.327,0

135,6

1.949,5

Hovedtotal

1.816,0

3.650,4

7.879,9

13.346,3

Tabel 7.18.

Før tabellerne kommenteres, skal det bemærkes, at refusioner via bankordningen

ikke indgår i opgørelserne, da de ikke er specificeret på virksomheder. Refusions-

procenterne er derfor reelt noget større end det umiddelbart fremgår af tabellerne.

Dette bidrager med en større grad af forsigtighed, når der konkluderes på baggrund

af tabellerne, idet der sandsynligvis ville være flere virksomheder placeret i de gule

og røde intervaller i tabellerne, såfremt refusioner via bankordningen indgik i

opgørelserne.

I lyset heraf og i lyset af de meget forsigtige forudsætninger, der er lagt ind i

opgørelserne, er det påfaldende, at der alligevel fremgår en del virksomheder, der

ligger uden for det grønne område i tabellerne. Dette indikerer, at refusionerne er for

store. Dette gælder i særlig grad for indkomståret 2014.

Det skal bemærkes, at udbytterefusioner fra virksomheder, der indgår i ovenstående

tabeller, er omfattet af det formodede bedrageri. Tabellerne bekræfter således, at der

er udbetalt for meget refusion.

Det er vores vurdering, at tankegangen bag analysemetoden kan anvendes

fremadrettet til at rimelighedsvurdere den ansøgte refusion i forhold til udbytteskatten.

Analysens resultater kan yderligere præciseres i det omfang, at et mere udbygget

datagrundlag muliggør mere forfinede forudsætninger.

Specifik analyse af to virksomheder

Som et supplement til ovenstående analyse har vi rekvireret oplysninger om den

udenlandske ejerandel for to af ovenstående virksomheder med henblik på en mere

præcis vurdering af den udbetalte refusion.

Disse beregninger tager højde for, hvor stor andel af aktierne, der er ejet af udlandet

i de konkrete virksomheder. Beregningerne tager ikke højde for aktionærernes

fordeling på lande, eller såfremt udbyttesatsen i hjemlandet afviger fra DBO-satsen

for almindelige aktionærer.

_______________________________________________________________

Side 25 af 123

Vi har sammenholdt forventet refusion med faktisk refusion. Endvidere har vi

inddraget omfanget af formodet svig for de to virksomheder med henblik på at

vurdere, om det formodede svig kan forklare en eventuel difference mellem forventet

og faktisk refusion.

Vi har for hver af de to virksomheder opgjort den forventede refusion med

udgangspunkt i henholdsvis virksomhedens samlede udbytte (Metode A) og

henholdsvis den indeholdte udbytteskat (Metode B).

Nedenfor har vi vist resultatet af beregningerne. Beløbene er indekseret med den

faktisk refunderede udbytteskat som indeks 100. Hermed kan virksomhederne ikke

identificeres.

Virksomhed 1:

Metode A

Forventet refusion

- Faktisk refunderet udbytteskat

= Difference

- Formodet svig 2015

= Ikke forklaret difference

100

Metode B

100

Tabel 7.19.

Virksomhed 2:

Metode A

Forventet refusion

- Faktisk refunderet udbytteskat

= Difference

- Formodet svig 2015

= Ikke forklaret difference

100

Metode B

100

Tabel 7.20.

Det fremgår af ovenstående opgørelser, at det formodede bedrageri ikke fuldt ud kan

forklare forskellen mellem forventet refusion og faktisk refusion. Der er hermed risiko

for, at det fulde omfang af bedrageri ikke fuldt ud er afdækket. Vi skal dog igen

understrege, at beregningerne er behæftet med stor usikkerhed.

_______________________________________________________________

Side 26 af 123

De to beregningsmetoder A og B er skitseret i nedenstående figur 7.21 og 7.22:

Metode A: Udgangspunkt i udbetalt udbytte, i alt

Forventet

udbytte,

udland

Forventet

udbytteskat,

udland

Generel

refusionsandel

43%

Udbetalt

udbytte ialt

%-vis

ejerandel

udland

Udbytteskat

27%

Forventet

refusion

Figur 7.21.

Metode B: Udgangspunkt i udbytteskat, i alt

Forventet

udbytteskat,

udland

Generel

refusionsandel

43%

Udbytteskat,

i alt

%-vis andel

udbytteskat,

udland (*)

Forventet

refusion

SLET

(*) Er opgjort ud fra de skattesatser, der er knyttet til de forskellige typer af aktieejerne i de konkrete selskaber.

Figur 7.22.

I de nedenstående 3 afsnit redegør vi i detaljer for:



datagrundlag,



metode og



forudsætninger

for beregningen af den vægtede refusionsprocent, der indgår i ovenstående analyser.

Datagrundlag

SKAT har til brug for analysen leveret et dataudtræk vedrørende udbytteregistreringer

fra DataWarehouse. Data vedrører 15 større virksomheder, som SKAT formoder har

været omfattet af bedrageri. De 15 virksomheder omfatter næsten hele den refusion,

der er indhentet ved manuelle ansøgninger i perioden 2012-2014. For hver af de 15

virksomheder har vi modtaget data om udbytte, udbytteskat og refusion fordelt på år.

SKAT har oplyst, at data ikke er afstemt med de underliggende produktionssystemer,

men at de vurderes til at være rimeligt valide.

De leverede data omfatter ikke refunderet udbytteskat via bankordningen. Refusioner,

der er udbetalt via bankordningen, udgør imidlertid en væsentlig andel af de samlede

refusioner. For refusioner, der er udbetalt i årene 2013, 2014 og 2015 har vi fået

oplyst, at udbetalinger via bankordningen udgør hhv. 47%, 32% og 27% af den

samlede refusion. De opgjorte refusionsprocenter er derfor noget større, end vores

opgørelser viser.

Endvidere omfatter data ikke udbytteskat og refunderet udbytteskat, som er underlagt

nettoafregningsordningen. Dette udgør dog ikke et væsentligt omfang.

_______________________________________________________________

Side 27 af 123

Metode

Formålet er at beregne, hvor stor en andel refusionen kan forventes at udgøre af den

samlede udbytteskat. Hermed kan de faktiske refusionsprocenter vurderes i forhold

til denne procentsats.

En række specifikke forhold for den enkelte virksomhed har betydning for, hvor stor

en andel refusionen bør udgøre af den samlede udbytteskat:



Andelen af udbytteskat, der er udbetalt til refusionsberettigede udenlandske

aktionærer i forhold til den andel af udbytteskatten, der vedrører danske

aktionærer. Dette skyldes, at udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer er

grundlag for opgørelse af refusionen.

I hvilke lande de udenlandske aktionærer er bosat, idet omfanget af mulig refusion

afhænger af hvilken sats, der gælder for udbytte i det enkelte land. Endvidere

udbetales der ikke refusion til personer, der er bosat i lande, der ikke er omfattet

af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ikke er omfattet af en

informationsudvekslingsaftale.

For en aktionær bosat i Argentina (omfattet af dobbeltbe-

skatningsoverenskomst) udgør refusionen 44% af den

indeholdte udbytteskat:

Aktieudbytte

Udbytteskat indeholdt i DK (27%)

- Udbytteskat ifølge DBO (15%)

= Refusionsbeløb

I % af indeholdt udbytteskat

100

44%



Vi har ikke data for den enkelte virksomheds udbytteskat fordelt på lande eller

oplysninger om, hvilke udbyttesatser, der konkret er anvendt for

udbytteudbetalingerne i de enkelte lande. Det er derfor ikke muligt eksakt at beregne,

hvor stor en andel af de pågældende virksomheders indeholdte udbytteskat, der er

refusionsberettiget.

Vi har derfor beregnet et vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, der er baseret

på de mere overordnede oplysninger, vi har til rådighed.

Vi har fra VP Securities rekvireret en oversigt over danske børsnoterede aktiers

fordeling på lande pr. 31. december 2014. Den relative fordeling af

aktiebeholdningerne på lande er benyttet til at vægte refusionsprocenten, der er

opgjort på baggrund af de enkelte landes skattesats for udbytte. Udbyttelandets

skattesats er fastlagt ud fra gældende DBO satser pr. 31. december 2014.

Sammenvægtningen af landenes refusionsprocenter resulterer i en gennemsnitlig

refusionsprocent på 23% af den samlede udbytteskat. Ud fra denne meget grove

indikator forventes det derfor, at refusionen udgør 23% af den samlede udbytteskat.

_______________________________________________________________

Side 28 af 123

Forudsætninger

pgørelsen af den vægtede refusionsprocent på 23% er baseret på en række

forudsætninger, der medfører store usikkerheder i beregningen:



Aktiernes fordeling på lande er anvendt til at vægte satserne for

udbyttebeskatning. Det betyder, at danske aktiers andel af udbytteskatten er

vægtet med andelen af aktier, der er dansk ejet. Stikprøvevise undersøgelser

indikerer imidlertid, at aktier, der er ejet af personer bosiddende i Danmark,

beskattes i langt mindre omfang end aktier, der er ejet af udlandet. En del af de

danske aktier beskattes eksempelvis med 0% i udbytteskat, idet de er ejet af

pensionskasser. Udenlandske aktier beskattes som udgangspunkt med 27%.

Dette betyder, at andelen af udbytteskat, der vedrører udenlandske aktier, er

højere end udlandets andel af danske aktier. Denne forudsætning taler for, at den

faktiske refusion må udgøre en højere andel af udbytteskatten end de 23%.

For at opgøre det refusionsberettigede beløb har vi anvendt DBO skattesatsen for

almindelige aktionærer, og der tages derfor ikke højde for afvigelser i forhold til

denne skattesats. Typisk anvendes der en lavere skattesats; eksempelvis er

amerikanske pensionskasser fritaget for udbytteskat. Da USA ejer en stor andel

af de danske aktier er denne forudsætning kritisk for opgørelsen. Denne

forudsætning taler for, at den faktiske refusion må udgøre en højere andel af

udbytteskatten end de 23%.



Som nævnt før har vi opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle

meget forsigtige forudsætninger. Disse forudsætninger medfører en refusionsprocent

på 67%. Forudsætningerne er her, at:



udlændingene ikke betaler udbytteskat i henhold til DBO, hvorved der ydes fuld

refusion for den tilbageholdte udbytteskat.

en større del af udbytteskatten kan henføres til udlandet, end aktieandelen tilsiger.

Dette begrundes med, at en række typer af danske aktieejere (eksempelvis

pensionskasser) beskattes med en lavere skattesats end de 27%, som

udenlandske ejere som udgangspunkt beskattes med. Der er derfor anvendt en

forudsætning om, at danske aktieejeres skatteandel udgør halvdelen af hvad

aktieandelen tilsiger.



7.3 Refusion af udbytteskat – Antal årsværk

Siden fusionen i 2005 har opgaven vedrørende udbytteskat, herunder tilbagebetaling

i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, været omfattet af flere

organisatoriske ændringer. Opgaven var oprindelig placeret i kontoret ”Udbytte” i

Skattecenter Ballerup. Kontoret blev i forbindelse med en organisationsændring i

2009 overført til en ny landsdækkende afdeling ”Regnskab”, og blev omdøbt til

”Regnskab 2”, men videreført med samme leder og medarbejdere. Kontoret

beskæftigede i årene 2005 – 2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud over opgaverne

med udbytteskat også opgaver vedrørende á conto-selskabsskat, samt attestationer

vedrørende skattemæssigt hjemsted.

_______________________________________________________________

Side 29 af 123

Opgaven vedrørende á conto-selskabsskat blev i 2010 flyttet til Horsens, og i den

sammenhæng reduceredes antallet af medarbejdere i ”Regnskab 2” til 12 frem mod

1. april 2013. Kontoret beskæftigede sig med både udbytteskat og attestationer.

SKAT gennemførte den 1. april 2013 en større organisationsændring, hvor afdelingen

”Regnskab” blev lagt sammen med ”Betalingscentret” til afdelingen ”Betaling og

Regnskab”. ”Regnskab 2” blev i princippet opløst og opgaver og medarbejdere

overført til et nyt kontor ”DMO/DMS”, hvor opgaven vedrørende udbytteskat kun

udgjorde en mindre del. Opgaven vedrørende administration af udbytteskat løses i

dag i to kontorer ”DMO/DMS” med ca. 35 medarbejdere og ”SAP38”med ca. 40

medarbejdere, men udgør kun en lille del af kontorernes opgaveportefølje. Samlet set

anvendes der ca. 5 årsværk på den administrative håndtering af udbytteskatten samt

ca. 1 årsværk til arbejdet med IT og vejledninger mv.

Gennem hele perioden har der været tale om, at selve kernen i administrationen af

udbytteskat, herunder formel kontrol af udbetalingsgrundlag for tilbagebetaling i

henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, kun har været en del af opgaverne i den/de

enheder, som har løst opgaven. Der kan derfor ikke ud fra ændringer i organiseringen

og bemandingen af de relevante kontorer drages slutninger om ændringer af

bemandingen af specifikke delopgaver. Opgørelser af årsværksforbrug på de

specifikke opgaver tilbage i tiden vil være forbundet med stor usikkerhed, da der er

sket ændringer i opgaveafgrænsningerne i registreringssystemerne.

7.4. Delkonklusion

Andelen af refusioner i forhold til udbytteskat (refusionsprocenten) er steget

væsentligt fra 11,6% i 2012 til 47,2% i 2015. Især refusionsprocenterne i 2014 og

2015 er meget høje i forhold til tidligere. Det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.

ansøgning er ligeledes steget markant i 2014 og 2015. Dette vedrører især

ansøgninger, der modtages via blanketordningen. Selv om vi korrigerer

opgørelserne for det formodede omfang af bedrageri, ses der stadig at være meget

høje stigninger i forhold til tidligere. Dette indikerer, at der er risiko for, at det fulde

omfang af bedrageri ikke er afdækket.

Vi har analyseret refusionsprocenten for de 15 virksomheder, som SKAT formoder

er omfattet af bedrageri. Beregningerne omfatter indkomstårene 2012 til 2014. På

baggrund af det foreliggende datagrundlag har vi beregnet en forventet

refusionsprocent og sammenholdt denne med virksomhedernes faktiske

refusionsprocenter. Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med at opgøre

en forventet refusionsprocent. Selv om beregningerne gennemføres med meget

forsigtige forudsætninger, er der virksomheder, hvor den faktiske refusionsprocent

overstiger den forventede refusionsprocent. Dette indikerer, at en del af

refusionerne er uretmæssige. Det er vores vurdering, at den overordnede

analysemetode fremadrettet kan anvendes til at rimelighedsvurdere den ansøgte

refusion i forhold til udbytteskatten.

_______________________________________________________________

Side 30 af 123

På baggrund af mere præcise data om aktiernes ejerforhold, har vi for to af

virksomhederne tillige vurderet den refunderede udbytteskat i 2014 på baggrund af

mere præcise data om aktiernes ejerforhold. Herudover har vi korrigeret for

omfanget af det formodede bedrageri. De forventede refusionsprocenter overstiger

i væsentlig grad de faktiske refusionsprocenter. Det er på den baggrund vores

vurdering, at der er risiko for, at det fulde omfang af bedrageri ikke er identificeret

for disse to virksomheder.

_______________________________________________________________

Side 31 af 123

8. Generel vurdering af SKATs kontrol-

niveau på § 38-området

Med udgangspunkt i den almindeligt anerkendte model for beskrivelse af intern

kontrol, ”De tre forsvarslinjer”, har Intern Revision generelt beskrevet og vurderet de

interne kontrolforanstaltninger i SKATs indtægtsadministration (§ 38) jf. figur 8.1

nedenfor.

Figur 8.1.

Generelt om første forsvarslinje

Direktionen fastlægger retningslinjerne for den operationelle ledelse i første

forsvarslinje gennem en række politikker, procedurer og instrukser, og rammerne for

organisering af opgaverne.

Første forsvarslinje omfatter endvidere de interne kontroller, der er indbygget i de

enkelte forretningsgange. Den interne kontrol skal designes og implementeres så-

ledes, at de risici, som ledelsen har vurderet som væsentlige, herunder



at regnskaber ikke aflægges korrekt

at lovgrundlaget ikke overholdes og

at forvaltningen ikke sker på en økonomisk forsvarlig måde,

reduceres i størst mulig omfang. I tilrettelæggelsen skal der endvidere indgå

sandsynligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.

_______________________________________________________________

Side 32 af 123

Elementer i den interne kontrol kan eksempelvis være:



Design og implementering af evalueringsprogrammer

Ledelsesrapportering på væsentlige mål

Identifikation af risici for at SKATs mål ikke nås

Organisatorisk og systemmæssig funktionsadskillelse mellem forvaltning og

udbetaling

Kontrol af at forudsætningen for en given udbetaling er til stede

Det er væsentligt, at de designede kontroller afdækker de risici, som ledelsen har

vurderet som væsentlige, og at kontrollerne udføres integreret i forretningsgangen for

de enkelte områder. Ledelsen i SKAT opnår dermed, at styringen af SKAT som

helhed for de enkelte områder, og for de enkelte transaktioner, løbende er under

kontrol.

Kontroller, der er maskinelle og forebyggende, bør have første prioritet. Efterfølgende

kontroller, der udføres efter hændelser er sket, bør nedprioriteres og helst fravælges,

medmindre andet valg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt.

Ledelseskontroller i SKAT

Ledelseskontrollerne i SKAT udføres i regi af det interne kvalitetsstyringssystem og

er karakteriseret ved at være efterfølgende kontroller, der er rettet mod

enkeltaktiviteter i forretningsgangene.

Der er ikke implementeret procesrettede ledelseskontroller til kontrol af, at opgaverne

løses i overensstemmelse med de vedtagne forretningsgange. En af årsagerne til

fraværet af procesrettede ledelseskontroller er, at ejerskabet og ansvaret for en

proces ikke er placeret hos en ansvarlig. En proces er i stedet ansvarsplaceret hos

flere ansvarlige for hver sin række af delprocesser, uden at der er etableret en samlet

procesansvarlig.

For regnskabsprocessens vedkommende afrapporteres ledelseskontrollerne i regi af

de løbende regnskabsgodkendelser. Regnskabsgodkendelserne er ikke en del af

ledelsesinformationen til direktionen.

Regnskabsprocessen er karakteriseret ved at være forankret på kontorchefniveau.

Intern Revision har flere gange påpeget, at de centralt fastsatte bestemmelser i

regnskabsinstruksen ikke er dækkende for hele regnskabsprocessen. De er desuden

beskrevet vagt, således at det ikke uden videre kan udledes, hvilke opgaver, der er

regnskabsmæssige opgaver. Dette har medført, at regnskabsprocessen er blevet et

appendiks til de øvrige processer, som reelt skaber de informationer, der

regnskabsaflægges.

Interne kontroller i SKAT

Det gælder generelt for interne kontroller i SKAT, at der er en række centralt bestemte

rutiner og kontroller, som skal implementeres i de enkelte forretningsgange inden for

SKATs kerneområder. Der er således eksempelvis koncepter for intern kontrol i

forbindelse med, at der træffes afgørelser i bestemte situationer.

_______________________________________________________________

Side 33 af 123

For interne kontroller, som ikke er centralt fastlagte, gælder det, at de interne

kontroller er implementeret pr. aktivitet. Hovedparten af SKATs processer er ikke

dokumenterede, således at der er skabt et overblik over forretningsgangene,

aktiviteterne og dataflowene i processerne.

Den interne kontrol af, at det selvangivne datagrundlag (bilagskontrol) er korrekt, sker

fortrinsvis ved kontrol i regi af indsatsprojekter på baggrund af SKATs aktivitetsplan.

Hvilke områder af datagrundlaget, som skal udtages til kontrol, vurderes gennem en

risikovurdering af dels skatte- og afgiftslovgivningen og dels de borgere og

virksomheder, som lovgivningen vedrører.

Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i første forsvarslinje generelt er

svage.

Den interne kontrol i første forsvarslinje er påvirket af, at der ikke er et ”end-to-end”

procesansvar, og at der ikke er implementeret ansvar for processer på tværs af

organisationen. Det medfører, at de ledelseskontroller, som udføres, ikke kontrol-

lerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og normer.

Ledelseskontrollen omfatter kun isolerede enkeltaktiviteter i de respektive forret-

ningsområder.

Desuden vanskeliggøres identifikation og håndtering af risici af, at

forretningsgangene og de heri tilhørende IT-systemer ikke er dokumenterede.

Veldokumenterede forretningsgange giver overblik over dataflow og aktiviteter

mellem enheder samt viden om risici og intern kontrol.

Generelt om anden forsvarslinje

Funktionerne i anden forsvarslinje har til formål at overvåge og analysere kontrollerne

i første forsvarslinje, samt at udarbejde risikostyringsværktøjer, sørge for guidance og

uddannelse relateret til risikostyring og intern kontrol. Arbejdet omfatter tillige

eskalering af kritiske hændelser, således der foretages de nødvendige justeringer af

processen.

Overvågning, controlling & kvalitetssikring i SKAT

Der er i SKAT ikke implementeret en samlet løbende overvågning af de udførte

kontroller i første forsvarslinje, herunder de udførte ledelseskontroller.

Der er formelt set etableret controllerfunktioner, som er ansvarlige for det samlede

risikooverblik, måling og analyse samt rådgivning. Controllerfunktionerne har

ansvaret for at overvåge udførelsen af ledelseskontroller i første forsvarslinje og

rapportere til direktionen.

Direktøren for det enkelte forretningsområde i SKAT har det endelige og overordnede

ansvar for den interne kvalitetssikring for hele forretningsområdet. Dette indebærer,

at kvalitetssikringen gennemføres, og at der rettes op på de kvalitetsproblemer, som

kvalitetssikringen afdækker.

_______________________________________________________________

Side 34 af 123

Den gennemførte og rapporterede interne kvalitetssikring indgår som en del af den

månedlige ledelsesinformation.

Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i anden forsvarslinje generelt

er svage.

Vurderingen skyldes primært, at de ledelseskontroller, som udføres, hverken

kontrollerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og

normer, eller kontrollerer processen som helhed, men kun kontrollerer isolerede

enkeltaktiviteter i de enkelte forretningsområder.

Der er ligeledes ikke etableret en struktureret, systematisk og samlet

overvågningsfunktion, som har til opgave at udføre de ovennævnte funktioner og

de tilhørende aktiviteter. Den overvågning, som controllerfunktionerne udfører,

omfatter kun de ledelseskontroller, som er etableret i regi af det interne

kvalitetsstyringssystem og er ikke procesorienteret.

Generelt om tredje forsvarslinje

Skatteministeriets uafhængige interne revision, har til formål at bidrage med objektive

vurderinger og rådgivning om effektiviteten og pålideligheden af den interne styring

og kontrol og derigennem skabe værdi og medvirke til at forbedre organisationens

interne kontrol.

Uafhængigt af SKAT, foretager Intern Revision løbende selvstændige, uafhængige

vurderinger og tests af SKATs interne kontrol og rapporterer, om de retningslinjer,

som ledelsen har udstukket, er effektive, og om de overholdes.

8.1 Delkonklusion

Det er Intern Revisions vurdering, at 1. og 2. forsvarslinje samlet set ikke udgør et

effektivt værn mod utilsigtede finansielle hændelser i SKAT. Dette medfører, at

Intern Revision på en lang række områder ikke kan udføre en kontrolbaseret

revision, der er baseret på en løbende vurdering af SKATs kontrolaktiviteter og

opfølgning på samme. Den samlede effekt af de 3 forsvarslinjer bliver herved

reduceret.

_______________________________________________________________

Side 35 af 123

9. Overordnet proces for udbytteskat samt

refusion

Dette kapitel indeholder en gennemgang og vurdering af den proces, der er etableret

med henblik på at administrere udbytteskat, herunder refusion af udbytteskat. Kapitlet

vil tillige redegøre for svagheder i IT-systemerne og eventuelle kompenserende

manuelle handlinger.

9.1 Overblik over processen

Den samlede proces for udbytteskat samt refusion består af en række delprocesser,

jf. figur 9.1.

Figur 9.1.

Processen ”Angivelse” omfatter de udbytte udloddende selskabers angivelse af ved-

taget udbytte og indeholdt udbytteskat samt indbetaling af indeholdt udbytteskat til

SKAT. (Efterfølgende bliver de udbytte udloddende selskaber benævnt som udlod-

dende selskaber). Processen ”Indberetning” omfatter de udloddende selskabers

indberetning om udbyttemodtagere. Processen ”Refusion” omfatter registrering og

udbetaling af udbytterefusion til udbyttemodtagere, der ikke er skattepligtige i

Danmark.

9.2 Angivelse

Det udloddende selskab skal angive udbytte og indbetale udbytteskat i måneden efter

vedtagelsen af udlodning af udbytte. Angivelsen til SKAT skal ske i form af samlede

summer og indeholde følgende oplysninger, dog jævnfør afsnit 9.2.2 ”Ikke noterede

selskaber”:

Angivelse af udbytteskat

Udbytte før skat

27 procent udbytteskat

25 procent udbytteskat

Udbytteskat efter dobbeltbeskatnings overenskomster

(kræver tilladelse af SKAT)

15 procent udbytteskat investeringsselskaber

Egne aktier

Dispensation for udbetalt udbytte med 0 i skattetræk

efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 og 3 eller § 16 B,

stk. 2

Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mor/datter)

Samlet udloddet udbytte og udbytteskat

Udbytteskat

Tabel 9.2.

_______________________________________________________________

Side 36 af 123

Nedenstående figur 9.3 viser processen for

angivelse

af udbytte og udbytteskat.

Figur 9.3.

I praksis angives udbytte og indeholdt udbytteskat ved indtastning i NyTastSelv

Erhverv (herefter NTSE), der overfører data til 3S. Processen varierer alt efter, om

der er tale om børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber jævnfør oven-

stående figur 9.3.

9.2.1. Børsnoterede selskaber

Oplysninger om aktionærer i børsnoterede selskaber er registreret i VP Securities

(fremover benævnt VP). De børsnoterede selskaber angiver udbytte og udbytteskat

på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. Angivelserne indtastes i NTSE, der

overfører data til 3S. VP har oplysninger om udbyttemodtagere fra de kontoførende

bankers depotkunderegistreringer. Udbytteskatten opgøres med udgangspunkt i

gældende danske skattesatser for udbytteskat.

9.2.2. Ikke noterede selskaber

De ikke noterede selskaber angiver udbytte og indeholdt udbytteskat ved at indtaste

indberetninger i NTSE. Selskabet indberetter ”udbetalt udbytte” samt ”indeholdt ud-

bytteskat” for den enkelte udbyttemodtager i NTSE. I NTSE dannes angivelsen som

summen af de samlede indberetninger. Oplysningerne overføres til 3S.

9.3 Indberetning

For de enkelte udbyttemodtagere indberettes oplysninger om udloddet udbytte og

indeholdt udbytteskat til SKAT. Denne indberetningspligt omfatter både aktionærer

med skattepligt til Danmark og aktionærer med udenlandsk skattepligt.

Siden 2013 har både børsnoterede og ikke noterede selskaber skulle foretage ind-

beretning om udbyttemodtagere i måneden efter vedtagelse af udlodning.

_______________________________________________________________

Side 37 af 123

Nedenstående figur 9.4 indeholder en skematisk oversigt over indberetning af

udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat fordelt på de enkelte aktionærer. Af figuren

fremgår det, at indberetningsrutinerne er forskellige alt efter, om der er tale om

børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber.

Figur 9.4.

9.3.1 Børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer

VP indberetter for selskaber og investeringsforeninger, der er indskrevet i VP. VP

indberetter oplysninger om udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførende

bankers depotkunderegistreringer. Senere rettelser kan foretages af de kontoførende

banker eller VP. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKAT´s system benævnt

eKapital. VP skal foretage indberetning senest måneden efter vedtagelsen af

udlodning af udbytte.

Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt

oplysninger til identifikation af udbyttemodtager, indberetter med videre.

Der skal foretages indberetning af udbyttemodtagere, både personer og selskaber,

uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske udbytte-

modtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.

Indberetning af udenlandske modtagere

Udbyttemodtageres fulde navn og adresse skal indberettes. Såfremt det er muligt,

skal der tillige indberettes både dansk og udenlandsk identifikationsnummer (CPR

nr./TIN nr. (Tax Identification number), eller fødselsdato).

_______________________________________________________________

Side 38 af 123

For udenlandske aktionærer kan der være en kæde af udenlandske banker mellem

VP og den egentlige aktieejer jævnfør nedenstående figur 9.5.

Figur 9.5.

Det er tilfældet for de såkaldte omnibusdepoter, hvor en udenlandsk bank har oprettet

en konto med et samledepot i en dansk bank, men hvor de danske selskabers aktier

er placeret i den udenlandske banks depot (jævnfør figur 9.5, mulighed 1).

En udenlandsk bank vil også kunne have et samledepot direkte i VP, ligesom en

udenlandsk værdipapircentral kan registrere en aktiebeholdning direkte i VP (jævnfør

figur 9.5, mulighed 2 og 3).

For disse omnibusdepoter vil de registreringer af aktiebeholdninger, som VP mod-

tager, som udgangspunkt være sumposter, hvor der ikke er oplysning om den enkelte

udenlandske aktieejer. Dette skyldes, at VP registrerer depotejer som

udbyttemodtager jævnfør kapitel 14.

Endelig kan en dansk pensionskasse/pensionsselskab vælge at investere gennem en

udenlandsk bank. Derved bliver den danske pensionskasses/pensionsselskabs

investeringer registreret i et udenlandsk samledepot, hvor VP ligeledes ikke har

oplysning om den enkelte aktieejer.

9.3.2 Ikke noterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer

De ikke noterede selskaber indberetter udloddet udbytte og tilbageholdt udbytteskat

for de enkelte udbyttemodtagere via NTSE.

Oplysningerne registreres i systemet 3S og overføres til eKapital. Processen er

gengivet i figur 9.4.

_______________________________________________________________

Side 39 af 123

Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt

oplysninger til identifikation af udbyttemodtager med videre.

Der skal foretages indberetning om udbyttemodtagere både for personer og

selskaber, uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske

udbyttemodtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.

Ved indberetning af udenlandske modtagere skal der indberettes udbyttemod-

tagernes fulde navn og adresse samt med både et dansk og et udenlandsk identifika-

tionsnummer (CPR nr./TIN nr.), såfremt det er muligt.

Det er i NTSE muligt at indberette udenlandske udbyttemodtagere uden en entydig

identifikation af den enkelte aktieejer.

9.3.3 Nettoafregning af udbytteskat via VP-ordningen

”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud

på, at VP med udgangspunkt i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster

indeholder den korrekte udbytteskat (nettoafregning).

Forudsætningen for at deltage i denne ordning er, at aktionæren er en fysisk person,

og såvel aktionær som depotfører har valgt at deltage i ordningen. Desuden er det en

forudsætning, at de udbyttegivende aktier er indlagt i depot i en dansk bank i ejerens

eget navn, og at ejeren afgiver dokumentation til pengeinstituttet om sine bopæls- og

skatteforhold.

Figur 9.6.

VP indberetter den indeholdte udbytteskat på grundlag af de kontoførendes

depotkunderegistreringer. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKATs system

benævnt eKapital. Fordelen med ordningen er, at der over for den enkelte

udbyttemodtager kan ske en fuld og endelig afregning af udbytteskatten i forbindelse

med udbetaling af udbytte.

_______________________________________________________________

Side 40 af 123

9.3.4 Nettoafregning – særlig tilladelse for ikke noterede selskaber

Derudover har hovedaktionærer i ikke noterede selskaber mulighed for at få en særlig

tilladelse fra SKAT til at anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat.

Tilladelsen kan gives for skattepligtige personer, der er omfattet af en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst. Disse aktionærer vil således få indeholdt den relevante udbyt-

teskat (nettoafregning) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det udloddende

selskab indberetter udbyttemodtageren med den reducerede sats i NTSE under hen-

visning til den særlige tilladelse fra SKAT.

9.4 Refusion af udbytteskat

En udbyttemodtager, som har fået indeholdt udbytteskat ved udlodning fra et dansk

selskab, kan søge om refusion, hvis denne ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og er

omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), eller er skattepligtig til et EU

land. Refusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Refusionen

udgør forskellen mellem den indeholdte udbytteskat og satsen, der er aftalt i en DBO.

Udbyttemodtageren kan anmode om refusion via refusionsblanket til SKAT eller an-

mode om refusion via bankordningen.

9.4.1 Refusion af udbytteskat via den manuelle ordning (blanketordning)

Ved udlodning fra et dansk selskab, kan en udbyttemodtager, som opfylder

betingelserne jævnfør afsnit 9.4, anmode om refusion af for meget indeholdt

udbytteskat. Udbyttemodtageren kan selv, eller via agent anmode om refusion.

Figur 9.7.

Ved anmodning om refusion, skal ansøger indsende en udfyldt refusionsblanket til

SKAT. Blanketten kan rekvireres på SKATs hjemmeside eller ved henvendelse til

SKAT.

_______________________________________________________________

Side 41 af 123

Ansøger skal, ud over den udfyldte blanket, vedlægge følgende materiale/oplys-

ninger:



Udbyttenota fra depotføreren.

Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed.

Oplysning om kontonummer.

Fuldmagt, såfremt anmodning er indsendt af en agent for den retmæssige

ejer.

SKAT efterregner, at det ansøgte refusionsbeløb er beregnet korrekt i forhold til DBO,

og at den krævede dokumentation er medsendt.

SKAT udbetaler det ansøgte refusionsbeløb til det oplyste kontonummer, hvis

ansøgning er udfyldt, og der samtidig er medsendt den krævede dokumentation.

Såfremt, det krævede materiale ikke er komplet, returnerer SKAT ansøgningen til

ansøger med oplysning om, på hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld.

SKAT efterprøver ikke,

om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen og,

om udlodningen og den tilbageholdte skat er indberettet til eKapital.

9.4.2 Refusion af udbytteskat via bankordningen

Nedenstående figur 9.8 viser processen for refusion af udbytteskat via

bankordningen.

Figur 9.8.

SKAT har indgået aftale med tre banker. Disse tre banker sender refusionsanmodning

på de udenlandske bankers vegne (bankordningen). De udenlandske banker sender

refusionsanmodningerne på regneark, der indeholder specifikation på de beløb, som

tilbagesøges. For den enkelte anmodning fremgår navn på ansøger, aktie, antal

aktier, vedtagelsesdato, udloddet udbytte samt den ønskede reduktion i udbytteskat.

Aktierne, der søges refusion for, ligger i separatdepoter eller samledepoter i den

udenlandske bank. Regnearkene, som SKAT modtager, indeholder de samme oplys-

ninger, uanset om aktierne ligger i separatdepoter eller samledepoter.

_______________________________________________________________

Side 42 af 123

Der er

ikke noget krav om,

at den udenlandske bank skal sende attest fra de

udenlandske skattemyndigheder til banken, der er omfattet af bankordningen.

De tre banker, der er omfattet af bankordningen, foretager følgende kontrol:



Kontrol i forhold til aktiebeholdninger i separatdepoter



Sandsynliggørelse i forhold til samledepoter.

De tre banker, der er omfattet af bankordningen, kontrollerer, at udbyttet er afregnet

til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt. Den udenlandske bank

opbevarer den nødvendige dokumentation i indtil 5 år efter udbetalingsåret.

Når SKAT modtager refusionsanmodningen fra en bank, der er omfattet af bankord-

ningen, gennemgår SKAT dokumentationen, hvis denne er vedlagt, men der vil ikke

være vedlagt dokumentation i alle tilfælde. Refusioner via bankordningen registreres

ikke i 3S, modsat refusioner via blanketter, men bogføres direkte i SAP38 som

sumbeløb. Flere anmodninger fra samme bank kan opsummeres til et samlet beløb,

som danner grundlag for en samlet pengeoverførsel.

SKAT overfører betaling til en af de tre banker, der er omfattet af bankordningen.

Banken sender refusionsbeløbet videre til den udenlandske bank, der efterfølgende

foretager den endelige afregning over for udbyttemodtagerne.

9.5 En effektiv grundlagskontrol

Det er Intern Revisions vurdering, at en grundlagskontrol, i forbindelse med udbetaling

af refusion af indeholdt udbytteskat, skal sikre, at der er et korrekt/gyldigt grundlag til

stede for udbetaling af refusionen.

Dette medfører, at udbetalingskontrollen ikke kun bør omfatte en gennemgang og

vurdering af det modtagne materiale, men tillige en kontrol af, at der, forud for udbe-

talingen af refusion, er foretaget indeholdelse af udbytteskat.

Siden 2013 har VP foretaget indberetning af udbyttemodtagere i eKapital senest i

måneden efter, at en udlodning er vedtaget på generalforsamlingen. For udenlandske

udbyttemodtagere kan der være en kæde af udenlandske banker mellem VP og den

egentlige aktieejer. Dette medfører, at de oplysninger, som VP har og indberetter til

eKapital om udenlandske udbyttemodtager, ofte vil være sumposter, og ikke en

entydig identifikation af den endelige udbyttemodtager.

Dette betyder, at det, i forbindelse med behandling af en refusionsanmodning fra

udlændige, ofte ikke vil være muligt for SKAT at identificere den enkelte

udbyttemodtager. Ligeledes er det ikke muligt at kontrollere, om der er sket indehold-

else af udbytteskat, som udbyttemodtageren søger refusion for. SKAT har ikke

arbejdet på at inddrage oplysningerne om udbyttemodtagere i eKapital ved

behandling af en refusionsanmodning.

_______________________________________________________________

Side 43 af 123

9.6 Delkonklusion

SKAT påser om refusionsanmodningen er vedlagt den krævede dokumentation.

SKAT efterprøver ikke, om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen,

og om der forud for udbetalingen af refusion er foretaget indeholdelse af udbyt-

teskat.

For at SKAT kan udføre en effektiv kontrol ved behandling af en

refusionsanmodning, er det nødvendigt, at SKAT har oplysning om indeholdt udbyt-

teskat for den enkelte udbyttemodtager.

Siden 2013 har SKAT modtaget indberetning om udbyttemodtagere i måneden

efter vedtagelsen af udlodningen og har dermed oplysningerne ved behandlingen

af anmodningen.

SKAT har ikke arbejdet på at inddrage indberettede oplysninger om udbyttemod-

tagere fra eKapital ved behandling af en refusionsanmodning.

For de udenlandske udbyttemodtagere har SKAT imidlertid ikke haft oplysningerne

på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau, så den enkelte udlodning kan identificeres til

en aktionær.

_______________________________________________________________

Side 44 af 123

10. Organisatorisk forankring af opgaverne

vedrørende udbytteskat

Den nuværende organisatoriske forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat

blev implementeret i forbindelse med organisationsændringen pr. 1. april 2013.

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende

udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:



Kundeservice

Inddrivelse

Indsats

Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række

delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.

10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet

fordeling

arbejdsopgaver

på

enkelte

direktørområder.

Ved

organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af

kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt

taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af

kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter.

Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på

de involverede direktørområder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage

aktiv stilling til disse områder.

10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)

Direktørområdet Kundeservice

er procesejer og varetager den løbende

administration af systemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af

udbytte samt refusion af udbytteskat. Kundeservice varetager ansvaret for afstemning

mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt

udbytteskat og den efterfølgende bogføring.

Direktørområdet

Inddrivelse

varetager

den

løbende

udbetaling

udbytteskatterefusion.

Processen

omfatter

udbetaling

ansøgt

udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt.

Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:



Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter

Kontrollere at anmodningen er bilagt relevante dokumenter

Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion

Udbetaling af udbytteskatterefusion

_______________________________________________________________

Side 45 af 123

Direktørområdet Indsats

gennemfører løbende projekter med henblik på at

reducere ”skattegabet”. For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats

ikke gennemført indsatsprojekter, der er rettet mod refusion af udbytteskat (Se kapitel

11, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinje).

Direktørområdet IT

initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til

ændringsønsker fra de enkelte procesejere.

10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning,

herunder vurdering af det etablerede kontrolniveau

I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af

udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.

Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har

tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har

kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for

udbytteskat.

Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke

er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede

udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at være ansvarlige

for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af processen, der er

forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være ansvarlige for en

samlet og effektiv udbytteproces.

10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat

implementeret på udbytteområdet:



Afstemning mellem angivelse og indberetning

Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring

Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb

Løbende regnskabsgodkendelser

_______________________________________________________________

Side 46 af 123

10.5 Delkonklusion

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende

udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder i SKAT:



Kundeservice

Inddrivelse

Indsats

I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af

udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.

Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har

tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har

kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for

udbytteskat.

Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar

ikke er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den

samlede udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at

være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af

processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være

ansvarlige for en samlet og effektiv udbytteproces.

_______________________________________________________________

Side 47 af 123

11. 1. forsvarslinje - kontroller

I forbindelse med angivelse og indberetning af udbytteskat og refusioner har vi for

nedenstående område vurderet de implementerede kontroller i 1. forsvarslinje.

Figur 11.1.

I kapitlet gennemgår vi de implementerede kontroller og vurderer, hvorvidt kontrol-

lerne (kontrolmiljøet) er effektivt for følgende områder.

Angivelse/ -Indberetning

Afstemning mellem angivelse og indberetning

Refusion – manuelle anmodninger

Refusion – bankordningen

Refusion – VP-ordningen

Løbende regnskabsgodkendelser

Desuden vurderer vi, hvorvidt de løbende regnskabsgodkendelser udgør effektive

kontroller i 1. forsvarslinje.

11.1 Angivelse / indberetning

I forbindelse med selskabernes angivelse af udbytte og indeholdt udbytteskat samt

indberetning af udbyttemodtagerne, benytter selskaberne et centralt system i SKAT

benævnt Ny TastSelvErhverv (NTSE).

Indtil den 1. januar 2014 foretog de ikke noterede selskaber en indtastning i form af

en angivelse af udbytte og udbytteskat i NTSE. Ligeledes foretog de ikke noterede

selskaber en indtastning i form af en indberetning af den enkelte udbyttemodtager i

NTSE.

Efter den 1. januar 2014 skal de ikke noterede selskaber kun indberette udbytte og

udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere i NTSE, hvorefter NTSE med udgangs-

punkt i indberetningen beregner den samlede ”angivelse” af udbytte og udbytteskat

for selskabet. De indberettede oplysninger overføres til 3S.

_______________________________________________________________

Side 48 af 123

Processen for de børsnoterede selskaber er, at de skal benytte NTSE i forbindelse

med indtastning af angivelse af udbytte og udbytteskat.

Indberetning om udbyttemodtagere foretager VP for de børsnoterede selskaber i form

af elektronisk indberetningsfil til eKapital. SKAT foretager ikke nogen kontrol af, om

oplysningerne fra VP er korrekte. Oplysningerne om udbyttemodtagerne overføres

ikke til 3S.

Der er dog i forbindelse med modtagelsen af indtastningsfilen til eKapital indlagt en

maskinel kontrol, som bevirker, at de filer og datafelter, som ikke har et korrekt format,

og dermed ikke kan indlæses i eKapital, kommer på en fejliste til manuel opfølgning.

For indlæste filer udfører eKapital forskellige krydsvalideringer til sikring af, at data er

fuldstændige.

Intern Revision har foretaget en vurdering af inddata kontrollerne i NTSE og kan

konstatere, at der i begrænset omfang gøres brug af obligatoriske felter, som skal

udfyldes, før en indberetning kan gennemføres. Der er dog konstateret omfattende

brug af krydsvalideringer/afhængigheder imellem de felter som selskaberne kan

udfylde. Eksempelvis hvis et selskab angiver ISO landekoden til ”DK”, så kan

selskabet ikke samtidig angive TIN nr. (Tax Identification number), men derimod er

der krav om, at selskabet skal udfylde felterne i relation til navne- og

adresseoplysningerne på modtageren. Dette bevirker, at en del af felterne indirekte

bliver obligatoriske alt afhængig af, hvad selskaberne indberetter og dermed bliver

der krav om, at der skal tastes flere informationer.

I forhold til beløbsfelterne er det set, at NTSE kun accepterer positive tal i forbindelse

med angivelser af udbytteløb, og at de enkelte felter valideres, når feltet forlades, og

eventuelle fejltekster vises. Ligeledes sker der, i relation til angivelse af SE.nr og

CPR.nr, modulus-check af det indtastede.

Det er Intern Revisions vurdering, at inddata kontrollerne i NTSE medvirker til en sik-

ring af fuldstændige og ensartede data i bestemte felter.

11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning

SKAT har i flere år arbejdet på at få tidspunktet for angivelse af udbytte og udbytte-

skat samt indberetning om udbyttemodtagere gjort sammenfaldende. Det har ikke

tidligere været muligt at foretage en tidstro afstemning, da indberetningen om

udbyttemodtagere blev foretaget op til et år efter angivelsen.

Med den nuværende løsning for de ikke noterede selskaber fremkommer angivelsen

af udbytte og udbytteskat som en sum af de indberetninger, der er foretaget, hvilket

fjerner behovet for en afstemning. De børsnoterede selskaber indtaster en angivelse

af udbytte og udbytteskat i NTSE samtidig med, at VP leverer en elektronisk indberet-

ningsfil til eKapital om udbyttemodtagerne.

_______________________________________________________________

Side 49 af 123

Der vil således fortsat være behov for en afstemning, i relation til de børsnoterede

selskaber, mellem angivelsen og beløbet for de anførte udbyttemodtagere. SKAT har

oplyst, at de på nuværende tidspunkt ikke foretager en afstemning for de børsnote-

rede selskaber, men at SKAT er i proces med at finde en løsning.

Før 2014 har der været en intern maskinel udbyttekontrol, hvor oplysninger fra sel-

skabernes selvangivelse blev sammenholdt med angivelserne i 3S. Hvis selskaberne

har selvangivet en udlodning af udbytte, men ikke har indsendt angivelser til SKAT,

blev disse selskaber skrevet ud på en rykkerliste til manuel opfølgning.

Intern Revision har konstateret, at denne funktionalitet ikke er blevet videreført i

forbindelse med en ændring af 3S primo 2014.

11.3 Refusioner – anmodninger via blanketordning

Ved fysisk modtagelse af en refusionsanmodning fra udbyttemodtagere eller disses

agenter via blanketordningen bliver relevante felter fra blanketten indtastet manuelt i

3S af en sagsbehandler i SKAT.

Den overordnede proces er gengivet i nedenstående figur 11.2.

Figur 11.2.

_______________________________________________________________

Side 50 af 123

11.3.1 Manuelle kontroller i forbindelse med registrering i 3S

Forud for indtastningen af relevante felter, foretager sagsbehandleren en manuel

kontrol af, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den

krævede dokumentation, herunder (se figur 11.2):

•

At den er attesteret korrekt af skattemyndigheden, hvor aktionæren er

skattepligtig.

At dokumentation for modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat er vedlagt.

At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra andre

(agenter) end den retmæssige ejer.

At kontonummer til udbetaling af refusion har et korrekt format, og at navn,

adresse med videre stemmer til den vedlagte dokumentation. I de tilfælde,

hvor der er oplyst et IBAN.nr., kontrolleres dette format først ved indberetning

i 3S.

Intern Revision har fået oplyst, at sagsbehandleren i flere tilfælde vanskeligt kan

vurdere, hvorvidt fremsendte dokumenter samt attestationerne fra de udenlandske

skattemyndigheder er gyldige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et

sammenligningsgrundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de for-

skellige lande, der muliggør en sammenligning og validering af de modtagne

dokumenter. Derfor kan sagsbehandleren kun forkaste de fremsendte dokumenter i

de tilfælde, hvor dokumenterne er åbenlyst mangelfulde.

Det er revisionens vurdering, at den manuelle kontrol, i forbindelse med under-

søgelsen af de fremsendte blanketter, derfor ikke er effektiv.

Sagsbehandleren foretager også en manuel kontrol af det ansøgte beløb. I den

forbindelse kontrolleres følgende:

•

At refusionsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante dobbeltbe-

skatningsoverenskomst (DBO’en). Sagsbehandler har en oversigt i et regne-

ark med alle DBO’er og satser, der anvendes til kontrol af, at der er anvendt

den korrekte sats.

At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation. Der

vil ofte være tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme

anmodning. Det ansøgte beløb efterprøves på følgende måde:



Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)

Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Ifølge dokumen-

tationen opgøres beløbet som udbytteskat pr. aktie i danske kroner

gange antal aktier og sammenholdes med det ansøgte beløb.

•

Såfremt det ansøgte beløb ikke er opgjort korrekt, korrigeres beløbet. Ved manglende

oplysninger returneres ansøgningen til dennes agent med angivelse af, på hvilke

punkter ansøgningen er mangelfuld.

_______________________________________________________________

Side 51 af 123

Er blanketterne og informationerne fundet fuldstændige og korrekte, indtaster

sagsbehandleren de relevante oplysninger i 3S. Samtidig noteres det ansøgte beløb

i et internt regneark til brug for:



Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S.

Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb

Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.

Når sagsbehandleren taster i 3S, sker der først fremfinding af det udloddende

selskabs udbytteangivelse. Når selskabet er fundet, vælges funktionen ”Indberet

fritagelse for dansk udbytteskat” og relevante data for refusion tastes og gemmes.

Intern Revision har i forbindelse med gennemgangen rekvireret kopi af seneste

brugervejledning. Vejledningen er dateret den 18. december 2002 i en version 1.4 og

beskriver, hvordan brugerne skal benytte 3S. Intern Revision har kenskab til, at

systemet 3S har haft ændringer efterfølgende, hvilket burde have medført en

opdatering af brugervejledningen.

Vi har i forbindelse med gennemgangen spurgt til forretningsgangsbeskrivelser for

identifikation af grænseflader og funktionsadskillelse. Tilgængelige forretnings-

gangsbeskrivelser var ikke ajourført på undersøgelsestidspunktet, men er

efterfølgende blevet ajourført og sendt til revisionen.

Manglende opdaterede brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser med-

fører, at sagsbehandlerne ikke kan finde ”hjælp” i de tilfælde, hvor der er tvivl om

håndteringen af de enkelte handlinger, hvilket øger risikoen for forkert behandling af

ansøgte refusionsanmodninger.

11.3.2 Systemunderstøttede kontroller efter registrering i 3S

11.3.2.1 Inddatakontroller

Intern Revision har fået oplyst, at der, i forbindelse med indberetning af

refusionsansøgning for udbytteskat i 3S, er et antal obligatoriske felter, som skal

udfyldes, før en ansøgning kan accepteres i 3S. I den seneste vejledning fra 2002 har

vi set, at felterne; ”Navn”, ”Adresse”, ”Udbytte”, ”Modtagelsesdato” og ”Bundt nr.” er

obligatoriske felter, som kræves udfyldt. 3S stiller ikke krav til selve indholdet af

felterne bortset fra, at feltet ”Udbytte” skal indeholde tal, og feltet ”Modtagelsesdato”

ikke må være større end dags dato, og datoen skal være større end

vedtagelsesdatoen samt i et bestemt datoformat. For så vidt angår felterne ”Navn” og

”Adresse”, er der ikke krav til indholdet af registreringerne. Der er således i begrænset

omfang gjort brug af inddatakontroller til sikring af unikke, fuldstændige, valide og

ensartede data i bestemte felter.

I forbindelse med gennemgangen af 3S er det konstateret, at sagsbehandleren kun i

begrænset omfang indtaster relevante felter til identifikation og fastholdelse af

udbyttemodtageren, ligesom angivelse af udbyttemodtagerens land bliver tastet i

adressefeltet med mulighed for at angive unøjagtige og ikke ensartede

landeangivelser.

_______________________________________________________________

Side 52 af 123

11.3.2.2 Kontrol af dubletter

Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en maskinel kontrol, som kan

identificere dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet

flere refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Intern

Revision har set dokumentation, som viser, at der er indtastet og fundet en dublet,

som er annulleret før overførsel til økonomidelen. Dermed har kontrollen virket og har

forhindret en dobbelt udbetaling.

I vejledningen fra 2002 er det bemærket, at dubletkontrollen er opsat således, at 3S

foretager en sammenligning af de data, som er anført i feltet ”Navn”. Det vil sige hvis

sagsbehandleren indtaster en refusionsanmodning på en udbyttemodtager, som

tidligere har søgt om refusion på samme udlodder, så vil 3S give besked herom, hvis

sagsbehandleren har tastet det nøjagtig samme navn. Hvis sagsbehandleren taster

et tegn forkert, eller hvis ansøgeren har ændret et tegn i forhold til tidligere fremsendt

refusionsanmodning, så vil dette blive opfattet som en ny refusionsanmodning og ikke

blive identificeret af kontrollen.

Ved gennemgangen blev det konstateret, at der i 3S, i forbindelse med refusions-

anmodningen, ikke er mulighed for at angive et eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-

nr. på udbyttemodtageren.

Den manglende fuldstændige indtastning af ”Navn” og ”Adresse”, sammenholdt med

en manglende angivelse af eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-nr. på udbyttemod-

tageren bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at benytte disse felter til brug for

søgning af dubletter.

11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab

Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som orien-

terer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere

refusionsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.

Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte

børsnoterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014, fordi en fejl i

3S bevirkede, at det ikke var muligt at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det

udloddende selskabs angivelse. I stedet oprettede sagsbehandleren en 0-angivelse

på det udloddende selskab, hvorpå de fremsendte refusionsanmodninger er blevet

registreret. 3S har i forbindelse med indtastningen orienteret sagsbehandleren om, at

”Sum af beløb på indberetninger er større end udlodning på angivelsen”, hvilket

skyldes at beløbet på den tastede refusionsanmodning er større end 0-angivelsen.

Denne fremgangsmåde har bevirket, at kontrollen reelt har været sat ud kraft og

dermed ikke har kunnet bidrage til, at der ikke blev udbetalt mere i refusion, end

selskaberne har angivet i udbytteskat for de anmodninger, som bliver behandlet via

3S.

Det er endvidere Intern Revisions vurdering, at designet af kontrollen ikke er hensigts-

mæssig, fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT

modtager via bankordningen og indeholdt udbytteskat for danske udbyttemodtagere.

_______________________________________________________________

Side 53 af 123

Refusionsanmodninger via bankordningen indtastes ikke i 3S og indgår dermed ikke

i kontrollen af, om der refunderes mere, end selskabet har indeholdt i udbytteskat.

Derudover anvender 3S den samlede udbytteskat (27%) som sammenlig-

ningsgrundlag, selvom det kun er indeholdt udbytteskat fra udlændige, der kan

refunderes.

Vi har set materiale, som viser, at SKAT i 2013, 2014 og 2015 har rapporteret om, at

3S i forbindelse med indrapportering af refusionsanmodninger i enkeltstående tilfælde

er fremkommet med en ”grøn skærm”, som har forhindret en indrapportering på

selskabets angivelse.

Vores gennemgang af modtaget materiale viser, at ”grøn skærm” fejlen opstår i de

tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for samme udlodning. 3S har

ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den efterfølgende

indrapportering af refusionsanmodninger.

Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet

sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat. SKAT

oplyser, at der ikke er gennemført kompenserende kontroller for de børsnoterede

selskaber i perioden, hvor den maskinelle kontrol var sat ud af kraft.

11.3.2.4 Adviseringer fra 3S til sagsbehandler

I de tilfælde, hvor kontrollerne i 3S finder en ”fejl” i forbindelse med indtastningerne,

orienteres sagsbehandleren via skærmbilledet i 3S. Orienteringen til

sagsbehandleren bevirker ikke, at indberetningen afvises, men er blot en orientering

om, at der er forhold, som sagsbehandleren skal være særlig opmærksom på. Efter

orienteringen skal sagsbehandleren foretage en vurdering af, om der reelt er tale om

en fejl, som skal rettes, eller om refusionsanmodningen skal gennemføres.

Endvidere kan sagsbehandleren vælge ikke at foretage sig noget og dermed

tilsidesætte kontrollerne, hvilket vil påvirke datakvaliteten. I de fremsendte forretnings-

gangsbeskrivelser fremgår det ikke, hvordan sagsbehandleren skal forholde sig i de

tilfælde, hvor der fremkommer en orientering til sagsbehandleren.

Intern Revision har modtaget materiale, der viser, at der for et af de børsnoterede

selskaber, hvor der formentlig er sket bedrageri, er refunderet mere udbytteskat, end

der er indeholdt.

11.3.2.5 Sammenholdelse mellem anmodning og indberetning

Intern Revision har kendskab til, at de ”ikke noterede selskaber” indberetter de enkelte

udbyttemodtagere i NTSE med efterfølgende elektronisk overførsel til 3S. Denne

overførsel giver mulighed for, at der, i forbindelse med behandlingen af

refusionsanmodningerne, der er modtaget via blanketordningen, kan ske sammen-

holdelse mellem den enkelte udbyttemodtager og dennes refusionsanmodning. Intern

Revision har ved demonstration af systemet ikke kunnet konstatere, at sådan en

sammenholdelse foretages, ligesom det ikke fremgår af forretningsgangbe-

skrivelserne, at denne sammenholdelse skal udføres.

_______________________________________________________________

Side 54 af 123

SKAT har endvidere oplyst, at ”Behandlingen af anmodning om refusion af udbytte-

skat er en administrativ arbejdsopgave, hvor der udelukkende foretages kontrol med,

at den krævede dokumentation er fremsendt med anmodningen samt at

anmodningen er attesteret af den udenlandske skattemyndighed”. Det er derfor revisi-

onens vurdering, at sådan en sammenholdelse ikke udføres.

For de børsnoterede selskaber er det VP, som indberetter udbyttemodtagerne til

systemet eKapital i SKAT. Disse informationer overføres ikke til 3S, hvorfor en

sammenholdelse for de børsnoterede selskaber ikke er mulig.

11.4 Refusioner – bankordningen

SKAT modtager også refusionsanmodninger direkte fra tre banker, som sender

anmodningerne i et ”regneark” til SKAT på vegne af deres kunder.

Den overordnede proces er gengivet i nedenstående

figur 11.3.

Figur 11.3.

De fremsendte anmodninger kan være specificeret på udbyttemodtager, men der kan

også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/regneark.

Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og

skattepligtsforholdet, men i nogle tilfælde fremsender bankerne også dokumentation

i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemodtager

selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde foretager

sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed med

”blanketordningen”, se ovenstående afsnit 11.3.

Refusionsanmodningerne fra de tre banker indtastes ikke i 3S, men udskrift af

registreringerne i regnearkene summeres til et samlet beløb pr. bank og danner

grundlag for bogføringen i SAP38 og efterfølgende udbetaling af refusionen, se figur

11.3.

_______________________________________________________________

Side 55 af 123

Den manglende indtastning i 3S systemet bevirker, at der ikke er mulighed for en

sammenholdelse til eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet i

forbindelse med deres angivelse af tilbageholdt udbytteskat. Det kan ligeledes ikke

udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også selv

søger via blanketordningen.

Efter behandlingen bliver anmodningen/regnearket med eventuel dokumentation

printet ud og arkiveret i 5 år. Den enkelte anmodning/regneark kan herefter fremfindes

ved hjælp af bilagsnummeret.

SKAT oplyser, at der er indgået aftale med bankerne om, at disse foretager en vali-

deringskontrol af registreringerne i regnearket. Det er aftalt, at bankerne kontrollerer

følgende:



Kontrol af rigtigheden af beløbene vedrørende aktiebeholdninger i

separatdepoter

Sandsynliggørelse i forhold til omnibusdepoter/samledepoter

Kontrollen består i, at banken kontrollerer rigtigheden af beløbene; det vil sige at

udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.

Intern Revision har fået oplyst, at den udenlandske bank opbevarer den nødvendige

dokumentation, som kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbetalingsåret.

SKAT følger ikke op på, om disse kontroller er effektive.

Når SKAT har overført betaling, der svarer til de ansøgte beløb til banken,

videresender banken det modtagne refusionsbeløb til den udenlandske bank, der vil

foretage den endelige afregning over for udbyttemodtageren.

_______________________________________________________________

Side 56 af 123

11.5 Refusioner – VP-ordningen

”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud

på, at VP, med udgangspunkt i de gældende dobbeltoverenskomster, indeholder den

korrekte udbytteskat (nettoafregning).

Den overordnede proces er gengivet i

nedenstående figur 11.4.

Figur 11.4.

Aftalen vedrører følgende lande:

Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England,

Irland, Schweiz, USA og Canada.

For at udbyttemodtageren kan benytte VP-ordningen, skal udbyttemodtager være en

fysisk person og aktierne skal være indskrevet i et depot i et dansk pengeinstitut.

Udbyttemodtageren skal endvidere over for det kontoførende pengeinstitut

dokumentere sine bopæls- og skatteforhold via en skatteblanket (blanket 02.009), der

skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.

Det er dermed de kontoførende pengeinstitutter, som foretager en vurdering og god-

kendelse af de dokumenter, som udbyttemodtageren fremsender. SKAT følger ikke

op på, om disse kontroller er effektive.

SKAT har fået oplyst, at de udbyttemodtagere, som er omfattet af ordningen, vil

modtage udbyttenotaer, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt den korrekte

udbytteskat i helhold til DBO’en. De enkelte udbyttemodtagere skal derfor ikke

selvstændigt anmode om udbytterefusion hos SKAT.

_______________________________________________________________

Side 57 af 123

11.6 Løbende regnskabsgodkendelser

Der er i ”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.” og fra Moderniserings-

styrelsens side fastlagt en række krav til godkendelser af de regnskaber, der via SKS

indgår i statsregnskabet.

Kravene er indarbejdet i Skatteministeriets rammer for regnskabsaflæggelse. Ram-

merne udgøres af:



En ministerieinstruks

En virksomhedsinstruks

En regnskabsinstruks

En vejledning i regnskabsaflæggelse for lokale firmakoder samt

En vejledning for den centrale regnskabsaflæggelse.

Skatteministeriet har i rammerne fastlagt en række yderligere krav til kontrol ud over

de førnævnte eksterne krav.

Regnskabsgodkendelserne er slutproduktet af den kontrol, som perioderegnskabet

underkastes forud for, at det aflægges. I regnskabsgodkendelsen redegøres for fejl

og mangler i det aflagte regnskab, og der fremgår en samlet konklusion. Regnskabs-

godkendelserne er fysiske dokumenter, der udarbejdes med forskellig frekvens og

underskrives på forskellige ledelsesniveauer i SKAT.

I nedenstående tabel 11.5. har vi, for de enkelte regnskabsgodkendelser, anført de

kontrolkrav, som vurderes at være relevante i forhold til kontrol af refusion af

udbytteskat:

_______________________________________________________________

Side 58 af 123

Benævnelse

Regnskabsgodkendelse

for lokale firmakoder

Underskrives af:

Funktionsledere/

kontorchefer i Betaling og

Regnskab

Frekvens

Månedlig

Indhold

Alle regnskabsenheder skal hver måned foretage en kontrol af, at aktiver og

passiver er regnskabsmæssigt afstemt for egne firmakoder

(pkt. 2.6.2 i

Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38).

I Vejledning til Regnskabsafslutning udbygges kravene til kontrol:

Det er indledningsvist anført, at

vejledningen skal betragtes som

retningslinjer for, hvilke kontroller der som et minimum skal udfærdiges for at

medvirke til at sikre regnskabets rigtighed.

Under denne fase er der tale om kontrol af aktivernes tilstedeværelse og en

begrundet overbevisning om indtægternes/udgifternes rigtighed. Som

eksempler herpå kan nævnes:

[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]



at der ikke er væsentlige forskydninger i et provenu for f.eks. FO 2300

registreringsafgift ifht. samme måned sidste år

(Vejledning til Regnskabsafslutning lokale firmakoder april 2015).

Godkendelsen af månedsregnskaberne i SKS omfatter:

1. at der er overensstemmelse mellem data i de lokale

økonomisystemer og SLS og SKS.

2. at der i SKS foreligger godkendelse af de underliggende

regnskaber.

(Afsnit 3.2.1 i Ministerieinstruks for Skatteministeriet)

Regnskabsinstruksen for §38 præciserer og stiller en række yderligere krav

til kontrollerne:

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretages følgende kontroller

[bl.a.

er nedenstående punkt nævnt]:



en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den

forløbne periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste

to regnskabsår med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder

samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges

i forbindelse med sandsynlighedskontrollen skal forklaringerne

dokumenteres eller vedlægges som bilag.

(Pkt. 2.6.1 i Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38)

Der skal gennemføres en substantiel godkendelse af kvartalsregnskaberne,

som omfatter:

[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]



at forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til

aktiviteterne i den forløbne periode.

(Afsnit 3.2.2 i Ministerieinstruks for §38)

I dokumentet indeholdende den kvartalsvise regnskabsgodkendelse er

yderligere præciseret:

Regnskabet er gennemgået og godkendt i overensstemmelse med

ministerieinstruksen.

11 punkter krydses af i godkendelsen, herunder pkt. 3)

”Er

eventuelle underliggende regnskaber og godkendelser gennemgået

mhp. kontrol af eventuelle bemærkninger eller andre forhold, som kan give

anledning til bemærkninger?”

(Godkendelse af regnskab for §38 for 2. kvartal 2015)

I forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse i SKS skal påses de

samme forhold som ved den kvartalsmæssige godkendelse af regnskabet

(Afsnit 3.2.3 i Ministerieinstruks for §38)

Regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabsbekendtgørelsens

bestemmelser og indeholder efter vor opfattelse:



Alle bogføringskredse og delregnskaber, som virksomheden er

ansvarlig for



En korrekt opgørelse af de forbrugte bevillinger



En korrekt opgørelse af aktiver og passiver

(Særlig godkendelsesskrivelse (regnskabserklæring) vedr. det afsluttende

regnskab for §38 for 2014)

Central

regnskabsgodkendelse

Underskrives af:

Underdirektør for Betaling

og Regnskab og

kontorchefen for §38

kontoret

Månedlig

Kvartalsvis

regnskabsgodkendelse

Kvartalsvis

Underskrives af:

Underdirektør for Betaling

og Regnskab og

kontorchefen for §38

kontoret

Særlig

godkendelsesskrivelse

vedr. det afsluttede

regnskab

Underskrives af:

Underdirektør for Betaling

og Regnskab

Årlig

Tabel 11.5

Det skal præciseres, at den månedlige regnskabsgodkendelse består af:



Dels en lokal regnskabsgodkendelse og

Dels af en central regnskabsgodkendelse.

_______________________________________________________________

Side 59 af 123

I processen for regnskabsaflæggelse indgår en række kontrolaktiviteter forud for den

lokale regnskabsgodkendelse. Disse indgår som grundlag for godkendelse og

aflæggelse af det centrale regnskab, hvor der også gennemføres en række yderligere

kontrolaktiviteter, herunder en sandsynlighedskontrol.

Det fremgår af ovenstående tabel, at de månedlige regnskabsgodkendelser skal

indeholde en vurdering af, hvorvidt udviklingen i udgifter og indtægter er rimelig. Intern

Revision har derfor undersøgt, om der i regnskabsgodkendelserne fremgår forhold

vedrørende usædvanlig udvikling i omfanget af refusion af udbytteskat, eller om der

er taget egentlige forbehold for regnskabernes korrekthed som følge heraf.

Vi har gennemgået samtlige regnskabsgodkendelser i perioden 2012-2015. Der er

ikke taget egentlige forbehold i regnskabsgodkendelserne i den undersøgte periode.

Der forekommer dog bemærkninger i de månedlige regnskabsgodkendelser

vedrørende udviklingen i udgifterne til refusion af udbytteskat. Bemærkningerne

fremstår for læseren som årsagsforklaret og ses ikke videreført i de kvartalsvise eller

årlige regnskabsgodkendelser.

Vi har i de nedenstående tabeller præsenteret bemærkningerne i regnskabsgod-

kendelserne. Tabellerne omfatter de år, hvor der er anført bemærkninger i de

månedlige centrale eller lokale regnskabsgodkendelser. 2012 er udeladt, idet der ikke

er anført bemærkninger. Vi har (i forkortet form) gengivet eventuelle bemærkninger

fra regnskabsgodkendelserne.

Tabellerne indeholder tillige den udbetalte refusion i den pågældende måned,

ændring i forhold til samme måned året før, samt den udbetalte refusion opgjort år til

dato. Alle beløb er opgjort i mio. kr.

2013 (

opgjort i mio. kr.)

Ændring ifht. Refusion

Måned

samme md.

(år til

Refusion

året før

dato)

373

434

-9

351

150

523

957

Lokal

regnskabsgodkendelse*

ingen bemærkninger

Central regnskabsgodkendelse

ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 486

mio. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens

saldo kan de 533 mio. kr. henføres til to

virksomheder.

Ingen bemærkninger

ingen bemærkninger

738

486

1.695

Ingen bemærkninger

327

126

141

344

110

136

-115

320

-56

2.022

2.148

2.199

2.340

2.684

2.794

Ingen bemærkninger

N/A

Tabel 11.6

_______________________________________________________________

Side 60 af 123

2014 (

opgjort i mio. kr.)

Måned

Ændring ifht. Refusion

samme md.

(år til

Refusion

året før

dato)

119

612

239

119

185

268

881

Lokal

regnskabsgodkendelse*

ingen bemærkninger

Central regnskabsgodkendelse

ingen bemærkninger

Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,0

mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens

saldo kan 0,8 mia. kr. henføres til udbetalinger til to

udenlandske banker, der herefter foretager videre

overførsel.

Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,1

mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Den

væsentlige stigning, der har været i 2014 skyldes, at

flere …… [specifikt land nævnt] pensionskasser

foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke

skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget

store tilbagebetalinger.

1.385

951

2.266

ingen bemærkninger

1.842

1.104

4.108

Der er udbetalt 4,1 mia. kr. år til

dato (åtd), hvilket overstiger den

udbetalte refusion i hele 2013 med

1,3 mia. kr.

En årsag hertil kan være, at flere

…… [specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i

danske virksomheder. De ……

[specifikt land nævnt]

pensionskasser skal ikke betale

dansk skat, så derfor de meget

store tilbagebetalinger.

Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd,

hvilket overstiger den udbetalte

refusion i hele 2013 med 2,0 mia.

En årsag hertil kan være, at flere

…… [specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i

danske virksomheder. De ……

[specifikt land nævnt]

pensionskasser skal ikke betale

dansk skat, så derfor de meget

store tilbagebetalinger.

729

402

4.838

Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 402

mio. kr. Den væsentlige stigning der har været i 2014

skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i danske

virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,

medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.

614

488

5.451

Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd.

Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 488

mio. kr. Den væsentlige stigning, der har været i 2014

skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i danske

virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,

medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.

ingen bemærkninger

135

260

130

118

-214

-23

5.586

5.846

5.976

6.063

Der er udbetalt 5,6 mia. kr. åtd.

Der er udbetalt 5,8 mia. kr. åtd.

Der er udbetalt 6,0 mia. kr. åtd.

Der er udbetalt 6,1 mia. kr. åtd.

N/A

Tabel 11.7

*) Ud over de anførte bemærkninger vedr. refusion af udbytteskat, er der i perioden

marts-oktober under punktet

”Manglende udførsel af opgaver” anført, at ”Udbytteskat

er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget stor personaleafgang og der

er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de enkelte områder.

Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til DMO/DMS

i Horsens eller Ringkøbing”.

_______________________________________________________________

Side 61 af 123

2015 (

opgjort i mio. kr.)

Måned

Ændring ifht. Refusion

samme md.

(år til

Refusion

året før

dato)

1.109

-26

-66

-5

497

172

1.281

Lokal

regnskabsgodkendelse*

ingen bemærkninger

Central regnskabsgodkendelse

ingen bemærkninger

4.227

2.842

5.508

1.072

-770

6.580

Der er udbetalt 1,3 mia. kr. åtd i

ingen bemærkninger

2015

Der er udbetalt 5,5 mia. kr. åtd i

Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.

2015. Samme tidspunkt i 2014 var samme periode 2014. En del af stigningen kan

der udbetalt 2,3 mia. kr.

henføres til, at flere …… [specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.

Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse

opkøb store refusioner af udbytteskat.

Der er udbetalt 6,6 mia. kr. åtd i

Refunderet udbytteskat udviser et fald ifht. samme

2015. Samme tidspunkt i 2014 var periode 2014, men år til dato refusion viser en

der udbetalt 4,1 mia. kr. Der er

stigende tendens. En del af stigningen kan henføres

igangsat en opgave pga. det

til, at flere …… [specifikt land nævnt]

stigende antal sager om refusion pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.

af udbytteskat samt SIR's

Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse

bemærkninger ifm. gennemgang af opkøb store refusioner af udbytteskat.

området. Det nævnes, at det bør

vurderes, om de adm. processer

for refusion af udbytteskat kan

forbedres og effektiviseres.

Der er udbetalt 8,7 mia. kr. åtd i

2015. Samme tidspunkt i 2014 var

der udbetalt 4,8 mia. kr. Det

nævnes, at der skal afholdes

møde vedr. beskrivelsen af

opgaven med refusion af

udbytteskat [dateret

5. august

2015

]

N/A

Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.

samme periode 2014. Der er år til dato en stigende

tendens. Der verserer i øjeblikket en sag om formodet

svindel, som er overgivet til SØIK. Udbetaling er sat i

bero midlertidigt. [dateret

28. august 2015

]

2.149

1.420

8.729

565

-49

9.294

N/A

Tabel 11.8

*) Ud over de anførte bemærkninger vedrørende refusion af udbytteskat er der i

perioden januar-maj under punktet ”Status på arbejdsopgaver” anført, at ”Udbytteskat

er ramt af langtidssygdom og at der er iværksat oplæring af medarbejdere fra SAP38

Horsens samt overflytning af opgaver”.

Det fremgår af ovenstående tabeller, at første bemærkning til udviklingen i refusion af

udbytteskat fremgår af den centrale regnskabsgodkendelse i juni 2013. Udviklingen

er årsagsforklaret ved to store udbetalinger. Der er ikke bemærkninger i den lokale

regnskabsgodkendelse.

I maj 2014 anvendes en tilsvarende årsagsforklaring i den centrale regnskabs-

erklæring. Der er ikke bemærkninger i den lokale regnskabsgodkendelse.

I juni og juli 2014 er der bemærkninger til udviklingen i både den lokale og centrale

regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der anført følgende

forklaring:

”En årsag hertil kan være, at flere ……

[specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.

I den centrale regnskabsgodkendelse er der anført følgende:

”Den væsentlige

stigning, der har været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at flere ……

[specifikt land

nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.

_______________________________________________________________

Side 62 af 123

Af dokumentationen til den centrale sandsynlighedskontrol fremgår det, at

forklaringen er oplyst af pågældende medarbejder, der har udarbejdet den lokale

regnskabsgodkendelse.

I august 2014 er bemærkningen videreført i den centrale regnskabsgodkendelse, men

ikke i den lokale regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der

dog, under punktet ”Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig

betydning for, om regnskabet er retvisende”, anført størrelsen af udbetalt refusion år

til dato. Den udbetalte refusion er tillige oplyst i de lokale regnskabsgodkendelser i

perioden september – december 2014.

Der er ingen bemærkninger i perioden januar – marts 2015.

I april 2015 er der igen i den lokale månedsgodkendelse anført størrelsen af udbetalt

refusion år til dato. Der fremgår ingen bemærkninger af den centrale

månedsgodkendelse.

I maj og juni 2015 er der i den centrale månedsgodkendelse anført bemærkninger til

udviklingen. Det er anført, at ”En

del af stigningen kan henføres til at flere ……

[specifikt land nævnt]

pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.

dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau fremgår det, at

medarbejderen, der udarbejder lokal månedsgodkendelse, har oplyst, at

”stigningen

kan begrundes med flere ……

[specifikt land nævnt]

pensionskasser, der foretager

opkøb i danske virksomheder”.

Af mailen fra pågældende medarbejder fremgår det

desuden, at to specifikke virksomheders udlodning har forøget den samlede

udbytteudlodning.

Det fremgår af dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau, at

medarbejderens årsagsforklaring vedrørende pensionskassernes opkøb vil blive

omtalt som en del af forklaringen. I den lokale regnskabsgodkendelse for juni 2015 er

der endvidere fremført, at der er igangsat en opgave med henblik på forbedring og

effektivisering af processerne for refusion som følge af Intern Revisions

bemærkninger til området.

Endelig er der i juli 2015 i begge regnskabsgodkendelser bemærkninger til

udviklingen i den udbetalte refusion. Den centrale regnskabsgodkendelse er

udarbejdet efter, at besvigelsessagen blev afdækket, og der henvises derfor til den.

11.7 Delkonklusion

I relation til blanketordningen, er det Intern Revisions vurdering, at de manuelle

kontroller i relation til validering af fremsendte refusionsanmodningsblanketter ikke

er tilstrækkelige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et sammenlignings-

grundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de forskellige lande, der

muliggør en sammenligning og validering af de fremsendte dokumenter.

_______________________________________________________________

Side 63 af 123

Vores gennemgang af 3S systemet viser, at der kun i begrænset omfang er

indarbejdet programmerede inddata kontroller til sikring af fuldstændige, valide og

ensartede data. Der er dog identificeret en kontrol til identifikation af dubletter, men

kontrollen forudsætter en nøjagtig og ens angivelse af refusionsansøgeren i et

tekstfelt.

Gennemgangen af 3S systemet viser endvidere et begrænset brug af

programmerede kontroller. Der er en kontrol, som sikrer, at sagsbehandleren bliver

orienteret, hvis der for et selskab samlet set, er anmodet om mere refusion, end

selskabet har angivet i udbytteskat. Men kontrollen har for visse børsnoterede

selskaber ikke fungeret i en periode på 2 år, og er først blevet genetableret i 2015.

Det er Intern Revisions vurdering, at kontrollen ikke er designet hensigtsmæssigt,

fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT modtager

via bankordningen.

En gennemgang af brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser viser, at

disse ikke løbende er ajourført i forbindelse med systemændringer. Det er forhold,

som påvirker det samlede kontrolmiljø.

I relation til bankordningen, har SKAT uddelegeret en del af kontrolopgaverne til de

involverede banker, og hermed er SKAT afhængig af, at bankerne har etableret

effektive kontroller på området. Udbytteanmodningerne importeres ikke i 3S,

hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenholdelse til eventuelle

udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet til SKAT. Det kan ligeledes

ikke udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke

også selv søger via blanketordningen.

I VP-ordningen har SKAT overladt kontrolopgaven med verifikation af udbytte-

modtageren og udbetalingen af korrekt udbytteskat til VP. VP har etableret

kontroller på området. SKAT følger ikke op på om disse kontroller er effektive.

SKAT foretager periodiske regnskabsgodkendelser. Det fremgår af de løbende

regnskabsgodkendelser, at regnskaberne er godkendt uden forbehold. Udsvingene

i refusion af udbytteskat er imidlertid bemærket i de månedlige regnskabs-

godkendelser. Det er vores vurdering, at det fremstår for læseren, som om

udsvingene er årsagsforklaret og dermed, at der ikke er problematiske forhold. Ud

fra den foreliggende dokumentation, er det vores vurdering, at der ikke har været

en tilstrækkelig kritisk stillingtagen til årsagsforklaringerne ved indarbejdelsen af

disse i regnskabsgodkendelserne. Bemærkningerne til udsvingene er ikke ind-

arbejdet i de kvartalsvise eller årlige regnskabsgodkendelser. Dette kan skyldes, at

udsvingene fremstår som værende uproblematiske i de månedlige regnskabs-

godkendelser.

_______________________________________________________________

Side 64 af 123

12. 2. forsvarslinje – kontroller

Anden forsvarslinie skal generelt omfatte de overvågende kontroller, som SKAT har

implementeret med henblik på at sikre, at udbytteprocessen forløber som forudsat:

Kontrollerne i 2. forsvarslinie bør primært omfatte styrings- og kontrolfunktioner for at

støtte 1. forsvarslinie og vil omfatte følgende:



Risikostyring

Controlling

Compliance

Informationssikkerhed

Risikostyring:

Udbytteprocessen skal løbende være omfattet af en risikostyring, der omfatter hele

processen. Risikostyringen skal løbende identificere de risici i udbytteprocessen, der

kan medføre, at processens leverancer ikke realiseres med den ønskede kvalitet

(korrekt angivelse, korrekt indberetning, systemafstemninger, bogføring samt korrekt

opgørelse af udbytterefusion). Udbytteprocessen ses ikke at være omfattet af en

løbende risikovurdering.

Controlling:

Controllingen, der omfatter hele udbytteprocessen, skal omfatte en løbende vurdering

af, hvorvidt processen forløber som defineret af ledelsen. Controllingen skal tillige

omfatte en vurdering af, om forretningsgangene indeholder indbyggede kontroller, der

effektivt kan imødekomme de risici, der er identificeret ved risikostyringen.

Controllingen skal tillige indeholde en vurdering af, hvorvidt forretningsgangene i

udbytteprocessen indeholder overflødige kontrolforanstaltninger. Udbytteprocessen

ses ikke at være omfattet af en systematisk controlling. En systematisk controlling vil

tillige være besværliggjort af, at der ikke er implementeret et entydigt ansvar for

processen i SKAT. Procesansvaret er fordelt på 3 direktørområder.

Compliance:

Udbytteområdet må betegnes som værende et relativt komplekst område. Det er

derfor væsentligt, at de interne kontroller i forretningsgangene afspejler det juridiske

regelsæt, samt at der løbende følges op på compliance.

_______________________________________________________________

Side 65 af 123

SKAT har til dato følgende afsluttede eller igangværende complianceundersøgelser:

Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne.

Compliance - de største virksomheder, igangværende undersøgelse

Compliance told

Compliance punktafgifter, igangværende undersøgelse

Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, herunder udbytteskat,

er undersøgt af tre omgange siden indkomståret 2006. Den seneste afsluttede

complianceundersøgelse vedrører indkomståret 2012, hvor resultaterne af

virksomhedernes regelefterlevelse dog ikke er afrapporteret endnu.

I complianceundersøgelsen for indkomståret 2010 blandt virksomhederne med

mindre end 250 ansatte, har SKAT gennemført 2.998 kontroller (2.090 kontroller

blandt selvstændig erhvervsdrivende og 908 kontroller blandt selskaber). Ved hver

enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af alle virksomhedens

skattemæssige forhold. Der er ved complianceundersøgelsen konstateret manglende

regelefterlevelse vedrørende udbytteskat.

Informationssikkerhed:

SKAT har etableret et informationssikkerhedskontor, som er placeret i koncernservice

med rapportering til økonomidirektøren.

Som en del af 2. forsvarslinje er det informationssikkerhedskontorets primære opgave

at vejlede, rådgive og assistere Skatteministeriets koncern, så kritiske og følsomme

informationer, uanset medie, bliver beskyttet.

Sikkerhedskontoret har blandt andet fokus på IT-sikkerhed, medarbejdersikkerhed og

fysisk sikkerhed, som udføres i tæt samarbejde med alle koncernens enheder.

Kontoret udarbejder sikkerhedshåndbøger for medarbejdere og risikoejere samt

vejledninger og yder rådgivning i en balanceret triangel af informationens karakter i

forhold til fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

Forhold som også dækker området for udbytteskat.

12.1 Delkonklusion

Generelt har risikostyringsaktiviteterne samt controllingaktiviteterne ikke fungeret

tilfredsstillende for så vidt angår administrationen af udbytteskat og refusion af

udbytteskat. 2 forsvarslinie har således ikke fungeret tilfredsstillende på dette

område.

_______________________________________________________________

Side 66 af 123

13. Manglende effekt fra væsentlige IT-

understøttede kontroller

Dette kapitel er medtaget for at synliggøre de væsentligste fundne svagheder i de IT-

understøttede kontroller.

I 3S er der en forebyggende kontrol, som kan identificere refusionsanmodnings-

dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet flere

refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Dubletkontrollen

er opsat således, at 3S kun foretager en sammenligning af de data, som er anført i

feltet ”Navn”. Dette skyldes manglende indtastning af øvrige relevante data til

identifikation af udbyttemodtageren, som kan gøres til genstand for en dubletsøgning,

fx CPR-nr/CVR-nr eller Tinnr.

I 3S findes der en forebyggende kontrol, som orienterer sagsbehandleren, hvis der

for et selskab bliver anmodet om et højere refusionsbeløb samlet set, end selskabet

har angivet i udbytteskat. Designet af kontrollen tager dog ikke højde for de

refusionsanmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som

vedrører udbytteskat for danske udbytte modtagere. Dette bevirker, at den reelle

udbytteskat, som SKAT kan forvente at modtage refusionsanmodninger om, er

væsentlig lavere end den angivelse som 3S benytter i kontrollen.

I 3S har det for enkelte børsnoterede selskaber i 2013, 2014 og 2015 ikke været muligt

at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.

Fejlen er opstået i de tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for

samme udlodning. 3S har ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den

efterfølgende indrapportering af refusionsanmodninger og har præsenteret en ”grøn

skærm” for sagsbehandleren. Fejlen blev rettet i juli 2015, hvorefter 3S igen i alle

tilfælde har kunnet sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af

udbytteskat.

13.1 Delkonklusion

Der er i 3S etableret et antal forebyggende kontroller, som efter revisionens

vurdering ikke er designet hensigtsmæssigt. Dubletkontrollen validerer kun på et

tekstfelt og kunne forbedres ved også at omfatte andre felter fx Tinnr.

Kontrollen i relation til, at der ikke bliver anmodet om et højere refusionsbeløb sam-

let set, end selskabet har angivet i udbytteskat, tager ikke højde for de refusions-

anmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som vedrører

udbytteskat for danske udbytte modtagere. Angivelsesbeløbet i kontrollen skulle

reduceres med disse anmodninger.

_______________________________________________________________

Side 67 af 123

Det har i en periode på 3 år, for enkelte børsnoterede selskaber, ikke været muligt

at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.

Fejlen skyldtes, at 3S ikke har kunnet håndtere flere angivelser for samme

udlodning og har givet sagsbehandleren en ”grøn skærm”. Fejlen er udbedret i juli

2015.

_______________________________________________________________

Side 68 af 123

14. Data i eKapital

I eKapital indberettes oplysninger om udbyttemodtagere og udloddet udbytte med

videre. Som beskrevet i kapitel 9 registreres indberetninger om udbyttemodtagere

både fra børsnoterede og ikke noterede selskaber. Dette kapitel indeholder en

beskrivelse af de væsentligste oplysninger, der er registreret i eKapital omkring

valutaudlændinge. Kapitlet vil tillige redegøre for svagheder som følge af manglende

oplysninger i systemerne.

Der er stor forskel på, hvilke oplysninger, der findes i eKapital om aktieejer, alt efter

om en fysisk person har et depot med aktier, et selskab har et depot med aktier, som

det selv ejer eller aktierne ligger i et samledepot i en udenlandsk bank

(omnibusdepot).

Nedenfor er der redegjort for, hvilke væsentlige oplysninger der, som udgangspunkt,

er indberettet i eKapital om udbyttemodtager for fysiske personer, selskaber og

omnibusdepoter.

14.1 Fysiske personer

I Tabel 14.1. er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om fysiske personer:

Tabel 14.1 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for fysiske personer i eKapital:

Identifikation

reelle

udbyttemodtager

Depot-

nummer

Navn

selskab

på

Antal

aktier

Udloddet

udbytte

Indeholdt

udbytteskat

Omfattet

VP-

ordning

udloddende

Tabel 14.1

For fysiske personer indeholder eKapital således oplysninger om den enkelte

udbyttemodtager.

14.2 Selskaber

I tabel 14.2 er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om selskaber, der har

depot med egen beholdning af aktier.

Tabel 14.2 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for selskaber i eKapital:

Identifikation

reelle

modtagere

Depot-

nummer

Navn

selskab

på

Antal

aktier

Udloddet

udbytte

Indeholdt

udbytteskat

Omfattet

VP-

ordning

udbytte-

udloddende

./.

_______________________________________________________________

Side 69 af 123

Tabel 14.2

For selskaber, der har depot med egen beholdning af aktier, indeholder eKapital

således oplysninger om den enkelte udbyttemodtager.

14.3 Omnibusdepoter

I modsætning til et selskab, der har depot med egen beholdning af aktier som vist

ovenover, vil depotføreren af et omnibusdepot ikke selv eje aktierne i depotet, men

alene repræsentere aktieejer/udbyttemodtager. Som det fremgår af tabel 14.3 og

tabel 14.3a nedenfor, får de indberettede oplysninger en anden karakter.

Tabel 14.3 Oplysninger om depotfører af omnibusdepot i eKapital:

Identifikation

reelle

modtagere

Nej kun

oplysning om

depotfører

Depot-

nummer

Navn

selskab

på

Antal

aktier

Udloddet

udbytte

Indeholdt

udbytteskat

Omfattet

VP-

ordning

udbytte-

udloddende

./.

Tabel 14.3

Tabel 14.3a Oplysninger om de reelle udbyttemodtagere for omnibusdepot i eKapital:

Identifikation af

reelle udbytte-

modtagere

Depot-

nummer

Navn

selskab

på

Antal

aktier

Udloddet

udbytte

Indeholdt

udbytteskat

Omfattet af

VP-ordning

udloddende

./.

Tabel 14.3a

./.

Indberetningen til eKapital vil, som det fremgår i tabel 14.3 og 14.3a, ikke indeholde

oplysning om den reelle udbyttemodtager. eKapital vil kun indeholde oplysninger til

identifikation af omnibusdepotet og omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.

14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt

omnibusdepoter

Intern Revision har med udgangspunkt i to børsnoterede selskaber blandt C20 under-

søgt, hvorledes aktierne for valutaudlændinge er fordelt på depoter, der er ejet af

fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter.

_______________________________________________________________

Side 70 af 123

Data er udsøgt for indberetninger i eKapital via Business Objects.

For de to børsnoterede selskaber var der følgende fordeling af antal aktier ejet af

valutaudlændinge:

Selskab A:



Fysiske personer



Selskaber



Omnibusdepoter

Selskab B:



Fysiske personer



Selskaber



Omnibusdepoter

94 %

97 %

Tabel 14.4

Fordelingen i tabel 14.4 viser, at danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt

overvejende grad ligger i omnibusdepoter.

Banker bliver ligesom øvrige selskaber indberettet i eKapital som ”selskab”. Det er

ikke muligt at skelne, hvorvidt en bank har depot med egen beholdning af aktier, eller

er depotfører. Vi har derfor kategoriseret alle banker som omnibusdepoter.

Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder, som det fremgår i tabel 3

og 3a, ikke oplysninger om den reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i

depotet. eKapital vil kun indeholde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og

omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.

SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke være i besiddelse af oplysninger om

den enkelte udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en kontrol ved

behandling af en refusionsanmodning.

14.5 Delkonklusion

Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder ikke oplysninger om den

reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i depotet. eKapital vil kun inde-

holde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og omnibusdepotet vil

fremstå som udbyttemodtager.

SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke have oplysninger om den enkelte

udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en grundlagskontrol ved be-

handling af en refusionsanmodning.

Intern Revisions undersøgelse af to børsnoterede selskaber blandt C20 viser, at

danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt overvejende grad er placeret

i banker (bankdepoter), som sandsynligvis er omnibusdepoter.

_______________________________________________________________

Side 71 af 123

15. SKATs opfølgning på revisionsrapporter

15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning

Intern Revision rapporterer løbende resultatet af den udførte revision til SKAT i

særskilte revisionsrapporter. Revisionsrapporterne indeholder følgende

informationer:



En beskrivelse af det observerede forhold (observation)

En beskrivelse af de risici, som observationen giver anledning til

En anbefaling til reduktion af de identificerede risici

SKAT udarbejder handleplaner med henblik på at reducere de identificerede risici.

Intern Revision vurderer handleplanerne og følger op på implementeringen af disse.

15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter

Intern Revision har de senere år (fra 2001 og frem) udarbejdet flere revisionsrapporter

omhandlende udbytteskat. I nedenstående figur 15.1. er der præsenteret en oversigt

over de udarbejdede rapporter:

Dato

27. septem ber 2001

J.nr 99/01-0721-00335

Revisionsrapporter

Finansiel Revision af udbytte-

og royaltyskatten ved Told- og

Skatteregion Nærum

Finansiel opfølgningsrevision

af udbytte- og royaltyskatten

ved Told- og Skatteregion

Nærum

Revision af udbytteskatte-

administrationen ved

Skattecenter Ballerup

Revisionsomfang

At gennemføre en finansiel revision af udbytte- og

royaltyskat ved Told og Skatteregion Nærum.

At give en status på løsninger af de problemer, der blev

bemærket i rapport fra 27. september 2001 "Finansiel

Revision af udbytte- og royaltyskatten ved Told- og

Skatteregion Nærum".

At afdække om behandlingen af udbytteskat mv. sker på

en tilfredsstillende måde i udbytteskatteadministrationen

ved Skattecenter Ballerup.

8. novem ber 2002

J.nr. 99/02-0721-00414

30. januar 2006

J.nr. 05-0721-006524

10. m aj 2010

J.nr. 09-172022

30. m aj 2013

J.nr. 13-005403

Undersøgelse af Provenuet fra Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har

kildebeskatningen af ud-

været at undersøge om:

lændinge - udbytteskat

* Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusions-

ordningen ud fra de indberetninger, der sendes til SKAT

om udbytter.

* SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne

opgøre et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen.

* Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat

er dokumenteret og kendte.

* Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad under-

støtter en korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refu-

sionsordningen.

Revision af udbytte- og

Form ålet m ed revisionen er at vurdere:

royaltyskat for 2012

* Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en

tilfredsstillende måde, herunder etableret forretnings-

gange og interne kontroller, der medvirker til at sikre en

korrekt regnskabsaflæggelse.

* Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af

tidligere undersøgelser er dækkende og tilstrækkelige

(jfr. Intern Revisions rapport af området maj 2010, hvori

der blev givet en række anbefalinger).

Figur 15.1

_______________________________________________________________

Side 72 af 123

Som eksempel har vi i

nedenstående figur 15.2.

vedrørende revisionsrapporten

om udbytte- og royaltyskatten for 2012 præsenteret en oversigt over:

Anbefaling opgjort på kategori (1 - rød, 2 - gul eller 3 grøn)

Opgørelse på tidspunktet for de aftalte handleplaner samt

Opgørelse over tidspunkter for fornyede handleplaner.

15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger

Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012:

Revisionsrapport

udbytte- og

royaltyskat 2012

Anbefaling

1. At få fastlagt klare regler for regn-

skabspraksis. Indregning af indtægter

for udbytteskat bør foretages, så de

indregnes indenfor de retningslinjer /

regler som Budgetvejledingen og

Moderni-seringsstyrelsen fastsætter.

Ny tidsfrist Ny tidsfrist Ny tidsfrist Ny tidsfrist

Handleplan

Tidsplan

for handle- for handle- for handle- for handle-

tidsfrist

overskredet

plan

Q1 2014

Punktet er

afsluttet

Ikke relevant Ikke relevant

punktet er

punktet er Ja 2 måneder

afsluttet

Kategori 1

31.12.2013

01.03.2014

Kategori 1

2. At der bliver etableret et overordnet

ansvar for hele processen til håndtering

30.04.2014

af udbytteskat

3. At der bliver etableret afstemning

eller anden form for kontrol, som sikrer,

30.04.2014

at alle data leveres nøjagtigt og

fuldstændigt mellem systemerne

4. At der foretages afstemning mellem

angivelse og indberetning

5. At der ledelsesmæssigt tages stilling

til, hvorvidt bestemmelserne for at

pålægge dagbøder samt skønsmæssigt

fastsættelse tages i anvendelse som

andre steder i organisationen

6. At SKAT sikrer sig bedre imod, at der

ikke sker uretmæssig refusion af

udbytteskat

7. At justere Regnskabsgodkendelsen,

således at informationsværdien øges

og den lever op til SKATs vejledning

Regnskabsafslutning - lokale firmakoder

8. At der i forretningsgangene for udbe-

taling af refusion beskrives, hvad der

skal kontrolleres / påses forinden

anmodning imødekommes.

30.04.2014

30.06.2014

30.09.2014

Q3 2014

Punktet er

afsluttet

Q4 2014

punktet er

afsluttet

Q4 2014

punktet er

afsluttet

Ikke relevant

punktet er Ja 5 måneder

afsluttet

Ikke relevant

punktet er Ja 8 måneder

afsluttet

Ikke relevant

punktet er Ja 8 måneder

afsluttet

Q4 2014

punktet er

afsluttet

Q4 2014

punktet er

afsluttet

Ikke relevant

punktet er

afsluttet

Kategori 1

30.09.2014

31.12.2014

Kategori 1

30.09.2014

31.12.2014

Kategori 1

31.12.2013

30.04.2014

30.09.2014

31.12.2014

Ja 1 år

Kategori 2

31.12.2013

30.04.2014

30.09.2014

31.12.2014

Ja 1 år

Kategori 2

Punktet er

afsluttet

Punktet er

afsluttet

Punktet er

afsluttet

Punktet er

afsluttet

N/A

Kategori 3

31.12.2013

30.04.2014

30.09.2014

31.12.2014

31.05.2015

Ja ca.1�½ år

Figur 15.2

Kategori 1 er udtryk for en væsentlig svaghed, der vurderes som et kritisk problem,

som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør. Kategori 2 er udtryk for en

betydelig svaghed, der vurderes som et problem, der bør tages hånd om. Kategori 3

er udtryk for et problem af mere formel karakter. Derudover er kategorisering af

anbefalinger ligeledes et udtryk for, i hvilken rækkefølge anbefalingerne bør løses.

Det fremgår af figur 15.2, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger (uanset kategori

som observation 1, 2 eller 3) er blevet udskudt op til flere gange.

_______________________________________________________________

Side 73 af 123

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger

overskrides. I revisionsrapport af 27. juni 2014 fremgår det, at:

”Intern

Revision har ved gennemgangen konstateret, at der kun i

begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærk-

ninger er ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfri-

sterne for flere tiltag er imidlertid udskudt af flere omgange”.

(Revisionsrapporten vedrører

SKATs opfølgning på Intern Revisions anbefalinger og

identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år, j.nr. 14-0387758, side 1).

15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter

SKAT har beskrevet de interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter i notat

fra februar 2013. Opfølgningen på kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfreds-

stillende” og ”ikke tilfredsstillende”) er gengivet i nedenstående figur 15.3:

Figur 15.3

Intern Revision sender revisionsrapporter, der vedrører SKAT til afdelingen Budget

og Regnskab i SKAT.

Kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfredsstillende”) drøf-

tes i SKATs direktion. Det besluttes, hvilken (hvilke) direktør/-er for de enkelte forret-

ningsområder, der er ansvarlige for at foretage opfølgningen på den pågældende revi-

sionsrapport. Direktørerne har 3 uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om,

hvilken opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.

I SKAT (Budget og Regnskab) koordineres indsatsen med revisionsrapporterne, hvor

der udføres følgende:



Opfølgning på revisionsrapporterne fra de enkelte direktører

Vurdering af hvorvidt opfølgningen er dækkende

Indfører oplysninger i opfølgningsprotokollen

_______________________________________________________________

Side 74 af 123

Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af

hvorvidt opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, der fore-

lægges SKATs Direktion, inden den sendes til Intern Revision.

Intern Revision har fra foråret 2014 ændret rapporteringen. Opfølgningen foregår nu

med udgangspunkt i handleplaner, der indarbejdes i revisionsrapporterne. Derfor

modtager Intern Revision ikke længere opfølgningsprotokoller.

SKAT har over for Intern Revision oplyst, at en markering af en lukning ikke

nødvendigvis betyder, at SKAT betragter anbefalingen som lukket, da der fortsat

pågår et arbejde i SKAT med henblik på at implementere anbefalingen. Anbefalingen

vil dog ikke længere stå som udestående i den efterfølgende opfølgningsoversigt til

ledelsen. Det er Intern Revisions vurdering, at der er risiko for, at ledelsen i SKAT,

ikke vil have tilstrækkelig opmærksomhed på risici, der reelt ikke er afdækket, efter

der er foretaget en lukkemarkering af en anbefaling.

15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royalty-

skat for 2012

I forbindelse med revisionen af

Udbytte- og royaltyskat for 2012

kan vi, på baggrund

af direktionsreferat af 17. juni 2013, konstatere, at direktionen i SKAT besluttede, at

forretningsenhederne Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten fra

Intern Revision. I det efterfølgende er der givet 2 eksempler på SKATs opfølgning på

anbefalinger fra revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012.

15.5.1. Anbefaling – uretmæssig refusion af udbytteskat

I SKATs kvartalsvise opfølgningsprotokol fremgår det, at den efterfølgende

operationelle opfølgning er udført med forretningsenheden Inddrivelse som ansvarlig.

En af anbefalingerne i revisionsrapporten omhandlede, at der er behov for, at SKAT

sikrer sig bedre mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat jf. neden-

stående figur 15.4. Denne anbefaling var særlig rettet mod refusion af udbytteskat,

der foregår via bankordningen. (Refusion af udbytteskat via bankordningen er be-

skrevet i kapitel 9.).

Anbefaling fra Intern Revision:

”Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig

refusion af udbytteskat”.

Opfølgning fra SKAT Q4 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling

”Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i

samarbejde med Betaling og Regnskab. Udvikling Erhverv deltager i TRACE

projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning om fælles regler for etablering

af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske udbytte-

modtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse”.

Figur 15.4

_______________________________________________________________

Side 75 af 123

Anbefalingen blev markeret lukket i Q4 2014 af SKAT med henvisning til, at Udvikling

Erhverv deltager i TRACE projektet. Intern Revision vurderer, at anbefalingen er

blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores vurdering, at

området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.

På baggrund af Intern Revisions undersøgelse 2010 blev der i SKAT nedsat en

arbejdsgruppe som bl.a. kom frem til, at refusion af dansk udbytteskat til udenlandske

udbyttemodtagere og den tekniske behandling heraf mangler revisionsspor. I

revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 fulgte Intern Revision op på status

af arbejdsgruppen anbefalinger.

”Intern Revision konstaterede, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på

en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der lå en brugbar

model klar. SKAT var imidlertid afhængig af, at udenlandske pengeinstitutter ville

deltage samt at større lande ville tilslutte sig modellen. Det var Intern Revisions

opfattelse, at SKAT havde gjort et tilfredsstillende arbejde i forhold til at indføre en

fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer”.

Det er fortsat Intern Revisions vurdering, at en fuld nettoafregning af udbytteskat over

for udbyttemodtagere som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, vil være den mest

optimale løsning. En fælles ordning vedrørende nettoafregning er imidlertid ikke taget

i brug. Der er derfor forsat behov for, at SKAT reducerer risici i forhold til, at der sker

uretmæssig refusion af udbytteskat.

15.5.2. Anbefaling – ledelsesmæssigt fokus

En tredje kritisk anbefaling i revisionen af Udbytte- og royaltyskat for 2012 omhand-

lede det ledelsesmæssige ansvar for processen jf. nedenstående figur.

Anbefaling fra Intern Revision:

”Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt

fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat”.

Opfølgning fra SKAT Q3 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling

"Ved implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe

mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive

den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse

med fremtidig Intern Kvalitetssikring".

Figur 15.5

Anbefalingen blev markeret lukket i Q3 2014 af SKAT. Intern Revision vurderer, at

anbefalingen er blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores

vurdering, at området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.

_______________________________________________________________

Side 76 af 123

15.5.3 Intern Revisions sparring med SKAT

På foranledning af SKAT har der i perioden efteråret 2014 til foråret 2015 været

afholdt opfølgende mødeaktiviteter vedrørende anbefalingerne i Intern Revisions

revisionsrapport om revision af Udbytte- og royaltyskat for 2012. Mødeaktiviteterne

har været afholdt mellem SKAT (Afdeling for Selskaber og Digitalisering) og Intern

Revision. Møderne var rettet imod afstemninger mellem systemer samt afstemning

og kontrolmuligheder. I forlængelse af mødeaktiviteterne har Intern Revision i juli

2015 bedt SKAT give en redegørelse inkl. dokumentation for de 5 væsentligste

anbefalinger i revisionsrapporten. SKAT har den 20. august 2015 redegjort for status

for de 5 væsentligste bemærkninger i revisionsrapporten. I SKATs redegørelse

august 2015 er i overvejende grad gengivet SKATs begrundelser i forbindelse med

lukning af anbefalingerne i 2014 med en tilføjelse af yderligere orientering om

processen efter lukningen af anbefalingen.

15.6 Delkonklusion

Direktionen i SKAT besluttede i forlængelse af Intern Revisions revisionsrapport

om revisionen af

Udbytte- og royaltyskat for 2012,

at forretningsenhederne

Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten.

Rapporten

Udbytte- og royaltyskat for 2012

indeholdt en række anbefalinger fra

Intern Revision, hvoraf tre af anbefalinger var:



At der blev etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele

processen til håndtering af udbytteskat.

At SKAT sikre sig bedre i mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af

udbytteskat. Anbefalingen var særligt rettet mod refusioner via

bankordningen.

At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning for de

børsnoterede selskaber.



Intern Revision har konstateret, at SKAT har markeret de tre ovennævnte

anbefalinger som lukket i 2014. Det er Intern Revisions vurdering, at SKAT ikke har

elimineret eller reduceret risiciene knyttet til de tre ovennævnte anbefalinger

forinden anbefalingerne markeres som lukket af SKAT.

Selvom en anbefaling bliver markeret som lukket af SKAT, kan der fortsat pågå et

arbejde i SKAT med henblik på at imødegå risikoen. Det er Intern Revisions vurde-

ring, at såfremt der fortsat pågår et arbejde på at imødegå risikoen, kan risikoen

ikke anses for at være afdækket. Anbefalingen kan dermed ikke betragtes som

værende lukket.

_______________________________________________________________

Side 77 af 123

16. Gennemførelse af bedrageri

SKAT har fået 2 uafhængige anmeldelser om, at SKAT kan have været udsat for

økonomisk kriminalitet. Bedrageriet er blevet udført via den manuelle ordning, der er

beskrevet under kapitel 9 (afsnit 9.4.1.) Modellen er gengivet i nedenstående figur

16.1.

Figur 16.1

De implicerede i sagen benytter selskaber beliggende i lande, som Danmark har

indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO)

med.

SKATs foreløbige undersøgelse viser, at den økonomiske kriminalitet har bestået i,

at selskaberne søger refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktieselskaber, som

de angiver at eje en del af.

SKATs foreløbige undersøgelse har endvidere vist, at hovedparten af et større antal

navngivne udenlandske selskaber har fået udbetalt refusion fra SKAT for påstået

indeholdt udbytteskat.

Den økonomiske kriminalitet har foregået i perioden 2012 - 2015 og har omfattet i alt

15 børsnoterede selskaber i C20 indekset. Processen for bedrageriet er illustreret i

nedenstående figur

jævnfør 16.2.

Figur 16.2

_______________________________________________________________

Side 78 af 123

Ved ansøgning om refusion har ansøgerne i forbindelse med anmodning om refusion

indsendt følgende dokumenter til SKAT:

1. SKAT

blanket

med oplysning om selskabets navn, den tilbagesøgte udbytte-

skats størrelse og bankkonto til brug for SKATs udbetaling.

Fuldmagt,

som giver agenten ret til at handle på selskabets vegne.

Erklæring

fra den udenlandske skattemyndighed om, at selskabet er hjemmehø-

rende i et bestemt land.

Depotoversigt

fra depotførende selskab

SKAT formoder, at det sidstnævnte dokument er falsk. Der er ikke tale om en original

depotoversigt. Dokumentet indeholder oplysninger om ejeren af aktien, navnet på

aktien, antal aktier, udbytte og udbytteskattens størrelse. Dokumentet indeholder

ingen oplysninger om depotnummer eller andet.

16.1 Delkonklusion

Gennemførelse af bedrageriet er sket ved, at et større antal navngivne uden-

landske selskaber har ansøgt refusion af indeholdt udbytteskat fra danske

aktieselskaber i C20 indekset, som de angiver at eje aktier i.

_______________________________________________________________

Side 79 af 123

17. Departementets initiativer for at styrke

processer og kontroller

17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet

Intern Revision har i en række revisionsrapporter, der omhandler regnskabet for

finanslovens §38, afgivet anbefalinger til afklaring af en række kritiske forhold.

Departementet har oplyst, at rapporterne har bidraget til, at betalings- og regnskabs-

området har været betragtet som forbundet med høj risiko i departementets

overordnede risikostyring af SKAT. På denne baggrund har departementet iværksat

en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT. Analysen er gennemført

i perioden august 2014 til marts 2015 og med rapportering i juni 2015.

SKAT har i væsentlig omfang været involveret ved gennemførelsen af turnusana-

lysen.

Analysen har omfattet regnskabsopgaven, der er knyttet til statens samlede indtægter

jævnfør finanslovens §38. Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt

håndtering af alle betalinger af skatter og afgifter mellem staten og

borgere/virksomheder samt aflæggelse af et korrekt og retvisende regnskab for

finanslovens §38. I analysen er det dels undersøgt, om SKAT løser de rigtige opgaver,

dels om SKAT løser sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne

produktivitet.

Analysen viser, at der vil være gode muligheder for både at understøtte bedre kvalitet

i opgaveløsningen og reducere ressourceanvendelsen til formålet. Vurderingen i

analysen er, at det vil være nødvendigt at tilføre specialiserede kompetencer til

Betaling og Regnskab for at sikre den fulde implementering af forslagskataloget.

Analysens forslagskatalog indeholder forslag til styrkelse af 1. og 2. forsvarslinje

jævnfør modellen for de tre forsvarslinjer. Nedenfor er der fokuseret på forslag til

styrkelse af 2. forsvarslinje, der omfatter tilsynsopgaverne med ledelsen og den

interne kontrol.

Analyserapporten fremsætter bl.a. følgende forslag:

1. Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabsprocessen

2. Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab og samarbejde

med dataejere

3. Løbende risikoanalyse

4. Monitorerings- og rapporteringsstruktur

5. Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem

6. Optimering af regnskabsprocesser.

Nedenfor er analyserapportens omtale af formålet med det enkelte forslag og de

forventede gevinster for hvert forslag resuméret:

_______________________________________________________________

Side 80 af 123

Ad 1 Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabs-

processen

Formålet med forslaget er at fastlægge og tydeliggøre den basale ansvars- og

rollefordeling for udarbejdelse af §38 regnskabet. Den bør opbygges i

overensstemmelse med modellen for de tre forsvarslinjer.

Formålet er endvidere at styrke overvågningen, rådgivningen samt at evaluere

risikorapporteringen med henblik på at vejlede om tilstrækkeligheden af risikoanalyser

og kontrolaktiviteter.

Forventede gevinster:



Etablering af det afgørende grundlag for opbygningen af det nødvendige

kontrolmiljø og den nødvendige risikostyring, der vil styrke kvaliteten i

opgaveløsningen i betalings- og regnskabsområdet, og dermed de centrale

aftagere af det tilhørende data



I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget af fejl i regnskaber og

transaktioner, vil forslaget være en forudsætning for indhøstning af

effektiviseringsgevinster.

Det vurderes at have særskilt værdi at tydeliggøre indholdet af betalings- og

regnskabsopgaven med tilhørende beføjelser i en rolle som koncernregn-

skabschef, og at det overordnede ansvar for at løfte disse opgaver forankres

formelt på underdirektørniveauet.



Ad 2 Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab, og samar-

bejdet med dataejere

Formålet med forslaget er at operationalisere governance strukturen og dermed, at

alle de processer og data flows, der har betydning for betalings- og

regnskabsopgaven, defineres og placeres, uanset om de hører hjemme inden for eller

uden

for

betalingsområdet.

Endvidere

formålet

sikre,

koncernregnskabschefen, som ejer af regnskabsprocessen, kan stille krav til de

relevante data-, proces-, og systemejere om kvaliteten af data, der skal indgå i

regnskabs-processen.

Forventede gevinster:



Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven.



Styrkelse af anvendeligheden af data.



Effektivisering af opgaveløsningen.



Bidrag til at skabe klarhed i governance strukturen vedrørende samspillet mellem

procesejerskab og dataejerskab i relation til regnskabsprocessen.

_______________________________________________________________

Side 81 af 123

Ad 3 Betaling og Regnskab skal foretage løbende risikoanalyser

Formålet med forslaget er at foretage en tværgående analyse af regnskabspro-

cesserne for at vurdere risikoen for, at fejl opstår. Analysen skal udpege, hvor fejl kan

opstå, dokumentere karakteren af disse potentielle fejl og kvantificere

sandsynligheden og konsekvensen af disse fejl.

Forventede gevinster:



Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven



Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser

fra det forventede



Effektivisering af opgaveløsningen.

Ad 4 Monitorerings- og rapporteringsstruktur

Formålet med forslaget er at etablere monitorering af de interne kontroller for at sikre

at de udføres i henhold til planen. Videre peger analysen på at overveje at flytte

nuværende kontrolaktiviteter fra første til anden forsvarslinje.

Forventede gevinster:



Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven



Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser

fra det forventede



Effektivisering af opgaveløsningen.

Ad 5 Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem

Formålet med forslaget er at eventuelle fejl eller uregelmæssigheder, der påvirker

regnskabet, opdages, analyseres, korrigeres og forbygges, så arbejdet med fejl

samlet set drejes i en så proaktiv retning som muligt.

Forventede gevinster:



Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven



Effektivisering af opgaveløsningen ved at fjerne fejl og dermed behovet for

ressourcer til at afhjælpe fejl.

Ad 6 Optimering af regnskabsprocesser

Formålet med forslaget er at sikre samme kvalitetsniveau til de regnskabsmæssige

processer på tværs af skattearter, at undgå overlappende kontroller ved at fokusere

på skattearten frem for systemanvendelsen, og at fremskynde regnskabsaflæggelsen

til gavn for aftagerne af regnskabet.

Forventede gevinster:



Sikre overholdelse af en (forventet strammere) tidsplan for lukkeprocessen



Sikre at alle væsentlige konti er afstemt efter en afstemningsplan



Sikre et fundament for løbende optimering af processer.

_______________________________________________________________

Side 82 af 123

17.2 God processtyring i SKAT

Departementet har i forbindelse med etableringen af en ny, integreret styringsmodel

for SKAT identificeret et behov for at præcisere styringen af processer i SKAT. Der

blev med henblik herpå gennemført en analyse i 2014. Analysens anbefalinger er ved

at blive implementeret af SKAT gennem følgende initiativer end-to- end, på tværs af

direktørområderne i SKAT:



Der er etableret en procesejer rolle for alle SKATs processer, og at ansvar og

beføjelser for procesejere er klart defineret.

Der er etableret roller for koordinering på tværs af SKATs processerne, og at

ansvar og beføjelser for koordinatorrollen er klart defineret.

Det er i procesejer rollen og koordineringsrollen konkretiseret, hvad der skal

iagttages, for at sikre deres juridiske holdbarhed, deres økonomisk forsvarlige

forvaltning, og udarbejdelsen af rigtige regnskaber.

Der er etableret et fælles begrebskatalog, som anvendes i al kommunikation.

Der er etableret en entydig sammenhæng mellem SKATs processer og SKATs

overordnede mål, og der følges løbende op på målopfyldelsen for væsentlige

processer via rettidig, relevant og aktuel ledelsesrapportering.



17.3 Delkonklusion

Det er Intern Revisions vurdering, at de initiativer Skatteministeriets departement

har iværksat på regnskabs- og betalingsområdet samt på procesområdet i væsent-

lig omfang vil højne kvaliteten af SKATs regnskabsprocesser dels via en

systematisk struktur for regnskabsprocessen og dels via en løbende overvågning,

der i langt højere grad er analytisk funderet, end det er tilfældet på nuværende

tidspunkt.

_______________________________________________________________

Side 83 af 123

18. Oversigt over sager i Skatteministeriet

I forbindelse med Intern Revisions undersøgelse af SKATs administration af

udbytteskatten har skatteministeren oplyst til Skatteudvalget, at Intern Revisions

redegørelse ligeledes vil indeholde en redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM)

vedrørende refusion af udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for

minister og departementschef.

SKM har i den forbindelse udarbejdet bilag 2A, Oversigt over sager i Skatteministeriet

samt bilag 2B, Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i

Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter.

Intern Revision har gennemgået bilag 2A og 2B og har ikke bemærkninger hertil.

Det skal særskilt anføres, at der ikke har været ministerforelæggelser af spørgsmål

om tilbagebetaling af udbytter siden 2005, herunder efter advarslerne fra SKATs

interne revision i 2010 og 2013.

_______________________________________________________________

Side 84 af 123

19. SKATs implementering af lovændringer

Frem den til 1. januar 2012 blev angivelse af deklareret udbytte og indberetning af

udbyttemodtagere foretaget på forskellige tidspunkter. Angivelse af deklareret udbytte

skulle ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til selskabets udbyttemeddelelse.

Indberetning af udbyttemodtagere skulle ske senest den 20. januar i året efter

deklarationen af udbytte.

Dette medførte to uhensigtsmæssige forhold:



Afstemningen mellem angivet udbytte og indberettede udbyttemodtagere

kunne først gennemføres på et fuldstændigt og nøjagtigt grundlag med en

forsinkelse på op til et år.

Aktionærer havde mulighed for at søge om refusion af udbytteskat umiddelbart

efter selskabets deklaration af udbytte. På dette tidspunkt havde SKAT ingen

informationer om udbyttemodtagerne. Efter renteloven skal der tidligst betales

rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at

indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme

kravets berettigelse og størrelse. Ved administrationen af refusion af

udbytteskat har SKAT dog lagt til grund, at tilbagebetaling som udgangspunkt

skal ske inden for 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om

tilbagebetaling.



Med henblik på at styrke SKATs mulighed for kontrol med udbytteskat blev der i 2009

gennemført en ændring af skattekontrolloven. Ændringen gav mulighed for at ændre

bekendtgørelse om indberetningspligt efter skattekontrolloven (indberetnings-

bekendtgørelsen), herunder sikre samtidighed mellem angivelse og indberetning af

udbytte. Ændringer i indberetningsbekendtgørelsen blev gennemført med virkning for

udlodning af udbytte på unoterede aktier fra og med den 1. januar 2012 og for udlod-

ning af udbytte på noterede aktier fra og med den 1. januar 2013.

Endvidere blev der ved lov af 18. juni 2012 indført en bestemmelse i kildeskatteloven

om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder efter, at grundlaget for udbetaling er

tilstrækkeligt oplyst.

Implementering af ændringerne i SKAT

SKAT har i forbindelse med ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen tilpasset

den systemmæssige opsætning.

For så vidt angår de unoterede selskaber er processen ændret således, at angivelse

og indberetning sker på samme tid. I forbindelse med angivelse og indberetning sker

der en systemmæssig sammentælling og afstemning.

For så vidt angår de børsnoterede selskaber gennemføres angivelse og indberetning

fortsat som to adskilte processer. Der er dog tidsmæssig overensstemmelse mellem

de to processer.

_______________________________________________________________

Side 85 af 123

Medio 2015 har SKAT endnu ikke etableret en afstemning mellem angivelse af

udbytte og indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.

Ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen medfører, at SKAT umiddelbart efter

virksomhedernes deklarering af udbytte har adgang til viden om de

udbyttemodtagende aktionærer. Disse data har dog ikke fuldt ud kunnet anvendes

som kontrol ved efterfølgende anmodning om refusion af udbytteskat, da en del af

disse data foreligger på sumniveau. SKAT har i perioden efter ændringen i

indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af datastruktur med videre.

De væsentligste initiativer og lovgivning i perioden 2007-2015 er vist i bilag 1.

Figur 18.1 Sammenhænge mellem angivelse og indberetning af udbytte før og efter

ændringer i indberetningsbekendtgørelsen.

Angivelse og indberetning af udbytte før ændring af indberetningsbekendtgørelsen

Deklarering af udbytte

og angivelse heraf

f. eks. 10 mio. kr.

den 1/3 20x1

uden fordeling på

udbyttemodtagere

1/3 20x1

15/3 20x1

Indberetning af de

enkelte udbyttemodtagere for

i alt 10 mio. kr. sker den

20/1 20x2 - altså året efter,

at udbyttet er udloddet

20/1 20x2

15/3 20x1-20/1 20x2

SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.

SKAT har ikke mulighed for at afstemme anmodninger til

udbyttemodtagere.

Sagsbebehandlingsted presset af bestemmelser

i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist.

Fra den 20/1 20x2 etableres der

mulighed for at afstemme

anmodninger om refusion af

udbytteskat til udbyttemodtagere

Angivelse og indberetning af udbytte efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen

Deklarering af udbytte

og angivelse heraf

f. eks. 10 mio. kr. samt

indberetning af de

enkelte udbyttemodtagere

af de 10. mio. kr.

den 1/3 20x1

1/3 20x1

15/3 20x1

15/3 20x1-

SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.

SKAT har mulighed for at afstemme anmodninger til

udbyttemodtagere.

Sagsbebehandlingsted fortsat presset af bestemmelser

i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist

Figur 19.1

_______________________________________________________________

Side 86 af 123

19.1 Delkonklusion

SKATs administration har i perioden 2007-2015 løbende gjort Skatteministeriets

departement opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i de administrative

processer samt om behov for ændringer i bekendtgørelser og love vedrørende

udbytteskat – særligt således, at det sikres, at angivelse og indberetning af udbytte

sker samtidigt. Departementet har udarbejdet udkast til lovforslag og udkast til

bekendtgørelser som opfølgning på dette. Folketinget har i 2009 vedtaget en

ændring i skattekontrolloven, der giver hjemmel til at sikre samtidighed mellem

angivelse og indberetning af udbytte og dermed mulighed for bedre kontrol med

refusion af udbytteskat.

Lovhjemlen er udnyttet i indberetningsbekendtgørelser i 2011 og 2012 for

henholdsvis

unoterede

noterede

aktier.

Ændringerne

indberetningsbekendtgørelserne havde virkning for udlodning af udbytte fra og med

den 1. januar 2012 for unoterede aktier og fra og med den 1. januar 2013 for note-

rede aktier. Skatteministeren har været forelagt udkast til lovforslag og udkast til

bekendtgørelser. I disse forelæggelser redegøres for problemerne med manglende

samtidighed mellem angivelse og indberetning af udbytte. SKAT har i perioden

efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af

datastruktur samt ikke etableret en afstemning mellem angivelse af udbytte og

indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.

_______________________________________________________________

Side 87 af 123

20. Forslag til fremadrettet administration

Nuværende grundlag

Det fremgår af denne rapport, at de indbyggede interne kontroller i

udbetalingsrutinerne har været svage. Udbetalingskontrollen har hovedsageligt

omfattet en vurdering og efterregning af modtagne dokumenter fra de

refusionssøgende aktionærer eller deres repræsentanter. Udbetalingskontrollen har

ikke omfattet en vurdering af, hvorvidt forudsætningen for udbetaling af

udbytterevision har været tilstede:



Er refusionsansøgeren aktionær i det selskab for hvilket, der søges refusion

for indeholdt udbytteskat

Repræsenterer diverse refusionsansøgende ”mellemmænd” reelle aktionærer

Foreligger der, forud for refusionsansøgningen, en indeholdelse og betaling af

udbytteskat



Effektive kontroller i de fremtidige forretningsgange

Det forudsættes, at de fremtidige forretningsgange og heri indbyggede interne

kontroller skal designes således, at risikoen for at gennemføre fejlagtige udbetalinger

reduceres i størst muligt omfang. Der skal således designes interne kontroller, der

effektivt kan reducere følgende risiko:

Risiko for at acceptere og godkende refusionsanmodninger, der ikke har relation til et

konkret aktionærforhold og en forudgående udbytteindeholdelse og udbyttebetaling.

Effektive interne kontroller kan kun implementeres, såfremt det er muligt effektivt at

anvende oplysninger om de udbyttemodtagende aktionærer. Tidligere i denne rapport

er der redegjort for, at det udbyttebetalende selskab dels skal angive det udloddede

udbytte til SKAT og dels skal indberette udbyttemodtagerne til SKAT. Umiddelbart

burde det således være relativt enkelt ved behandlingen af refusionsbehandlingen at

kontrollere, hvorvidt der er gennemført en forudgående udbyttebetaling. De relevante

data, der skal anvendes for at udføre denne kontrol burde være i SKATs besiddelse.

I mange tilfælde vil SKAT dog ikke være i besiddelse af data vedrørende de enkelte

udbyttemodtagere (aktionærer). Såfremt aktionærer, der er underkastet udenlandsk

skattepligt, har placeret aktierne i et såkaldt omnibusdepot, vil SKATs systemer kun

indeholde informationer om den pågældende depotfører samt oplysninger om de

aktier, der administreres af omnibusdepotet. Endvidere registreres udbetalt udbytte jf.

de etablerede bankordninger ikke i udbyttesystemerne. I stedet gennemføres en

direkte udbetaling til refusionsansøgeren.

_______________________________________________________________

Side 88 af 123

Etablering af et fuldstændigt datagrundlag

Der bør etableres et fuldstændigt datagrundlag i SKATs udbyttesystemer (3S,

eKapital). Endvidere bør data foreligge i en form, der tilgodeser udbetalingskontrollen.

Der skal være samsvar mellem udbyttemodtager i SKATs systemer (eKapital) og de

modtagne refusionsanmodninger. Systemet eKapital skal ikke nødvendigvis

indeholde information om den enkelte aktionær men de modtagne

refusionsanmodninger (på aktionærniveau eller depotniveau) skal repræsentere de

depotførere/aktionærer, der er registreret i eKapital.

Udarbejdelse af udbetalingsgrundlag

I henhold til den nuværende praksis udarbejder udbyttemodtager en

refusionsanmodning bilagt relevante dokumenter. Det kan overvejes at ændre

praksis, således at SKAT med udgangspunkt i egne registreringer beregner

refusionen for de enkelte udbyttemodtagere. Herved vil SKAT i højere grad kunne

styre udbetalingsprocessen.

20.1 Delkonklusion

Ved etablering af et fremtidigt system for en effektiv administration af

udbytterefusion bør registreringer, om de enkelte udbyttemodtagere, udgøre det

centrale element ved design af en effektiv kontrol. Den interne kontrol skal

understøttes af IT-løsningen. Det bør kun være muligt at registrere udbyttere-

fusioner i SKATs udbyttesystemer, såfremt den pågældende refusionsansøger i

forvejen er registreret som udbyttemodtager.

_______________________________________________________________

Side 89 af 123

21.

Bilagsoversigt

Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning

_______________________________________________________________

Side 90 af 123

_______________________________________________________________

Side 91 af 123

_______________________________________________________________

Side 92 af 123

_______________________________________________________________

Side 93 af 123

_______________________________________________________________

Side 94 af 123

Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet

Journal nr.: 15-2486327

Intern Revision er ultimo august 2015 anmodet om at undersøge SKATs administration af

udbytteskatten. Som det fremgår af skatteministerens svar af 15. september 2015 til

Skatteudvalget på alm. del spørgsmål 56, vil undersøgelsen bl.a. også indeholde en

redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM) vedrørende refusion af udbytteskat, herunder

konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og departementschef.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at baggrunden for Intern Revisions undersøgelse er en

mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT. Det fremgår af

orienteringen af Skatteudvalget (Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm. Del bilag 23),

at der tilsyneladende er et større netværk af selskaber, der med afsæt i fiktive

aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt udbytteskat på baggrund af

indsendt forfalsket dokumentation.

Til brug for denne redegørelse har SKM søgt på sager og dokumenter fra medio 2007 til 25.

august 2015. Søgningen er ikke målrettet problemstillingen i den konkrete svindelsag, men

omfatter bredt sager om administration af refusion af udbytteskat.

Søgningen i journalsystemerne i SKM går tilbage til sager og dokumenter fra medio 2007,

hvor SKAT retter henvendelse til SKM på baggrund af en rapport udarbejdet af SKAT om

administration af refusion af udbytteskat. Rapporten peger bl.a. på et muligt uheldigt samspil

i reglerne, der kan have betydning for administrationen af refusion af udbytteskat. Søgningen

på sager og dokumenter dækker perioden indtil den 25. august 2015, hvor Skatteudvalget

modtager orientering om den formodede svindel med refusion af udbytteskat.

Konkret er der valgt en række søgeord, som er anvendt til at identificere relevante sager og

dokumenter. Der er søgt i de forskellige journalsystemer, der dækker den søgte periode. De

søgekriterier, der er anvendt for at identificere relevante sager og dokumenter, fremgår af

bilag 1.

I oversigten over sager og dokumenter fra SKM redegøres der kronologisk for indholdet af de

identificerede sager og dokumenter. Oversigten dækker således ikke, hvad der er sket

efterfølgende i SKAT med hensyn til SKATs ansvar i forhold til opfølgning på lovgivning og

bekendtgørelser.

Intern Revisions rapport fra 2013 om refusion af udbytte- og royaltyskat for 2012 er ikke en

del af oversigten, da der ikke er fundet en sag herom i journalsystemerne i perioden. Det

skyldes, at det relevante kontor i SKM kun har modtaget rapporten fra Intern Revision i kopi

(Cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at mailens indhold gav indtryk af, at fremsendelsen

var til orientering, og at orienteringen af ledelsen blev foretaget direkte af Intern Revision.

Dette er dog ikke sket i dette tilfælde. En forelæggelse af rapporten ville ikke have ændret

på, at ansvaret for opfølgning på rapportens anbefalinger ligger hos SKATs ledelse, som har

ansvaret for at følge op på de rapporter fra Intern Revision, der vedrører SKATs

_______________________________________________________________

Side 95 af 123

administration. Som en del af opfølgningen på sagen i SKM er det imidlertid præciseret,

hvordan ministeriet følger op på rapporter fra Intern Revision.

I oversigten over sager og dokumenter er det anført, om der i sagen ses at være forelæggelser

for skatteminister og/eller departementschef. Det bemærkes, at SKM har rettet henvendelse

til SKAT med henblik på afklaring af, om der i deres parallelsøgning i perioden har været

forelæggelser for skatteminister eller departementschef vedrørende refusion af udbytteskat.

SKAT har oplyst, at dette ikke ses at være tilfældet.

Henset til den korte tid, der har været til at foretage søgning i sager og dokumenter, herunder

den efterfølgende håndtering, må SKM tage forbehold for, at der kan være sager eller

dokumenter, som ikke er identificeret.

Sag

Sag nr.:

2007-351-0006

Refusion af DK-

udbytteskat i forhold til

begrænset

skattepligtige.

Bemærkninger

Der er tale om en sag, som er oprettet på grundlag af en

henvendelse fra SKAT om administration af refusion af

udbytteskat.

SKAT påpeger over for SKM, at der er et uheldigt samspil

mellem de forskellige frister i reglerne for tilbagebetaling af

indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og juridiske personer,

der er begrænset skattepligtige til Danmark. Problemstillingen

fremgår af en rapport fra maj 2007, der er udarbejdet af SKATs

”KoncernArbejdsgruppen

Fremrykket

ligning”.

Problemstillingen fremgår desuden af et notat af 5. september

2007, der er udarbejdet af SKATs udbytteadministration.

Det bemærkes, at SKATs rapport fra maj 2007 ikke er akteret

på sagen. Rapportens delkonklusion er imidlertid beskrevet i

et 13-siders notat, der er udarbejdet af SKM, dateret den 17.

september 2007.

Notatet af 17. september 2007 ses ikke oversendt til SKAT.

Derimod er konklusionerne i notatet af 17. september 2007

sammenfattet i et 3-siders notat dateret den 14. november

2007. Dette notat er oversendt til SKAT, hvilket fremgår af en

mail dateret den 26. august 2008, hvor notatet genfremsendes

til SKAT i anden anledning. I sagen foreligger desuden en række

notater udarbejdet af SKAT om ovenstående problemstilling,

der formentlig alle er fra 2008.

SKAT påpeger i sin henvendelse til SKM, at angivelse af

udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat

normalt sker i måneden efter vedtagelsen i selskabet med

anførelse af udbyttets størrelse, udbytteskattens størrelse og

aktiens identitet mv. Indberetning af udbyttemodtagerens

identitet, udbyttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om

mv., sker med frist til den 20. januar i året efter udlodningen.

SKAT gør opmærksom på, at da anmodning om refusion skal

effektueres inden 30 dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan

_______________________________________________________________

Side 96 af 123

SKAT være nødt til at tilbagebetale udbytteskat uden at have

oplysning om udbyttemodtageren. Det foreslås derfor, at

fristerne for angivelse og indberetning harmoniseres. SKAT

foreslår således, at lovgivningen ændres på dette punkt.

SKM svarer SKAT i notat, dateret den 14. november 2007, at

en harmonisering af fristerne for angivelse og indberetning

rejser spørgsmålet om administrative byrder for borger og

virksomheder, der vil kræve yderligere analyse af forslagene.

SKM foreslår i stedet, at udbytteadministrationen justerer

arbejdsgangen på området ved at anvende

–

og ændre

–

gældende administrativt fastsatte regler.

SKM anfører, at SKAT først og fremmest ikke skal tilbagebetale

udbytteskat, før skatten er indbetalt. SKAT vil således kunne

anmode ansøgeren om dokumentation for den oprindelige

indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt.

Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af

indeholdt dansk udbytteskat, kunne godtgøre sit krav. SKAT vil

kunne stille krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af

udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der

viser, at modtageren af den tilbagebetalte danske udbytteskat

er berettiget hertil. Endelig kan SKAT skærpe sin praksis om

påløb af renter, således at fristen for forrentning først løber fra

det tidspunkt, hvor SKAT har fået attesteret, at ansøgeren

både civilretlig og skatteretlig er den retmæssige ejer af

udbyttet.

SKM er dog opmærksom på, at ønsket om at harmonisere

fristerne for angivelse og indberetning i sig selv vil kunne være

medvirkende til at forbedre administrationen af udbytteskat,

og SKM udarbejder senere et lovforslag herom, jf. sag nr. 2.

Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren eller

departementschefen.

Sag nr.:

2009-711-0030

Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.

L 201 (Folketingsåret 2008-2009). Lovforslaget fremsættes den

22. april 2009 af den daværende skatteminister. Lovforslaget

vedtages den 28. maj 2009 (Lov nr. 462 af 12. juni 2009).

L 201

–

forslag til lov om

ændring af

Det vedtagne lovforslag indeholder en række elementer

avancebeskatningsloven, vedrørende kildeskat på udbytter:

skattekontrolloven,

1. Der indsættes en hjemmel for skatteministeren til at

kildeskatteloven,

fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de

ligningsloven og

normale frister (skattekontrollovens § 9 A, stk. 5).

forskellige andre love

(enkel og effektiv

2. I de tilfælde, hvor indberetteren (det udloddende

kontrol samt mindre

selskab) ikke har kendskab til identiteten af den

skatteplanlægning).

aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af

_______________________________________________________________

Side 97 af 123

den, der udbetales til, indberettes (skattekontrollovens

§ 9 B, stk. 5. 3. pkt.).

3. Indberetningspligten for depotfører ændres, således at

indberetningspligten ikke blot omfatter børsnoterede

aktier, men også unoterede aktier der er registreret i en

værdipapircentral.

I forhold til hjemlen til at fastsætte andre frister, jf. nr. 1,

angives det i lovforslagets bemærkninger, at det er tanken, at

fristen for indberetning vedrørende udbytter fra såvel

depotførere som det udloddende selskab skal harmoniseres

med fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det

anføres i lovforslagets bemærkninger, at de nuværende

forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning

hindrer en afstemning mellem angivelserne og

indberetningerne. Ændring nr. 1 er således en opfølgning på de

lovgivningsmæssige ønsker, som SKAT tidligere har fremført,

jf. sag nr. 1.

I forhold til ændring nr. 2 anføres det i lovforslagets

bemærkninger, at indberetningen skal være med til at sikre, at

udbytterne kommer til beskatning, og til at forbedre SKATs

administration af udbytteskatten.

Følgende fremgår desuden af lovforslagets almindelige

bemærkninger:

”Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at

beløbene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler

SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til

udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter

dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog

kun ca. 750 mio. kr.). For at undgå forrentning af

tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som

udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget

anmodningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der

ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage afstemning

af anmodningen med henholdsvis angivelserne og

indberetningerne.

En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse

vil herudover føre til færre fejl i indeholdelserne af

udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da det

udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere

udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og

indberetningen samtidig. Med en indberetning i måneden

efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed

for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i

klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i

udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens

_______________________________________________________________

Side 98 af 123

årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke

modtager en fortrykt årsopgørelse.”.

Ændring nr. 2 og 3 blev indarbejdet i udkastet til lovforslag, der

er forelagt skatteministeren. Elementerne var med i

høringsfasen. Forslagene stammer angiveligt fra SKAT, men

dette fremgår ikke nærmere af sagen.

Ændring nr. 1 kom ind, efter at lovforslaget havde været i

ekstern høring, men før fremsættelsen. Som nævnt stammer

dette forslag fra SKAT, jf. sag nr. 1, og ændringen forelægges

særskilt for skatteministeren, der den 30. marts 2009

godkender, at ændringen medtages i lovforslaget.

Begrundelsen for at medtage denne ændring er ifølge

forelæggelsen, at det vil give SKAT en yderligere mulighed for

at forbedre SKATs udbytteadministration, og at de daværende

frister hindrede en afstemning mellem angivelserne og

indberetningerne. Herudover nævnes det, at en

sammenlægning af fristerne kan føre til færre fejl.

I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget er

ændring nr. 1 berørt i en kommentar til en henvendelse fra

Finansrådet (L 201 - bilag 18). I kommentaren svarer

ministeren bl.a., at forslaget vil forbedre SKATs

udbytteadministration, og at forslaget vil medføre færre fejl i

indeholdelsen af udbytteskat, indberetninger og angivelser, da

det udloddende selskab skal håndtere det samtidig.

Svaret til Folketinget er forelagt skatteministeren. Der

redegøres her for, at Finansrådet har anført, at forslaget om

harmonisering af fristerne for indberetning af udbytte med

fristerne for angivelse vil være byrdefuld for erhvervslivet og

indebære risiko for fejl. Det anføres hertil, at forslaget må

forventes at medføre nogle omkostninger for den finansielle

sektor. De løbende omkostninger skønnes dog begrænsede.

Endvidere bemærkes det på forelæggelsen, at SKM ikke er enig

i, at forslaget medfører en større fejlrisiko, men at forslaget

tværtimod giver bedre mulighed for, at fejl kan opdages og

rettes tidligt, og dermed inden udbyttemodtagernes

årsopgørelser skal dannes. Skatteministeren godkender

kommentaren til Finansrådet den 19. maj 2009.

Det fremgår af loven, at det er skatteministeren, der fastsætter

ikrafttrædelsen af ændring nr. 2 og 3. Ændring nr. 2 og 3 er

efterfølgende sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1182 af 9.

december 2009. Ændringerne har herefter virkning for

indberetning af udbytter vedrørende kalenderåret 2010 eller

senere.

_______________________________________________________________

Side 99 af 123

Ændring nr. 1, der giver hjemmel for ministeren til at fastsætte

andre indberetningsfrister træder i kraft den 14. juni 2009.

Hjemlen udnyttes dog først senere, jf. sag nr. 14 og 17.

Sag nr.:

2009-351-0023

Provenu fra kildeskat på

udbytter.

Der er tale om en sag i SKM, der er startet i september 2009.

Baggrunden for sagen er, at der generelt er fokus på

kildeskatter på udbytter, herunder særligt på beregning af

provenuet fra kildeskatterne.

I forbindelse med sagen har SKM i samarbejde med SKAT

udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver provenuet fra

kildebeskatningen af udlændinge. Af notatet fremgår det, at

nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte er negative i enkelte

år. Det fremhæves, at det ikke kan udelukkes, at der

refunderes for meget kildeskat både fra refusionsordningen,

men også fra VP-ordningen, hvor provenuet synes at være

meget lavt. Analysen dækker perioden 2006-2008.

Udbytteadministrationen har til dette oplyst, at de reelt set

ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der

ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget

refusion.

Sagen er forelagt departementschefen ved en forelæggelse af

5. oktober 2009. Det fremgår af forelæggelsen, at SKATs IT-

system Business Objects bør indgå som et mere aktivt

instrument i indsatsstrategien, hvilket dog forudsætter, at

SKAT prioriterer kontrollen og afstemningen af data i Business

Objects.

Endvidere indstilles det, at en række forhold vedrørende

refusionsordningen bør undersøges nærmere af Intern

Revision.

Departementschefen har tiltrådt indstillingerne den 9. oktober

2009. Sagen ses ikke at være forelagt skatteministeren.

Intern Revision får den 21. oktober 2009 en henvendelse fra

departementschefen om en revisionsmæssig undersøgelse

vedrørende refusionsordningen.

Henvendelsen er baggrund for Intern Revisions rapport fra

2010, der er afleveres til Økonomi og behandles i

Produktionsforum, der som opfølgning på rapporten beslutter,

at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med

konkrete forslag om håndteringen af kildeskat. Rapporten

behandles også i Juridisk Forum. Der kan henvises til sag nr. 7.

_______________________________________________________________

Side 100 af 123

Sag nr.:

2009-351-0026

2009-352-0027

Kapitalfondskomplekset

–

To early warnings

vedrørende kildeskat i

koncernforhold og

inddrivelse heraf.

Der er tale om en sag i SKM, der er oprettet på grundlag af

modtagelsen af to early warnings fra SKAT. De to early

warnings omhandler kildeskat på renter og inddrivelsen heraf.

I det såkaldte kapitalfondskompleks var SKAT blevet

opmærksom på en problemstilling vedrørende hæftelse for

kildeskatter, hvilket udmønter sig i to early warnings, der

modtages i SKM hhv. den 16. og den 29. oktober 2009.

I begge tilfælde er der tale om konkrete sager, hvor

problemstillingen er:



Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler

renter til sit moderselskab i et ”skattelyland” gennem to

svenske selskaber. De indeholder ikke kildeskat af

rentebetalingen, selvom det er moderselskabet i

skattelylandet, der efter SKATs opfattelse er retmæssig

ejer.

Underskud, som følge af fradrag for renter i det betalende

danske selskab, er helt eller delvist udnyttet af de andre

danske selskaber i koncernen gennem sambeskatning.

Administrationsselskabet afstår efter nogle år aktierne i de

danske datterselskaber koncerninternt, hvorefter den

modtagne betaling udloddes/bruges til at tilbagebetale

lånet.

Selskabet er herefter tømt for værdier og placeret ”på et

sidespor” i koncernen, men indgår stadig i

sambeskatningen med koncernens øvrige danske

selskaber. Det vil sige, at selskabets resterende underskud

kan anvendes af de øvrige selskaber.

Selskabet kan sandsynligvis ikke betale den rentekildeskat,

som skulle være indeholdt.



Der foreligger i sagen et notat af 1. december 2009 fra SKM

vedrørende de to early warnings. Notatet er forelagt

afdelingschefen, der den 3. december 2009 har godkendt, at

notatet sendes til Koncerngruppen Lov og Proces i

overensstemmelse med de daværende retningslinjer for

behandling af early warnings.

SKM vurderede i notatet, at den mest effektive løsning var at

genindføre

generel

solidarisk

hæftelse

sambeskatningsforhold- og udvide den solidariske hæftelse til

også at omfatte kildeskatter på udbytter og renter. Men det

vurderes, at det er vanskeligt at begrunde et så vidtgående

indgreb, når der er mulighed for at gennemføre mere

målrettede, om end ikke helt så effektive ændringer.

I forelæggelsen vurderes det, at der

–

i samarbejde med SKAT

Store Selskaber

–

bør udarbejdes et beslutningsgrundlag med

_______________________________________________________________

Side 101 af 123

henblik på at lovgive om, at fradrag for renter m.v. kan

underkendes, hvis der fejlagtigt ikke er indeholdt kildeskat. Det

foreslås

endvidere,

erfaringerne

fra

kapitalfondskomplekset, som omhandler kildeskat på renter

og udbytter, inddrages i overvejelserne.

Solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold gennemføres

senere, jf. sag nr. 15.

I sagen ses der ikke at være forelæggelser for ministeren eller

departementschefen.

Sag nr.:

2010-351-0030/

14-2117449 -

TRACE

2011-620-0026/

13-5775296 –

FATCA.

Sagerne vedrører TRACE og FATCA-projektet. TRACE projektet

(Treaty Relief And Compliance Enhancement) er et tiltag, der

er forankret internationalt i OECD.

Sagerne stammer fra den periode, hvor SKM og SKATs

hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).

Koncerncentret blev ledet af en direktion.

Det

fremgår

forelæggelse

for

departementschefen/direktionen dateret 5. februar 2010, at

projektet går ud på at fastlægge designet på et system, hvor

modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan få indeholdt

nettokildeskat ved modtagelsen og dermed slippe for at søge

refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne til

gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis, en

gang om året, at levere oplysninger om skatteyderen og de

modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Videre

fremgår det af notatet, at Danmark havde særlig stor interesse

i projektet, idet den danske ordning for refusion af kildeskat,

herunder den særlige ordning for indeholdelse af

nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande, ikke lod til at

fungere tilfredsstillende. Ved nettokildeskat forstås, at det

udloddende selskab alene indeholder det beløb, der skal

beskattes

henhold

til

den

relevante

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Forelæggelsen har været forelagt direktionen på et

direktionsmøde den 11. februar 2010.

Projektet blev færdigt og godkendt af CFA (OECD´s Committee

on Fiscal Affairs) i 2013, men blev overhalet af FATCA og

dermed aldrig taget i brug.

FATCA (Foreign Account Tax Compliance) er en bilateral aftale

på initiativ af USA, som i marts 2010 vedtog nye bestemmelser

om forpligtelserne for udenlandske finansielle operatører.

FATCA havde virkning fra den 1. januar 2012. FATCA går ud på,

at alle ikke USA baserede banker og andre finansielle

_______________________________________________________________

Side 102 af 123

operatører, der modtager renter, udbytter eller anden

finansiel indkomst fra USA, indgår i en omfattende aftale med

IRS (USA´s føderale skattemyndighed) om at rapportere om

kapital og afkast af kapital for alle kunder, der er USA

skatteydere, eller som er selskaber eller andre enheder, hvori

USA skatteydere ejer mere end 10 pct. Indgås aftalen, skal

bankerne underlægges forpligtelse til ekstern due diligence.

Hvis aftalen ikke indgås, skal der indeholdes 30 pct. kildeskat

af alt kapitalafkast fra kilder i USA til ikke USA operatører.

Denne form vil tvinge alle operatører til at indgå aftaler eller

holde op med at have aktivitet med USA.

Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren.

Sag nr.:

2010-080-0051

Ministerbetjening SAU

alm. del spm. 541-546

om indberetning af

udbytteskat.

Der er tale om en sag i SKM vedrørende en række spørgsmål

fra Folketinget om indberetning af udbytteskat.

SKAT havde i 2010 problemer med implementeringen af en ny

version af Tast SELV erhverv. Den 7. juni 2010 blev der stillet

en række SAU spørgsmål (SAU alm. del 541-546) om

indberetning af udbytteskat. Spørgsmålene blev besvaret den

30. juni 2010.

I SAU alm. del spm. 546 blev der spurgt om, hvor mange

årsværk SKAT skulle bruge til manuel behandling af

indberetning af udbytte og udbytteskat via indsendelse på

papir i 2010 på grund af, at SKATs TastSelv system for

udbytteskat ikke fungerede i 1. halvår 2010.

Der blev svaret, at det blev anslået, at fraværet af en TastSelv

løsning for udbytteskatteangivelser i 1. halvår 2010 betød

merarbejde svarende til ca. 2 årsværk. Dette skulle

sammenholdes med, at det blev vurderet, at 60 pct. af den

samlede mængde udbytteangivelser, indløb i 1. halvår 2010.

Svarene til SAU har været forelagt den daværende

skatteminister. I forbindelse med forelæggelsen orienteres

om, at der har været problemer med den digitale

indberetning vedrørende udbytter, men at indberetning ikke

har været decideret forhindret. Skatteministeren har

underskrevet forelæggelsen den 29. juni 2010.

Sag nr.:

2010-009-0036

Juridisk Forum.

Der er tale om en sag i SKM om behandlingen af visse sager i

Juridisk Forum.

Juridisk Forum eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og

SKATs hovedcenter var lagt sammen i én enhed

(Koncerncentret). En række sager, der vedrører SKATs

administration, blev i denne periode behandlet i Juridisk

Forum.

_______________________________________________________________

Side 103 af 123

På Juridisk Forums møde den 2. marts 2010 bliver Juridisk

Forum orienteret om TRACE-projektet. Det blev aftalt, at

projektet bemandes med relevante personer.

Juridisk Forum holdt et møde den 7. september 2010. Det

fremgår af dagsordenens pkt. 10, at Intern Revisions rapport

om kildeskatbeskatningen af udbytte for udlændinge fra 2010

har været behandlet. Af den kommenterede dagsorden

fremgår det, at Intern Revisions rapport forinden har været

behandlet i Produktionsforum. Produktionsforum havde i den

pågældende periode til opgave at drøfte, planlægge og

tilrettelægge den løbende drift og produktion i SKAT. Det

fremgår,

den

kommenterede

dagsorden,

Produktionsforum har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe

i SKAT, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan

opgaven med kildeskat skal håndteres fremover. Juridisk

Forum anmodes om en udtalelse til Intern Revisions rapport.

I en forelæggelse af 15. september 2010 for den juridiske

direktør, der er formand for Juridisk Forum, indstilles det, at

Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, der bl.a. står for

koordineringen i forhold til Rigsrevisionen og Intern Revision,

at Juridisk Forum bakker op om Intern Revisions anbefalinger i

revisionsrapporten

vedrørende

kildebeskatningen

udlændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er

kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt.

Forelæggelsen er godkendt af den juridiske direktør den 15.

september 2010.

Af beslutningsprotokollen fra mødet den 28. september 2010 i

Juridisk Forum fremgår det, at det besluttes at bakke op om

Intern Revisions anbefalinger, og at det er en opgave, der bør

fremmes. Det fremgår af protokollen, at Produktionsforum har

besluttet at nedsætte en styre-/arbejdsgruppe til at følge op

på rapporten, hvor også afdelingen Jura og Samfundsøkonomi

indbydes til at deltage.

På Juridisk Forums møde den 30. august 2011 orienteres

Juridisk Forum om opfølgningen på revisionsrapporten om

håndtering af udbytteskat. Juridisk Forum orienteres på mødet

om rapporten fra den arbejdsgruppe, der var blevet nedsat på

baggrund af rapporten fra Intern Revision fra 2010.

Overordnet indstiller arbejdsgruppen, at der arbejdes videre

med et forslag om at ændre kildeskattelovens § 66 samt de

heraf følgende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger.

Arbejdsgruppen foreslår, at i stedet for at angive og betale

måneden

efter

udlodningen

indberette

_______________________________________________________________

Side 104 af 123

udbyttemodtagerne den 20. januar året

indberetning

udbyttemodtagere

angivelsestidspunktet.

efter,

ske

skal

på

Arbejdsgruppen foreslår desuden, at kildeskattelovens § 66

ændres, så udbytteangivelserne bortfalder. I stedet opgøres

den udbytteskat, selskabet skal indbetale, ved en

sammentælling af indberetningerne. Desuden foreslås det at

skabe hjemmel til, at selskaber, som ikke udlodder udbytte,

skal indsende et 0 i indberetning/angivelse, da det ellers ikke

er muligt at have mandtal over selskaber m.v., som kan

udlodde udbytte.

Det angives desuden, at der ikke er hjemmel til at gøre

indberetteren ansvarlig for manglende eller forkert

indberetning af udbyttemodtagere. Det angives, at der bør

være en sådan hjemmel.

Endelig foreslås det, at der indføres tvungen digital

indberetning.

Det fremgår af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk

Forum den 30. august 2011, at Juridisk Forum ligesom

Produktionsforum bakker op om notatets forslag og vil følge

arbejdet med at udmønte forslagene.

Forslagene fra arbejdsgruppen er konkret implementeret ved

følgende initiativer:

Hjemlen, der blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, til at

indføre indberetning af udbytter i måneden efter udlodningen,

jf. sag nr. 2, blev udnyttet ved ændring af

indberetningsbekendtgørelsen ad to omgange, jf. sag nr. 14

vedrørende de unoterede aktier og sag nr. 17 vedrørende de

noterede aktier. De to bekendtgørelser har virkning fra 1.

januar 2012 og 1. januar 2013.

Udbytteangivelsen for unoterede aktier er afskaffet ved lov nr.

1354 af 21. december 2012, jf. sag nr. 16. Den fastholdes dog i

forhold til de noterede aktier, idet de noterede selskaber i

givet fald ikke ville have mulighed for at påvirke opgørelsen af

den udbytteskat, de skal indbetale ved fx fejlindberetninger fra

depotførerne.

Med hensyn til forslaget om 0-indberetning er der pligt til på

forespørgsel af SKAT at oplyse, om der er foretaget udlodning

af udbytte. Dermed er det vurderingen, at behovet for 0-

indberetning ved manglende udbytteudlodning er knap så

stort.

_______________________________________________________________

Side 105 af 123

Med hensyn til hjemmelen til at gøre indberetteren ansvarlig

for manglende eller forkert indberetning, er det opfattelsen, at

en sådan allerede findes i skattekontrolloven § 14.

Der er indført tvungen digital indberetning, jf. sag nr. 18.

Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller

departementschef.

Sag nr.:

2010-701-0058

Møde i Det Eksterne

Kontaktudvalg den 1.

december 2010.

Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af

materiale til et møde i SKM´s Eksterne Kontaktudvalg den 1.

december 2010. Det Eksterne Kontaktudvalg fungerede som

kontaktorgan mellem ministeriet og en række af dets

interessenter. Udvalget drøftede bl.a. behovet for kommende

lovgivningsinitiativer og evaluerede virkningerne af

gennemført lovgivning.

I sagen indgår et referat af mødet den 1. december 2010. Det

fremgår af referatets punkt 8.a. under emner rejst af

Finansrådet, at Finansrådet ønskede en status på arbejdet

vedrørende udbytter m.v.

Finansrådet efterspurgte en status og tidsplan for OECD-

arbejdet, da de gerne så ordningen med nettoindeholdelse af

kildeskatter for udbytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter.

SKM redegjorde på mødet for, at samarbejdet mellem SKAT og

pengeinstitutterne blev indstillet, da det var blevet overhalet

af OECD-projektet TRACE, jf. sag nr. 5. Det forventedes, at der

vil ske en foreløbig afrapportering til CFA (OECD´s Committee

on Fiscal Affairs) medio 2011.

Det blev også oplyst, at en arbejdsgruppe i SKAT var i gang med

at se på en optimering af processerne i forbindelse med

indeholdelse af kildeskatter.

Referatet er forelagt departementschefen, der har godkendt

referatet den 8. december 2010.

I sagen indgår herudover et notat om problemstillingen,

udarbejdet af det relevante fagkontor i SKM. Dette notat

indgår i den generelle briefing til departementschefen med

henblik på mødet den 1. december 2010. I notatet og dermed

i briefingen redegøres der bl.a. for tidsplanen i TRACE-

projektet.

Sags nr.:

2012-462-0189

Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af et

styresignal, der nærmere beskriver administrationen af den

særlige ordning om tilladelse til nettoafregning for visse

hovedaktionærer.

_______________________________________________________________

Side 106 af 123

Styresignal om tilladelse

til nettoindeholdelse af

kildeskat på udbytter.

SKAT rettede henvendelse til SKM (koncerncentret) i

september 2010, hvor SKAT ønskede en bekræftelse på, at der

var hjemmel i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005

om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat til at give

individuelle tilladelser til selskaber, der ikke udbetaler udbytte

gennem VP, til at indeholde med den procentsats, der gælder

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (nettoafregning).

På et møde med SKAT den 22. september 2010 meddelte SKM,

at der var hjemmel i bekendtgørelsen. SKAT redegjorde bl.a.

for den hidtidige håndtering af tilladelserne. Det blev oplyst, at

der på dette tidspunkt var givet ca. 150 tilladelser. Der var ikke

lavet et digitalt system til håndteringen af disse sager, og det

var meget usikkert, om tilladelserne var givet efter ens

retningslinjer.

Den 28. september 2010 skrev SKM til SKAT, at det

er afgørende, at en tilladelse knyttes op på en række

betingelser (fx tidsbegrænsning og dokumentationskrav) med

henblik på at undgå misbrug. Betingelserne for at udstede en

tilladelse til nettoafregning skal derudover være ensartede

med henblik på at skabe klarhed for både SKAT og for den

skattepligtige. Endelig er det afgørende, at tilladelserne

registreres i et system, der kan håndtere relevante data,

således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har

modtaget en tilladelse mv.

Videre bemærkes, at henset til behovet for, at der skabes

fuldstændig klarhed over den fremtidige håndtering af

tilladelsesordningen, er det SKMs opfattelse, at SKAT indtil

videre må stille alle fremtidige tilladelser i bero, herunder

anmodninger om forlængelse af allerede udstedte tilladelser.

Endelig anerkendes behovet for at finde en operationel løsning

på ovenstående, og SKM vil derfor undersøge nærmere, på

hvilket grundlag eventuelle fremtidige tilladelser skal gives.

Den 8. juni 2011 rejste FSR spørgsmålet om tilladelser til

nettoindeholdelser på et møde i Det eksterne Kontaktudvalg,

jf. sag nr. 12.

Den 4. oktober 2011 rettede en medarbejder i SKATs

udbytteadministration henvendelse til SKM, hvor der

redegøres for en række problemer med refusion af udbytter,

herunder spørgsmålet om tilladelse til nettoindeholdelse.

SKM svarede den 1. november 2011 bl.a., at SKM har drøftet

ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale

med selskabet har haft mulighed for nettoindeholdelse. De

systemansvarlige I SKAT har oplyst, at det er muligt at lave en

fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.

_______________________________________________________________

Side 107 af 123

SKM vil derfor inden for ganske kort tid udarbejde nogle vilkår

for at give tilladelsen.

Et udkast til tilladelsesordning vedrørende nettoindeholdelse

af udbytteskat blev sendt i ekstern høring via det Specielle

Eksterne Kontaktudvalg den 23. januar 2012. Det nye

tilladelsesinstitut til nettoindeholdelse blev offentliggjort den

23. februar 2012 som en SKM-meddelelse

–

SKM2012.117SKAT.

Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller

departementschef.

10.

Sag nr. 2011-038-0077

Møde i

Revisionsudvalget den

31. marts 2011.

Der er tale om en sag i SKM vedrørende et møde i

Revisionsudvalget den 31. marts 2011. Revisionsudvalget

eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og SKATs

hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).

Et af dagsordenspunkterne på mødet er en opfølgning på

kritiske rapporter. Herunder behandles et statusnotat om

arbejdsgruppen i SKAT, der skal komme med forslag til

håndteringen af kildeskat.

Af statusnotatet fremgår det, at Intern Revision i 2010 afgav en

rapport om udbytteskat, der ikke var tilfredsstillende. Videre

fremgår det, at SKAT efterfølgende har indskærpet gældende

regler for frikortsmarkering over for Finansrådet, og at SKAT

deltager i et IT-projekt i OECD regi, der skal etablere et system,

hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til

udlandet. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe, der

inden 30. juni 2011 skal komme med forslag til administrative

og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede

forhold i rapporten. Produktionsforum har taget den afgivne

status til efterretning.

Det fremgår af en mail dateret 23. marts 2011, at

dagsordenspunktet vedrørende statusnotatet er godkendt af

departementschefen.

I sagen er en forelæggelse stilet til departementschefen

angående et brief til brug for mødet. I briefet indgår

statusnotatet. Forelæggelsen ses ikke at være underskrevet af

departementschefen.

Af protokollen for mødet, som er dateret den 1. april 2011,

fremgår det, at departementschefen deltog på mødet, og at

status på arbejdsgruppen blev givet.

11.

Sag nr. 2010-038-059

I sagen er en forelæggelse til departementschefen med en

status på opfølgning på Intern Revisions rapporter for

_______________________________________________________________

Side 108 af 123

Opfølgning på intern

Revisions rapporter for

finansåret 2010

finansåret 2010, herunder Intern Revisions rapport fra 2010

om udbytteskat. Materialet skal også anvendes til et møde i

Revisionsudvalget den 23. juni 2011.

Det fremgår af forelæggelsen, at det indstilles, at opfølgningen

på punktet vedrørende udbytteskat afsluttes efter den status,

der blevet givet på mødet den 31. marts 2011, jf. sag nr. 10.

Forelæggelsen er underskrevet af departementschefen.

Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af

materiale til et møde i SKMs Eksterne Kontaktudvalg den 8.

juni 2011.

I sagen indgår et notat, der formentlig udgør en briefing til

departementschefen med henblik på et møde.

På mødet den 8. juni 2011 fremgår det af referatets punkt 3.c.

under emner rejst af FSR, at FSR ønskede en afklaring af,

hvorfor SKAT ikke længere overholder bekendtgørelse nr. 1442

af 20. december 2005. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.

hjemlen til VP-ordningen, dvs. danske aktier, der er i depot i

Danmark, som ejes af begrænset skattepligtige fysiske

personer i 12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske

stater), der giver mulighed for nettoindeholdelse, og til

individuelle tilladelser til nettoindeholdelse for udenlandske

hovedaktionærer

SKM svarede, at bekendtgørelsen naturligvis skal overholdes.

Ordningen med Værdipapircentralen, (VP-ordningen), er

uændret. I forhold til individuelle tilladelser til

nettoindeholdelser, der midlertidig var stillet i bero, arbejdes

der på en løsning, der kan administreres fremadrettet. Dette

sker senere via udarbejdelsen af et styresignal om

administration af ordningen for nettoafregning, jf. sag nr. 9.

Departementschefen deltog ikke i det pågældende møde.

12.

Sag nr.2011-701-0070

Møde i Det eksterne

kontaktudvalg den 8.

juni 2011.

_______________________________________________________________

Side 109 af 123

13.

Sags nr.:

2010-490-0016/

10-0214448

Samlesag om

henvendelser fra SKAT

og eksterne rådgivere til

SKM/koncerncentret

vedrørende kildeskat på

udbytter.

Denne sag er en ”samlesag” af henvendelser fra SKAT og

eksterne rådgivere mv., der strækker sig over perioden 2010-

2012, og som dækker den periode, hvor SKM og SKATs

hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).

Sagen indeholder ikke forelæggelser for departementschef

eller skatteminister.

Henvendelserne drejer sig bl.a. om dokumentationskrav i

konkrete sager, om forståelsen af retsregler, om kvalifikation

af udenlandske statsenheder, dvs. statsejede virksomheder,

og hvorvidt de er begrænset skattepligtige til Danmark, om

tilbagesøgning af kildeskat fra pensionskasser og

investeringsinstitutter, om omnibusdepoter, og om

gennemstrømningsproblematikken, herunder hvem der er

den retmæssige ejer af udloddede udbytter og dermed

berettiget til refusion.

En af henvendelserne i samlesagen er dateret den 4. oktober

2011, og stammer fra en medarbejder i SKATs

udbytteadministration.

SKM svarer bl.a., at det på nuværende tidspunkt ikke kan svare

sig at udvide VP-ordningen, idet der pt. arbejdes intensivt på

en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der

et samarbejde med de nordiske lande med henblik på at finde

en model for indeholdelse.

SKM bemærkede i svaret, at ordningen, hvorefter personlige

hovedaktionærer efter aftale med selskabet har haft mulighed

for nettoindeholdelse, har været drøftet i SKM. De ansvarlige

for SAP-systemet havde oplyst, at det var muligt at lave en

fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.

SKM lovede inden for ganske kort tid at udarbejde nogle vilkår

for at give tilladelsen. Det kunne ikke med sikkerhed siges,

hvornår tilladelsessystemet kunne genoptages, men at det

burde være klar inden længe, dog afhængigt af de

systemtekniske udfordringer. Se også dag nr. 9.

SKM svarede videre, at det fremgår af procesvejledningens

afsnit A.A.12.3, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter mv.

når tilbagebetaling finder sted på statens vegne.

Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet sker efter

renteloven, når der ikke findes særlige regler om forrentning i

anden lovgivning.

Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset

skattepligtige ses hverken at være reguleret i kildeskatteloven

eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet

de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens

_______________________________________________________________

Side 110 af 123

bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager

om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.

Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er

gået 30 dage fra SKAT modtager anmodningen om

tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente, som

Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det

pågældende år med tillæg på 7 pct.

I henhold til rentelovens § 3, stk. 3, gælder det, at der tidligst

skal betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor

skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må

anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og

størrelse.

Med ovennævnte bestemmelse var det efter SKMs opfattelse

muligt at udskyde/suspendere 30 dages reglen

–

dvs. det

tidspunkt, hvor renten skal tilskrives

–

såfremt SKAT vurderer

og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger

for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er ifølge

svaret særligt relevant i de situationer, hvor der findes

anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den

retmæssige ejer. Reglerne vedrørende forrentning ændres

senere, jf. sag nr. 15.

Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller

departementschef.

14.

Sag nr.:

2011-712-0082 /

2011-712-0083

Ændring af

bekendtgørelse om

indberetningspligter

m.v.

Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om

indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye

bekendtgørelse underskrives den 15. december 2011 af den

daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1315 af 15.

december 2011).

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201 folketingsåret

2008-2009) blev der indsat en hjemmel for skatteministeren til

at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale

frister. Hjemlen blev indsat i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,

og udnyttes ved den nye indberetningsbekendtgørelse.

Hjemlen udnyttes i bekendtgørelsen til at fastsætte, at

indberetninger om udbytter efter skattekontrollovens § 9 B,

stk. 2, (unoterede aktier, der ikke er registreret i en

værdipapircentral), som udgangspunkt skal ske senest i den

følgende måned efter vedtagelsen eller beslutningen om at

udbetale eller godskrive udbyttet.

Det fremgår af forelæggelsen i forbindelse med udsendelse af

bekendtgørelsen til ekstern høring, at selskaber, som ikke er

optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret

_______________________________________________________________

Side 111 af 123

i en værdipapircentral (unoterede aktier), efter de tidligere

regler skulle angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i

måneden efter udlodningen af udbytte. Herudover skulle de

senest den 20. januar i året efter udbyttebetalingen indberette

identiteten af de enkelte udbyttemodtagere og det udbytte,

de enkelte har modtaget.

Hvis indberetningen kommer samtidigt med angivelsen, vil det

give SKAT mulighed for hurtigere at kontrollere, om der er

indeholdt og afregnet den korrekte skat af udbyttet. Desuden

giver det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger

fra udlandet om refusion af indeholdt udbytteskat på grundlag

af indberetninger om, hvem modtagerne er. Med henblik på at

få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidigt

med, at de angiver, gøres det obligatorisk at indberette inden

udløbet af angivelsesfristen. Dermed vil man også på sigt

kunne sammensmelte indberetningen og angivelsen.

Bekendtgørelsen har virkning for indberetning af udlodninger

vedtaget eller besluttet den 1. januar 2012 eller senere.

Et udkast til bekendtgørelse forelægges den daværende

skatteminister, der den 29. november 2011 har godkendt, at

bekendtgørelsen sendes i ekstern høring. I forbindelse med

forelæggelsen er elementet vedrørende indberetning af

udbytteskat specifikt nævnt. Det nævnes, at bekendtgørelsen

kun ændres for så vidt angår unoterede aktier, men at der

arbejdes på en løsning vedrørende børsnoterede aktier. Det

nævnes dog, at der vil være behov for en lovændring i denne

forbindelse.

Bekendtgørelsen er desuden forelagt den daværende

skatteminister efter den eksterne høring med henblik på

underskrift. I forbindelse med forelæggelsen nævnes det, at DI

har knyttet en bemærkning til betalingsfristen for udbytteskat

for noterede selskaber. Det nævnes dog også, at denne

bemærkning

vedrører

lovgivningen

ikke

bekendtgørelserne, der som nævnt kun ændrer reglerne fsva

unoterede selskaber. Det bemærkes dog, at problemstillingen

vil blive undersøgt nærmere.

Baseret på en medarbejders hukommelse må det antages, at

grunden til, at udnyttelsen af bemyndigelsen først udnyttes i

2011, er, at den it-mæssige understøttelse i SKAT vedrørende

de fremskyndede indberetninger skulle indarbejdes i et

system, som først forventedes klar i 2011. Dette fremgår dog

ikke af dokumenter eller andre noteringer på sagen.

_______________________________________________________________

Side 112 af 123

Når hjemlen alene udnyttes, for så vidt angår unoterede

selskaber, skyldes det yderligere overvejelser i anledning af tre

indvendinger fra Finansrådet:

For det første foretages indberetningen vedrørende noterede

selskaber af de depotførere, der fører den konto i

værdipapircentralen, de pågældende aktier føres på.

Depotføreren ved ikke nødvendigvis, hvilken angivelsesfrist,

det udloddende selskab har. Angivelsesfristen er den samme

som fristen for indberetning af A-skat til e-Indkomst. Selskaber

med få ansatte har dermed den 10. i måneden efter

udlodningen som frist, mens fristen for selskaber med flere

ansatte er den sidste hverdag i måneden efter

udlodningsmåneden.

For det andet ville fristen for indberetning være ganske kort,

hvis der sker en udlodning i slutningen af en måned, og

indberetningen skal ske allerede den 10. i den efterfølgende

måned. Da udlodninger oftest foretages i foråret, kan

problemerne med kort indberetningsfrist øges yderligere, især

hvis påsken ligger i perioden mellem udlodningen og

indberetningsfristen.

For det tredje var en af tankerne med at harmonisere

angivelses- og indberetningsfristerne, at angivelsen kunne

afskaffes, da den kan dannes på grundlag af en sammentælling

af indberetningerne. Dette ville imidlertid betyde, at det

udloddende selskab vil være bundet af depotførernes

indberetninger i forhold til afregningen af udbytteskat. Dette

anså Finansrådet for urimeligt såvel i forhold til depotførerne

som i forhold til selskaberne.

Der var derfor behov for yderligere overvejelser i forhold til de

noterede selskaber.

Harmonisering af angivelse og indberetning fsva unoterede

aktier gennemføres ved bekendtgørelse nr. 1123 af 30.

november 2012), jf. sag nr. 17.

15.

Sag nr.:

2011-411-0044

L 173

–

forslag til lov om

ændring af

selskabsskatteloven,

kildeskatteloven,

skattekontrolloven og

forskellige andre love

(styrkelse af indsatsen

Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.

L 173 (Folketingsåret 2011-2012). Lovforslaget blev fremsat

den 25. april 2012 af den daværende skatteminister.

Lovforslaget blev vedtaget den 13. juni 2012 (Lov nr. 591 af 18.

juni 2012).

Det vedtagne lovforslag indeholder

vedrørende kildeskat på udbytter:

flere

elementer

1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt

_______________________________________________________________

Side 113 af 123

mod nulskatteselskaber,

beregning af indkomsten

i et fast driftssted og

åbenhed om selskabers

skattebetalinger m.v.)

bliver beskattet af den samlede koncernindkomst,

uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier

i øvrigt er fordelt i koncernen. Dette, sammenholdt med

at koncernens midler kan flyttes skattefrit rundt i

koncernen, tilsiger, at koncernen også hæfter solidarisk

for skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at

SKAT står tilbage med et udækket krav, selvom der i

andre dele af koncernen ville være dækning herfor.

Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v.,

royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter ud over det

selskab, der over for det offentlige er forpligtet til betaling

efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, som

udgangspunkt også skal omfatte selskaber, der er

sambeskattet med det udbetalende selskab på

indeholdelsestidspunktet.

2. Ved et ændringsforslag til 2. behandlingen af lovforslaget

foreslås der en ændret forrentning af kildeskattekravet i

de situationer, hvor et udenlandsk udbyttemodtagende

selskab eller person har krav på udbetaling af indeholdt

kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en sag om

indeholdelse af kildeskat.

Herudover

foreslås

det

ændringsforslaget,

skattemyndighederne får mulighed for at afbryde

udbetalingsfristen

dermed

forrentningen,

hvis

modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt

er den udbetalingsberettigede.

I de situationer, hvor modtageren vægrer sig ved at medvirke

til at afklare de forhold, der skal danne grundlag for

vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller

ikke

afgiver

tilstrækkelige

oplysninger,

kan

skattemyndighederne afbryde den frist for tilbagebetaling.

Med loven af 18. juni 2012 blev der i kildeskatteloven indført

en bestemmelse om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder

efter at grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst.

Ændringsforslaget indebærer desuden, at der gives mulighed

stille

krav

sikkerhedsstillelse.

Skønner

skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at

udbetaling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko for

tab,

giver

ændringsforslaget

mulighed

for,

skattemyndighederne kan kræve, at modtageren stiller

sikkerhed,

forinden

udbetaling

foretages.

Skattemyndighederne kan dog kun stille krav om sikkerhed,

hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en

administrativ klageinstans eller domstolene.

_______________________________________________________________

Side 114 af 123

Ændring nr. 1 om solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen

stammer tilbage fra to early warnings fra SKAT af den 16.

oktober 2009 og den 29. oktober 2009, jf. sag nr. 4.

Dette element var med i det oprindelige udkast til lovforslag,

som blev sendt i ekstern høring. Forslaget gav anledning til en

del kritik fra både selskaberne og fra folketingsmedlemmer,

men blev med nogle enkelte justeringer vedtaget.

Ændringerne under nr. 2 kom ind som et ændringsforslag til 2.

behandlingen af lovforslaget.

Ændring nr. 1 om hæftelse for indkomstskat for

sambeskattede selskaber har virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Ændringen, der

vedrører hæftelse for kildeskatter har virkning for

skattebetalinger, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller

senere.

Ændringerne som nævnt i nr. 2 har virkning for anmodninger

om tilbagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort senest

den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at indeholdelse af

kildeskat er sket før den 1. juli 2012.

Den daværende skatteminister orienteres ved en forelæggelse

dateret den 16. juni 2011 om lovforslaget, som vil blive sat på

lovprogrammet i den kommende folketingssamling. I

forelæggelsen nævnes, at lovforslaget bl.a. kommer til at

indeholde en ændring vedrørende solidarisk hæftelse i

sambeskatningsforhold for selskabsskatter og kildeskatter.

Lovforslaget følger op på en aftale indgået mellem den

daværende regering, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller

om fair beskatning af multinationale virksomheder. Ændringen

indgår også i et faktaark fra Finansministeriet fra 27. maj 2011.

Skatteministeren har godkendt forelæggelsen.

Den 20. november 2011 indgik den daværende regering en

aftale med Enhedslisten om finansloven for 2012. Det fremgår

af den aftale, at der er enighed om at gennemføre

skatteministerens initiativer om bl.a. solidarisk hæftelse ved

sambeskatning.

I en forelæggelse af 17. januar 2012 med udkast til lovforslag

nævnes bl.a., at lovforslaget indeholder en ændring om

solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i

sambeskatningsforhold. Forelæggelsen er godkendt af

departementschefen den 17. januar 2012. Det fremgår ikke af

forelæggelsen, om ministeren har set sagen.

_______________________________________________________________

Side 115 af 123

Ved forelæggelse af 25. januar 2012 forelægges ministeren et

spørgsmål/svar-katalog. Det fremgår, at spørgsmål/svar-

kataloget er sendt til ordførerne den 30. januar 2012.

Spørgsmål/svar-kataloget indeholder et afsnit om indførelsen

af solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold.

Ved forelæggelse af 1. maj 2012 indstilles det, at der bør

fremsættes et ændringsforslag til 2. behandlingen af L 173. Der

henvises i forelæggelsen til, at ændringen har sammenhæng til

nogle verserende retssager. Det oplyses, at hvis SKM måtte få

medhold ved domstolene, vil man reelt ikke have mulighed for

at inddrive den udbetalte kildeskat fra moderselskabet i

udlandet. Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om,

at det indeholdelsespligtige danske selskab, der oprindeligt

indeholdt kildeskatten, fortsat skal hæfte for kildeskatten,

indtil der foreligger endelig kendelse eller dom. Det anføres i

forelæggelsen, at de eksisterende regler i relation til hæftelse

for kildeskatter er mangelfulde, og at det er afgørende med et

indgreb hurtigst muligt. Det indstilles, at dette sker som et

ændringsforslag til L 173, som allerede indeholder en ændring

vedrørende kildeskatter. Forelæggelsen er godkendt af den

daværende skatteminister den 2. maj 2012.

Det konkrete ændringsforslag til 2. behandlingen er forelagt

skatteministeren ved en forelæggelse af 16. maj 2012.

Oversendelsen af ændringsforslaget er godkendt af

skatteministeren den 20. maj 2012.

16.

Sag nr.:

12-0173537

L 67

–

forslag til lov om

ændring af

skattekontrolloven,

kildeskatteloven og

forskellige andre love

(udvidelse af

årsopgørelsesordningen,

indberetning af udbytter

m.v.)

Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.

L 67 (Folketingsåret 2012-2013). Lovforslaget fremsættes den

14. november 2012 af den daværende skatteminister.

Lovforslaget vedtages den 17. december 2012 (Lov nr. 1354 af

21. december 2012).

Lovforslaget indeholder et element vedrørende kildeskat på

udbytter:

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det foreslås,

at indberetning af udbytter af aktier m.v. til SKAT i alle tilfælde

skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen

om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier i danske

selskaber m.v. Samtidig foreslås det at foretage nogle

udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne.

Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A

om indberetning af udbytter omtaler, at indberetningen skal

ske henholdsvis hvert år og mindst en gang årligt. Endvidere

har skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,

mulighed for at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra

de normale frister (20. januar i året efter det kalenderår,

indberetningen vedrører). Bemyndigelsen blev indsat ved lov

_______________________________________________________________

Side 116 af 123

nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201

–

Folketingsåret 2008-

2009). Det fremgik af bemærkningerne til L 201, at tanken med

bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med

fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det vil

sige regler om indberetninger af udbytter i måneden efter

vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.

Det fremgår af L 67 at det er tanken at udnytte bemyndigelsen

i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation til alle udbytter,

som udloddes fra danske selskaber m.v. Dvs. ikke som tidligere

blot i forhold til udbytter af unoterede aktier i danske

selskaber. Det angives, at dette kan ske ved en ændring af

bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om

indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være

omfattet af indberetningerne. Bl.a. foreslås det, at der skal

oplyses om baggrunden, hvis der ikke er foretaget

indeholdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget

indeholdelse med en nedsat sats. Det angives i lovforslaget, at

det på baggrund af lovændringen er hensigten, at der

foretages en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15.

december 2011 om indberetningspligter m.v. efter

skattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden

for anvendelse af nedsat sats i medfør af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger

om datoen for den dokumentation, der har dannet grundlag

for anvendelse af nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land

der har attesteret dokumentationen.

Dette skal samlet give SKAT bedre grundlag dels for at

kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat

korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af

indeholdt udbytteskat.

Ændringen om, at der er hjemmel til at kræve indberetning af

yderligere oplysninger, træder i kraft den 1. januar 2014.

Hjemlen udnyttes senere i forbindelse med udstedelse af en ny

bekendtgørelse

indberetningspligter

efter

skattekontrolloven, jf. sag nr. 19.

Et udkast til lovforslag forelægges for den daværende

skatteminister den 19. september 2012. Ændringerne

vedrørende udbytteskat nævnes ikke på forelæggelsen, men

indgår i et resumé og et notat over forslaget, som er vedlagt

forelæggelsen. Det fremgår ikke af forelæggelsen, om

skatteministeren har godkendt sagen.

I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget er

udarbejdet en forelæggelse af 21. november 2012. Her

_______________________________________________________________

Side 117 af 123

forelægges bl.a. et spørgsmål/svar-katalog og et udkast til

talepunkter for skatteministeren. Elementet om indberetning

af udbytter af aktier indgår i spørgsmål/svar-kataloget.

Spørgsmål/svar-kataloget er sendt til skatteordførerne den 20.

december 2012. Af kataloget fremgår det bl.a., at formålet er

at forbedre SKATs administration af udbytteskatten, idet

månedlige indberetninger vil øge SKATs muligheder for hurtig

afstemning, herunder øgede kontrolmuligheder i forbindelse

med refusionssagerne. Forelæggelsen er godkendt af

departementschefen den 25. november 212. Det ses ikke, at

skatteministeren har set forelæggelsen, men det fremgår, at

materialet er sendt til ordførerne.

Bemyndigelsen fra L 201 udnyttes til at ændre

bekendtgørelsen

indberetningspligter

efter

skattekontrolloven til også at omhandle de noterede aktier, jf.

sag nr. 17. L 67 er således en opfølgning på L 201, herunder

Intern Revisions rapport fra 2010 vedrørende SKATs

administration af udbytteskatten og SKATs arbejdsgruppe, der

efterfølgende blev nedsat, og som afrapporterede arbejdet

den 8. juni 2011 om refusion af udbytteskat.

17.

Sag nr.:

12-0181424

Ændring af

bekendtgørelse om

indberetningspligter

m.v.

Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om

indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye

bekendtgørelse underskrives den 30. november 2012 af den

daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1123 af 30.

november 2012).

I bemærkninger til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L 67

Folketingsåret 2012-2013) varsles det at ændre

bekendtgørelsen om indberetningspligter mv. efter

skattekontrolloven, så der indføres månedlige indberetninger

om alle udbytter efter vedtagelsen eller beslutningen om

udlodningen. Før L 67 var det alene udbytter fra unoterede

danske aktier, der skulle indberettes senest i måneden efter

vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen. Med L 67

foreslås det at udnytte bemyndigelsen fra L 201 til også at

skulle gælde for udbytter af danske aktier mv., som er

noterede.

Ændringen af indberetningsbekendtgørelsen er således i

realiteten en opfølgning på L 67, jf. sag nr. 16. Det er

vurderingen, at bekendtgørelsen kan udstedes med hjemmel i

allerede eksisterende lovgivning, hvorfor bekendtgørelsen

ikke afventer den endelige vedtagelse af L 67.

Ændringsbekendtgørelsen har virkning for indberetninger

vedrørende udbytter, der vedtages eller besluttes den 1.

januar 2013 eller senere.

_______________________________________________________________

Side 118 af 123

Et udkast til bekendtgørelse forelægges den 26. september

2012 for skatteministeren, der den 2. oktober 2012

godkender, at bekendtgørelsen udsendes i ekstern høring den

2. oktober 2012. Det bemærkes på forelæggelsen, at

bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger

vil kunne gennemføres uafhængigt af lovforslag nr. L 67

(Folketingsåret 2012-13), jf. sag nr. 16. Af forelæggelsen

fremgår det desuden, at en hurtigere gennemførelse af de

månedlige indberetninger, sikrer en hurtigt forbedring af

SKATs administration af udbytteskatten, og at det alene

betyder en ændring af indberetningsterminer og

–frister

for

den finansielle sektor. Det anføres, at det derfor kan

gennemføres hurtigere end udvidelsen af oplysningerne.

Udvidelsen af oplysninger, som er indeholdt i L 67, sikrer en

efterfølgende yderligere forbedring af administrationen af

udbytteskatten.

Efter høringen forelægges bekendtgørelsen den 27. november

2012 for skatteministeren, der den 30. november 2012

underskriver bekendtgørelsen. Af forelæggelsen fremgår det

bl.a., at der er sket en justering på baggrund af et ønske fra

Finansrådet vedrørende indberetninger fra udlandet.

18.

Sag nr.:

13-0064112

Ændring af

bekendtgørelse om

indberetningspligter

m.v.

Der er tale om en sag om udstedelse af 3 bekendtgørelser, der

indfører pligt for virksomheder til at angive og indberette

digitalt. Ved ændringsbekendtgørelse nr. 734 af 21. juni 2013

indføres der hjemmel til, at indberetninger efter

skattekontrollovens § 9 B skal indgives digitalt.

Bekendtgørelsen

underskrives

den

daværende

skatteminister den 21. juni 2013.

Ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 er der indsat en bemyndigelse

i skatteforvaltningslovens § 35 til at pålægge digitalpligt. Det er

SKAT, som har bedt om at få indført digitalpligt på indberetning

af udbytte inden idriftsættelsen af én skattekonto den 1.

august 2013. Med ændringen ved denne bekendtgørelse

sikres det, at der er pligt til at indberette udbytter digitalt.

Bekendtgørelsen har virkning for indberetninger, der foretages

den 1. juli 2013 eller senere.

Bekendtgørelsen forelægges den 19. juni 2013 for

skatteministeren. På forelæggelsen nævnes det bl.a., at man

for at imødekomme høringssvar fra nogle organisationer har

indsat en overgangsregel, der betyder, at indsendelse på

anden måde end digitalt i en overgangsperiode vil blive

accepteret. Departementschefen har godkendt forelæggelsen

den 20. juni 2013. Det fremgår ikke af forelæggelsen, at

ministeren har set forelæggelsen.

_______________________________________________________________

Side 119 af 123

19.

Sag nr.:

13-0201155

Der er tale om en sag om udstedelse af en ny bekendtgørelse

om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye

bekendtgørelse underskrives den 26. september 2013 af den

daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1148 af 26.

september 2013).

Bekendtgørelsen er bl.a. en opfølgning på lov nr. 1354 af 21.

december 2012, jf. sag nr. 16. Ved bekendtgørelsen udvides de

oplysninger, som skal indberettes vedrørende udbytter.

Efter den ændrede bekendtgørelse skal der således ikke alene

indberettes om størrelsen af udbyttet, men om størrelsen af

udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den

procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af

udbytteskat, og det indeholdte beløb.

Indeholdes der med en reduceret sats, dvs. en sats på mindre

end 27 pct., skal der endvidere oplyses om baggrunden for

brugen af den reducerede sats.

Efter bekendtgørelsen skal der indberettes om datoen for

udlodningen, og, hvis en udbetaling af en udlodning af udbytte

vedrørende unoterede aktier sker til en anden end ejeren, skal

der indberettes om den konto, udbetalingen sker til.

Efter bemærkningerne til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L

67, 2012/13), som ændringerne af bekendtgørelsen udmønter,

er formålet med ændringerne at give SKAT bedre grundlag dels

for at kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat

korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af

indeholdt udbytteskat.

Bekendtgørelsen forelægges med henblik på udsendelse i

ekstern høring. Ændringerne af indberetningerne af udbytter

omtales ikke direkte i forelæggelsen, som dog omtaler, at der

bliver foretaget ”en række ændringer som følge af ændret

lovgivning”.

Forelæggelsen

godkendt

departementschefen den 27. juni 2013, men har ikke været set

af skatteministeren. Bekendtgørelsen er endvidere forelagt

med henblik på godkendelse. Forelæggelsen omtaler alene

resultatet af høringen, som alene førte til mindre tekniske

rettelser. Forelæggelsen er ikke underskrevet af

skatteministeren, men han underskrev bekendtgørelsen den

26. september 2013.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

20.

Sag nr.:

15-2051530

Der er tale om en sag vedrørende en early warning, som SKM

har modtaget den 7. juli 2015 fra SKAT Jura vedrørende

aktielån og godskrivning af udbytteskat. SKAT Juras early

_______________________________________________________________

Side 120 af 123

Early Warnings

vedrørende aktielån og

udnyttelse af reglerne

for refusion.

warning baserer sig på en early warning, som SKAT Jura

modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store

Selskaber.

I begge early warnings synes et centralt element i forhold til

problemstillingen at være, at den skattemæssige og civilretlige

behandling af aktielån er forskellig. Selvom långiver

skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det

låntager, der indberettes til SKAT som ejer af aktierne. De

mulige risici i forbindelse med aktielån skal således først og

fremmest ses i lyset af, at SKAT kan modtage fejlagtige

oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager,

herunder at der kan være uoverensstemmelser mellem de til

SKAT indberettede oplysninger og det faktiske skattemæssige

ejerforhold.

Der er således ikke tvivl om, hvem der er berettiget til refusion

af udbytteskat, men begge early warnings adresserer primært

SKATs problemer med at kontrollere, at de gældende regler for

aktielån overholdes.

_______________________________________________________________

Side 121 af 123

Journal nr.: 15-2486327

Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter

i Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter

Der er søgt i fritekstssøgning i henholdsvis Captia 4.2 og 4.6 på både sager og dokumenter.

I Captia 4.2 er anvendt følgende søgeord er anvendt:



Kildeskat*



Udbytte*



Udlodning*



Refusion*



Aktielån*



Cum/ex



Trace



Tilbagesøgning



Indberetningspligt* bekendtgørelse*

I Captia 4.2 kommer der rigtig mange søgeresultater frem, når man anvender søgeordene

”kildeskat”, ”udbytte”, ”udlodning” og ”refusion” enkeltvis til søgning i dokumenter

(ca.

60.000 i alt). For at få resultaterne ned på et lavere antal blev følgende kombinationer

anvendt:



Indeholde* af kildeskat*

Udbytte* kildeskat*

Udbytte* refusion*

Udbytte* indeholde*

Udbytte* udlodning*

Endvidere er der anvendt følgende kombinationer:



Skl § 9A §9B



Skattekontrolloven § 9A § 9B



Tilbagesøgning*



Indberetningspligt* bekendtgørelse*

I Captia 4.6 er der anvendt følgende søgeord:



Kildeskat*

Udbytte*

Udlodning*

Refusion*

Aktielån*

Cum/ex

Trace

Tilbagesøgning*

Indberetningspligt* bekendtgørelse*

_______________________________________________________________

Side 122 af 123

Ved søgning på ”kildeskat”, ”udbytte”, ”udlodning” i dokumenter i

Captia 4.6 kom en

meddelelse op om, at søgekriterierne ikke var gyldige. Det antages, at dette skyldes, at

antallet af resultater er meget stort. Der er derfor anvendt følgende kombinationer ved

søgning i dokumenter:



Indeholde* af kildeskat*

Udbytte* kildeskat

Udbytte* refusion*

Udbytte* indeholde*

Udbytte* udlodning*

Tilbagesøgning* udbytteskat*

Tilbagesøgning* kildeskat*

Endvidere er anvendt følgende kombinationer:



Skattekontrolloven § 9A § 9B



Skl § 9A § 9B



Indberetningspligt* bekendtgørelse*

Det bemærkes, at der er søgt på ovenstående søgeord med stjernemarkering (*).

Stjernemarkering er anvendt med henblik på at finde variationer af søgeordene, fx kildeskat

med stjerne fanger også kildeskatter, kildeskattebekendtgørelse m.v.

Ved søgning i Captia 4.2 og 4.6 er følgende procedure anvendt:

Sager og dokumenter, hvor det klart fremgår af titlen, at de ikke har relevans, er ikke læst.

Resultater, hvor det fremgår af titlen, at de klart har relevans, kunne have relevans, eller

hvor det er usikkert, om de har relevans, er læst igennem. Det er titler, hvor overstående

søgeord indgår.

Sager og dokumenter, der vurderes at have relevans eller kunne have relevans, er skrevet

ned på en liste. Derefter er de enkelte sager og dokumenter søgt frem og gennemgået

nærmere.

Ved søgning på de enkelte sager er dokumenter og bilag på hver sag blevet gennemgået.

Hvis sagerne er relevante for sagen, er de blevet indskrevet i et sagsark med en beskrivelse

af sagen.

Ved søgning på dokumenter er de enkelte dokumenter gennemlæst for at se, om de er

relevante for sagen. Hvis de er relevante for sagen, er dokumentnummeret skrevet ind i

sagsarket med en tilhørende forklaring. Hvis dokumentet tilhører en af de sager, som

allerede fremgik af sagsarket, blev der sat hak ved sagen.

_______________________________________________________________

Side 123 af 123