Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1651070_0001.png
29. juni 2016
J.nr. 16-0769613
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 508 af 14. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jeppe Bruus (S).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvordan ministeren vil kompensere for det stigende antal revisionsanmærkninger, der forsvinder i de kommende år i virksomhedernes regnskaber som følge af den voldsomme stigning i antallet af virksomheder, der fravælger revision, til skatteministeren
1651070_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af samrådet om betydningen for skattegabet og SKATs kontrolmuligheder
når virksomheder fravælger revision, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AJ og AK, be-
des det oplyst, hvordan ministeren vil kompensere for det stigende antal revisionsan-
mærkninger, der forsvinder i de kommende år i virksomhedernes regnskaber som følge af
den voldsomme stigning i antallet af virksomheder, der fravælger revision.
Svar
Som nævnt på samrådet den 14. juni 2016 – og som det fremgår af SKATs compliance-
undersøgelser af små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse på skatteområdet –
skyldes størstedelen af fejlene i virksomhedernes skatteafregning ubevidste fejl.
Derfor bør SKAT vejledningsmæssigt fokusere på, at manglende kendskab til reglerne
ikke er årsagen til, at der ikke afregnes korrekt. SKATs vejledningsindsats skal i den for-
bindelse fortsat målrettes de områder, hvor der hyppigst forekommer fejl. Er der mulig-
hed for at forenkle reglerne, så de bliver lettere at administrere for virksomhederne og
SKAT, skal vi selvfølgelig også arbejde for dette.
Dernæst skal kontrolindsatsen på samme måde målrettes de virksomheder, hvor der of-
test forekommer bevidst snyd. Her skal det sikres, at SKAT systematisk indsamler og an-
vender oplysninger, så SKAT prioriterer sin kontrolkapacitet dér, hvor der er størst risiko
for, at der foretages bevidst snyd, og dér hvor risikoen for væsentlige fejl er størst.
Som jeg også nævnte på samrådet, anvender SKAT andre oplysninger end revisionsan-
mærkninger til at udsøge virksomheder til kontrol. Det gælder eksempelvis generelle op-
lysninger om virksomhedernes adfærd, som fx hvis virksomheder gentagne gange indbe-
retter for sent, har gæld til det offentlige eller viser andre tegn på, at der kan være fejl i de-
res skatteafregning mv.
Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg selvfølgelig er åben for at drøfte kontrolindsatsen
med Folketingets partier efter sommerferien, hvor jeg vil præsentere en investeringsplan
for SKAT.
Side 2 af 2