SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren kan beregne provenuet af en gevinstbeskatning på salg af ejerbolig efter samme model som i Sverige, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

4. juli 2016

J.nr.

16-0744103

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 505 af 13. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren kan beregne provenuet af en gevinstbeskatning på salg af ejerbolig efter samme model som i Sverige, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes beregne provenuet af en gevinstbeskatning på salg af ejerbolig efter

samme model som i Sverige, hvor skatten af gevinsten kan udskydes, hvis sælger køber ny

ejerbolig. I svaret bedes der taget udgangspunkt i, at:

- beskatningen falder på den nettogevinst, som boligejeren har ved udtræden af

boligmarkedet,

- den udskudte gevinst alene kan ligge inden for et bånd som i den svenske ge-

vinstbeskatningsmodel.

Provenuet bedes beregnet for hvert år siden år 2000.

Svar

I Sverige sker boligbeskatning ved en

kombination

af løbende beskatning og en skat på

kapitalgevinsten/avancen ved ejendomssalg, hvis ikke gevinsten anvendes til at købe ny

bolig. En konsekvensberegning, der kun inddrager provenuet fra avancebeskatning på

ejendomssalg, vil således ikke fuldt ud afspejle de samlede provenumæssige konsekvenser

ved indførelse af det svenske boligbeskatningssystem.

For at beregne det historiske provenu fra en eventuel indførelse af avancebeskatning på

ejendomssalg, vil det kræve et fyldestgørende register på ejendomsniveau over salgspriser,

herunder også oplysninger om sælgers anskaffelsespris, således nettogevinsten kan opgø-

res. Et sådan register er ikke umiddelbart tilgængelig, ligesom der heller ikke findes oplys-

ninger om udgifter til forbedringer på ejendomsniveau, som også er fradragsberettigede i

opgørelse af nettogevinsten. Det er på det foreliggende grundlag dermed ikke muligt at

foretage en retvisende beregning på historisk data.

Det kan dog oplyses, at den aktuelle værdi af ejerboliger i 2016 skønnes at udgøre ca.

2.500 mia. kr., mens de langsigtede løbende avancer på ejerboliger, korrigeret for udgifter

til vedligeholdelse, skønnes at svare omtrent til den langsigtede forudsatte inflationstakt

på knap 2 pct. Med disse forudsætninger skønnes de løbende langsigtede avancer på ejer-

boliger at udgøre knap 50 mia. kr. om året. Anvendes en effektiv skattesats på 22 pct.

som i Sverige, skønnes det årlige provenu at udgøre ca. 10-11 mia. kr. om året på langt

sigt

En avancebeskatningsordning vil i de første mange år give et markant lavere skatteprove-

nu, da ordningen vil give en meget langvarig skatteudskydelse. Endvidere vil der - som

følge af skatteudskydelsen – opstå større usikkerhed om skatteprovenuet.

Til sammenligning kan det oplyses, at de samlede ejendomsskatter fra ejerboliger skønnes

at udgøre ca. 32�½ mia. kr. i 2016. Herudover bemærkes det, at en provenuneutral indfø-

relse af en eventuel ejendomsavancebeskatning vil have en række uhensigtsmæssige im-

plikationer såsom en svækkelse af de offentlige finanser på kort og mellemlangt sigt (og

Det er beregningsteknisk forudsat, at der sker en normalforretning af den udskudte skat. Hvis den udskudte skat ikke

forrentes, vil det årlige merprovenu være lavere.

Side 2 af 3

formentligt varigt), en meget høj skattesats, et mere ustabilt boligmarkedet, øgede admini-

strative bryder for boligejere, ejerforeninger og skattemyndigheder og et betydeligt sam-

fundsøkonomisk tab,

jf. spørgsmål nr. 6 til aktstykke 77 af den 15. april 2016.

Side 3 af 3