Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1651102_0001.png
29. juni 2016
J.nr. 16-0709883
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 494 af 3. juni 2016 (alm. del), indleveret af Karsten
Hønge (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: MFU spm. om at fremsende et overblik over sanktionsniveauet for manglende betaling af vejbenyttelsesafgift i de enkelte lande i eurovignette-samarbejdet, til skatteministeren
1651102_0002.png
Spørgsmål
Ministeriet bedes fremsende et overblik over sanktionsniveauet for manglende betaling af
vejbenyttelsesafgift i de enkelte lande i eurovignette-samarbejdet.
Svar
Ministeriet kan oplyse følgende om sanktionsniveauet i de enkelte medlemslande.
I Danmark kan der for udenlandske køretøjer pålægges en bøde på 2.500 kr. (ca. 336 €),
og politiet kan tilbageholde køretøjet, indtil bøden er betalt eller der er sikkerhed for beta-
lingen. Retningslinjer for forhøjelse af bøden ved gentagne overtrædelser er under udar-
bejdelse, jf. mit svar på SAU alm. del, spørgsmål 493. For danske køretøjer betales vejaf-
giften årligt sammen med vægtafgiften, og manglende betaling kan medføre, at køretøjets
nummerplader inddrages.
I Luxembourg kan der pålægges en bøde på 250 €, som skal betales på stedet. Sker dette
ikke, kan sagen indbringes for domstolene, hvor udgifterne kan være på op til anslået
5.000 €.
I Nederlandene kan der pålægges bøder på minimum 246 € pr. overtrædelse og op til et
maksimum på 4.920 €. Normalt anvendes minimumssatsen, men forhøjede satser kan
anvendes, hvor der gælder særlige forhold, såsom gentagne overtrædelser i et kort tids-
rum.
I Sverige kan der pålægges bøder på mellem 200 SEK (ca. 21 €) og 4.000 SEK (ca. 428 €)
afhængig af overtrædelsen. Beløbet fastsættes ud fra en samlet vurdering af omstændighe-
derne og overtrædelsens karakter. Politiet kan tilbageholde køretøjet og er bemyndiget til
at inddrage køretøjets nummerplader.
Det bemærkes, at oplysningerne om Nederlandene er fra 2011, idet det ikke har været
muligt at tilvejebringe opdaterede oplysninger inden for fristen. Oplysningerne for de
øvrige lande er ajourført i juni 2016.
Side 2 af 2