Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der er udarbejdet retningslinjer for udstedelsen af forhøjede
bøder for manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, og hvis dette ikke er tilfældet, hvad
begrundelsen herfor er?
Svar
Pr. 1. januar 2015 trådte lov nr. 1532 af 27. december 2014 om bl.a. forhøjelse af bøden
for manglende betaling af vejafgift i kraft, og politiet, som står for kontrollen og udstedel-
se af bøder for manglende betaling af vejafgift, har siden januar 2015 opkrævet den for-
højede bøde på 2.500 kr.
SKAT er i samarbejde med politiet og Rigsadvokaten ved at udarbejde retningslinjer for
udmåling af bøde i gentagelsestilfælde. Efter disse retningslinjer vil bøden øges med 2.500
kr. pr. gang op til 6. gang, hvor bøden udgør 15.000 kr. Herefter bliver bøden 15.000 kr.
pr. gang. Der er således tale om en trinvis stigning.
Jeg vil godt understrege, at det naturligvis er utilfredsstillende, at det har taget 1�½ år fra
vedtagelsen af de forhøjede bøder i Folketinget, til retningslinjerne er udarbejdet, hvilket
jeg har indskærpet overfor SKAT og Skatteministeriet.
Side 2 af 2