Folketingets Lovsekretariat
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Skatteudvalget
Skatteudvalget har i brev af 3. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 491 (SAU
alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Skatteudval-
get.
Spørgsmål nr. 491:
10. juni 2016
J.nr. 2016 - 3347.
”Vil ministeren oplyse, om der er barrierer for at ændre i lovkravet om, at ansatte
efter 30 dage skal modtage en ansættelseskontrakt, og om det er muligt
at ændre i kravet, så ansatte skal have modtaget en ansættelseskontrakt den
dag, de påbegynder arbejdet. ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke er noget retligt til hinder for at ændre i lovkravet om, at
lønmodtagere skal have en ansættelseskontrakt senest en måned efter, at ansættel-
sesforholdet er påbegyndt, da det er muligt at give lønmodtageren en bedre retsbe-
skyttelse end den, der følger af det bagvedliggende direktiv, jf. Rådets direktiv af
14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkå-
rene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.
Der vil imidlertid være tale om en klar overimplementering af direktivet, hvis der
foretages en sådan lovændring.
Efter § 1, stk. 3, i ansættelsesbevisloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts
2010, finder loven ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at
give lønmodtageren oplysning om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overens-
komst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i
det bagvedliggende direktiv. Det vil ikke være muligt at opretholde denne adgang
til overenskomstimplementering af direktivet, hvis det skal sikres, at alle lønmod-
tagere skal have modtaget en ansættelseskontrakt den dag, hvor de påbegynder ar-
bejdet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen