SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del Bilag 134

Offentligt

Kontrolaktiviteter

2016

Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Side

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren

Indholdsfortegnelse

1.0 Kontrol med viden og effekt ........................................................................................................................ 3

2.0 Borgere ...................................................................................................................................................... 11

2.1 Personselvangivelsen ............................................................................................................................ 12

2.2 Tredjepartsdata ..................................................................................................................................... 14

3.0 Virksomheder ............................................................................................................................................ 16

3.1 Mikrovirksomheder ............................................................................................................................... 17

3.2 Små virksomheder ................................................................................................................................. 19

3.3 Mellemstore og store virksomheder ..................................................................................................... 22

3.4 De største virksomheder ....................................................................................................................... 25

3.5 Offentlige virksomheder og institutioner .............................................................................................. 29

3.6 Fonde og foreninger .............................................................................................................................. 31

3.7 Transfer pricing...................................................................................................................................... 33

4.0 Sort økonomi ............................................................................................................................................. 36

4.1 Sort økonomi – borgere......................................................................................................................... 37

4.2 Sort økonomi - virksomheder ................................................................................................................ 40

4.3 Uregistrerede virksomheder ................................................................................................................. 42

4.4 Straffelovsovertrædelser ....................................................................................................................... 44

5.0 Afgifter ....................................................................................................................................................... 46

5.1 Mindre afgiftsvirksomheder .................................................................................................................. 47

5.2 Illegal indførsel ...................................................................................................................................... 50

6.0 Told ............................................................................................................................................................ 53

6.1 Finansiel told ......................................................................................................................................... 54

6.2 Toldbevilling og selvforvaltning ............................................................................................................. 57

7.0 Tværgående temaer .................................................................................................................................. 60

7.1 Globalisering .......................................................................................................................................... 61

7.2 Biler ........................................................................................................................................................ 63

7.3 Værdipapirer.......................................................................................................................................... 65

7.4 Ejendomme............................................................................................................................................ 67

8.0 Samfundsbeskyttende aktiviteter ............................................................................................................. 69

Side

1.0 Kontrol med viden og effekt

Langt størstedelen af skatten i Danmark opkræves

automatisk på baggrund af oplysninger fra borgere

og virksomheder.

SKAT verificerer oplysningerne, inden skatten

bliver afregnet. På den måde sikres en effektiv

skatteopkrævning med en korrekt skat i første

forsøg for langt de fleste danskere.

Alligevel er der risiko for fejl og svig – især på

områder, hvor SKAT mangler systematiske data,

og hvor nye tendenser i den nationale og interna-

tionale økonomi udfordrer vores skattesystem.

I 2014 betalte ca. 4,4 mio. borgere og ca.

670.000 virksomheder skat i Danmark.

I 2014 betalte borgere og virksomheder

ca. 940 mia. kr. i skatter, afgifter, moms

og told.

I 2016 gennemfører SKAT 106 kontrolak-

tiviteter.

Derfor gennemfører SKAT en prioriteret kontrolindsats. SKAT kontrollerer ikke alle borgere og virk-

somheder hvert år, men prioriterer kontrollen efter at møde de største risici først for at sikre det danske

skatteprovenu så effektivt som muligt og beskytte samfundet, blandt andet mod økonomisk kriminali-

tet, skadelige stoffer og indsmugling af ulovlige varer.

I 2016 består kontrolindsatsen af 106 aktiviteter. De retter sig mod alle områder i samfundsøkonomien

og har i højere grad end tidligere fokus på områder, hvor der er en særlig risiko for fx organiseret svin-

del. SKAT skal hurtigere kunne opdage svindel og imødegå provenutab for Danmark. Her bruger

SKAT blandt andet analyser af risikoområderne og systematisk kontrol af udbetalinger.

19 af SKATs kontrolaktiviteter i 2016 er analyser, der skal give ny viden om skattegab, udfordringer og

metoder. Resten af kontrolaktiviteterne er målrettet mod bestemte typer af fejl med de meste effektive

metoder.

Kontrolaktiviteter 2016

henvender sig først og fremmest til SKATs medarbejdere, men også til samar-

bejdspartnere og alle andre, der er interesseret i prioriteringen af kontrolarbejdet. Planen beskriver den

aktuelle viden, udfordringerne og kontrolaktiviteterne, der tilsammen dækker hele den danske økonomi.

Indledningen tegner et overordnet billede af skattegabet, udfordringerne og prioriteringen af SKATs

kontrol.

Side

Figur 1. Planlægningen af SKATs kontrolaktiviteter

Viden om skattegabet i Danmark

I Danmark betaler borgere og virksomheder langt den største del af skatten uden fejl, og danskerne har

en meget høj skattemoral. SKATs compliance-undersøgelser viser, at 99,8 pct. af borgerne og 90 pct. af

virksomhederne er indstillet på at betale den korrekte skat

. Det er styrken i og fundamentet for vores

skattefinansierede samfundsmodel.

SKATs kontrolarbejde skal bidrage til at opretholde danskernes tillid til skattesystemet. Kontrollen skal

imødegå risikoen for fejl og svig for at sikre skatteprovenuet og mindske skattegabet, dvs. forskellen

mellem den betalte skat og det, som burde være betalt.

SKAT har foreløbigt opgjort et skattegab på ca. 22,8 mia. kr. Det omfatter årsopgørelsen for borgere,

skat og moms for nogle grupper af virksomheder, registreringsafgifter, ejendomme, sort arbejde, told

og illegal indførsel (figur 2). Gennem de seneste år har SKAT arbejdet med at opgøre skattegabet for

alle dele af samfundsøkonomien. Det kræver specialiserede analyser og specifikke metoder for hver del

af økonomien.

SKAT har derfor opdelt skattegabet i 22 segmenter med hver deres karakteristika. For hvert segment

lægger SKAT en strategi for at afdække skattegabet og møde de aktuelle udfordringer så effektivt som

muligt. Det analysearbejde er afgørende for, at SKAT kan sætte kontrolressourcerne ind der, hvor det

har størst effekt for at begrænse det samlede skattegab i Danmark.

I de kommende år vil SKAT videreudvikle metoderne til at opgøre skattegabet og anvende den tilegne-

de viden i den løbende prioritering af kontrollen. Målet er, at SKAT kan adressere de væsentligste fejl

og risici i alle segmenter med aktiviteter, der har en optimal og målbar effekt på skattegabet.

Se rapporterne

Borgernes efterlevelse af skattereglerne

Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne

på

skat.dk/åbenhed.

Side

Figur 2. Forventet skattebetaling og skattegab i Danmark i 2016

Segment

Personselvangivelsen

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

Fonde og foreninger

Transfer pricing***

Sort økonomi – borgere*

Illegal indførsel**

Finansiel told

Biler***

Værdipapirer***

Ejendomme***

Segment

Tredjepartsdata

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Sort økonomi – virksomheder

Uregistreret virksomhed

Straffelovsovertrædelser

Mindre afgiftsvirksomheder

Toldbevilling og selvforvaltning

Globalisering

Skattegab,

mia. kr.

1,0

2,5

3,6

3,1

0,2

2,8

6,8

0,2

0,05

0,4

0,6

1,5

Skattebetaling

ca. 940 mia. kr.

Skattegab

*Opgjort på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

**Opgjort på baggrund af Skatteministeriets rapport: ”Status over grænsehandel – Hovedrapport 2012”

***Er delvist opgjort. Yderligere afdækning planlagt.

Udfordringer og strategier i kontrolarbejdet

På borgerområdet foregår skattebetalingen i meget høj grad automatisk. Det er med til at gøre det nemt

for den enkelte dansker at betale den korrekte skat. På virksomhedsområdet er risikoen for fejl større,

blandt andet fordi virksomhederne er udfordret af mange forskellige skatte- og afgiftslove og i højere

grad selv skal indberette deres oplysninger.

Flere segmenter indebærer en særlig stor risiko for fejl og snyd. Det skyldes, at SKAT ikke har tilstræk-

kelige data og systematiske oplysninger, og at nye tendenser i den nationale og internationale økonomi-

udfordrer skattesystemet.

I 2016 opprioriterer SKAT især indsatsen mod organiseret svindel, hvor opgaven er at komme på for-

kant med nye tendenser og forhindre konkrete tilfælde af svindel så tidligt som muligt. På den måde

skal SKAT begrænse tabet af danske skattekroner mere effektivt og undgå tab i den størrelsesorden,

som vi så i sagen om svindel med refusion af udbytteskat i 2015.

Indsatsen mod svindel styrkes blandt andet med en ny Antisvindel-enhed og en task force, der kontrol-

lerer refusion af udbytteskat. I 2016 afslutter SKAT desuden en tværgående analyse og styrkelse af sik-

kerheden i forbindelse med udbetalinger fra SKAT.

Side

Endnu ikke opgjort skattegab

Opgjort skattegab

Tabel 1. Overordnede udfordringer og strategier i SKATs kontrolarbejde i 2016

I relation til personskatten er udfordringen først og fremmest at sikre

kvaliteten af de store mængder data fra tredjeparter, uden det kræver for

mange ressourcer. Risikoen for fejl er relativt lille. Løsningen er i mange

tilfælde en automatiseret kontrol, som kan indikere, hvilke sager, pro-

blemstillinger og data, SKAT skal kigge nærmere på.

For mange virksomheder kan det være en udfordring at forstå reglerne

rigtigt og angive korrekt, og det betyder, at fejlprocenten blandt virksom-

hederne er langt højere end hos borgerne. SKAT kan ikke gennemgå alle

angivelser og besøge alle virksomheder.

Løsningen er i stedet at identificere de typiske fejl inden for hvert seg-

ment og udvælge de mest risikofyldte sager til kontrol. Kontrollen tjener

ikke kun til at rette op på fejlene. Den giver også viden om virksomheder-

nes behov, som SKAT bruger til at forbygge de typiske fejl, vejlede og

udvikle bedre løsninger.

Virksomheder og organisationer er ofte engageret i at skabe ordnede

forhold i den enkelte branche. Det understøtter SKAT ved at fortælle om

fejltyperne, vejlede om reglerne og tilpasse kontrollen efter virksomhe-

dernes adfærd og behov. Derfor prioriterer SKAT at udvikle partnerskaber

med blandt andet erhvervs- og brancheorganisationer.

En gennemgående udfordring for skattemyndighederne i alle lande knyt-

ter sig til nye globale og digitale aktiviteter som internethandel, digital

bytteøkonomi, internationale pengeoverførsler, koncerninterne transak-

tioner og global handel med værdipapirer. Disse aktiviteter udfordrer de

nationalt funderede skattesystemer, blandt andet på grund af mangel på

systematiske data og forskelle i lovgivningen landene imellem.

Her er løsningen blandt andet at udveksle data, udvikle fælles løsninger

og dele erfaringer mere smidigt på tværs af landegrænser. Danskerne skal

kunne udnytte de nye muligheder samtidig med, at SKAT sikrer grundlaget

for en effektiv skatteopkrævning.

Organiseret svindel er en vedvarende udfordring, som ofte har internatio-

nal karakter. Bagmændene er som regel ressourcestærke og velorganise-

rede, og deres metoder ændrer sig hele tiden.

Sikre provenuet fra borgernes skat

Skabe ordnede forhold for virksomhederne

Håndtere globale aktiviteter

Bekæmpe organiseret svindel

Løsningen er, at SKAT og andre myndigheder opdager svindel hurtigere og

griber ind så tidligt i forløbet som muligt. Det kræver specialiserede analy-

ser på de særlige risikoområder og et tæt samarbejde mellem involverede

myndigheder om at følge tendenserne og udvikle fælles metoder til at

standse konkrete tilfælde af svindel.

Side

Prioritering af kontrolarbejdet

I planlægningen af kontrolaktiviteterne prioriterer SKAT generelt de løsninger, der begrænser skattega-

bet i Danmark så effektivt som muligt. For hvert segment i økonomien lægger SKAT en strategi, der

samler de relevante analyser, data og erfaringer og identificerer de aktuelle udfordringer, som indsatsen

lige nu skal adressere. Erfaringerne fra den hidtidige indsats bliver brugt til at finde de løsninger, som

bedst adresserer de største udfordringer i hvert segment med brug af færrest mulige ressourcer. SKAT

arbejder løbende med at udvikle metoder til at måle og vurdere effekten på skattegabet af de enkelte

kontrolprojekter.

SKAT tager også højde for en række

Figur 3. Kriterier i SKATs prioritering af kontrolaktiviteterne

bindinger i lovgivningen, hvor Folke-

tinget har afsat specifikke ressourcer til

bestemte typer af kontrol, blandt andet

af social dumping og ulovlig brug af

skattely.

I nogle segmenter er synlig kontrol en

høj prioritet, fordi SKATs tilstedevæ-

relse kan være nødvendig for at fast-

holde en oplevelse af opdagelsesrisiko

for dem, der måtte have incitament til

at omgå reglerne.

Endelig prioriterer SKAT, at kontrol-

arbejdet bidrager til innovation i form

af nye metoder, der sikrer skatteprove-

nuet og gør det nemmere for borgere

og virksomheder at betale den korrekte

skat fremover (figur 3).

Analyser og målrettet kontrol

For at sikre skatteprovenuet bedst muligt er det væsentligt, at SKAT holder øje med skattegabet og

fejlmønstret i alle segmenter i økonomien – selv der, hvor skattegabet i dag er lavt. I segmenter, hvor

SKAT mangler data og viden, spiller analyser derfor en stor rolle.

Analysernes formål kan være at identificere en målgruppe, opgøre skattegabet, finde de væsentligste

fejltyper eller afprøve nye løsninger (tabel 2). Som regel har SKATs analyseprojekter samtidig en direkte

effekt på skattegabet i og med, at SKAT retter de konkrete fejl, der konstateres undervejs.

Når SKAT har den nødvendige viden om et segment, er det muligt at planlægge og gennemføre en

mere målrettet kontrol, der skal forhindre de typiske fejl i skattebetalingen. SKAT bruger i stigende

grad data og it-værktøjer til at udvælge kontrolsagerne og samle de informationer, medarbejderne skal

bruge til at gennemføre kontrollen effektivt.

Side

Mange gange kan SKAT bruge data til at identificere relevante kontrolsager på forhånd, så kontrollen

først og fremmest koncentreres om de sager, hvor der faktisk er fejl. Det gælder fx i kontrollen med

udbetalinger af negativ moms. Sådan en målrettet kontrol har stor effekt på skattegabet samtidig med,

at den griber mindst muligt ind i hverdagen hos de virksomheder, der sjældent laver fejl.

Nogle steder, som fx i indsatsen mod sort økonomi, kan SKAT først konstatere fejlene ved at kontakte

virksomheden eller møde op på et uanmeldt kontrolbesøg. Også her bliver sagerne udvalgt på baggrund

af SKATs data og analyser.

Ud over kontrol, gennemfører SKAT vejledning, systemændringer og andre tiltag, der skal forebygge de

typiske fejl. Den viden, som SKAT indhenter gennem kontrolarbejdet, bruges til at forbedre løsninger

til borgere og virksomheder, så det bliver lettere at betale den korrekte skat.

Tabel 2. De to typer aktiviteter i SKATs kontrolarbejde

Primære formål

Eksempler i 2016

Compliance-undersøgelser:

Stikprøvekontroller, der afdækker skatte-

gabet for henholdsvis borgere (kapitel 2) og virksomheder (kapitel 3).

Tværgående analyse af udbetalingsområdet:

Analyse, der afdækker

risikoen for, at reglerne udnyttes til uretmæssige udbetalinger (kapitel

3).

Analyser

Give viden om skattegab,

udfordringer og effekt

Anvendelse af deleøkonomi og S15-selvangivelsen:

Analyse af anven-

delsen af ordningen med en automatisk årsopgørelse til selvstændig

erhvervsdrivende, særligt med fokus på, om deleøkonomi beskattes

korrekt (kapitel 3).

Analyse af lav/ingen skattepligtig indkomst:

Kontroller på baggrund af

SKATs data, der kan belyse, hvornår en lav selvangivet indkomst indike-

rer forsøg på unddragelse (kapitel 4).

Personselvangivelsen:

Kontrol af borgernes indberetninger via TastSelv

(kapitel 2).

Uberettiget fradrag for underskud:

Kontrol af rentabiliteten i virksom-

heder, der i flere år i træk har taget fradrag for underskud (kapitel 3).

It-udsøgte momskontroller:

Kontrol af momsangivelser, hvor oplysnin-

ger fra SKATs forskellige systemer indikerer en risiko for fejl (kapitel 3).

Money transfer:

Gennemgang af pengeoverførsler til udenlandske

banker, der skal identificere ubeskattede indtægter og formuer skjult i

skattelylande (kapitel 7).

Toldkontrol:

Overvågning og fysisk kontrol af personer, varer og trans-

portmidler med henblik på at sikre korrekt fortoldning og begrænse

indførslen af sundhedsskadelige varer (kapitel 6).

Målrettet kontrol

Forhindre og forebygge be-

stemte typer af fejl

Side

Sammen om at sikre en korrekt skat

I kontrolsituationen er det afgørende, at SKATs medarbejdere er bevidste om myndighedsrollen, sætter

sig ind i skatteyderens situation og tilgodeser alle hensyn til retssikkerheden for den enkelte borger eller

virksomhed.

Det indebærer blandt andet, at den enkelte kan få en forståelig forklaring på, hvordan skatten er bereg-

net, og hvad SKAT kigger efter. Under en kontrol fortæller SKAT, hvad formålet er, hvad der skal ske,

og hvad resultatet er – og SKAT giver borgere og virksomheder mulighed for at evaluere, om kommu-

nikationen har været klar nok.

En synlig og forståelig kontrol underbygger tilliden til, at SKAT sikrer skatteprovenuet og begrænser

mængden af fejl. Samtidig ønsker SKAT at gøre borgere og virksomheder i stand til at tage deres del af

ansvaret for, at skatten er korrekt. Ofte handler det om at identificere udbredte misforståelser eller fin-

de fælles løsninger, der kan forhindre fejlene fremover.

I Danmark spiller mange virksomheder og organisationer allerede en aktiv rolle i at skabe ordnede for-

hold i de enkelte brancher. Det vil SKAT meget gerne understøtte. Derfor prioriteres samarbejdet med

erhvervslivet og andre myndigheder højt. Fra 2016 er målet at opbygge langt flere systematiske partner-

skaber med blandt andet erhvervs- og brancheorganisationer, der giver værdi for begge parter. Det gæl-

der fx i indsatsen mod svindel, hvor erhvervsliv og myndigheder har fælles interesser og udfordringer.

I de næste kapitler kan du læse om, hvordan SKAT har planlagt kontrolindsatsen i 2016 inden for hvert

af de 22 segmenter, der er inddelt i områderne Borgere, Virksomheder, Sort økonomi, Afgifter, Told,

Tværgående temaer og Samfundsbeskyttende aktiviteter.

Tabel 3. Områder og segmenter

Områder

Borgere

Segmenter

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Sort økonomi – borgere

Sort økonomi – virksomheder

Uregistreret virksomhed

Straffelovsovertrædelser

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Finansiel told

Toldbevilling og selvforvaltning

Sort økonomi

Afgifter

Told

Side

Tværgående aktiviteter

Samfundsbeskyttelse

Globalisering

Biler

Værdipapirer

Ejendomme

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Side

2.0 Borgere

Karakteristika

Borgerne betalte i 2015 ca. 450 mia. kr. af den samlede skattebetaling i Danmark.

I 2015 modtog 4,4 mio. danskere automatisk en årsopgørelse. Mange af de informationer, som borgere

førhen skulle indberette selv, indberettes nu automatisk. Af disse 4,4 mio. borgere indberetter ca. 3,5

mio. ikke yderligere oplysninger i TastSelv og afregner dermed skatten helt automatisk.

Grundlaget for automatiseringen er, at årsopgørelsen i stigende grad bliver udfyldt ved hjælp af infor-

mationer fra tredjeparter som fx arbejdsgivere og pengeinstitutter. I 2013 byggede 95,9 pct. af person-

skatten på indberetninger fra tredjeparter (figur 4). Den øgede anvendelse af tredjepartsdata betyder, at

SKATs kontrol på borgerområdet i stadig højere grad er rettet mod at sikre kvaliteten af tredjepartsda-

ta.

Knap 900.000 borgere ændrede i 2015 deres årsopgørelse via TastSelv. Dertil kommer 480.000 borgere

med personligt ejede virksomheder, som har pligt til selv at indberette oplysninger til SKAT, inden de

kan få deres årsopgørelse. Disse indberetninger indebærer en større risiko for fejl, end oplysningerne fra

tredjeparter, så SKAT har fortsat fokus på at kontrollere de oplysninger, som kommer fra borgerne

selv.

Nøgletal

Figur 4. Udviklingen i fordelingen af provenu på indberetter

100%

90%

80%

70%

84,2%

60%

50%

2010

2011

2012

2013

Kilde: SKAT – dataudtræk fra systemer

Segmenter

1,4%

1,1%

1,2%

0,3%

3,9%



Ændret af SKAT

eller borger

Selvangivet

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata

14,4%

14,2%

95,9%

84,5%

84,7%

Tredjepartsdata

Side

2.1 Personselvangivelsen

Personselvangivelsen

omfatter de felter på selvangivel-

sen, hvor borgere og selvstændige erhvervsdriven-

de kan indberette beløb og rette beløb, der er ind-

berettet fra tredjepart.

Skattegabet vedrørende personselvangivelsen er

som led i SKATs compliance-undersøgelser op-

gjort til ca. 1 mia. kroner.

I 2016 gennemfører SKAT flere kontrolaktiviteter

på dette område. De skal forhindre og forebygge

de typiske fejl i borgernes indberetninger samt give

opdateret viden om skattegabet og de typiske fejl.

Ca. 4,4 mio. borgere modtog i 2015 en

årsopgørelse.

De angiver hvert år indtægter på ca. 38

mia. kr. i de åbne felter på selvangivel-

sen.

Det samlede skattegab er estimeret til

ca. 1 mia. kr.

Om segmentet

Borgerne i Danmark modtager automatisk en årsopgørelse. Afregningen af personskatten sker i stigen-

de grad på baggrund af tredjepartsdata, så borgerne slipper for selv at indberette.

På de områder, hvor tredjepartsdata ikke er tilgængelige, skal borgere selv indtaste beløbene via Tast-

Selv. For indkomståret 2013 er der 41 åbne beløbsfelter på selvangivelsen, der blandt andet omfatter

befordringsfradrag, indkomst fra udlandet og selvstændig virksomhed.

SKATs compliance-undersøgelser viser, at langt de fleste borgere er indstillet på at betale den korrekte

skat. De fleste fejl skyldes manglende overblik over sammenhængen mellem forskuds- og årsopgørelsen

og manglende viden om reglerne. Kun 0,5 pct. af borgerne vurderes bevidst at have lavet fejl på årsop-

gørelsen for 2012.

Udfordringer

Forståelse af sammenhæng

Det kræver en vis forståelse for forskellen på forskudsopgørelse, selvangivelse,

årsopgørelse, trækprocent mv. at kunne overskue, hvornår man selv skal indbe-

rette via TastSelv, og hvornår man ikke skal. De fortrykte tal er ikke nødvendigvis

korrekte, hvilket en del skatteydere har svært ved at gennemskue.

Det er SKATs erfaring, at for visse borgere og på visse områder opleves reglerne

som komplicerede og fortolkelige, særligt i forhold til selvangivelse af befordrings-

fradrag. På disse områder er der konstateret høje fejlrater.

Oplevelsen af, at det er risikabelt at bryde reglerne, er generelt stigende på bor-

gerområdet. Men SKAT skal fortsat gøre en indsats for at fastholde oplevelsen af

en opdagelsesrisiko for de 0,5 pct., som bevidst laver fejl.

Mange fejl på bestemte områder

Fastholde den oplevede opdagel-

sesrisiko

Side

Aktiviteter

I 2016 igangsætter SKAT en indsats målrettet de oplysninger borgere selvangiver. Kontrolindsatsen på

området rettes mod de væsentligste fejlområder, som SKATs compliance-undersøgelser har afdækket,

fx befordringsfradrag.

Start

Slut

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Personselvangivel-

sen

At udmønte erfaringerne fra de

Gennemføre korrektioner af selvangivne oplysninger og

løbende complianceanalyser

afgive forslag til strukturel respons, samt udvikle part-

vedrørende personselvangivelsen. nerskaber.

SKAT gennemfører en tilbagevendende indsats i forhold

til kontrollen af SKATs egne medarbejderes selvangivel-

ser. Formålet med dette er både at sikre mod konkrete

overtrædelser og lige så meget værne om SKATs tro-

værdighed i omverdenen i almindelighed.

01-01-2016

31-12-2017

At sikre høj efterrettelighed

Intern medarbejder-

blandt SKATs medarbejdere med

ligning i SKAT

hensyn til skattebetaling.

Analyser

Løbende

Compliance Borger

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres borgernes

At analysere regelefterlevelsen og

regelefterlevelse for indkomståret 2014. På baggrund af

skattegab for borgerområdet.

denne analyse estimeres skattegabet.

01-08-2015

30-07-2016

Side

2.2 Tredjepartsdata

Tredjepartsdata

er indberetninger til borgernes

selvangivelse, årsopgørelse og forskudsopgørelse

fra blandt andet arbejdsgivere, offentlige myn-

digheder og penge- og realkreditinstitutter.

Det medfører, at SKAT i mindre grad skal kon-

trollere borgernes egne oplysninger, og i stedet

fokusere på at sikre kvaliteten af data fra tredje-

parter.

Det gør SKAT i 2016 med flere kontrolaktivite-

ter, der skal forebygge fejl i borgerens årsopgø-

relser.

Ca. 201.000 virksomheder har pligt til at

indberette data.

Det samlede indberetningsbeløb per år

er ca. 1.870 mia. kr.

Der er ikke estimeret et skattegab for

tredjepartsdata.

Om segmentet

SKAT anvender i stigende grad tredjepartsdata til at opgøre borgernes indkomster og fradrag på årsop-

gørelsen. Ifølge compliance-undersøgelserne har det ført til langt færre fejl samtidig med, at det er ble-

vet nemmere for borgerne.

Til gengæld har SKAT en væsentlig opgave i at efterprøve kvaliteten af indberetningerne

. De kommer fra

ca. 201.000 indberetningspligtige virksomheder, der i 2014 tilsammen indberettede beløb for ca. 1.870

mia. kr. Ca. 198.000 af virksomhederne indberetter via eIndkomst, der omfatter arbejdsgivers indberet-

ninger, herunder primært af A-indkomst. I 2014 udgjorde indberetningsbeløbet her ca. 894 mia. kr.

Ca. 2.700 virksomheder indberetter via eKapital, der primært omfatter transaktioner fra pengeinstitut-

ter, fx renter og værdipapirhandler. Størstedelen af indberetningerne via eKapital foretages af en lille del

af de indberetningspligtige. Virksomheder med flere end 100.000 transaktioner udgør blot 92 af de

2.700 indberetningspligtige, men står samtidig for 93 pct. af den samlede mængde indberetninger. I

2014 blev der indberettet ca. 975 mia. kr. gennem eKapital.

Indberetningerne fra tredjeparter er meget væsentlige for skatteprovenuet, så SKAT stiller høje krav til

kvaliteten af data og kontrollerer indberetningerne ud fra en risikobaseret tilgang.

Udfordringer

Datadisciplin og datakvalitet

Dataudveksling

Fejl i data fra tredjepart resulterer i, at årsopgørelser og afregninger bliver

forkerte. Skattegabet øges, og SKAT skal bruge øgede ressourcer på kontrol.

SKAT leverer i et stigende omfang data til andre offentlige myndigheder i ind-

og udland. Både mængden af data og kravene til deres kvalitet forventes at

stige de kommende år.

Side

Aktiviteter

SKAT prioriterer området med systemkontroller blandt indberetninger til eKapital og eIndkomst for at

understøtte udvikling af datakvaliteten i tredjepartsdata. Med samlede indberetninger på ca. 1.870 mia.

kr. og i takt med, at en større og større andel af borgernes årsopgørelse dannes ud fra indberetninger fra

tredjepart, bliver SKATs indsats mere fokuseret på at kontrollere for eventuelle fejl i data og systemer.

Det arbejde fortsættes i 2016.

Start

Slut

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Udgående indbe-

retningsindsats på

eKapitalområdet

At sikre datakvalitet i indberet-

ningerne til eKapital.

Der gennemføres besøg hos risikovurderede udvalgte

indberettere med henblik på at efterprøve forretnings-

gange mv., der har betydning for datakvaliteten og fore-

byggelse af fejl, når der foretages indberetning.

Der gennemføres besøg hos risikovurderede udvalgte

indberettere med henblik på at efterprøve forretnings-

gange mv., der har betydning for datakvaliteten og fore-

byggelse af fejl, når der foretages indberetning.

01-01-2013

31-12-2017

Pensionsbeskatning

(PAL & PBL)

At sikre datakvalitet i indberet-

ningen af pensionsafgifter.

01-04-2013

31-12-2017

Fremrykket ligning

At sikre datakvaliteten i indberet-

ningerne til eIndkomst.

Der gennemføres besøg hos arbejdsgivere med henblik på

at sikre datakvaliteten og forebygge fejl, når der foretages

indberetning.

01-01-2014

31-12-2016

Side

3.0 Virksomheder

Karakteristika

Virksomhedsområdet favner bredt og omfatter mange forskellige skatte- og afgiftsarter. Virksomheder-

nes størrelse varierer fra ingen ansatte til flere tusinde ansatte. Dertil kommer offentlige virksomheder

og institutioner samt fonde og foreninger.

SKATs compliance-undersøgelser for virksomheder viser, at langt størstedelen af virksomhederne øn-

sker at følge skattelovgivningen, men at mange har fejl i deres skatteindberetninger. Det skyldes, at

virksomhederne i højere grad end borgerne selv skal indberette deres oplysninger, og at de er udfordret

af mange forskellige skatte- og afgiftslove.

Virksomheder med ingen eller få ansatte står for over halvdelen af virksomhedernes samlede skattegab.

Det skyldes primært det store antal af virksomheder med ingen eller få ansatte. Faktisk forekommer der

gennemsnitligt færre fejl hos de små virksomheder end hos de store. For virksomheder med ingen eller

få ansatte er en hyppig årsag til fejl, at de har svært ved at manøvrere i skatte- og regnskabsmæssige

regler.

Mellemstore og store virksomheder har i højere grad administrative regnskabsrutiner, adgang til skat-

temæssige kompetencer og intern kontrol. Når fejlprocenten stiger med virksomhedernes størrelse, kan

det være udtryk for, at disse virksomheder står over for flere forskellige og mere komplekse regelsæt.

Nøgletal

Figur 5. Skattegab for segmenter i mia. kr. i 2012

2,8

2,5

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

0,2

Mellemstore og store

virksomheder

Fonde og foreninger

3,6

3,1

Transfer pricing

Segmenter



Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virk-

somheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og

institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2012

Side

3.1 Mikrovirksomheder

Mikrovirksomheder

er virksomheder uden ansatte

med en omsætning på op til 500.000 kr. Dertil

kommer alle nye virksomheder i deres to første

indkomstår.

Segmentet omfatter i alt ca. 360.000 virksomhe-

der, som tilsammen betaler ca. 28 mia. kr. i skat

og moms.

Mikrovirksomhedernes skattegab er estimeret til

ca. 2,5 mia. kr., og SKATs compliance-

undersøgelser viser, at næsten halvdelen af virk-

somhederne laver fejl i deres betaling af skat og

moms.

Segmentet omfatter ca. 360.000 virk-

somheder.

Hvert år betaler virksomhederne ca. 28

mia. kr. i skat og moms.

Det samlede skattegab er estimeret til

ca. 2,5 mia. kr.

Om segmentet

Det store antal mikrovirksomheder i Danmark kan inddeles i tre grupper.



200.000 virksomheder, som har været registreret i mere end to indkomstår.

90.000 nyregistrerede virksomheder, som har været registreret i op til to år, uanset deres om-

sætnings størrelse eller om de har ansatte eller ej.

70.000 virksomheder uden CVR-nummer, som ikke er registreret for moms eller lønsumsafgift.

SKATs compliance-undersøgelser viser, at fejlprocenten, altså hvor stor en andel af virksomhederne

der laver fejl i deres angivelser vedrørende skat og moms, samlet ligger på 45 pct. For virksomheder,

som har været registreret i mere end to indkomstår, er fejlprocenten 49 pct., mens den for nyregistrere-

de virksomheder er 54 pct. Endelig har virksomheder uden CVR-nummer en fejlprocent på 38 pct.

De mest almindelige fejltyper knytter sig til skønsmæssig ansættelse, taksation, ikke selvangivne indtæg-

ter og private udgifter. Disse fire fejltyper tegner sig for knap 70 pct. af segmentets samlede skattegab.

Når virksomhederne laver fejl, skyldes det typisk manglende kendskab til reglerne, men i nogle tilfælde

er der tale om bevidst unddragelse. Mange virksomheder har en opfattelse af, at selvangivelsen og regn-

skabet er godkendt, hvis ikke de hører noget fra SKAT. Det betyder, at de samme fejl gentages år efter

år. En del af fejlene skyldes, at virksomhederne har få administrative ressourcer og ikke råder over til-

strækkelige regnskabsmæssige kompetencer.

Langt de fleste virksomheder i segmentet kan med en målrettet indsats påvirkes til at betale korrekt skat

og moms.

Side

Udfordringer

Manglende regnskabsmæssige rutiner

og regelkendskab

Lav oplevet opdagelsesrisiko

Virksomhederne har ikke tilstrækkeligt kendskab til gældende love og regler.

Det skyldes blandt andet, at virksomhederne i nogle tilfælde er en bibeskæfti-

gelse og udgør en sekundær indtægtskilde for indehaverne.

Størstedelen af virksomhederne i segmentet tilstræber at følge reglerne, men

et fåtal forsøger at omgå dem. Der eksisterer en risikovillighed, blandt andet

fordi risikoen for at blive opdaget opleves som lille, og at eventuelle sanktio-

ner er begrænsede eller ikke eksisterende.

Aktiviteter

Igennem de seneste år har SKAT gennemført en række initiativer for at gøre det nemmere for mikro-

virksomhederne at angive og betale korrekt skat og moms. Det gælder blandt andet den udvidede års-

opgørelsesordning, som betyder, at ca. 60.000 mikrovirksomheder nu modtager en årsopgørelse på

samme måde som almindelige lønmodtagere.

På grund af udfordringerne i segmentet er det vigtigt, at SKAT supplerer kontrolaktiviteter med et fo-

kus på strukturelle løsninger, såsom lovgivning og systemudvikling.

Kontrol er først og fremmest relevant i forhold til de virksomheder, som ikke kan nås via vejlednings-

initiativer. Det gælder virksomheder, som år efter år uberettiget fratrækker et underskud i selvangivelsen

og andre risikoudsøgte målgrupper.

I 2016 iværksætter SKAT desuden et analyseprojekt, der undersøger skattebetalingen i relation til den

hastigt voksende deleøkonomi, som er relevant for en del mikrovirksomheder. I 2016 har SKAT plan-

lagt følgende aktiviteter:

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Uberettiget fradrag

for underskud

Indsats over for

virksomheder, som

ikke har pligt til at

angive regnskabstal

Analyser

Ved at analysere virksomheder, der gentagne år har haft

At imødegå uberettigede fradrag underskud, udtages en gruppe, som har en række fælles

for underskud af virksomhed, som karakteristika, til nærmere kontrol. I denne kontrol vurde- 01-01-2014

ikke har rentabel drift for øje

res, om virksomhederne overholder en række rentabili-

31-12-2017

(hobby).

tetskrav, eller om de har mere karakter af hobbyvirksom-

hed.

Indsatsen vil bestå af kontrol blandt de små virksomheder

At højne regelefterlevelsen og

med omsætning under kr. 500.000. Årsagerne til fejl

01-04-2014

undgå fejl hos virksomheder med

analyseres og SKAT tilretter løbende udsøgninger for at

31-12-2016

en omsætning under 500.000 kr.

sikre, at det er de rigtige, der kontrolleres.

Anvendelse af dele-

økonomi og S15

selvangivelsen

At afdække hvorvidt der betales

korrekte skatter og om området

kan automatiseres yderligere.

Projektet skal give viden om, hvem der anvender S15

ordningen, hvordan ordningen anvendes, om der betales

korrekt skat, samt om ordningen kan automatiseres yder-

ligere. Der er særligt fokus på den hastigt voksende dele-

økonomi. Projektet afrapporterer i december 2016 og

august 2017.

01-04-2016

31-07-2017

Side

3.2 Små virksomheder

Små virksomheder

er virksomheder med en omsæt-

ning mellem 500.000 kr. og 14 mio. kr. eller virk-

somheder, som har en lønafregning på op til 4

mio. kr.

Segmentet omfatter ca. 140.000 virksomheder,

som tilsammen betaler ca. 42 mia. kr. i skat og

moms.

De små virksomheder har generelt en høj fejl-

procent, når det kommer til korrekt betaling af

skat og moms. Segmentets samlede skattegab er

estimeret til ca. 3,6 mia. kr.

Segmentet omfatter ca. 140.000 virk-

somheder.

Virksomhederne betaler årligt ca. 42

mia. kr. i skat og moms.

Det samlede skattegab er estimeret til

ca. 3,6 mia. kr.

Om segmentet

De ca. 140.000 små virksomheder kan inddeles i to grupper, nemlig virksomheder med ansatte og virk-

somheder uden ansatte. Hver af disse grupper har forskellige pligter til at indberette oplysninger til

SKAT, og risikobilledet for de to grupper er forskelligt.

Virksomhederne laver mange fejl i deres indberetning og betaling af skat og moms. SKATs complian-

ce-undersøgelser viser, at de virksomheder, der har ansatte, har en fejlprocent 61 pct., mens fejlprocen-

ten blandt virksomhederne uden ansatte er 66 pct. Der er flere årsager til de mange fejl, men en del af

fejlene skyldes, at virksomhederne har få administrative ressourcer og ikke råder over de tilstrækkelige

regnskabsmæssige kompetencer.

Udfordringer

Oplevelse af mange og

svært forståelige regler

Prioritering af skatte-

mæssige forpligtigelser

Lav oplevet opdagelses-

risiko

Nogle af virksomhederne anser gældende lov og regler for at være komplicerede og uover-

skuelige, hvorfor de har svært ved at efterleve dem i praksis.

En del af virksomhederne prioriterer den daglige drift frem for at undersøge, om reglerne

overholdes eller ej, hvilket blandt andet skyldes manglende ressourcer.

Størstedelen af virksomhederne i segmentet tilstræber at følge reglerne og et fåtal forsøger

at omgå dem. De virksomheder, der snyder, oplever, at risikoen for at blive opdaget og udsat

for sanktion er lille.

Side

Aktiviteter

Udfordringerne for de små virksomheder antyder vigtigheden af, at SKAT supplerer kontrolaktiviteter

med et fokus på strukturelle løsninger, såsom lovgivning og systemudvikling. Desuden har virksomhe-

derne behov for målrettet vejledning, som SKAT blandt andet formidler via formelle partnerskaber

med eksempelvis erhvervs- og brancheorganisationer.

Kontrollen af de små virksomheder skal rette og forebygge de typiske fejl. Samtidig bruger SKAT kon-

trollen til at indsamle viden om virksomhedernes adfærd, som kan bidrage til at udvikle nye strukturelle

løsninger og bedre vejledning.

I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Udbetalingskontrol

At sikre, at negative momsangi-

velser udbetales på et korrekt

grundlag.

Hver dag vurderes de modtagne negative momsangi-

velser. Efter vurdering udvælges angivelser til kon-

trol.

Løbende

Anpartsvirksomheder og

investorer heri

At opgøre kommanditisters og

interessenters skattemæssige

resultat.

Der gennemføres kontrol af investorers indkomstan-

sættelse. Kontrollen sker i et vist omfang i forudgå-

ende dialog med administratorerne af anpartsprojek-

terne, som ofte er investorernes befuldmægtigede.

Løbende

Moms - verifikationsanmod-

ninger fra udlandet

At afdække rigtigheden af de

forespørgsler, som SKAT modta-

ger fra udlandet.

Gennem kontrol af regnskabsmateriale hos de dan-

ske virksomheder verificeres anmodningerne fra

udlandet.

Løbende

Personer, der er erklæret

konkurs

At sikre, at den skattepligtige

indkomst i konkursåret opgøres

korrekt.

Der sikres, at skattepligtig indkomst og konkursind-

komst adskilles, samt at underskud fra tidligere år

ikke fremføres til modregning i konkursåret og frem-

tidige indkomstår i strid med reglerne herfor.

Løbende

Udbetalingskontrol i uden-

landske virksomheder uden

herboende repræsentant

Daglig vurdering af de modtagne negative momsan-

At sikre, at negative momstilsvar givelser. Efter vurdering udvælges angivelser til

udbetales på et korrekt grundlag. kontrol. Ud fra en risikovurdering foretages der

Overvågning af de største virk-

revision af de største virksomheder.

somheder.

Anmodningerne vurderes løbende og efter vurdering

udvælges sager til kontrol.

Negative momsangivelser udsøges efter fastlagte

kriterier og analyseres for mulige svigsmønstre. Der

udføres kontrol af de udsøgte negative angivelser

med det formål at imødegå svig, herunder systema-

tisk angivelse af ukorrekte momstal.

Løbende

Organiseret svig med negativ

At imødegå organiseret svig med

moms

udbetaling af negativ moms.

01-01-2014

31-12-2017

It-udsøgte momskontroller

At udvikle nye intelligente ud-

søgninger til brug for kontrolar-

bejdet.

Ved at kombinere oplysninger fra SKATs forskellige

systemer udsøges virksomheder med indikationer for 01-04-2014

31-12-2017

fejl til kontrol.

Side

Interne kontroloplysninger

og opfølgning på sager

At risikovurdere og behandle

eksterne anmeldelser og interne

kontroloplysninger.

Projektet modtager og risikovurderer sager og oplys-

ninger, som oversendes fra ”Anmeldelsesprojektet”.

Der laves kontrol ud fra risikovurderingen. Projektet 01-01-2014

modtager og behandler sager, hvor der skal følges op 31-12-2020

på tidligere afgørelser.

Projektets kontrolaktiviteter sætter fokus på pro-

blemstillinger i forhold til anvendelsen af virksom-

hedsskatteordningen.

At kontrollere anvendelsen af

Virksomhedsskatteordningen

virksomhedsskatteordningen.

01-04-2015

31-12-2016

Opfølgning på analyse af

efterretteligheden

At forbedre regelefterlevelsen i

udvalgte brancher.

Resultaterne fra SKATs compliance-undersøgelse for

virksomheder analyseres, og der udvælges brancher

eller områder, hvor efterretteligheden er lav. Der

gennemføres kontrol i de udvalgte brancher.

01-04-2014

31-12-2020

Analyser

Afregning af skat ved handel

med udlandet

At afdække, om der afregnes

moms, skat mv. i forbindelse

med intern EU handel.

Projektet skal give viden om, hvordan og i hvilket

omfang VIES databasen kan anvendes som kontrol-

værktøj.

01-08-2016

31-07-2017

Datamining, positive moms-

angivelser

At udvikle en dataminingmodel,

som udsøger positive momsangi-

velser.

Udvikling og afprøvning af dataminingværktøj, som

kan anvise positive momsangivelser til kontrol.

01-08-2016

31-07-2018

Compliance virksomheder

(indkomståret 2014)

At analysere virksomhedernes

regelefterlevelse.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefter-

levelsen hos virksomhederne for indkomståret 2014.

01-08-2015

01-08-2016

Side

3.3 Mellemstore og store virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

har en omsætning

på mellem 14 mio. kr. og 500 mio. kr. eller en

samlet lønsum over 4 mio. kr. pr. år. Også alle

sambeskattede virksomheder er inkluderet i seg-

mentet uanset deres størrelse og omsætning.

De ca. 160.000 mellemstore og store virksomhe-

der udgør 27,1 pct. af det samlede antal virk-

somheder i Danmark. De betaler tilsammen ca.

100 mia. kr. i skat, moms og lønsumsafgift.

Segmentet omfatter ca. 160.000 virk-

somheder.

Virksomhederne betaler årligt ca. 100

mia. kr. i skat, moms og lønsumsafgift.

Det samlede skattegab er estimeret til

ca. 3,1 mia. kr.

Om segmentet

Mellemstore og store virksomheder omfatter meget forskelligartede virksomheder. Der er sambeskatte-

de virksomheder uden omsætning og uden ansatte i den ene ende af skalaen og virksomheder med en

meget stor omsætning og mange ansatte i den anden ende af skalaen.

45 pct. af de mellemstore og store virksomheder i Danmark tilhører brancherne finansiering og forsik-

ring, handel eller ejendomshandel og udlejning. De resterende 55 pct. af virksomhederne er fordelt på

mange forskellige brancher.

Omkring 60 pct. af virksomhederne har ingen ansatte, hvilket blandt andet skyldes, at der er mange

holdingselskaber uden momspligtig aktivitet. 68 pct. af virksomhederne i segmentet er sambeskattede –

i de fleste tilfælde skyldes sambeskatningen, at der tale om et moderselskab med et eller flere dattersel-

skaber.

Udfordringer

Fravalg af revision i klasse B selskaber

De løbende lempelser af revisionspligten indebærer, at en stadig større andel

af virksomhederne i segmentet har mulighed for at fravælge revision af deres

årsrapport. Fravalget af revision øger risikoen for fejl i skatte- og afgiftsmæssi-

ge angivelser og betalinger.

Erfaringer viser, at der er en høj risiko for manglende regelefterlevelse vedrø-

rende interesseforbundne parter, og at hovedaktionærer oplever en lav risiko

for at blive opdaget eller pålagt sanktioner, når de ikke overholder reglerne.

Manglende regelefterlevelse forårsager en række forskellige fejl, hvilket med-

fører fejl i afregningen af skat, moms og lønsumsafgift. De mest typiske fejlty-

per går igen 15 til 17 gange pr. 100 virksomheder.

Der er en forøget risiko for væsentlige fejl i virksomheder med komplekse

virksomhedsforhold (organisationsstruktur og transaktionstyper mv.) og virk-

somheder, som er underlagt komplekse skatte- og afgiftsforhold.

Hovedaktionærer

Generel regelefterlevelse

Komplekse virksomhedsforhold

Side

Aktiviteter

I 2016 fortsætter SKAT kontrolindsatsen mod blandt andet selskaber, der ejer aktier i en underliggende

virksomhed, investerer i værdipapirer eller foretager transaktioner med selskabets hovedaktionær. Om-

stændigheder som komplicerer virksomhedernes skatteforhold og øger frekvensen af fejl.

I 2016 er der planlagt følgende aktiviteter.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Revisorforbehold

At skatte- og afgiftsansættelser

sker korrekt i tilfælde af revisor-

forbehold i regnskabet.

SKAT vil kontrollere omkring 3.500 sager, hvor revisorer

har taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger

om overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen. En del af

projektets fokus vil også være regnskaber, hvor revisorer

har noteret ulovlige aktionærlån.

Løbende

Professionelle

Idrætsklubber

Kontrol og vejledning i tilknytning til kontrollen af de enkel-

At de professionelle idrætsklubber

te klubber vedrørende lønudbetalinger, skattefrie godtgø-

indberetter og afregner korrekt til

relser, transferindtægter og udgifter generelt. Der tages

eIndkomst og angiver korrekt

endvidere kontakt til de respektive organisationer med

moms og skat.

henblik på at udbrede kendskabet til reglerne.

At selskaberne selvangiver korrekt

i forbindelse med omstrukturerin-

ger samt angiver korrekte under-

skudssaldi i TastSelv selskabsskat.

At der sker korrekt beskatning af

aktiver og goder i selskaber, der

tvangsopløses af Erhvervsstyrel-

sen.

At afdække risikoen og rette fejl,

når selskaberne årligt konverterer

årsrapporter til skatteregnskab og

selvangivelsen.

Opsamling af erfaringerne vedrørende kontrol af gennem-

førte omstruktureringer. Herudover vil SKAT undersøge,

om de selvangivne underskudssaldi i DIAS primo 2014 er

korrekte. Ud fra væsentlighed og risiko vil der blive fokuse-

ret på koncerner, der har gennemført omstruktureringer.

Fokus på korrekt beskatning hos hovedaktionæren af

udbytter, lån/mellemregninger, frie goder, hæftelse for

afgifter, nulstilling af A-skat mv.

Fokus på fejl ved konvertering af selskabers årsrapporter til

skatteregnskab og selvangivelse. Fx tilbageførte ikke skat-

tepligtige indtægter, forkert godskrivning af udbytteskat,

driftsomkostninger, manglende skattepligtige indtægter.

Desuden fokus på udbetaling af negativ selskabsskat.

Fokus på de ca. 9.000 selskaber med høj kompleksitet

(målt på omsætning, lønsum og antal registreringsforhold).

Kontrollen vil have særlig fokus på de fem største fejltyper,

som tidligere analyser af målgruppen har afdækket.

01-04-2014

30-06-2016

Omstruktureringer

01-04-2014

31-12-2016

Tvangsopløsning

selskaber

Løbende

Konverteringskon-

flikter

01-01-2015

31-12-2017

Selskaber over 100

At gennemføre kontrol i udvalgte

mio. kr. i omsætning

virksomheder, som har en omsæt-

- højkompleksitet

ning på over 100 mio. kr.

01-01-2015

31-12-2017

Hovedaktionærers

regelefterlevelse

At opnå, at flere hovedaktionærer

og deres selskaber angiver korrekt

første gang og betaler til tiden.

Indsatsen rettes mod hovedaktionærer og deres selskaber,

så der sker korrekt beskatning af frie goder (fx bil, bolig og

sommerhuse), udbytte, løn mm.

01-01-2015

31-12-2017

Moms i mellemstore

At mindske momsgabet på moms

og store virksomhe-

inden for risikoudvalgte virksom-

der (specifikke om-

heder på specifikke områder.

råder)

Der skal foretages kontrol efter en risikovurdering af de

udvalgte virksomheder. Projektet vil blandt andet have

fokus på sygehuse, salg af grunde/bygninger og rejsebu-

reauvirksomheder.

01-04-2016

31-12-2018

Side

Analyser

Atypiske virksomhe-

der

Gennem en kontrolindsats undersøges og kvantificeres

At undersøge og kvantificere risici i

risici i forbindelse med ca. 1.875 atypiske virksomheder,

forbindelse med atypiske virksom-

der er kendetegnet ved en høj nettoomsætning, men ingen

heder.

ansatte til at frembringe denne nettoomsætning.

Analysen vil primært omhandle ny lovgivning og komplekse

At analysere momsproblematikker

forhold på følgende delområder: Aktiviteter inden for køb

i udvalgte brancher qua blandt

og salg af fast ejendom, rejsebureauvirksomheder og ydel-

andet udbetalingskontrollen og

seskøb fra andre EU-lande inden for momsfrie virksomhe-

compliance-undersøgelserne.

der

01-04-2015

30-09-2016

Momsanalyse -

Specifikke områder

01-01-2015

01-04-2016

Side

3.4 De største virksomheder

De største virksomheder

har en omsætning over 500

mio. kr. eller et afgiftstilsvar for punktafgifter på

over 100 mio. kr.

Segmentet omfatter ca. 10.000 virksomheder og

koncerner, som tilsammen betaler ca. 180 mia. kr.

i skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter.

Virksomhederne har typisk aktiviteter på flere

forretningsområder og opererer inden for kom-

plekse konstellationer, som involverer mange fag-

områder.

Segmentet omfatter ca. 10.000 virksom-

heder.

Virksomhederne betaler knap 180 mia.

kr. i skat, moms, lønsumsafgift og punkt-

afgifter.

Det samlede skattegab er ikke opgjort.

Om segmentet

De største virksomheder

dækker de største virksomheder og koncerner i Danmark, inkl. deres datterselska-

ber. De er typisk omfattet af mange forskellige skatte- og afgiftslove samt speciallovgivning inden for

blandt andet tonnagebeskatning, finansiel virksomhed og kulbrintebeskatning. Endelig har de ofte en

meget kompleks struktur og en global organisering.

Segmentet omfatter ifølge den seneste opgørelse ca. 10.000 skatte- eller afgiftspligtige virksomheder.

Ca. 8.000 af disse er selskabsskattepligtige, hvilket betyder, at de er organiseret i koncerner bestående af

typisk et moderselskab og et eller flere datterselskaber. Heraf er ca. 1.000 moderselskaber, og de har

samlet set ca. 6.000 datterselskaber. De resterende virksomheder er ikke sambeskattede selskaber.

Ca. 60 pct. af virksomhederne er aktieselskaber og ca. 22 pct. er anpartsselskaber, mens de resterende

fordeler sig på forskellige driftsformer som fx andelsforeninger og filialer af udenlandske aktieselskaber.

Tabel 4 viser, hvordan de største virksomheder fordeler sig på brancher:

Tabel 4. Branchehovedgrupper inden for segmentet

Hovedgruppe

Virksomheder (pct.)

Andet

Service

Handel

Fremstilling

Finansiel

Transport

Restauration

Bygge og anlæg

I alt

30,3

20,8

16,7

11,3

9,2

5,8

3,2

2,8

100

Side

Udfordringer

Komplekse koncernstrukturer

På grund af koncernernes størrelse er deres revisionsspor og grundlag for

afregning ofte præget af en høj grad af kompleksitet, hvilket kan resultere i

forkert skatte- og momsafregning.

Der er tale om meget omfangsrige sager med komplekse skatteretlige pro-

blemstillinger, og på mange enkeltområder er det derfor en specialistopgave

at afgøre, om afregningen er korrekt.

Koncernerne er ikke opmærksomme på, at deres aktiviteter er omfattet af

lønsumsafgift og punktafgifter, hvorved der opstår manglende eller forkert

registrering. Der forekommer også manglende eller forkert registrering af

sambeskatning mellem moder- og datterselskaber.

Komplekse problemstillinger

Manglende eller forkert registrering

Aktiviteter

I 2016 vil SKATs kontrol af de største virksomheder i højere grad end tidligere tage udgangspunkt i

virksomhederne og deres konkrete aktiviteter, og SKAT vil målrette indsatsen mod relevante risikobe-

tonede områder.

Tilgangen underbygger de igangværende initiativer i relation til Tax Governance, hvor SKAT fokuserer

på at skabe en ramme for tillid til virksomhedernes regnskab gennem dialog og samarbejde og derved

gøre de bagvedliggende transaktioner og arbejdsgange så transparente som muligt.

Samtidig viderefører SKAT i vidt omfang igangværende aktiviteter i 2016. Aktiviteterne er planlagt, så

de fokuserer på de største koncerner, men der vil også være et bredt fokus på den resterende del af

koncernerne i segmentet og specielle områder som fx kildeskat på renter, udbytter og specifikke bran-

cher.

I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Punktafgifter store

virksomheder

At SKAT i samarbejde med de

store virksomheder sikrer, at

punktafgifterne er korrekt op-

gjort.

En mindre del af de punktafgiftsregistrerede virksomhe-

der, ca. 100, afregner 80 pct. af de samlede afgifter. Det

er derfor vigtigt at sikre, at disse afregner korrekt og til

tiden.

Både indtægter og udgifter skal indgå korrekt i tonnage-

skatteordningen og ikke placeres henholdsvis inden for og

uden for ordningen, således at skattebetalingen minime-

res.

Nogle af de største koncerner indgår i et formaliseret og

udvidet samarbejde med SKAT på alle lovområder. Der

skabes et tillidsbaseret samarbejde med løbende kontakt

og dialog for effektivt at sikre en høj regelefterlevelse.

01-12-2015

31-12-2020

Fordeling af indtæg-

At tonnageskatteordningen om-

ter og udgifter i

fatter en korrekt andel af indtæg-

tonnagebeskattede

ter og udgifter.

virksomheder

Styrket samarbejde

med store koncer-

ner (Tax Governan-

ce)

Løbende

At skabe et formaliseret samar-

bejde med en række af de største

koncerner i Danmark.

01-01-2013

31-12-2016

Side

Kontroloplysninger

og åbenbare fejl

At sikre, at alle kontroloplysninger

Kontroloplysninger og konstaterede indikationer på fejl

og kendte åbenbare fejl bliver

afdækkes og prioriteres med henblik på eventuelle ind-

vurderet, og at der foretages

satstiltag.

relevante ændringer.

Etablering af en koordineret tilgang til oliebranchen både

At analysere, kontrollere og op-

vedrørende kulbrintebeskatning, selskabsskat og transfer

samle viden om oliebranchen, der pricing mv. Desuden er det målet at opnå en høj grad af

er omfattet af komplekse skatte- kendskab til branchen, herunder afdække, om en ændret

og afgiftsregler.

indsats kan reducere risikoen for eventuel forkert afreg-

ning.

At skabe korrekt afregning af

moms og lønsumsafgifter i de

store virksomheder.

Kontrol af store virksomheder inden for områder, hvor

SKAT har erfaring med, at virksomhederne har stor risiko

for at begå fejl.

Projektet fokuserer på store udbyttestrømme, kapital-

fondsovertagelser og store danske virksomhedsopkøb.

Der er risiko for manglende opkrævning af kildeskat, hvis

beløbene tilhører selskaber i skattelylande, eksempelvis

via gennemstrømningsselskaber i EU. Luxembourg-

listerne er også forankret her.

De 150 største koncerners skatteregnskaber gennemgås,

og der foretages en udsøgning af koncerner til nærmere

undersøgelse.

01-04-2013

31-12-2017

Oliebranchen

01-01-2013

31-12-2018

Store selskabers

moms og lønsums-

afgift

01-01-2014

31-12-2016

Kildeskat på renter,

udbytter og royal-

ties

At sikre korrekt kildeskat af pen-

gestrømme til skattely eller andre

lande, hvor der skal indeholdes

kildeskat.

01-01-2013

31-12-2016

Store koncerner -

selskabsskat

At afklare, om de største koncer-

ner afregner den korrekte sel-

skabsskat.

01-01-2015

31-12-2017

Særlig fokus på

specielle brancher

(selskabsskat og

moms)

At øge efterretteligheden blandt

virksomheder eller brancher med

lav indtjening i segmentet ”de

største virksomheder”.

Kontrol af koncerner med lav eller 0-indkomst inden for

specielle brancher, hvor koncernerne ikke har en kon-

cernansvarlig tilknyttet eller er omfattet af Tax Governan-

ce.

SKAT vil via kontrol og opfølgning undersøge skattemæs-

sige problemstillinger vedrørende finansielle virksomhe-

der. Undersøgelsen skal afdække eventuelle fejl i den

skattepligtige indkomst, og hvordan disse kan imødegås. I

forbindelse med kontrollen får virksomhederne samtidig

den nødvendige vejledning.

De største virksomheder og koncerner med restunder-

skud er ofte omfattet af flere forskellige komplicerede

regelsæt om underskud. Projektet indeholder en kontrol-

indsats af indberetninger til underskudsregistret, og i

forbindelse med kontrollen får virksomhederne samtidig

den nødvendige vejledning.

01-01-2015

31-12-2016

Finansielle virksom-

heder

At opfange nye trends/risici inden

for finansielle virksomheder.

Løbende

At sikre korrekt indberetning til

Underskudsregistre-

underskudsregistret i SKATs Tast-

ring

Selv Selskabsskat.

01-04-2015

30-09-2017

Filialer

Fokus på bankfilialer i Danmark og udlandet. Den skatte-

Sikre en korrekt opgørelse af

mæssige behandling, herunder opgørelsen af filialind-

skattepligtig indkomst i filialer

komsten er kompleks, hvorfor projektet ser på både

samt behandling i sambeskatning.

selskabsskat og transfer pricing.

01-05-2013

30-06-2016

Side

Analyser

International be-

skatning og BEPS

At afdække BEPS (Base Erosion

and Profit Shifting) på grundlag af

eksisterende skatteregler.

Projektet er primært rettet mod en analyse af de situatio-

ner, hvor internationale koncerner via grænseoverskri-

dende transaktioner foretager skatteudnyttelse eller -

omgåelse.

Analyseprojektet vil tage afsæt i en analyse af SKATs

udbetalinger af skat, afgifter og told med henblik på at

identificere områder, hvor der kan være risiko for, at

regler udnyttes og uretmæssig udbetaling kan finde sted.

01-01-2015

31-12-2016

Tværgående analyse

At afdække risici i forbindelse

af udbetalingsom-

med refusion af skat, afgifter og

rådet

told.

01-09-2015

30-06-2016

Compliance - de

største virksomhe-

der

At analysere virksomheders re-

gelefterlevelse.

Gennem en stikprøve mv. analyseres regelefterlevelsen

hos selskaberne.

01-01-2015

31-12-2016

Side

3.5 Offentlige virksomheder og institutioner

Segmentet

Offentlige virksomheder og institutioner

omfatter ca. 8.000 virksomheder og institutioner,

som tilsammen betaler ca. 300 mio. kr. i skat,

moms og lønsumsafgift.

I segmentet indgår også selvejende institutioner

med offentlig støtte samt statslige, regionale,

kommunale og folkekirkelige institutioner. Dertil

kommer offentligt finansierede anlægsarbejder og

selvstændige offentlige virksomheder.

Segmentet omfatter ca. 8.000 virksom-

heder og institutioner.

Virksomhederne og institutionerne beta-

ler ca. 300 mio. kr. i skat, moms og løn-

sumsafgift.

Det samlede skattegab er ikke opgjort.

Om segmentet

Virksomhederne og institutionerne i segmentet udgør tilsammen den offentlige sektor. Den offentlige

sektor finansieres primært af skatter og producerer tjenester og ydelser, som helt eller delvist stilles gra-

tis til rådighed for borgere og virksomheder.

Hovedparten af de offentlige virksomheder og institutioner er ikke skattepligtige, men ofte er visse dele

af deres virksomhed omfattet af moms- og lønsumsafgiftsloven. Virksomhederne og institutionerne er

store arbejdsgivere og bidrager med mange lønmodtageroplysninger til SKATs systemer, det som også

kaldes tredjepartsindberetninger.

Det er SKATs erfaring, at virksomhederne og institutionerne i segmentet samlet set har etableret vel-

fungerende administrative regnskabsrutiner, men alligevel sker der fejl.

Udfordringer

Ubevidste fejl

For visse offentlige virksomheder og institutioner opleves reglerne, særligt i forhold til moms,

som komplekse og de finder dem vanskeligt tilgængeligt. Derfor fremkommer fejl ubevidst.

Nogle offentlige virksomheder og institutioner har ikke it-systemer, som er kompatible med

SKATs systemer, hvilket komplicerer dataudtræk.

Styring og it-

understøttelse af bogfø-

ringsopgaven

Det ledelsesmæssige

fokus på skatte- og af-

giftslovgivningen

Ledelsesmæssigt fokus og viden om skatter og afgifter bidrager til, at der sker korrekt afregning

af skatter og afgifter.

Side

Aktiviteter

En række store anlægsarbejder er i gang rundt omkring i Danmark, og flere er planlagt de kommende

år, blandt andet metrobyggeriet i København og opførelse af seks nye supersygehuse. SKAT har fokus

på disse offentlige bygge- og anlægsaktiviteter.

I 2016 skal projektet Større offentlige anlægsarbejder i Danmark være med til at sikre, at der ved offent-

lige anlægsarbejder sker korrekt registrering og afregning af skatter og afgifter.

SKAT analyserer desuden segmentet i 2016, blandt andet i forbindelse med compliance-undersøgelser,

med henblik på at identificere udfordringer og kvalificere fremtidige aktiviteter.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Større offentlige

anlægsarbejder i

Danmark

At der ved større offentlige an-

lægsarbejder sker korrekt regi-

strering og afregning af skatter og

afgifter.

Projekt med fokus på de kommende års store offentlige

bygge- og anlægsaktiviteter, hvor der er budgetteret med

anlægsudgifter på ca. 200 mia. kr.

01-04-2014

31-12-2021

Side

3.6 Fonde og foreninger

Fonde og foreninger

omfatter ca. 109.000 regi-

strerede fonde og foreninger med et aktivt

CVR/SE nummer, som betaler ca. 6,3 mia.

kr. årligt i skat, moms og lønsumsafgift.

De pågældende fonde og foreninger er om-

fattet af særlige regler i selskabsskatte- og

fondsbeskatningsloven. SKAT kontrollerer,

at disse regler efterleves i forbindelse med

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Segmentet omfatter ca. 109.000 fonde

og foreninger.

Fonde og foreninger betaler årligt ca. 6,3

mia. kr. i skat, moms og lønsumsafgift.

Det samlede skattegab er estimeret til

ca. 0,2 mia. kr.

Om segmentet

Fonde og foreninger omfatter alt fra små idrætsforeninger til store kapitalfonde. Af de ca. 109.000 fon-

de og foreninger er ca. 46.500 erhvervsaktive.

Størstedelen af fondene og foreningerne opgør deres skattepligtige indkomst efter specielle regler i sel-

skabsskatte- og fondsbeskatningsloven. Der er forskellige regler for opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og beskatningen alt efter, hvordan en fond eller forening drives. Hovedparten af de fonde og

foreninger, der er omfattet af segmentet, skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter regler i sel-

skabsskattelovens §§ 14 til 16 og fondsbeskatningslovens §§ 3 til 8.

Udfordringer

Specielle regler

En del af virksomhederne i dette segment skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter helt

specielle regler i selskabskatte- og fondsbeskatningsloven. Der er derfor risiko for fejl, eksem-

pelvis i forhold til korrekte registreringer og delvis fradragsret for moms.

Virksomheder, som er registreret med en driftsform som fonde og foreninger, men reelt er der

tale om enkeltmandsvirksomheder.

Enkeltmandsvirksomhe-

der registreret som fon-

de eller foreninger

Aktiviteter

Hvilke regler en fond eller forening er omfattet af, afhænger af organisationens driftsform. Derfor er

det en udfordring at sikre, at der sker korrekt registrering, og at de skattemæssige regler bliver efterlevet

og anvendt korrekt.

En del fonde og foreninger foretager udbetalinger og uddelinger, der er skattepligtige for modtagerne.

Erfaringer fra tidligere indsatser på området indikerer, at der er en høj fejlprocent hos modtagerne af

Side

udbetalinger fra fonde, som ikke er indberetningspligtige. Modtageren skal selv angive det modtagne

beløb.

I 2016 vil der være fokus på at sikre, at fonde og foreninger betaler korrekt skat og moms udvalgt på

baggrund af en risikovurdering af koncernstrukturen, organisationsformen, aktiviteter eller lignende

kriterier. Også forkert registrering er en udfordring, idet nogle virksomheder er registreret med en

driftsform som fonde og foreninger, selvom der reelt er tale om enkeltmandsvirksomheder.

I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

At kortlægge porteføljen af fonde

Fonde og foreninger

og foreninger og deres karakteri-

- kontrolprojekt

stika.

Gennem service- og kontrolbesøg, også i form af fremryk-

ket indsats/arbejdsgiverkontrol, vil skattegabet og fejlty-

per blive analyseret.

01-04-2015

31-12-2016

Side

3.7 Transfer pricing

Transfer pricing

omfatter ca. 44.000 virksomheder,

som indgår i koncerninterne handler på tværs af

landegrænserne.

Segmentet har grænseflader til både små og store

virksomheder.

SKAT har kun delvist opgjort skattegabet for

transfer pricing-segmentet.

Målgruppen for segmentet udgør ca.

44.000 virksomheder

I 2014 regulerede SKAT virksomheders

skattepligtige beløb med mere end 20

mia. kr.

Skattegabet er delvist opgjort til ca. 2,8

mia. kr.

Om segmentet

Transfer pricing er en betegnelse for interne afregningspriser i en handel mellem koncernforbundne

virksomheder. Ligningslovens § 2 fastslår, at der ved interne handler mellem interesseforbundne parter

skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

handlen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).

Interne afregningspriser har betydning for afgrænsningen af de involverede virksomheders indtjening

og er dermed afgørende for skattegrundlaget. Anvendelsen af armslængdeprincippet sikrer en ensartet

beskatning af koncernforbundne og uafhængige selskaber.

Afviger priser og vilkår i virksomhedernes interne handler væsentligt fra armslængdeprincippet, kan

SKAT korrigere til armslængdevilkår. Armslængdeprincippet har ikke til formål at regulere virksomhe-

dernes forretningsmæssige adfærd. Anvendelsen tager alene sigte på at opgøre og allokere skattepligtig

indkomst fra virksomhedernes interne samhandel.

Udfordringer

Forskellig definition og

opfattelse af transfer

pricing

Kompleks struktur

Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab. Det er derfor naturligt, at der kan være diverge-

rende opfattelser mellem SKAT og virksomhederne, men også med skattemyndighederne i

andre lande.

Koncernerne har ofte stor kompleksitet i deres transaktioner, både hvad angår struktur, speci-

allovgivning, antal transaktioner, revisionsspor og grundlag for afregning.

Transfer pricing-segmentet omfatter en bruttopopulation på ca. 166.000 virksomheder, som potentielt har grænseoverskridende kontrollerede

transaktioner. Herunder såvel virksomheder drevet i selskabsform som personligt drevne virksomheder. Anvendes de tilgængelige datakilder - med

alle de fejlkilder dette indebærer - til frasortering af virksomheder uden registrerede grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, resulterer

det i en nettopopulation på ca. 44.000 virksomheder.

Side

Komplekse problemstil-

linger

Væsentlighed og rets-

sikkerhed

Der er ofte tale om meget omfangsrige sager med komplekse transfer pricing-mæssige pro-

blemstillinger, og på mange enkeltområder skal der specialister til at vurdere, om afregningen

er korrekt.

Det er af væsentligt betydning, at der sker kontrol af koncernerne for sikring af ensartet skat-

temæssig behandling af koncernselskaber og uafhængige selskaber.

Aktiviteter

SKATs indsats på transfer pricing-området prioriteres i forhold til væsentlighed og risiko. Kontrolsa-

gerne udvælges blandt andet ud fra transaktionernes omfang og risiko for fejl, men alle virksomheder i

målgruppen kan udsøges til kontrol.

I en transfer pricing-revision gennemgår og efterprøver SKAT virksomhedens lovpligtige transfer pri-

cing-dokumentation.

I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Værdiansættelses-

enhed

At foretage beregninger og analy-

ser i forbindelse med konkrete

værdiansættelsesopgaver.

Når aktiver handles mellem parter, der enten er koncern-

forbundne eller ikke har modsatrettede interesser, vil

prisen skulle fastsættes efter et skøn over en uafhængig

handelspris. Enheden bruger primært corporate finance-

modeller og -metoder.

Når en skattemyndighed har reguleret armslængdeprisen

for en virksomheds transaktion med et udenlandsk kon-

cernselskab, vil der opstå en dobbeltbeskatning, med

mindre der foretages en korresponderende regulering i det

andet koncernselskab.

Løbende

Kompetent myndig-

hed transfer pricing

(MAP/APA)

At afhjælpe en virksomheds trans-

fer pricing-dobbeltbeskatning ved

forhandling med udenlandske

skattemyndigheder.

Løbende

Koncernfinansiering

At imødegå risikoen for, at kon-

Projektet vil fokusere bredt på koncernintern finansiering –

cernintern finansiering ikke aftales

lange koncerninterne lån, korte koncerninterne mellemvæ-

på armslængdevilkår, og derved

render (cash pools) samt garantier.

beskattes forkert.

At imødegå risikoen for, at imma-

terielle aktiver, der overdrages

inden for en koncern, beskattes

forkert.

Patenter, know-how og goodwill er eksempler på immate-

rielle aktiver, som overdrages mellem koncernselskaber.

Når aktiverne overdrages, skal de værdiansættes som, hvis

handlen var sket mellem uafhængige parter (armslængde-

princippet, jf. ligningslovens § 2).

Projektet vil, på baggrund af tidligere erfaringer, udvikle

metoder til en effektiv risikovurdering, og videreudvikle

metoder til en mere målrettet kontrolindsats.

Projektet vil ud over egentlig kontrol, også have fokus på at

analysere, servicere og vejlede virksomhederne.

01-01-2013

31-12-2016

Immaterielle aktiver

01-04-2013

31-12-2016

Prisfastsættelse af

koncerninterne

varetransaktioner og

tjenesteydelser

At reducere risikoen for, at arms-

længdeprincippet ikke overholdes

ved koncernintern handel med

varer og tjenesteydelser.

01-01-2015

31-12-2017

Side

Analyser

Analyseprojekt - TP-

segmentet

At analysere og beskrive segmen-

tet transfer pricing.

Analyseprojekt, der skal understøtte det videre arbejde

med beskrivelse, analyse og gennemførelse af indsatsar-

bejde vedrørende transfer pricing.

01-07-2015

31-12-2016

Side

4.0 Sort økonomi

Karakteristika

Sort økonomi forekommer, når borgere eller registrerede virksomheder bevidst og systematisk gennem-

fører økonomiske aktiviteter og udfører aktiviteter i strid med skattereglerne med det formål at skaffe

sig selv eller andre en økonomisk fordel. Det kan være ved at undlade at selvangive indtægter ved sy-

stematisk at udeholde omsætning i en registreret virksomhed eller sort arbejde, hvor både køber og

sælger er vidende om den manglende selvangivelse af indtægter og begge har fordel af det.

Sort økonomi og sort arbejde er vanskeligt at opdage, da aktørerne i sagens natur forsøger at skjule

aktiviteterne for myndighederne. Det er derfor væsentligt, at SKAT gennemfører en synlig kontrol, der

kan påvirke holdningen til sort økonomi.

Befolkningens holdning til sort arbejde er central for at forbedre regelefterlevelsen på længere sigt. Der-

for er det positivt, at borgernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde er steget over de seneste år

(figur 6). For at fastholde den udvikling har SKAT fokus på at bearbejde holdningen blandt andet ved

at gennemføre synlige kontrolaktiviteter.

Virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde har tidligere været højere end borgernes,

men er faldet i de senere år og er nu på niveau med borgernes. Den udvikling skal vendes. SKAT har

derfor i 2016 forsat fokus på en koordineret indsats i samarbejde med andre myndigheder, som skal

bidrage til en oplevelse af øget opdagelsesrisiko hos virksomhederne.

Nøgletal

Figur 6. Oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde i pct., 2004-2014

Borgere

Virksomheder

Segmenter



Sort økonomi – borgere

Sort økonomi –

virksomheder

Uregistrerede virksomheder

Straffelovsovertrædelser

1 Procentvis andel af virksomheder/borgere der svarer, at de er enige eller meget enige i, at opdagelsesrisikoen ved

sort arbejde er høj.

Kilde: SKATs holdningsundersøgelser

Side

4.1 Sort økonomi – borgere

Sort økonomi - borgere

omfatter den sorte øko-

nomi, der opstår, når borgere udfører sort

arbejde, systematisk selvangiver forkerte op-

lysninger eller undgår at registrere sig hos

SKAT, selvom de er skattepligtige.

Antallet af borgere, som udfører eller køber

sort arbejde, kendes ikke, da den sorte øko-

nomi i sagens natur skjules for myndigheder-

ne. Rockwool Fondens Forskningsenhed

(RFF) har opgjort værdien af sort arbejde til

40 mia. kr. i 2012 (omregnet til markedspri-

ser).

RFF anslår, at 22 pct. af befolkningen (18-66-

årige) arbejdede sort i gennemsnit 2�½ time

per uge i 2012.

Værdien af det sorte arbejde er opgjort til 40

mia. kr. i 2012.

Skattegabet for segmentet er estimeret til

6,8 mia. kr. opgjort som de skatteindtægter,

en fuldstændig afskaffelse af sort arbejde

kunne generere.

Om segmentet

Sort økonomi på borgerområdet opstår, når borgere uden for egentligt virksomhedsregi bevidst:



Udfører arbejde, hvor indtægten bevidst ikke selvangives.

Systematisk undlader at selvangive omfattende ikke arbejdsbestemte indtægter, pengeoverførsler

samt udlejning af ejendomme og værelser mm.

Systematisk og i betydeligt omfang selvangiver mangelfulde eller vildledende oplysninger.

Er skattepligtige uden at være registreret i SKATs systemer.

SKAT har ikke en samlet opgørelse over skattegabet i segmentet. Baseret på Rockwool Fondens

Forskningsenheds opgørelse af værdien af det sorte arbejde skønnes de mistede skatteindtægter som

følge af sort arbejde mellem borgere at udgøre 6,8 mia. i 2012. Dette tal er dog opgjort før ikrafttrædel-

sen af de nye regler om sort arbejde, som blev vedtaget i 2012. Reglerne omdefinerer en del af det sorte

arbejde, så en række vennetjenester nu er skattefrie.

SKATs seneste holdningsundersøgelse i 2014 viste, at 31 pct. af borgerne slet ikke kan acceptere sort

arbejde udført i privat regi. Hvorimod 76 pct. af borgerne mener, at sort arbejde udført for eller af en

virksomhed slet ikke er acceptabelt (figur 7).

Peer Ebbesen Skov: ”Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012” Syddansk Universitetsforlag, 2014

Side

Figur 7. Andel af borgere, der slet ikke kan acceptere forskellige typer af sort arbejde, i pct., 2014

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

En privat husholdning En privat husholdning Et firma får udført

får udført sort

sort arbejde af en

arbejde af en

arbejde af et firma

privatperson

Kilde: SKATs holdningsundersøgelse 2014

76%

63%

66%

31%

Et firma får udført

sort arbejde af et

andet firma

Udfordringer

Forholdsvis bred accept

af sort arbejde i befolk-

ningen

Forholdsvis lav oplevet

opdagelsesrisiko

Ifølge SKATs holdningsundersøgelse 2014 accepterer 69 pct. af borgerne sort arbejde udført i

privat regi (figur 7).

Andelen af borgere, der anser risikoen for opdagelse ved sort arbejde som meget stor eller ret

stor, er forholdsvis lav, men støt stigende. SKATs spørgeskemaundersøgelser viser, at andelen

var 13 pct. i 2004 og 33 pct. i 2014.

Aktiviteter

Sort arbejde sker i det skjulte og ofte som led i en kontant- eller naturalieøkonomi. Derfor er det svært

at afdække. Hvis systematisk og bevidst snyd spreder sig i samfundet, kan det påvirke holdningen til

sort arbejde og resultere i et større skattegab på sigt.

Det er derfor vigtigt, at borgerne oplever en indsats mod sort økonomi, at sort arbejde opdages, og at

det har en konsekvens.

Aktiviteterne i segmenterne Sort økonomi virksomheder og Uregistrerede virksomheder berører også

den borgerrelaterede sorte økonomi og skal ses i sammenhæng.

Side

Titel

Analyser

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Pengeoverførsler

At undersøge om midler, der

Fokus på om midler, der overføres til udlandet, er midler,

overføres til udlandet, er legale og som stammer fra indkomst, der er beskattet i Danmark

beskattede midler.

eller formue, som udføres af landet.

01-01-2014

31-12-2016

At udvikle kontroludvælgelsen af

Analyse af lav/ingen

personer, som fejlagtigt er regi-

skattepligtig ind-

streret med lav eller ingen skatte-

komst

pligtig indkomst.

Udvikling af udsøgnings- og systemmæssige tiltag, som

kan reducere antallet af personer, der fejlagtigt er regi-

streret med lav eller ingen skattepligtig indkomst.

Indsatsen skal sikre, at bevidste fejl mødes med effektiv

og målrettet kontrol, som medfører en reel og synlig

opdagelsesrisiko.

01-02-2015

31-12-2016

Side

4.2 Sort økonomi - virksomheder

Sort økonomi - virksomheder

omfatter registrere-

de virksomheder, som i strid med skattereg-

lerne bevidst og systematisk gennemfører

omfattende økonomiske aktiviteter med det

formål at skaffe virksomheden selv eller an-

dre en økonomisk fordel.

Erfaringer viser, at en vedvarende kontrol-

indsats er nødvendig for at opretholde en

oplevet opdagelsesrisiko og undgå, at regelef-

terlevelsen falder.

Målgruppen for segmentet er ikke kendt.

27 pct. af virksomhederne vurderer, at

de er udsat for unfair konkurrence pga.

sort økonomi.

Der er ikke estimeret skattegab for seg-

mentet.

Om segmentet

Sort økonomi kombineret med sort arbejde ses ofte i brancher, der er karakteriseret ved at være løn-

tunge, og hvor man kan afregne kontant. Det gælder fx byggeri, hotel- og restauration, rengøring,

transport, fødevarer og brancher med ydelsesleverancer til privatkunder og dele af detailhandlen.

SKATs holdningsundersøgelse fra 2014 viser, at de adspurgte virksomheder oplever, at forekomsten af

sorte lønninger er størst i bygge- og anlægsbranchen (figur 8).

Figur 8. Andel af virksomheder som oplever, at der udbetales sorte lønninger fordelt på brancher i pct.,

2014¹

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Information og kommunikation

Handel og transport mv.

Gennemsnit

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Offentlig administration, undervisning mv.

Erhvervsservice

Industri, råstofindvending mv.

Bogførings- og revionsvirksomheder

Pct.

1 Andel af virksomheder, der har svaret "helt enig" eller "enig" til udsagnet "Det forekommer i jeres branche, at virksomheder udbetaler sorte lønninger”.

Kilde: SKATs holdningsundersøgelse 2014

Side

Antallet af virksomheder med sort økonomi kendes selvsagt ikke, da det foregår i det skjulte, hvilket er

en udfordring i forhold til at målrette kontrolindsatsen.

Udfordringer

Vanskeligt at identifice-

re virksomheder med

sort økonomi

Det er vanskeligt at identificere virksomheder med sort økonomi. Samtidig er risikovilligheden i

forhold til at blive opdaget høj blandt nogle virksomheder.

Aktiviteter

SKAT udvikler løbende metoderne til at målrette kontrollen af virksomheder, der er involveret i sort

økonomi, blandt andet med en systemovervågning af nyregistrerede virksomheder, som primært eller

alene har til formål at foretage svig. Det sker for at bremse sort økonomi tidligere og øge den oplevede

opdagelsesrisiko.

I 2016 forsætter SKAT den målrettede indsats over for både udenlandske virksomheder og arbejdstage-

re samt danske arbejdsgivere med henblik på at sikre korrekt registrering og afregning. Det sker for at

imødegå social dumping, brug af sort arbejdskraft og unfair konkurrence.

Start

Slut

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Social dumping –

styrket kontrol

At sikre, at udenlandske virksom-

heder, der opererer i Danmark,

reelt er registreret i deres hjem-

land.

Styrket kontrol over for udenlandske virksomheders leve-

ring af tjenesteydelser og udstationering af arbejdstagere

ved at verificere det udenlandske momsnummer og udfø-

re kontroller udvalgt efter en risikovurdering.

Indsatsen har fokus på udenlandske virksomheder og

arbejdstagere samt danske hvervgivere, der beskæftiger

udenlandsk arbejdskraft, for at sikre korrekt afregning af

skatter og afgifter til Danmark. Indsatsen retter sig pri-

mært mod brancher inden for byggeri, det grønne områ-

de samt serviceerhverv.

Bekæmpelse af sort arbejde og sort økonomi ved hjælp af

en bred vifte af kontroltiltag, herunder tæt myndigheds-

samarbejde og holdningsbearbejdning. Indsatsen omfat-

ter alle segmenter inden for sort økonomi.

Etablere systematisk visitering af nyregistrerede virksom-

heder i samarbejde med Erhvervsregistreringens Sco-

ringsprojekt og Erhvervsstyrelsens virksomhedsregistre-

ring for at fiktive virksomhedsregistreringer afværges eller

alternativt sikre, at der gennemføres en hurtig fysisk

kontrol.

01-05-2013

31-12-2016

Social dumping

At udenlandske virksomheder og

udenlandske arbejdstagere er

registreret korrekt og afregner

moms og skatter mv. korrekt.

01-04-2014

31-12-2017

Fælles myndigheds-

indsats

At sikre fair konkurrence gennem

indsats mod sort økonomi hos

virksomheder og borgere.

01-01-2014

31-12-2017

At sikre en hurtig indsats mod

Bekæmpelse af

virksomheder, som alene eller

fiktive virksomheder

primært lader sig registrere med

mm.

det formål at udøve svig.

Løbende

Side

4.3 Uregistrerede virksomheder

Uregistrerede virksomheder

dækker personer,

virksomheder og selskaber, som bevidst og

systematisk driver registreringspligtig virk-

somhed uden at være registreret hos SKAT.

Segmentet omfatter primært virksomheder,

som slet ikke optræder i SKATs systemer.

Antallet af uregistrerede virksomheder er

selvsagt ukendt.

Virksomhederne er ikke registrerede og

deres aktiviteter skjulte. Derfor kendes

deres antal ikke.

Aktiviteterne i uregistrerede virksomhe-

der bliver ikke angivet, og det økonomi-

ske omfang kendes ikke

Der er ikke estimeret et skattegab for

segmentet.

Om segmentet

Resultatet af aktiviteterne i uregistrerede virksomheder bliver ikke angivet til SKAT og dermed heller

ikke beskattet. Virksomhederne skaber dermed ulige konkurrence, og svækker retssikkerheden hos de

borgere og virksomheder, der overholder skattelovgivningen.

Antallet og identiteten af de uregistrerede virksomheder er selvsagt ukendt. Et delområde er virksom-

heder, som fortsætter deres drift på trods af, at de er blevet tvangsafmeldt af SKAT, eller de er blevet

nægtet registrering. Det kan skyldes gentagne manglende angivelser fra virksomheden, manglende sik-

kerhedsstillelse, restanceforhold mv. Det vurderes, at ca. en femtedel af disse virksomheder fortsætter

driften

Køberne af de ydelser, som de uregistrerede virksomheder sælger, spiller en vigtig rolle. En reduktion af

efterspørgslen efter ydelser fra uregistrerede virksomheder kan effektivt reducere problemets omfang.

Derfor er holdningen og bevidstheden i befolkningen og blandt andre virksomheder af stor betydning.

Udfordringer

Vanskeligt at identifice-

re de uregistrerede virk-

somheder

Det er vanskeligt at identificere de uregistrerede virksomheder. Samtidig er risikovilligheden i

forhold til at blive opdaget høj blandt de uregistrerede virksomheder.

Aktiviteter

SKAT fokuserer på at synliggøre, at det er forbundet med risiko for opdagelse og sanktion at drive en

uregistreret virksomhed. Synlighed omkring SKATs indsats og sanktioner er vigtigt for at opnå effekt,

ikke bare hos de kontrollerede virksomheder men også hos andre uregistrerede virksomheder. Indsat-

sen er også et signal til de regelefterlevende virksomheder om, at myndighederne bekæmper sort øko-

nomi og dermed urimelige konkurrenceforhold.

Side

Hvert år modtager SKAT mange anmeldelser fra almindelige borgere, virksomheder og andre myndig-

heder. En del af disse anmeldelser vedrører uregistreret virksomhed.

Figur 9. Udviklingen i antallet af modtagne anmeldelser

12000

10000

10.541

9.414

7.929

6.878

8.166

Antal anmeldelser

8000

6000

4000

2000

2011

2012

2013

År

2014

2015

Kilde: SKATs opgørelse

Note: 2015 er opgjort til og med oktober

Aktiviteterne er fokuseret på anmeldelser og andre kontroloplysninger, som behandles ud fra en samlet

visitering og prioritering af alle de oplysninger, SKAT modtager. Indsatsen rækker ind over segmenter-

ne Sort økonomi - borgere og Sort økonomi - virksomheder, ligesom disse to segmenters aktiviteter

også overlapper med aktiviteterne inden for Uregistrerede virksomheder.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Anmeldelser og

kontroloplysninger

m.m.

Indsatsen omfatter visitering, prioritering, underretning af

At registrere, visitere og behandle

anmeldte efter persondataloven og gennemførelse af

anmeldelser, interne kontrolop-

kontrol af både anmeldelser og andre kontroloplysninger.

lysninger og særlige kontroloplys-

Kontrollen gennemføres som led i en risikobaseret ind-

ninger fra politiet mv.

sats. I visse tilfælde tages kontakt til politiet.

Løbende

Side

4.4 Straffelovsovertrædelser

Straffelovsovertrædelser

omfatter komplekse kontrol-

sager. Det kan fx være sager, som involverer en

større kreds af skattesubjekter eller sager, hvor der

er benyttet særegne forretningsmetoder. Det kan

også være sager med særegne grænseoverskriden-

de aktiviteter. I disse komplekse sager opgøres

skatte-, afgifts- og toldkrav, og der vil ofte være

tale om overtrædelse af straffebestemmelser.

Målgruppe for segmentet er ikke fast.

En del sager bliver opdaget og overført

fra aktiviteter under andre segmenter.

Der er ikke estimeret skattegab for seg-

mentet.

Om segmentet

Segmentet omfatter personer og virksomheder, som fx benytter komplicerede selskabskonstruktioner,

grænseoverskridende handels- og betalingsmønstre eller særegne forretningsmetoder. Brugen af sådan-

ne forretningsmetoder kan være udtryk for bevidst skatte- og afgiftsunddragelse.

Indsatsen omfatter også analyser af nationale og internationale trends samt forebyggelse af bevidst skat-

te- og afgiftsunddragelse. Dette forudsætter adgang til - og sammenstilling af - mange forskellige data.

Ligeledes fordres et målrettet samarbejde med relevante myndigheder, organisationer og andre interes-

senter i ind- og udland.

Udfordringer

Digitalisering og globali-

sering

Dataadgang og udnyt-

telse

Lovgivning

En stigende digitalisering, samt en stigning i omfanget af internationale penge- og varestrømme

giver SKAT nye udfordringer med dokumentation og sikring af værdier. Det kræver tæt samar-

bejde med udenlandske myndigheder.

Det er vanskeligt at identificere og udsøge virksomheder med sort økonomi eller særegne

forretningsmetoder.

Gældende lovgivning er på visse områder ikke udformet til at håndtere en øget digitalisering og

globalisering. SKAT samarbejder derfor på flere områder med Skatteministeriet om fx forslag til

lovændringer. Samtidig prioriteres den forebyggende indsats.

Side

Aktiviteter

SKAT opretter i 2016 en ny Antisvindel-enhed, som har til formål så hurtigt som muligt at forebygge

og stoppe svindel og kriminalitet, der indebærer angreb på skattebasen. Enheden skal analysere og do-

kumentere internationale og nationale trends og risici med hensyn til bevidst skatte- og afgiftsunddra-

gelse, herunder ved overvågning af nettet og et tæt og målrettet samarbejde med relevante myndigheder

og organisationer i ind- og udland.

Et andet nyt initiativ er oprettelsen af en særlig task force med fokus på refusion af udbytteskat. Task

forcen skal fra flere vinkler styrke kontrollen med anmodninger om refusion af udbytteskat.

SKAT viderefører i 2016 en række aktiviteter rettet mod kædesvig, momskarruseller, særlige person-

grupper og enkeltsager, hvor virksomheder og personer har overtrådt straffeloven.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

At kontrollere evt. svig i forbindel-

Task force udbytte –

se med tilbagesøgning af udbytte-

Reclaim

skat.

Kontrol af konkrete udenlandske personer og selskaber

som tilbagesøger udbytteskat på et svigagtigt grundlag.

01-09-2015

01-09-2016

Antisvindel-enhed

At forebygge svindel, samt analy-

sere og dokumentere trends og

risici vedrørende bevidst skatte-

unddragelse.

Enheden skal udvikle en løbende overvågning/analyse

mht. afdækning af svig inden for hele SKATs forretnings-

område. Endvidere forebygge og stoppe svindel og krimi-

nalitet samt analysere og dokumentere internationale og

nationale trends og risici mht. bevidst skatteunddragelse.

Løbende

Momskarrusel-

svig/organiseret EU-

købssvig mv.

Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande og/eller 3.

lande, hvor der benyttes ”skraldespandsselskaber”, der

At begrænse den danske statskas-

ikke afregner skatter og afgifter, og som efterfølgende kan

ses risiko for tab på momskarrusel-

likvideres uden at efterlade aktiver. Konceptet benytter

ler mest muligt.

oftest meget komplekse handelsmønstre, falske/fiktive

fakturaer mv.

Kædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem

virksomheder, hvor der benyttes underentreprenører.

Disse underentreprenører afregner ikke de nødvendige

skatter og afgifter. Kædesvig karakteriseres blandt andet

ved anvendelse af falske/fiktive fakturaer og komplicerede

selskabskonstruktioner.

Kontrol af virksomheder og personer for alle indkomstar-

ter. Sagerne kommer hovedsageligt fra de øvrige indsats-

afdelinger i SKAT eller fra politiet.

Kontrol af persongrupper, som benytter ikke markeds-

mæssige transaktioner samt ubeskattede udlodninger i

millionklassen til at finansiere en levevis, der står i skæ-

rende kontrast til deres oplyste økonomiske forhold. Der

er ofte tale om globale svigskoncepter, hvor skattely an-

vendes.

Løbende

Organiseret kæde-

svig (fiktiv fakture-

ring)

At minimere effekt og udbredelse

af organiseret kædesvig.

Løbende

Enkeltsager modta-

get fra indsats og

bidrag til andre

projekter

At behandle særlige komplekse

kontrolsager.

Løbende

Særlige persongrup-

per

At bekæmpe svig i millionklassen

under dække af komplekse han-

dels- og selskabsmønstre.

Løbende

Side

5.0 Afgifter

Karakteristika

Afgiftsområdet omfatter mange forskellige afgifter, blandt andet energiafgifter, chokolade- og sukkerva-

reafgift, tinglysningsafgift og afgifter på spil. Afgifterne tjener flere forskellige formål. Ud over at give

en indtægt til statskassen skal de typisk virke adfærdsregulerende fx ved at tilskynde til at minimere for-

urenende adfærd eller fremme en sund levevis.

På grund af forskelle i afgifterne mellem Danmark og andre lande, særligt nabolandene, er der en risiko

for illegal indførsel af varer til Danmark uden afregning af afgifter.

SKATs kontrol på afgiftsområdet skal sikre en korrekt afregning af afgifterne og dæmme op for den

illegale indførsel. Kontrollen er målrettet specifikke brancher og afgiftsarter. SKAT kontrollerer både

detail-, importør- og grossistledet.

På afgiftsområdet har SKAT et tæt samarbejde med andre myndigheder, og der er etableret samarbejder

med flere brancheforeninger.

Nøgletal

Figur 10. Afgifter angivet i 2014 i mia. kr.



2,9

3,6

Energiafgifter

Øvrige

Tinglysningsafgift

1,7

Miljøafgifter

Varebaseredeafgifter

2,4

1Afgifter angivet af virksomheder i segmentet

Mindre afgiftsvirksomheder

Kilde: SKATs egne opgørelser

Segmenter

Mindre afgiftsvirksom-

heder

Illegal indførsel



2,8

Side

5.1 Mindre afgiftsvirksomheder

Mindre afgiftsvirksomheder

omfatter alle virksomheder

registreret for en eller flere afgiftspligter med en

samlet afregning af afgifter på under 100 mio. kr.

Det dækker ca. 28.000 registreringsforhold fordelt

på ca. 15.200 virksomheder.

Samlet set betaler virksomhederne hvert år ca. 13

mia. kr. i punktafgifter. Hertil kommer ca. 120.000

virksomheder, som får tilbagebetalt energiafgifter

for ca. 14 mia. kr. årligt.

Der er ca. 15.200 virksomheder, der er

registreret for en eller flere afgifts-

pligt(er)

Virksomhederne betaler ca. 13 mia. kr.

hvert år i punktafgifter

Der er endnu ikke estimeret skattegab

for segmentet

Om segmentet

De mindre afgiftsvirksomheder repræsenterer en stor variation med hensyn til blandt andet størrelse,

branche, afgiftsart og geografi. Virksomhederne er alt fra små enkeltmandsfirmaer, der køber vingaver i

udlandet til store produktionsvirksomheder, som fremstiller fx fødevarer. Segmentet kan deles op i to

overordnede afgiftsgrupper:



Energi- og miljøafgifter, herunder vand og spildevand.

Varebaserede afgifter, herunder spil-, forsikrings- og tinglysningsafgift.

SKATs erfaringer fra kontrolarbejdet indikerer, at blandt andet virksomhedernes størrelse og opbyg-

ning har indflydelse på deres adfærd på området.

Udfordringer

Kompleks lovgivning

Virksomhederne oplever lovgivningen som kompleks og svært tilgængelig. Regler og satser

ændres ofte. På nogle områder kræver det teknisk viden om processerne i de enkelte virksom-

heder at afgøre, hvordan afgifterne skal afregnes.

Ikke alle virksomheder prioriterer en korrekt afregning af afgifter tilstrækkeligt højt. Dertil

kommer, at virksomhederne oplever, at der er få eller ingen økonomiske konsekvenser, når de

laver fejl.

Fokus- og kompetence-

mæssige barrierer hos

virksomhederne

Aktiviteter

SKATs erfaringer viser, at nogle virksomheder nedprioriterer afgiftsområdet, og at de ofte mangler

veletablerede rutiner og procedurer i forbindelse med afgiftsafregning. I 2016 gennemfører SKAT der-

for en målrettet kontrol af virksomhederne med fokus på formidling af lovgivningen samt sparring om

rutiner og procedure forbundet med afregning af afgifter.

Side

SKATs erfaring viser, at virksomhederne i høj grad lytter til deres brancheorganisation. For at under-

støtte kontrolindsatsen vil SKAT i 2016 derfor forsætte samarbejdet med erhvervs- og brancheorgani-

sationer blandt andet om at styrke virksomhedernes forståelse for lovgivningen.

Samarbejdet skal bidrage til at synliggøre SKATs indsats på området ved, at erhvervs- og brancheorga-

nisationerne videreformidler budskaberne til deres medlemmer. En anden fordel ved det øgede bran-

chesamarbejde er, at brancheorganisationerne typisk har bedre forudsætninger for at vurdere, om virk-

somhedernes behov dækkes af indsatsen.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Verifikationer i CCN

mail og EMCS og

Early Warning Exci-

Centrale kraftvar-

meværker og af-

faldsfyrede for-

brændingsanlæg

Henvendelser fra Kompetent Myndighed behandles og

At overholde de indgåede og

besvares, der gennemføres undersøgelser af konkrete

forpligtende samarbejdsaftaler,

handelsforhold mellem danske og udenlandske virksom-

som skal være med til at modvirke

heder og på anmodning foretages verifikation af et doku-

svig på området.

ments rigtighed og ægthed.

Opgaven består i at løse kontrolopgaver, at bidrage med

At øge regelefterlevelsen i forhold

faglig bistand til retten, Kammeradvokaten eller til bran-

til korrekt afregning af afgifter.

chen, herunder oplysning i forbindelse med ny lovgivning.

Kontrollen sikrer, at virksomhederne er korrekt registre-

ret, at virksomhederne anvender den korrekte opgørel-

sesmetode, samt at anmeldelser på området behandles.

Opgaven består også i faglig sparring omkring ny lovgiv-

ning.

Opgaven skal løses ved hjælp af nyudviklede værktøjer, så

indsatsen målrettes mod de mest risikofyldte områder.

Indsatsen omfatter kontrol og den i forbindelse med

kontrollen nødvendige vejledning, så der fremover angi-

ves korrekt.

Opgaven skal sikre, at sager, som ikke rummes i andre

projekter, og som har betydning for SKAT, bliver løst i

forhold til punktafgifterne. Der er tale om sager, som

kommer fra andre afdelinger i SKAT eller sager, som op-

står som følge af specielle forhold.

Løbende

Spildevandsafgift og

At virksomhederne registrerer og

afgift af ledningsført

afregner korrekt afgift samt be-

vand

handling af anmeldelser.

Løbende

Udbetalingskontrol

punktafgifter

At påvirke og øge regelefterlevel-

sen hos virksomheder, der får

godtgjort punktafgifter.

Løbende

Pludselig opståede

sager

At sikre kontrol af punktafgiftssa-

ger der ikke omfattes af andre

aktiviteter.

Løbende

Varmeproduktion

og varmeleverancer

Ved hjælp af kontrol i udvalgte virksomheder sikres en

At øge regelefterlevelsen i forhold

øget regelefterlevelse på specifikke problemområder i

til korrekt opgørelse og afregning

branchen. I forbindelse med kontrollen får virksomheder-

af afgifter.

ne samtidig den nødvendige vejledning.

01-01-2014

31-12-2016

Afgifter på spil

At sikre korrekt registrering og

afregning af spilleafgifter.

Projektet vil via kontrol af udvalgte virksomheder højne

regelefterlevelsen I forhold til de forskellige typer af spil

på spilleafgiftsområdet.

01-01-2014

31-12-2020

Tilbagebetaling af

energiafgifter

At virksomhederne angiver kor-

rekte energiafgifter på momsan-

givelsen.

Ved hjælp af branchesamarbejde og kontrol i udvalgte

virksomheder sikres en øget regelefterlevelse I forbindel-

se med virksomhedernes godtgørelse/tilbagebetaling af

energiafgifter.

01-04-2014

31-12-2017

Side

Opfølgning på com-

pliance (punktafgif-

ter)

At gennemføre kontrol af de mest

risikofyldte afgiftsområder og

virksomhedstyper for at øge

regelefterlevelsen inden for de

udvalgte områder.

På baggrund af SKATs analyse af afgiftsområdet vil der ske

udsøgning af sager ud fra alle tilgængelige informationer

både fra analyserne og generelt i SKATs systemer. Udsøg-

ningerne vil blive opdelt i relevante kategorier, hvor der

ud fra en konkret risikovurdering vil blive gennemført

kontrol.

01-01-2016

31-12-2018

Side

5.2 Illegal indførsel

Illegal indførsel

omfatter afgiftspligtige varer,

som indføres til Danmark uden afregning af

danske punktafgifter. Afgiftspligtige varer

dækker over en lang række forskellige varety-

per, fx typiske grænsehandelsvarer som øl, vin

og spiritus mv. og en lang række øvrige varer.

Segmentet rummer udfordringer i forhold til

opgørelsen af skatte-og afgiftsgabet, idet der

er tale om bevidst illegal praksis, som SKAT i

sagens natur ikke får oplysninger om.

Antallet af personer og virksomheder i seg-

mentet er ikke kendt.

Illegal grænsehandel med nydelsesmidler

skønnes at udgøre mere end 600 mio. kr.

(cigaretter undtaget).

En delvis opgørelse estimerer skattegabet til

ca. 0,2 mia. kr.

Om segmentet

Målgruppen for segmentet omfatter både privatpersoner samt registrerede og uregistrerede virksomhe-

der. En væsentlig faktor for størrelsen af illegal indførsel af varer er forskellen i afgiftsniveauer mellem

Danmark og andre lande, særligt nabolandene.

Skatteministeriet har i sin rapport

”Status over grænsehandel, 2014”

opgjort omfanget af danskernes illegale

handel med nydelsesmidler i form af velkendte grænsehandelsvarer som øl, alkoholsodavand/cider,

sodavand og chokolade (cigaretter undtaget). En opgørelse af provenutabet viser, at provenutabet af

illegal grænsehandel er omkring 0,2 mia. kr.

Figur 11 viser fordelingen af danskernes illegale handel med velkendte grænsehandelsvarer i 2013, som

det er opgjort i Skatteministeriets rapport over grænsehandel 2014.

Side

Figur 11. Illegal grænsehandel fordelt på varearter i pct., 2013

24%

Chokolade og slik

28%

Øl

Sodavand

Alkoholsodavand og cider

40%

1 Den 1. januar 2014 blev afgift på sodavand fjernet.

Kilde: Skatteministeriet, Status over grænsehandel – Hovedrapport 2014.

Udfordringer

Organiseret afgiftsund-

dragelse

Organiseret illegal ind-

førsel

Privatpersoners indfør-

sel af afgiftspligtige va-

rer til/for andre

Nogle afgiftsregistrerede virksomheder foretager organiseret unddragelse ved ikke at afregne

eller kun afregne en lille del afgifterne.

Nogle CVR-registrerede virksomheder indfører afgiftspligtige varer uden korrekt registrering og

afregning af afgifter.

Privatpersoner indfører grænsehandelsvarer typisk som en vennetjeneste uden henblik på at

opnå en personlig økonomisk gevinst af betydning.

Aktiviteter

På baggrund af hovedudfordringerne fortsætter SKAT sine kontrolaktiviteter målrettet mod organiseret

afgiftsunddragelse og illegal indførsel. SKAT kontrollerer udvalgte virksomheder for at påvirke deres

regelefterlevelse.

Tidligere års kontrolindsats indikerer, at SKAT kan opnå en større effekt ved at rette en større del af

kontrolindsatsen mod engroshandlerne. Derfor vil aktiviteterne i 2016 i væsentlig grad blive målrettet

over for grossister for at mindske mængden af illegalt indførte punktafgiftspligtige varer som fx slik,

som videresælges til detailhandlere.

Side

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Illegal import af

punktafgiftspligtige

varer

At sikre korrekt afgiftsbetaling, og

at varer ikke indføres illegalt og

bringes til forbrug.

Projektet vil via kontrol af udvalgte virksomheder påvirke

graden af regelefterlevelsen. Projektet vil øge indsatsen

over for grossister.

01-01-2014

31-12-2020

Side

6.0 Told

Karakteristika

Told omfatter SKATs kontrol af virksomheder, som importerer og eksporterer varer til og fra lande

uden for EU. Opgaven med at sikre en korrekt angivelse og afregning af told løses på vegne af EU, og

er reguleret af EU's regler og af en forventning fra EU om, at SKAT sikrer en effektiv kontrol. For at

sikre EU’s toldindtægter og efterlevelsen af procedurerne på området, gennemfører SKAT en risikoba-

seret toldkontrol, der løbende tilgodeser alle områder af tolden.

SKATs compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at regelefterlevelsen på toldområdet er øget.

Som det fremgår af figur 12, er den samlede fejlprocent faldet fra 54,3 pct. i 2009-2010 til 41,3 pct. i

2012-2013, mens andelen af fejl med økonomisk betydning i samme periode er faldet fra 12,8 pct. til

6,7 pct.

Nøgletal

Fejlprocent i alt

54,3

41,3

41,5

34,6

12,8 6,7

Fejl uden

Fejl med mindst 10

beløbsmæssig

euro

betydning eller

under 10 euro

2009 - 2010

2012 - 2013

Segmenter

Figur 12. Fejlprocent i Told Compliance I (2009-2010) og Told Compliance II (2012-2013)



Finansiel told

Toldbevilling og selvforvalt-

ning

Kilde: Told Compliance I og II

Side

6.1 Finansiel told

Finansiel told

omfatter beskyttelsen af EU’s øko-

nomiske interesser ved at sikre korrekt og rettidig

afregning af toldbeløb ved den legale import af

varer fra lande uden for EU. Kontrolindsatsen er

bundet af EU-lovgivning.

For at dække udgifterne til administration og

kontrol af toldreglerne beholder Danmark 20 pct.

af toldindtægterne. EU kan dog kræve tilbagebe-

taling, hvis Danmark ikke opfylder EU’s krav.

Der er ca. 62.000 virksomheder, der er

importørregistreret, heraf er ca. halvde-

len aktive

Virksomhederne betaler hvert år ca. 3

mia. kr. i told

Skattegabet er estimeret til ca. 50 mio.

kr. (eksklusiv antidumpingtold samt un-

der- og overfakturering)

Om segmentet

Målgruppen er importvirksomheder, der selv foretager deres toldangivelser, samt speditører og kurerer,

som helt eller delvist foretager toldangivelser på vegne af importvirksomhederne. Speditører og kurerer

dækker ca. 80 pct. af den årlige toldbetaling i segmentet. De resterende 20 pct. angiver importvirksom-

hederne selv.

De gennemførte compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at speditører og kurerer, der foretager

toldangivelserne på vegne af importørerne, laver flere fejl med økonomisk betydning end importvirk-

somheder, der selv udarbejder toldangivelserne. Antallet af fejl skal blandt andet ses i sammenhæng

med, at lovgivning og procedurekrav på toldområdet er komplekse.

Udfordringer

Vilkår hos speditør- og

kurervirksomheder

Det er tidskrævende at fortolde en vare korrekt. Derfor bliver opgaven ofte ikke prioriteret

tilstrækkeligt hos speditør- og kurervirksomheder, hvilket kommer til udtryk ved, at andelen af

fejl med økonomiske konsekvenser er højere blandt speditørerne og kurererne end blandt

importvirksomheder, der selv angiver.

Risikoen for unddragelse af toldbetaling bliver mere udtalt desto højere toldsatserne er. Særligt

de høje toldsatser på antidumpingområdet udgør et incitament til at omgå antidumpingtold.

Bevidst unddragelse af

toldbetaling

Kompleks lovgivning og

procedurekrav

Lovgivningen på toldområdet er kompleks. Det kræver en stor indsats at sætte sig ind i regler

og procedurekrav. Det er komplekst at udfylde en fortoldningsangivelse korrekt, og der er

mange fejlmuligheder.

Side

Aktiviteter

For at imødegå udfordringerne vil SKAT i 2016 øge samarbejdet med relevante erhvervs- og branche-

organisationer og på overordnet niveau drøfte, hvordan man i fællesskab kan arbejde for, at det bliver

nemmere at lave en korrekt toldangivelse. Det kan for eksempel handle om SKATs vejledning i forbin-

delse med kontrolindsatsen og branchens processer ved fortoldningsangivelser.

Derudover viderefører SKAT den eksisterende kontrolindsats. Den har blandt andet fokus på tarife-

ring, hvor fejlprocenterne ifølge compliance-undersøgelserne er høje, og på antidumpingtold, hvor der

er stor finansiel risiko på grund af de høje toldsatser. Antidumpingtold er en told på op til 85 pct. af

varens værdi, som pålægges visse varer fra lande uden for EU, fordi producenterne har sænket eksport-

priserne til et unaturligt lavt niveau med den hensigt at udkonkurrere europæiske producenter.

Start

Slut

Titel

Målrettet kontrol

Formål

At virksomhederne efterlever

reglerne og angiver korrekte

oplysninger – herved minimeres

toldgabet.

At overholde de indgåede og

forpligtende samarbejdsaftaler,

som skal være med til at modvirke

svig på toldområdet.

Beskrivelse

Antidumpingtold

Projektet vil ved en hurtigere, mere målrettet og systema-

tisk kontrol afdække trends og importmønstre hos rele-

vante virksomheder.

Der foretages undersøgelser af konkrete handelsforhold

mellem en dansk og en udenlandsk virksomhed samt på

anmodning foretages verifikation af et dokuments rigtig-

hed og ægthed.

Informationsudveksling mellem EU Kommissionens kontor

for svigbekæmpelse (OLAF), andre medlemsstater og SKAT

omkring konstaterede fejl og risici på konkrete områder

herunder opfølgning på konkrete kontrolsager.

Kontrol af toldangivelser, der udtages på baggrund af

foruddefinerede risikoprofiler i toldsystemet, inden varer-

ne bliver frigivet.

Projektet vil fokusere på udvalgte områder, hvor korrekt

tarifering er afgørende for afregningen af EU´s egne ind-

tægter. Indsatsen sker i tæt samarbejde med erhvervs- og

brancheorganisationer. Resultater af compliance-

undersøgelserne vil indgå som vigtigt element.

Løbende

Bistands-

anmodninger og

verifikationer

(EU-forpligtelse)

Løbende

Åbenlyse fejl / AM-

meddelelser

At følge op på åbenlyse fejl – eller

mistanke om fejl.

Løbende

Risikobaseret do-

kumentkontrol

At sikre korrekt angivelse af told

og afgifter samt overholdelse af

sikkerheds- og sundhedskrav ved

indførsel af varer.

At virksomhederne efterlever

reglerne og angiver korrekte

oplysninger – herved minimeres

toldgabet.

Løbende

Tarifering

01-01-2014

31-12-2016

Analyser

Virksomheder med

store toldværdier

At gennemføre en analyse, der

kan afdække regelefterlevelsen

blandt virksomheder med de

største toldværdier.

Nogle få virksomheder udgør en relativ stor andel af de

afgivne fortoldninger eller betalt told. Såfremt efterrette-

ligheden hos disse virksomheder bliver forbedret, vil det i

kraft af virksomhedernes størrelse have en ret stor effekt

på virksomhedernes fejlniveau og dermed også på toldga-

bet.

01-06-2015

31-12-2016

Side

Toldværdi - under-

fakturering

At gennemføre en analyse, der

kan afdække omfanget og karak-

teren af risikoen forbundet med

underfakturering.

Via gennemførelsen af dybdegående kontroller analyseres

omfanget og karakteren af risikoen forbundet med under-

fakturering. Resultaterne afrapporteres således, at de kan

danne grundlag for en fremadrettet prioritering af kontrol-

initiativer.

Opgaven består i sammen med andre nationale og inter-

nationale myndigheder at undersøge regelefterlevelsen på

told-, moms- og skatteområdet - samt området for illegal

arbejdskraft.

01-06-2015

31-12-2016

Analyse af regelef-

terlevelsen (told,

moms og skat)

inden for fiskerisek-

toren

At sikre, at relevante virksomhe-

der i branchen angiver og afregner

korrekt i forhold til told, moms og

skat.

01-01-2016

31-12-2016

Side

6.2 Toldbevilling og selvforvaltning

Toldbevilling og Selvforvaltning

omfatter virksomheder,

som har bevilling til selv at håndtere forskellige pro-

cedurer knyttet til told på varer, de importerer og

eksporterer. Det giver virksomhederne adgang til

forenklede løsninger, der udgør en administrativ eller

finansiel lettelse for virksomhederne.

Kontrolindsatsen er bundet af EU lovgivning, og af

en forventning fra EU om, at SKAT overholder

EU’s krav til procedurer og processer, at bevillinger-

ne overholdes, og at virksomhederne ikke udnytter

dem uretmæssigt.

Målgruppen omfatter ca. 62.000 impor-

tører og 48.000 eksportører.

Der er udstedt ca. 8000 bevillinger.

Der er ikke estimeret skattegab for seg-

mentet.

Om segmentet

Virksomheder kan ansøge om en række forskellige bevillinger til at udskyde eller lempe tolden på be-

stemte varer importeret fra lande uden for EU, fx hvis varer er importeret med hensigt om genudførsel

eller anvendes i produktionen inden for bestemte industrier.

I Danmark har ca. 62.000 importører og 48.000 eksportører mulighed for at søge om bevilling. I øje-

blikket har SKAT udstedt knap 8.000 bevillinger til virksomheder, hvoraf omkring 1.400 vedrører øko-

nomiske procedurer og proceduren for end use. Ved bevillinger til økonomiske procedurer tildeles

virksomhederne under særlige betingelser ret til at suspendere eller reducere betalingen af told. Ved

bevillinger relateret til end use proceduren opnår virksomhederne en lempelse i toldbetalingen på grund

af varens art eller varens særlige anvendelsesformål fx gælder det varer til fremstilling og vedligeholdelse

af skibe og bore- og produktionsplatforme. Formålet med bevillingerne er at fremme visse former for

industri og handel i EU.

Når virksomhederne tildeles en bevilling, skal de leve op til en række fastsatte krav, som SKAT fører

tilsyn med. Erfaringer på toldområdet peger på en række udfordringer, som kan forklare, hvorfor nogle

virksomheder ikke fuldt ud lever op til kravene.

Side

Udfordringer

Grundlæggende viden

om bevillingskrav

Prioritering af opgaven

hos bevillingshavere

Risikovillighed

En del af virksomhederne har ikke tilstrækkelig viden om de fordele og krav, der knytter sig til

toldbevillingerne.

SKATs kontrol viser, at virksomhederne ikke altid prioriterer deres bogførings- og dokumentati-

onspligt tilstrækkeligt højt. Nogle virksomheder opfatter desuden SKATs kontroller som ubelej-

lige i deres daglige arbejde.

Blandt nogle virksomheder er risikovilligheden høj i forhold til at blive opdaget.

Aktiviteter

Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at holde et kontinuerligt og tilstrækkeligt tilsyn med bevil-

lingshavere på toldområdet. Hvis Danmark svigter tilsynet, kan det medføre kritik fra EU-revisionen og

i værste fald en opkrævning fra EU af manglende toldbetaling.

Tidligere erfaringer fra kontrolindsatsen viser, at der særligt forekommer fejl i den måde, virksomhe-

derne anvender deres bevillinger på til økonomiske procedurer og end use. For at kunne leve op til

EU’s krav om, at der føres et tilstrækkeligt effektivt tilsyn, er der derfor behov for en bred og kontinu-

erlig indsats på det område. I 2016 viderefører SKAT to kontrolaktiviteter, som omhandler økonomi-

ske procedurer og end use samt efterkontrol af forsendelser.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Efterkontrol forsen-

delse

At imødegå finansielle risici og

undersøge, om virksomhederne

efterlever gældende regler og

bevillingskrav.

Kontrol af virksomheder, der har fået bevilling til at an-

vende godkendte ordninger inden for EU’s forsendelses-

system. Såvel sikkerhedsstillelse som korrekt indsættelse i

forsendelsessystemet indgår i opgaven.

En løbende kontrol med de økonomiske toldprocedurer i

overensstemmelse med de forpligtelser, EU pålægger

SKAT. Samtlige toldprocedurer overvåges og kontrolleres

på repræsentativ vis inden for en tre års cyklus. Der vil

endvidere være fokus på information og vejledning i

forbindelse med kontrollen.

Løbende

Økonomiske proce-

durer og end use

At sikre overholdelse af regler og

procedurer til sikring af EU’s

indtægter i forhold til de økono-

miske procedurer.

Løbende

Side

Opgaver uden for segment på toldområdet

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Feoga

At sikre udbetalingsgrundlaget

for restitutioner, samt at over-

holdelsen af licenser på sukker-

området er i orden.

Produktions- og forbrugskontrol af sukker herunder

fysisk kontrol ved udførsler af samme samt efterfølgende

regnskabskontrol af restitutionsberettigede varer.

Løbende

Eksterne relationer

At samarbejde og koordinere

med andre myndigheder natio-

nalt og internationalt.

Koordinering med vægt på samarbejdet med nationale

og internationale myndigheder. Endvidere udformning af

bidrag til ministerbetjeningen.

Løbende

Side

7.0 Tværgående temaer

Karakteristika

En række væsentlige problemstillinger på skatteområdet vedrører forskellige skatte- og afgiftsarter for

både borgere og virksomheder, og kræver derfor et tværgående fokus. For at sikre en effektiv kontrol-

indsats på disse områder har SKAT etableret fire temasegmenter, som hver behandler en overordnet

problemstilling: Globalisering, Værdipapirer, Ejendomme og Biler.

Som et eksempel fra et af temasegmenterne kan det nævnes, at det ifølge SKATs compliance-

undersøgelser på borgerområdet fremgår, at fejlprocenten på aktieindkomst er reduceret væsentligt fra

2008 til 2012 (figur 13). Det skyldes formentlig initiativer indført pr. 1. januar 2010. Siden da er købs-

og salgsoplysninger på aktier automatisk blevet indberettet til SKAT. Samtidig har det været muligt at

registrere købsoplysninger på aktier købt før 2010, hvilket betyder, at det er muligt at beregne ge-

vinst/tab af aktier automatisk.

Nøgletal

Figur 13. Fejlprocent for aktieindkomst, 2008, 2010 og 2012

Segmenter



Globalisering

Værdipapirer

Ejendomme

Biler

Pct.

2008

2010

År

2012

Kilde: SKATs compliance-undersøgelser for borgere, 2008, 2010 og 2012.

Side

7.1 Globalisering

Globalisering

omfatter økonomiske aktiviteter på

tværs af landegrænser, hvor der er en særlig risiko

for, at der opstår et skattegab i Danmark. Det

gælder fx, hvis indtægter og formuer i skattely i

udlandet ikke bliver beskattet korrekt.

Segmentet omfatter også internethandel for dan-

ske virksomheder og personer samt for udenland-

ske virksomheder, som er eller burde være regi-

streret for fjernsalg.

Segmentet omfatter de globaliserede

skatteydere.

Det anslås, at danske borgere har finan-

sielle formuer i skattelylande for 100-

150 mia. kr.

Der er endnu ikke estimeret skattegab

for segmentet.

Om segmentet

Stadig flere borgere og virksomheder har indtægter på tværs af landegrænser og flere kommer fra andre

lande for at arbejde i Danmark. Det er blevet nemmere at handle på tværs af landegrænser og at flytte

arbejdskraft, tjenesteydelser, varer og kapital fra et land til et andet. Det udfordrer i mange tilfælde de

nationale skattesystemer, der er baseret på de oplysninger, myndighederne har om de økonomiske akti-

viteter i det enkelte land.

SKAT har endnu ikke estimeret, hvor meget globalisering betyder for skattegabet i Danmark. En øko-

nomisk analyse anslår, at danske borgere har placeret finansielle formuer i skattelylande for mellem 100

og 150 mia. kr.

En væsentlig udfordring for SKAT er, at SKAT ikke kender identiteten og det præcise antal af skatte-

ydere, der er involveret i globale aktiviteter. Dertil kommer, at mange danskere har svært ved at oriente-

re sig i den lovgivning, der regulerer aktiviteter i den globale økonomi.

Udfordringer

Den globaliserede skat-

teyder

Internethandel over

landegrænser

Blinde pletter

Kendskab til den globaliserede skatteyder har stor betydning for SKAT. Hvis borgere eller

virksomheden er registreret uden eller med forkert skattepligt, vil de ikke modtage den rette

vejledning. Desuden er det vanskeligt at nå dem med de relevante kontrolaktiviteter.

Udenlandske netbutikker skal afregne dansk moms, hvis de sælger for mere end 280.000 kr.

årligt. På grund af manglende oplysninger er det vanskeligt for SKAT at identificere de relevan-

te virksomheder.

Danskere kan placere formuer i udlandet, uden at SKAT bliver opmærksom på det. Det skyldes

fx, at ejerene anvender udenlandske kreditkort, eller har en adfærd, der ikke vidner om, at de

ejer en separat formue.

Zucman, Gabriel (2013) “The missing wealth of nations: Are Europe and the U.S. net debtors or net creditors? Quarterly Journal of Economics 128

(3), 1321-1364, og Niels Johannesen og Gabriel Zucman (2014) “The End of Bank Secrecy? An Evaluation of the G20 Tax Haven Crackdown” Ameri-

can Economic Journal: Economic Policy, Vol. 6, Nr. 1, 2014, s. 65-91.

Side

Aktiviteter

Aktiviteterne for 2016 er målrettet mod at identificere borgere med aktiviteter i udlandet og afgøre,

hvor borgerene er skattepligtige. Konkret udmønter det sig blandt andet i aktiviteter, som fokuserer på

at udveksle af informationer med andre lande og at reducere ulovlig anvendelse af skattely. Dertil igang-

sættes en indsats målrettet mod at sikre, at udenlandske virksomheder i forbindelse med internethandel

afregner korrekt i Danmark.

SKATs aktiviteter på området omfatter i 2016 nedenstående.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Internationale sam-

arbejdsaftaler med

andre skattemyn-

digheder

Opfylde internationale aftaler om

samarbejde mellem skattemyn-

digheder.

Kompetent myndighed (forbindelseskontor) for kontakt og

samarbejde med udenlandske skattemyndigheder for

udveksling af kontroloplysninger (skat, moms og punktaf-

gifter) og bistand.

Løbende

Udenlandske skat-

teoplysninger

At kontrollere spontane og auto-

matiske kontroloplysninger fra

udlandet om danskere.

Projektet risikovurderer modtagne oplysninger og igang-

sætter relevante kontrolskridt.

01-01-2014

31-03-2018

Money Transfer

At fastslå, om der er tale om skat-

teunddragelse ved pengetransak-

tioner til og fra skattely.

Projektet skal finde ikke beskattede indtægter og formuer

skjult i udlandet og vise, at der er en opdagelsesrisiko.

Herudover skal projektet efterprøve de eksisterende DBO

og de TIEA aftaler, som SKAT har indgået, i fællesskab med

de øvrige nordiske lande.

Der iværksættes en målrettet indsats over for danske

skatteydere, der skjuler indtægter og formuer i skattely-

lande, og dermed ikke betaler korrekt dansk skat.

Sikre at udenlandske websites afregner korrekt til Dan-

mark. Særlig fokus på EU fjernsalg, moms af elektroniske

ydelser (One Stop Moms), samt skattepligt for udenland-

ske websites. Desuden deltagelse i EU projekt vedr. rekla-

meindtægter på internettet og generel indsats mod inter-

netvirksomheder.

01-02-2014

31-05-2017

Skattely

At styrke SKATs indsats mod

grænseoverskridende skatteund-

dragelse.

01-01-2014

31-12-2017

Internethandel

At der er lige konkurrencevilkår

mellem danske og udenlandske

webshops i forhold til gældende

lovgivning.

01-04-2016

01-04-2018

Side

7.2 Biler

Segmentet

Biler

omfatter borgeres og virk-

somheders køb og anvendelse af køretøjer

og de skatter, moms og afgifter, der er knyt-

tet hertil.

Biler har snitflader til mange andre segmen-

ter, særligt borger og virksomhedssegmen-

terne.

Der er ca. 2,3 mio. indregistrerede per-

sonbiler i 2014 og ca. 190.000 nyregi-

strerede biler.

Den samlede registreringsafgift var i

2014 ca. 16 mia. kr.

Skattegabet er delvist opgjort til ca. 0,4

mia. kr.

Om segmentet

SKAT har i forbindelse med compliance-undersøgelsen for virksomheder opgjort en del af skattegabet

på biler. Den viser, at en forkert anvendelse af virksomhedsskatteordningen i 2012 resulterede i et skat-

te- og momsgab vedr. køretøjer på samlet 400 mio. kr. SKAT har ikke opgjort skattegabet, der relaterer

sig til værdiansættelsen af biler.

Registreringsafgift, moms og skat på biler bliver fastsat på grundlag af en beregnet værdi, der som ud-

gangspunkt er køretøjets almindelige salgspris. Det er derfor afgørende for en korrekt afregning af skat-

ter og afgifter, at køretøjets værdi fastsættes korrekt.

Når professionelle aktører udbyder køretøjer til salg og leasing, er den endelige pris ved salg og leasing

blandt andet afhængig af prisen på ekstraudstyr, levering, finansiering og en eventuel byttebil. Desuden

er det afgørende, om der er tale om kreditkøb eller leasing. Alt i alt er det derfor vanskeligt at vurdere

køretøjets almindelige salgspris.

De høje danske afgifter kan være et incitament til at omgå lovgivningen på området. Det er med til at

øge risikoen for fejl i fastsættelsen af køretøjets værdi, hvilket igen giver fejl i registreringsafgift, moms

og skat.

Udfordringer

Samspil mellem forskel-

lige regler

Samspillet mellem regler kan give udfordringer og skabe uklarhed, som gør det vanskeligt for

borgere og virksomheder at navigere korrekt.

Side

Aktiviteter

Registreringsafgifterne udgør et væsentligt provenu, der er i 2013 var på knap 15 mia. kr. I 2008 var

provenuet fra registreringsafgiften til sammenligning på godt 20 mia. kr. Nedgangen kan forklares med

øget køb af mindre biler og øget anvendelse af leasing. SKAT ønsker at verificere dette for at sikre, at

nedgangen ikke skyldes fejl i fx værdisættelsen af bilerne. Det gør SKAT i 2016 ved at samle op på re-

sultaterne fra den hidtidige kontrol og gennem et samarbejde med brancheforeningerne på området.

I 2016 vil SKAT desuden videreføre aktiviteter, som fokuserer på at fastsætte den registreringsafgifts-

pligtige værdi, og på at afklare, om køretøjer fra udlandet er registrerings- og afgiftspligtige i Danmark.

9 pct. af de anmeldelser, som SKAT modtog i 2014, vedrørte udenlandske køretøjer.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Leasing af biler

At kontrollere leasing af biler, så

afgiftsgrundlaget og beskatnings-

grundlaget er korrekt.

SKAT gennemfører en intensiveret indsats over for biler

på danske nummerplader. Det kontrolleres, hvorvidt

køretøjerne er afgiftsberigtiget efter leasingreglerne, og

der dermed sikres en korrekt beskatning af fri firmabil.

01-04-2014

31-12-2017

Analyser

Udbetalingskontrol

– eksportgodtgørel-

se af registrerings-

afgift

At analysere risici i forbindelse

med udbetaling af godtgørelse af

registreringsafgift ved eksport af

køretøjer.

Gennem kontrol af udvalgte anmodninger (månedsangi-

velser) fra godkendte virksomheder, analyserer projektet

risici i forbindelse med udbetaling af godtgørelse af regi-

streringsafgift ved eksport af køretøjer.

01-01-2016

31-12-2016

Side

7.3 Værdipapirer

Segmentet

Værdipapirer

omfatter realiserede og

ikke-realiserede gevinster og tab på værdipapi-

rer, der skal beskattes i Danmark.

Segmentet omfatter kun kapitalanbringelser og

ikke virksomhed, som udgør en hel eller delvis

levevej.

Der er ca. 1 mio. personer, der ejer akti-

er.

Samlet værdi af værdipapirer herunder

aktier og investeringsbeviser er ca. 300

mia. kr.

En delvis opgørelse estimerer skattega-

bet til ca. 0,6 mia. kr.

Om segmentet

Ca.1 mio. danskere ejer aktier. En del af dem ejer også andre former for værdipapirer. Dertil kommer

personer, der kun ejer andre former for værdipapirer.

I 2012 solgte 330.000 skatteydere børsnoterede aktier og/eller investeringsbeviser. Dertil har:



309.500 skatteydere en beholdning af obligationer.

27.500 skatteydere en beholdning af strukturerede obligationer.

53.200 skatteydere en beholdning af andre finansielle produkter.

Det en ny tendens, at et så bredt udsnit af danskerne investerer. Derfor er der mange nye investorer,

som mangler kendskab til reglerne og rammerne på området. Dertil kommer, at reglerne er forskellige

for de enkelte værdipapirtyper og på visse områder komplekse.

Udfordringer

Mange ikke-

professionelle med lavt

regelkendskab

Komplekse opgørelses-

metoder

Der er mange relativt nye investorer, som ikke har kendskab til reglerne og rammerne på om-

rådet. De oplever reglerne som uoverskuelige, og er ikke vant til selv at skulle selvangive.

Opgørelsesmetoderne er på nogle områder komplekse. Det medvirker til, at der sker flere fejl

og skattegabet øges. Det gælder blandt andet i forhold til noterede aktier og aktiebaserede

investeringsbeviser.

Aktiviteter

SKATs kontrol af beskatningen af værdipapirer baserer sig på omfattende dataanalyser. Der er tale om

en stor mængde transaktioner, der ofte sker i de etablerede systemer i finanssektoren.

Side

Indsatsen i 2016 skal bidrage til at udvikle systematiske automatiserede kontroller på området i de

kommende år. Dette sker gennem fortsat udvikling af samarbejdet med finansielle institutioner om de

data, de indberetter til SKAT. En øget brug af tredjepartsdata vil mindske risikoen for fejl, der sker som

følge af lavt regelkendskab og komplekse opgørelsesmetoder.

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Beskatning af vær-

dipapirer

Langt størstedelen af fejlene omkring beskatning af vær-

At rette fejl på selvangivelsen, nye dipapirer skyldes manglende kendskab til reglerne og

forslag til systemudvikling og

evne til at anvende disse. Det er et mål, at borgerne skal

lovgivning for aktier og finansielle anvende værdipapirsystemet, så deres værdipapirer i

kontrakter.

fremtiden kan beregnes automatisk, og der kan dannes en

automatisk årsopgørelse.

01-07-2014

30-06-2017

Side

7.4 Ejendomme

Ejendomme

omfatter indkomstskatter, moms

og tinglysningsafgift, som er forbundet med

private og erhvervsmæssige aktiviteter i for-

hold til ejendomme, herunder også land-

brugsejendomme, ubebyggede grunde og

sommerhuse.

Segmentet inkluderer også ejendomme i

udlandet ejet af fuldt skattepligtige danskere,

men ikke ejendomme i Danmark ejet af ud-

lændinge.

Segmentet omfatter ca. 2,5 mio. ejen-

domme.

I 2014 blev der betalt ejendomsskatter

for i alt 27 mia. kr.

Det samlede skattegab er delvist estime-

ret til ca. 1,5 mia. kr.

Om segmentet

Segmentet kan overordnet opdeles i tre målgrupper: Ejendomme beregnet til beboelse for ejeren, blan-

dede ejendomme, hvor ejendommen udgør både erhverv og beboelse, og virksomhedsejendomme til

erhvervsmæssig drift.

SKAT har registreret omkring 1,5 mio. beboelsesejendomme, 0,7 mio. erhvervsejendomme, 80.000

sommerhuse i udlandet ejet af danskere og ca. 220.000 sommerhuse i Danmark.

Udfordringer

Salg af ejendom

Samspil mellem forskel-

lige regler

Håndtering af forpligti-

gelser ved erhvervs-

mæssig anvendelse

Ændret anvendelse af

ejendom

Ved salg af ejendomme forekommer mange fejl i ejendomsavanceopgørelser.

Samspillet mellem regler kan give udfordringer og skabe uklarhed, som gør det vanskeligt for

borgere og virksomheder at navigere korrekt.

Skattemæssige vurderinger vedr. ejendomme, som både anvendes i privat og erhvervsmæssige

regi, indeholder ofte en vis grad af skøn, hvilket kan føre til, at der sker fejl.

Der er en række problemer med korrekt angivelse af moms, fx når virksomheder ændrer deres

angivelse af formålet med ejendomme fra salg til udlejning.

Aktiviteter

I 2016 gennemføre SKAT en analyse af regelefterlevelsen på ejendomsområdet. Samtidig afdækkes

særlige risikoområder og skattegabet opgøres.

Side

Titel

Analyser

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Ejendomscomplian-

At analysere regelefterlevelsen og Gennem tilfældige stikprøver analyseres regelefterlevel-

skattegab på ejendomsområdet.

sen og skattegabet på ejendomsområdet.

01-04-2016

31-03-2017

Side

8.0 Samfundsbeskyttende aktiviteter

Samfundsbeskyttende aktiviteter

har fokus på befolknin-

gens sikkerhed og sundhed, og retter sig primært

mod danske og udenlandske borgere, frem for virk-

somheder.

Segmentet er opdelt i tre områder: Grænse-

overskridende varebevægelser, miljøafgifter

samt rockere, bander og menneskehandel.

Det er ikke muligt at opgøre segmentets

mandtal.

De samfundsbeskyttende aktiviteter er

ikke tilrettelagt med henblik på at opnå

et provenu.

Der er ikke knyttet et skattegab til seg-

mentet.

Om segmentet

Formålet med SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter er at begrænse indførsel af samfunds- og sund-

hedsskadelige varer som fx narkotika, våben, kopivarer og forfalskede lægemidler. Ydermere bidrager

SKAT til at bekæmpe bandekriminalitet og menneskehandel.

De samfundsbeskyttende aktiviteter foregår på tre områder, der repræsenterer hver deres risiko i relati-

on til borgernes sikkerhed og sundhed. I forhold til grænseoverskridende varebevægelser består risikoen

blandt andet i udbredelse af ulovlige skydevåben, narkotika, doping, ulovlige lægemidler og varemærke-

forfalskede varer. Indsatsen i relation til miljøafgifter skal mindske sundhedsrelaterede risici ved at sikre

afregning af miljøbidrag på biler, gebyrer på dæk og batterier, punktafgifter i landbruget og omlægning

af bekæmpelsesmiddelafgift. Rocker- og bandekriminalitet samt menneskehandel udgør en meget direk-

te risiko for de personer, som bliver berørt.

For at kontrollere varebevægelserne ind og ud af Danmark samarbejder SKAT med en lang række

myndigheder i ind- og udland. Samtidig understøtter, og supplerer SKAT politiets indsats mod rocker-

og banderelateret kriminalitet samt menneskehandel og rufferi.

Udfordringer

Indsmugling af narko,

våben og doping

Ind- og udførsel af stør-

re pengebeløb

Begrænset oplevelse af,

at det er risikabelt at

transportere ulovlige

varer over landegræn-

serne

Narkotika, våben og doping indsmugles både over den fysiske landegrænse og via havne og

lufthavne. Samtidig har internethandel skabt en øget risiko for indførsel af narkotika, doping og

ulovlige lægemidler.

Ind- og udførsel af kontantbeløb på over 10.000 euro skal angives til myndighederne. Det kræ-

ver store ressourcer at kontrollere udførsel af store pengebeløb.

Generelt er høj opdagelsesrisiko og konsekvens for bagmændene vanskelig at opnå. Ved køb af

stoffer via internettet er det ydermere svært for myndighederne at føre bevis for, hvem der

reelt har bestilt og betalt varerne, idet der benyttes lukkede netværk og virtuel valuta.

Side

At understøtte politiets

arbejde mod rockere,

bander og menneske-

handel

Behov for højere grad af

oplevet opdagelsesrisiko

– for rockere, bander og

menneskehandel

SKAT støtter politiets arbejde med at bekæmpe organiseret kriminalitet inden for rammerne af

SKATs beføjelser og kompetencer.

Segmentet opererer ofte med stråmandsvirksomhed, misbrug af bankkonti eller en kontant

betalingsform, så det økonomiske spor er svært at forfølge. Det skal synliggøres over for bag-

mænd og potentielle nye medlemmer i miljøet, at myndighederne står sammen om at bekæm-

pe disse aktiviteter.

Aktiviteter

Målgruppen i segmentet omfatter danske og udenlandske borgere, kriminelle grupperinger og i mindre

grad virksomheder. Deres efterrettelighed kan for størstedelens vedkommende ikke påvirkes gennem

information og vejledning. I stedet er der behov for fysiske kontroltiltag kombineret med synliggørelse

af opdagelsesrisikoen.

Den manglende regelefterlevelse i segmentet medfører i de fleste tilfælde ikke et mistet provenu til

statskassen, men derimod en række konsekvenser for befolkningens sikkerhed og sundhed. Derfor er

SKAT særligt optaget af at analysere tendenser inden for segmentet, der kan skabe et præcist risiko- og

trusselsbillede, og øger kendskabet til de metoder, der anvendes samt de personer, som er involveret i

aktiviteterne.

En sådan tilgang, kombineret med en intensiv overvågning, gør det muligt hurtigt og effektivt at reagere

på konkrete efterretninger. SKAT vil desuden have fokus på en fleksibel anvendelse af ressourcerne, så

der kan sættes ind med aktiviteter, der er målrettet efter det aktuelle risiko- og trusselsbillede.

I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:

Titel

Målrettet kontrol

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Kontrakt opgaver

andre myndigheder

At sikre, at SKAT overholder ind-

gåede aftaler med andre myndig-

heder på punktafgiftsområdet.

Afhængigt af indgåede aftaler løses opgaven dels i form af

overvågning og dels i form af kontrol og vejledning i til-

knytning til kontrollen for at sikre korrekt angivelse og

betaling.

Opgaven løses dels i form af overvågning og dels i form af

kontrol af personer, varer og transportmidler. Opgaverne,

der langt overvejende er bundne, løses enten som følge af

EU-forpligtelser, en del af regeringsgrundlaget eller som

led i myndighedsaftaler.

Opgaven består dels i sagsbehandling af generelle anmod-

ninger om toldmyndighedernes indgriben og decideret

sagsbehandling af kontrolsager samt opdatering af rele-

vante profiler i risikoanalysesystemet. Deltagelse i interna-

tionalt samarbejde.

Løbende

Toldkontrol

At sikre at en række samfunds- og

sundhedsskadelige varer ikke

indføres og sikre korrekt angivelse

af varer.

Løbende

Varemærkeforfalsk-

ning og piratkopie-

rede varer

At sikre, at SKAT behandler og

indrapporterer rettighedsindeha-

vernes anmodninger om toldmyn-

dighedernes indgriben.

Løbende

Side

SKATs døgntjeneste

At understøtte en intelligent,

risiko- og efterretningsbaseret

toldkontrol (landsdækkende).

SKAT Døgntjeneste varetager døgnet rundt den overord-

nede analyse- og overvågningsfunktion på toldområdet.

Enheden er endvidere Danmarks kontaktenhed over for

myndigheder i ind- og udland.

Projektet er et samfundsprojekt – en del af regeringens

handleplan og tværministerielle samarbejde til bekæmpel-

se af menneskehandel. Projektet har fokus på at identifice-

re ofre for menneskehandel og at lave økonomiske opgø-

relser til brug for retsforfølgelse af bagmændene.

Løbende

Menneskehandel

At identificere bagmænd og hand-

lede personer med relation til

tvangsarbejde og prostitution.

01-01-2012

31-12-2016

Bandekriminalitet

Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskellige

At yde en samfundsmæssig indsats

former for kriminalitet, og SKAT skal bistå med at bekæm-

ved at understøtte politiets arbej-

pe og begrænse deres ulovlige økonomiske gevinster ved

de mod rocker- og bandekriminali-

at mindske tilgangen af midler og værdier til miljøet samt

tet.

fjerne de værdier, der er i miljøet.

01-01-2013

31-12-2016

Analyseprojekt

Eksportkontrol

vedrørende Dual

Use og ECS

At skabe et grundlag for en kvalifi-

ceret risikoovervågning med det

mål at mindske antallet af ek-

sportkontroller.

Ved en struktureret kontrol og informationsindsats hos

eksportører hentes viden om: den faglige kvalitet af angi-

velser, kendskabet til de toldfaglige procedurer der ekspor-

teres under, kvaliteten af bilag (inkl. eksportlicenser), med

det mål at gennemføre en kvalificeret ECS-

risikoovervågning.

01-04-2015

31-12-2016

Side