Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1650924_0001.png
29. juni 2016
J.nr. 16-0727151
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 487 af 2. juni 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om at oplyse, hvordan de 268 kontroller adskiller sig fra SKATs øvrige aktioner, hvor mange myndigheder der i gennemsnit har deltaget på aktionerne, og hvor mange bøder, domme m.v. aktionerne har givet anledning til, til skatteministeren
1650924_0002.png
Spørgsmål
Ministeren oplyser i Gennemsigtighedsrapporten fra maj 2015, at der er gennemført 268
aktioner som følge af Fælles Myndighedsindsats. Ministeren bedes i den forbindelse op-
lyse, hvordan de 268 kontroller adskiller sig fra SKATs øvrige aktioner, hvor mange myn-
digheder der i gennemsnit har deltaget på aktionerne, og hvor mange bøder, domme m.v.
aktionerne har givet anledning til.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Fælles Myndighedsindsats har udført 268 aktioner i 2014. Aktionerne adskiller sig fra
SKATs øvrige aktioner ved, at de i vidt omfang gennemføres i samarbejde med andre
myndigheder. Samtlige kontroller gennemføres som uanmeldte kontroller i virksomheder.
Aktionerne i Fælles Myndighedsindsats adskiller sig desuden fra SKATs øvrige aktioner
ved, at en del af kontrollerne udføres i samarbejde med kommunerne, hvor SKAT har
haft fokus på korrekt afregning af skatter og afgifter, og hvor kommunerne har haft fokus
på, om der uberettiget er udbetalt sociale ydelser.
Fælles Myndighedsindsats foretager ikke registrering af, hvilke myndigheder der deltager i
de enkelte aktioner. Det er dog vurderingen, at minimum halvdelen af aktionerne er gen-
nemført i samarbejde med én eller flere andre myndigheder. De deltagende myndigheder
har primært været kommuner, Politiet, Fødevaremyndighederne og Spillemyndigheden.
SKAT har ingen særskilte registreringer af straffesager, der er behandlet som opfølgning
på de
udførte
268 aktioner, der fremgår af Gennemsigtighedsrapporten fra 2015, og SKAT
har derfor ikke oversigt over de bøder og domme, som aktionerne har givet anledning til.
SKAT kan derimod oplyse det samlede antal
afsluttede
straffesager, som projekt Fælles
Myndighedsindsats har medført siden 2014,
jf. tabel 1.
Som det fremgår af tabel 1 har projekt Fælles Myndighedsindsats siden 2014 afsluttet 303
straffesager, hvoraf langt størstedelen har resulteret i administrative bøder. Det større an-
tal sager i 2015 skyldes, at man på daværende tidspunkt havde særlig fokus på virksomhe-
ders registrering af ansatte og arbejdsgiveres tilsidesættelse af pålæg om at føre logbog
herom. En del sager afsluttedes med henstillinger eller henlæggelser, fordi SKAT ikke
vurderede forholdene begået ved grov uagtsomhed.
Tabel 1. Straffesager i Projekt Fælles Myndighedsindsats
1
Resultater
Administrative bøder
Bøder idømt af domstolene
Advarsler
Henstillinger
Henlæggelser
I alt
1
2014
33
1
1
7
3
45
2015
154
4
-
43
11
212
2016
34
-
-
11
1
46
I alt
221
5
1
61
15
303
Tabellen viser afrundede tal, mens der i
Rigsrevisionens beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder
vises decimaltal.
Side 2 af 2